Synopsis EMNE: Krig, medier og teknologi Faggrupper: dansk og historie Problemformulering Hvilken indflydelse havde ungdomskulturen på Vietnam-krigens afslutning? Problemstillinger 1. Hvad forstår man ved ungdomskulturen som fænomen i 1960 erne- 1970 erne? 2. Hvordan ses modstanden mod Vietnam-krigen i rockmusikken? 3. Hvad var ungdomskulturens bud på en alternativ samfundsorden, og hvordan placerer den sig i forhold til øst/vest problematikken? 4. Hvilken indflydelse får ungdomskulturens synkrone manifestation imod Vietnam-krigen på de politiske beslutningstagere? Metode: Samfundsfag: Herbert Marcuse: Det én-dimensionale menneske som analysemetode. En freudiansk inspireret teori om det moderne menneske som forklaringsmodel til forståelse af, hvorfor ungdommen protesterer imod det materialistiske, borgerlige samfund. Statistiske metode: analyse af Gallup-undersøgelser Historie: Kildekritisk tilgang til analysen af sangtekster og historiske kilder Dansk: Teksanalyse Periodeforståelse Kulturanalyse Ad 1. Samfundsudviklingen i de vestlige samfund efter 2. Verdenskrig, der gør det muligt for datidens ungdom at definere sig selv: økonomi, teknologisk udvikling, ungdomstiden forlænges, kvinderne ud på arbejdsmarkedet, omstrukturering af familiemønstret, mere uddannelse i alle samfundsgrupper, der gør det muligt for flere unge at reflektere over politiske og samfundsmæssige forhold. Masseindustri op står omkring medierne: fjernsyn, spolebåndoptagere, forstærkere, elektriske musikinstrumenter. Den liberalistisk orienterede forældregeneration mister autoritet. De unge uddanner sig og kan ikke bruge deres forældres erfaringer, hvilket forklarer ungdommens større selvbevidsthed. Økonomiske forhold gør at de unge får mere arbejdsfri tid end forældrene har haft til at reflektere over samfundets indretning. 1
De vælger nye udtryksformer: musik, kunst, seksuel frigørelse, alternative samlivsformer, euforiserende stoffer; ændrede og nye værdier: modstand imod konkurrenceprincippet (protest imod det liberalistiske, borgerlige samfund) => en forbrødring mellem unge fra alle samfundslag. Utopien om et alternativt samfund opstår på denne baggrund. De unge bliver musikindustriens nye mål. De har penge og tid. Gennem rockmusikken kan de unge definere sig selv. Musikindustrien er global og kommer ud til alle unge, særligt i de vestlige lande, men eksisterer også som subkultur i østblokkens stalinistiske samfund. Rockmusikken, der nu nærmest kan betegnes som en bevægelse, er fra 1960 erne ude af den ældre generations kontrol. Ad 2. Country Joe & the Fish: I feel like I m fixin to die rag Bob Dylan: The Times They Are A-Changin The Beatles: All you need is love Savage Rose Gasolin Christiania besættes i 1971 Steppeulvene Røde Mor: Lil Johnnys mund (tekstanalyse; dansk Bilag 1) Woodstock festival Ad 3. Bud på en anderledes samfundsorden: Ungdomsoprørets upolitiske utopi i 1960 erne De unge havde en anti-materialistisk indstilling. Som udgangspunkt var ungdomsoprøret upolitiske med fokus på åndelige værdier og mange eksperimenter med alternative samlivsformer. Gradvis sker der en drejning i retning af en marxistisk og stærkt politiseret bevægelse, som står i opposition til forældrenes værdier og samfundsorden. Ungdomsoprørets politisering i 1970 erne: Græsrodsbevægelser; anti-atomkraft, kvindefrigørelse, økologi/ bæredygtighed, Naturen og miljø kom i fokus, mennesket som mål og ikke som et middel, borger versus bruger. Ad 4. Demonstrationerne foregår i alle vestlige storbyer. December 1972 Oluf Palme (Sverige), udtaler sig stærkt kritisk omkring krigen, og sammenligner den med adskillige af Nazi Tysklands værste gerninger. 1973 trækkes de amerikanske styrker tilbage fra Sydvietnam. Vietnam veteraner giver deres æresmedaljer tilbage. Procentsatsen for modstand stiger i alle Gallup undersøgelser fra 1965. Eks. 1969: ½ million mennesker demonstrerer i Washington. http://en.wikipedia.org/wiki/oppositiontothevietnamwar 2
Man har kun output (ungdommen) og input (politikernes beslutning om at trække tropper tilbage). Man kan ikke bevise, at beslutningstagerne har været påvirket af ungdomsoprøret, men beslutningstagerne må have været under indflydelse, sådan er et politisk spil. Politikere må forholde sig til voldsom folkelig modstand. Konklusion Generelt: Under visse omstændigheder har græsrodsbevægelserne indflydelse på beslutningstagere. Årsager: 1) Politikere må forholde sig til en voldsom folkelig modstand i samfundet. Det er interessant at en i sit udgangspunkt upolitisk bevægelse ender med at få så stor indflydelse på beslutningstagere, og deres realpolitiske ageren. Ungdommen var med til at sætte tingene i bevægelse og blev en vigtig faktor i Vietnam-krigens afslutning. Det var en faktor som ingen havde troet ville få så stor betydning. 2) Massemediernes udvikling med fjernsynets indflydelse med billeder fra krigens rædsler. Musikken bliver verdensomspændende, alle kan synge med på de samme sange (protestsange). Musikere forsøger hele tiden at holde deres stier rene, i forhold til at de ikke er kommercielle, samtidig med at musikbranchen fungerer som en stor pengemaskine, der lever fedt på de unges musikforbrug. 3) Der foregår i samtidens massedemonstrationer og medieforbrug en selvforstærkende virkning, der ikke kan styres af magthaverne på dette tidspunkt. Perspektiverende spørgsmål: Har græsrodsbevægelser (subkulturer) indflydelse på beslutningstagere og politik i dag? Folk som støtter vedvarende energi miljøaktivister (Green Peace) I hvilke sammenhænge foregår der noget der kan sammenlignes med ungdomsoprør/ungdomskultur i folkelige bevægelser i dag? Ungdomshuset (vil ikke undertvinges materialismen) ATTAC; imod globaliseringens negative virkninger i den 3. verden Har materialismen vundet? Hvordan ville udviklingen have været hvis der ikke havde været noget ungdomsoprør? Hvad blev der af ungdomsoprøret af? Er Jacob Holdt den sidste levende ungdomsoprører med idealerne i behold? 3
Litteraturliste Analyserede tekster: Country Joe & the Fish: I Feel like I m fixin to die rag Røde mor: Lil Johnnys mund (Bilag1) Sekundær litteratur: Bjøl, Erling: Fra magtens korridorer. Erindringer fra 60 erne, 70 erne & 80 erne. Politikens Forlag, 1994. Brincker, Jens m.fl.: Gyldendals Musikhistorien 3, Den europæiske musikkulturs historie. Fra 1914. 3. udgave, 2. oplag, Gyldendal, 1983 Frederiksen, Peter: Fra drage til tiger. 2. udgave, Systime, 2003 Hansen, Bente m.fl.: Dengang i 60 erne Billeder fra dengang, tekster fra i dag. Gyldendals Bogklub, 1979 Holdt, Jacob: Amerikanske Billeder. 7. oplag, Informations Forlag, 1978 Marcuse, Herbert: Det én-dimensionale menneske, Gyldendals Uglebøger, 1964. Links http://www.bagism.com/ http://en.wikipedia.org/wiki/oppositiontothevietnamwar http://www.leksikon.org/art.php?n=4976 http://www.leksikon.org/print.php?n=2719 http://da.wikipedia.org/wiki/john_lennon http://da.wikipedia.org/wiki/ungdomsoprã,ret Bilag 1 Lil Johnnys mund af Røde Mor Lufthavnens arme fanger flyverne ind de trætte fugle vender hjem Lil Johnnys mor står i den kolde vind Lil Johnnys mor hun venter på sin dreng Sølv i himlen, sølv i himlens blå mors lille Johnny er ombord maskinen lander, lander så tungt maskinen lander tungt på hjemmets jord for Lil Johnny er af guld lad Lil Johnny gå, Lil Johnny er af guld 4
Jetmotoren standser, vinden er så kold terminalens lyde er af stål fra lugerne lodser de kisterne ud mors lille Johnny går i mål Lil Johnny er af guld lad Lil Johnny gå, Lil Johnny er af guld De plukker dig fra træet, de plukker dig som frugt hænger dig i vinden som en fugl de skyder mens du løber, de skyder dig i flugt skyder mens du løber mod dit skjul Lil Johnny er af guld lad Lil Johnny gå for Lil Johnny er af guld 5