Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi



Relaterede dokumenter
NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/

ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN

Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie

Afgrøder til bioethanol

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen Sendt: 2. marts :03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

CO 2 -tiltag her og nu

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 23

Supplerende indikatorer

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Muligheder på trafikområdet

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

Foders klimapåvirkning

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Københavns Miljøregnskab

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Det bliver din generations ansvar!

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Klimakommunerapporten 2015

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni til

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug

Afgiftsændringer og gartnerne.

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

EU's borgmesteraftale om klima.

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Workshop, ESCO event Pædagogisk personale

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Krav til det offentliges indkøb af transport

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder

Transkript:

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 1: ENERGIBALANCE OG -BALANCE BASERET PÅ EMBIO,ENERGISTYRELSENS MODEL TIL ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF BIOBRÆNDSTOFFER Jacob Bugge, 9/11 2000 SAMMENFATNING: Raps har en stærkt positiv energi- og -balance, og rapsolien kan betegnes som ægte -neutral, fordi -besparelsen alene fra rapshalmen langt overstiger -udledningen ved dyrkning og forarbejdning. balancen er opstillet ud fra faktisk fossilt bruttoenergiforbrug og energiindhold i afgrøden for en konventionelt dyrket vinterraps. Bruttoenergiforbruget inklusiv kunstgødning og planteværn ved dyrkning og forarbejdning af raps svarer til landbrugets gennemsnitlige bruttoenergiforbrug som helhed eksklusiv kunstgødning og planteværn. Tilsvarende er -balancen opstillet ud fra den faktiske -udledning ved dyrkning og forarbejdning og den besparelse i -udledning, som kan opnås ved anvendelse af afgrøden til energiformål. I begge tilfælde er der dels foretaget en bruttoopstilling baseret på fuld anvendelse af fossil energi, dels en nettoopstilling ud fra anvendelse af vedvarende energi fra afgrøden ved dyrkningen og den lokale del af forarbejdningsprocessen. Desuden er der i begge tilfælde foretaget en yderligere opstilling med udeladelse af rapskagernes bidrag. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at energibalancen er stærkt positiv. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det tilsvarende konkluderes, at rapsolie er ægte -neutral, idet rapshalmen alene giver en -besparelse, som langt overstiger den samlede -udledning ved dyrkningen og forarbejdningen. Beregningerne er foretaget ud fra forudsætningerne i styrelsens EMBIO model med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel. 1

INDHOLD: Sammenfatning 1 balance 2 1.1. forbrug 2 1.2. indhold i afgrøden 3 1.3. Opgørelse af energibalance 4 2. -balance 6 2.1. -udledning 6 2.2. -besparelse fra afgrøden 6 2.3. Opgørelse af -balance 7 Referencer og nøgletal 8 1. ENERGIBALANCE: balancen er opstillet ud fra fossilt energiforbrug og energiindhold i afgrøden. Der er dels foretaget en bruttoopstilling baseret på fuld anvendelse af fossil energi, dels en nettoopstilling ud fra anvendelse af vedvarende energi fra afgrøden ved dyrkningen og den lokale del af forarbejdningsprocessen. 1.1. ENERGIFORBRUG: Beregnet ud fra forudsætningerne i styrelsens beregningsmodel [1] med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel [2], udgør bruttoenergiforbruget til dyrkning og forarbejdning 10,83 MJ/l rapsolie, hvilket svarer til 3,922 GJ/ton rapsfrø eller 11,765 GJ/ha. Heraf udgør 5,187 GJ/ha procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn [1]. De resterende 6,578 GJ/ha udgøres af lokalt energiforbrug i forbindelse med selve ejendommen, fordelt med 4,482 GJ/ha diesel/olie og 2,096 GJ/ha elektricitet [1], [2]. Ifølge den anvendte alternativomkostnings-synsvinkel er der i ovenstående fraregnet et energiforbrug på 411 MJ/ha i form af diesel til jordbehandling af brak. Det faktiske bruttoenergiforbrug er således 12,176 GJ/ha, hvilket er 3,5% højere. Det samlede faktiske bruttoenergiforbrug ifølge styrelsens beregningsmodel [1] med korrektioner [2] er således 12,176 GJ/ha; dette tal svarer til gennemsnittet for landbrugets bruttoenergiforbrug eksklusiv kunstgødning og planteværn på 12,5 GJ/ha [3]. Af de 12,176 GJ/ha består 6,989 GJ/ha i lokalt energiforbrug i form af 4,893 GJ/ha diesel/ olie og 2,096 GJ/ha elektricitet; denne lokalt anvendte fossile energi kan erstattes af vedvarende energi fra afgrøden i form af rapsolie og elektricitet fremstillet på rapshalm. Hermed kan det fossile nettoenergiforbrug sættes til 5,187 GJ/ha, imod at nettoenergiindholdet i afgrøden regnes 6,989 GJ/ha lavere end bruttoenergiindholdet. 2

1.2. ENERGIINDHOLD I AFGRØDEN: På 1 ha kan der høstes [2]: 1) rapsfrø, 3 ton, som giver: rapsolie, 1 ton = 1086 l rapsolie, hvilket svarer til 1032 l diesel rapskager 2 ton 2) rapshalm, 3,9 ton Der er følgende bruttoenergiindhold: rapsolie : 37,53 MJ/l x 1086 l/ha = 40,76 GJ/ha [2] (30%) *) rapskager : 19,32 MJ/kg x 2000 kg/ha = 38,64 GJ/ha [4] (28%) rapshalm : 14500 MJ/ton x 3,9 ton/ha = 56,55 GJ/ha [1],[2] (42%) Ialt: 135,95 GJ/ha (100%) *): Som substitution for diesel inklusiv procesenergi. Selve energiindholdet er 34,11 MJ/l, hvilket svarer til 28% af bruttoenergiindholdet; se nøgletal sidst i notatet. 3

Det ses, at energiindholdet i rapsolien udgør ca. 30% af afgrødens samlede energiindhold, og at der er nogenlunde det samme energiindhold i rapsolien og rapskagerne, medens raps halmen indeholder ca. 50% mere energi. Faktisk er energiindholdet i rapshalmen godt 4,5 gange så stort som det samlede bruttoenergiforbrug. Med ovennævnte reduktion på 6,99 GJ/ha ved anvendelse af vedvarende energi til dyrkning og lokal forarbejdning bliver nettoenergiindholdet 128,96 GJ/ha, idet nettoindholdet i rapsolie og rapshalm reduceres til henholdsvis 35,87 GJ/ha og 54,45 GJ/ha. Det bemærkes, at som alternativ til fodring kan energiindholdet i rapskagerne anvendes til energifremstilling, enten i biogasanlæg eller som indfyring i kraftvarmeeller varmeanlæg. Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, bliver bruttoenergiindholdet 97,31 GJ/ha, medens nettoenergiindholdet bliver 90,32 GJ/ha. 1.3. OPGØRELSE AF ENERGIBALANCE: Som det fremgår, er det samlede bruttoenergiindhold i afgrøden 135,95/12,18 = 11,16 gange større end det faktiske fossile bruttoenergiforbrug. Ved lokal anvendelse af vedvarende energi bliver nettoenergiindholdet i afgrøden 128,96/5,19 = 24,85 gange større end det faktiske fossile nettoenergiforbrug. 4

Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, reduceres forholdstallet for bruttoenergiindhold til 97,31/11,765 = 8,27, medens forholdstallet for nettoenergiindhold reduceres til 90,32/5,19 = 17,40. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at energibalancen er stærkt positiv. 5

2. -BALANCE: Svarende til ovenstående opstilling af energibalance er der opstillet brutto og netto -balancer. -balancen er opstillet ud fra -udledningen ved dyrkning og forarbejdning og den besparelse i -udledning, som kan opnås ved anvendelse af afgrøden til energiformål. 2.1. -UDLEDNING: Beregnet ud fra forudsætningerne i styrelsens beregningsmodel [1] med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel [2], udgør brutto -udledningen ved dyrkning og forarbejdning 1,45 kg/l rapsolie, hvilket svarer til 524,4 kg/ton rapsfrø eller 1573 kg/ha. Heraf udgør 483 kg/ha udledning ved procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn samt 509 kg/ha ( -ækvivalenter) fra mark og afgrøde, ialt 992 kg/ha [1]. De resterende 581 kg/ha udledes ved lokalt energiforbrug i forbindelse med selve ejendommen, fordelt med 364 kg/ha fra diesel og 217 kg/ha fra elektricitet [1], [2]. Ifølge den anvendte alternativomkostnings-synsvinkel er der i ovenstående fraregnet en udledning på 31 kg/ha i form af diesel til jordbehandling af brak. Bruttoudledningen er således 1604 kg/ha, hvilket er 2% højere. Den samlede faktiske -udledning ifølge styrelsens beregningsmodel [1] med korrektioner [2] er således 1604 kg/ha. Heraf udgør 612 kg/ha lokalt energiforbrug i form af 395 kg/ha diesel/olie og 217 kg/ha elektricitet; denne lokalt anvendte fossile energi kan erstattes af vedvarende energi fra afgrøden i form af rapsolie og elektricitet fremstillet på rapshalm, hvorved den tilsvarende udledning bortfalder. Hermed kan den fossile nettoudledning sættes til 992 kg/ha, imod at der regnes med en nettobesparelse fra afgrøden, som er 612 kg/ha lavere end bruttobesparelsen. 2.2. -BESPARELSE FRA AFGRØDEN: For rapsolien kan der regnes med en direkte -besparelse på 2,78 kg/l [2] svarende til 1006,3 kg/ton rapsfrø eller 3019 kg/ha ved substitution for diesel. For rapshalmen kan der regnes med en direkte -besparelse på 1814 kg/ton rapshalm svarende til 7075 kg/ha [2] ved substitution for kul. Det ses, at besparelsen fra rapshalmen alene er 4,5 gange større end den samlede bruttoudledning. For rapskagerne kan der tilsvarende regnes med en tilsvarende -besparelse på (38,64/56,55) x 7075 = 4843 kg/ha ved substitution for kul. Hermed kan brutto -besparelsen fra afgrøden opgøres til 14,937 ton/ha. Den tilsvarende nettobesparelse udgør 14,325 ton/ha. 6

Fraregnes -besparelsen fra rapskagerne, reduceres brutto -besparelsen fra afgrøden til 10,094 ton/ha, medens nettobesparelsen reduceres til 9,482 ton/ha. 2.3. OPGØRELSE AF -BALANCE: Som det fremgår, er den samlede brutto -besparelse fra afgrøden 14,937/1,604 = 9,31 gange større end brutto -udledningen. Ved lokal anvendelse af vedvarende energi bliver netto -besparelsen fra afgrøden 14,325/0,992 = 14,44 gange større end netto -udledningen. Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, reduceres forholdstallet for brutto - besparelsen til 10,094/1,604 = 6,29, medens forholdstallet for brutto -besparelsen reduceres til 9,482/0,992 = 9,56. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at rapsolie er ægte -neutral, idet alene -besparelsen fra rapshalmen langt overstiger den samlede -udledning ved dyrkning og forarbejdning. 7

3. REFERENCER OG NØGLETAL: REFERENCER: [1] EMBIO styrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. [2] Jacob Bugge: ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO styrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. Folkecenteret 2000. [3] Notat: Rapsolie til transport: Landbrug og energi, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende, 2000. Kan findes på www.folkecenter.dk. [4] Fodermiddeltabel, Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg, Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, Oktober 2000. NØGLETAL: Omregning: 1 l rapsolie svarer til 0,95 l diesel, som har et energiindhold på 0,95 x 35,9 = 34,11 MJ/l og en procesenergi på 0,95 x 3,6 = 3,42 MJ/l, ialt 37,53 MJ/l [1], [2]. Fossil energi samt -udledning [1], [2]: Diesel Kul Elektricitet MJ/l kg/l GJ/ton kg/gj MJ/kWh kg/kwh 35,9 a) 39,5 b) 2,93 b) 24,5 a) 126,9 b) 4,77 b) 0,915 b) Vedvarende energi samt -besparelse fra afgrøden [1], [2], [4]: Rapsolie * Rapshalm ** Rapskager ** MJ/l kg/l GJ/ton kg/ton GJ/ton kg/ton 34,11 a) 37,53 b) 2,78 b) 14,5 a) 1814 b) 19,32 a) 2417 b) a): b): indhold (brændværdi) indhold samt procesenergi til fremskaffelse, transport og raffinering af diesel, ialt 3,6 MJ/l diesel; denne energi spares også ved brug af rapsolie. *: Substitution for diesel **: Substitution for kul 8