Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter.

Mundtlighedsforløb: Omfang: 4-6 moduler á 90 minutter. Forløb: Kursisterne skal som del af deres introduktionskursus til 2-årigt HF introduceres til mundtlig formidling. Forløbet i uge 36 og 37 har fokus på, at kursisterne opnår viden om, hvordan man effektivt kommunikerer, når man holder et mundtligt oplæg. Forløbet munder ud i, at kursisterne skal holde et kort oplæg i forbindelse med nf-projektet i uge 43. Formål: Kursisterne skal være i stand til at finde frem til en artikels væsentligste indhold og derudfra strukturere et oplæg, som præsenterer hovedsynspunkterne i artiklen. Forløbet er praksisorienteret, og emne og materiale knyttes i de sidste øvelser så vidt muligt til emner i nffagene, særligt projektet i uge 43. Forløbet lægger således op til, at der arbejdes med analyse af artikler og mundtlige oplæg. Indhold: Introduktion til Ciceros pentagram (afsender, modtager, emne, situation og sprog) appelformer (etos, logos, patos) mundtlige oplæg o (tre typer: informerende, argumenterende og underholdende) o (inventio, dispositio, elocutio, memorio og actio) introduktion til respons på mundtlige oplæg (fokus på form) Gennemgang af appelformerne, Ciceros pentagram, taleanalyse, oplæggets faser og oplæg. Kursisterne skal lære, hvordan man lytter aktivt, evaluerer og giver respons. Til selve oplægget laver kursisterne ½ -1 side med noter, som de kan støtte sig til under oplægget (projektor/power point-præsentation kan anvendes). Kursisterne har inden dette forløb været igennem en introduktion til notatteknik, hvor de muligvis også er blevet introduceret til minutpapir. 1 Dette kan inddrages i forbindelse med dette forløb, da det både træner kursisternes evne til at tage noter, men også deres bevidsthed om at uddrage det 1 Se forklaring til minutpapir længere nede

væsentlige af et bestemt indhold. Derudover fungerer det som løbende repetition og refleksion for kursisterne. Arbejdsformer: Individuelle øvelser, praktiske småøvelser, par- og gruppearbejde, mundtlige oplæg. Forslag til læsning: Ludvigsen, Lise og Møhring, Poul-Erik: Studievaner på HF, Systime, 2011, s. 97-107 Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen, 1. udgave, 3. oplag, 2010, s. 95-100 og 144-146 Quistgaard, Helene: Mundtlige oplæg talepapir, Roskilde Katedralskole (power point) Frederiksen, Søren Marquardt: Syv trin til mundtlighed, pdf, http://samples.pubhub.dk/9788790066925.pdf Skrivemetroen om struktur og afsnit i forbindelse med mundtlige oplæg Dronning Margrethes nytårstale 2005 Ulla Dahlerups tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 2003 Artikler til analyse: Afhænger af nf-lærerne i den enkelte klasse Youtube-klip: Alis nytårstale Dolphs nytårstale Christians tale fra Festen af Thomas Vinterberg Successen ligger i stemmen fra Go Morgen Danmark den 19. juni 2013 Evt. begravelsestale fra Erling Jepsens Kunsten at græde i kor

Læsning: Kursisterne kan læse om de ting, de arbejder med bl.a. i Begreb om dansk eller Studievaner på HF (se oversigt over tekster ovenfor). De får fokuspunkter at læse efter baseret på det, de har arbejdet med. Opsamling på klassen. En ide er at lade dem læse om de forskellige ting, efter de har arbejdet med det på klassen. Intro til oplæg: Man kan indlede med at spørge, hvad et godt oplæg er (forforståelse). Deres svar kommer på tavlen. Hvordan når vi frem til et godt oplæg? (Forforståelse). Ved hjælp af deres svar kan man lave en oversigt over, hvordan man strukturerer et godt oplæg: Inventio (hvad vil du sige?), Dispositio (hvad kommer først? I hvilken rækkefølge? Delkonklusioner?) Elocutio (fange interesse, formulere forståeligt, brug eksempler, sig noget sjovt), Memoria (lære talen (næsten) udenad både indhold og struktur) Actio (tale tydeligt og klart, øjenkontakt, ro, interessant oplæg med power point osv.). Klassen laver et fælles dokument med egne formuleringer og eksempler på et godt oplæg og struktur på et godt oplæg. Det skal bruges senere i forløbet. Øvelse: Hold en tale på et minut 2.: Man kan evt. indlede selve forløbet med at lade alle kursister holde et mini-oplæg på et minut. De kan komme op sammen 4-5 ad gangen og skiftes til at holde deres tale. Det afhænger af klassen, men de skulle gerne få en fornemmelse af, at det ikke er så slemt, og at de faktisk allerede har noget at komme med. Emnet kan være hvad som helst, men bestemmes af læreren, evt. en god/dårlig oplevelse. Formålet er, at kursisterne skal gøre historien levende, så resten af klassen kan se historien for sig. De skal derfor appellere til sanserne og konkret beskrive, hvad man kan se, høre, lugte, smage og føle. Konkrete detaljer som T-shirt, sveddråber og kædeolie er vigtige. De skaber genkendelige billeder. Samtidig skal kursisterne fortælle oplevelsen som en historie. Først fortæller de hvornår det skete ( Det var sidste sommer. ), så fortæller de, hvor det skete ( Jeg var med min familie på Bornholm, hvor vi skulle cykle hele vejen rundt på øen ), og så fortæller de, 2 Øvelsen er hentet fra Syv trin til mundtlighed s. 31-33, se ovenfor

hvad der skete ( Første dag var dejlig. Solen skinnede, og den friske brise kildede dejligt på de bare arme. Humøret var højt, da vi cyklede ud af Rønne på de blå cykler, vi havde lejet. Men så begyndte bakkerne ) Lav øvelsen som en hurtigskrivningsøvelse, hvor kursisterne skal vælge et af emnerne og skrive uophørligt og ukritisk om emnet i 3-5 min. Fordelen ved at lave den personlige beretning som en hurtigskrivningsøvelse er, at de hurtigt genererer ideer, og kursisterne kender de omstændigheder, talerne er blevet til under, og derfor er der heller ikke nogen forventninger om, at de er perfekte. Herefter får kursisterne 10 min til at redigere teksten og lave den om til en tale på et minut. Talerne skal ikke vurderes, men roses og anerkendes. Det skal føles som en sejr. Intro til de tre forskellige taletyper: Indled med at spørge, om de kan komme i tanker om, i hvilke situationer man holder en tale? Det skulle gerne lede frem til de tre typer. Kan de se forskelle ved de forskellige typer? Man kan herefter kort gennemgå de tre forskellige taletyper. - den juridiske tale - politiske tale (argumenterende) - lejlighedstalen Det kobles til de tre formål med et mundtligt oplæg: - informere (juridiske tale) - holdningspåvirke (den politiske tale) - appellere til følelser (lejlighedstale, underholdning) Man kan evt. vise tre youtube-klip med de forskellige taletyper. De skal så lægge mærke til, hvad der kendetegner taleren mht. fremførelse og selve situationen. Man kan referere til klippene igen i forbindelse med kommunikationssituation og oplæg. Appelformer: Indled evt. med at vise følgende spørgsmål på projekter (et ad gangen):

Danskerne er verdens lykkeligste folk. Alle de danskere, jeg kender, er lykkelige. Danskerne er verdens lykkeligste folk. Det viser en undersøgelse. Hvilket udsagn tror du på? Hvorfor? Du bliver nødt til at hjælpe mig med støvsugningen. Jeg gider ikke gøre det selv. Du bliver nødt til at hjælpe mig med støvsugningen. Jeg kan ikke klare det alene. Hvordan reagerer du på de to opfordringer? Hvorfor? Henning Primdahl fra Team Easy On vil sælge dig en cykel. Rolf Sørensen vil sælge dig en anden cykel. Hvem får lov at sælge dig en cykel? Hvorfor? Uddyb herefter kort appelformerne. Gennemgangen af logos kan knyttes til deres opgaveskrivning og tekstanalyse. Det skulle gerne vise, at de allerede i de timer, de har haft, har lært at finde deres belæg i teksten. Som afslutning på gennemgangen kan man give et eksempel fra sin egen hverdag. Hensigten er at vise, at vi alle bruger appelformerne i vores dagligdag. Følgende er fra min hverdag, men det kan være hvilken som helst situation. Eks. fra min dagligdag, tilfældig dag i februar 2012: Viktor: Mor, jeg få shorts på i dag Mor: Nej, det må du ikke. Viktor: Hvorfor ikke? Mor (etos, troværdighed): Fordi jeg er din mor, og jeg siger nej. Hvilken appelform anvender jeg her? Viktor: Plager fortsat, godtager tilsyneladende ikke mors store etos. Mor (logos, logik/fornuft): Det er koldt udenfor. Du kommer til at fryse. Hvilken appelform anvender jeg her? Viktor: Nej, det gør jeg så faktisk ikke. Hvis jeg fryser, har jeg bukser i mit skab. Så tar jeg dem på.

Mor sidste forsøg (patos, følelser): Viktor, du kan da nok se, det ser tosset ud at komme i shorts, når der er sne udenfor! Hvilken appelform anvender jeg her? Viktor: Nej, det ser ikke dumt ud. Hulk går altid i shorts. Og han er sej! Øvelse: Argumenterende oplæg med respons. Øvelsen kan laves på flere måder. Nedenstående er et bud. Klassen deles først i to, og derefter inddeles kursisterne yderligere i grupper på 3-4. Den ene halvdel af klassen skal finde på argumenter for eller andet, den anden imod (emnet her kan igen knyttes til det emne, der arbejdes med, dvs. vand, klima). De skal både anvende logos-, etos og patosappeller. De arbejder i grupper i 15 min. Derefter udvælges to grupper (en for og en imod) til at fremlægge deres bud for klassen. De får at vide, at de, når de fremlægger, både skal tænke over deres eksempler (indhold) og deres formidling. De bliver sendt uden for døren og får yderligere 10 min. til at forberede deres oplæg. Resten af klassen introduceres imens kort til respons. Spørg, hvad de vil lægge mærke til, når deres medkursister skal fremlægge. Skriv deres bud på tavlen. De får at vide, at de skal komme med en konkret positiv ting, og derudover skal de nævne en til to udviklingsmuligheder, hvor oplægget kan forbedres/optimeres. En god ide er at give dem fokuspunkter i forhold til, hvad de skal lytte efter (udvælg fx fra Spørgsmål til respons i Studievaner på hf s. 107). Det gør det mere overskueligt og nemmere at være konkret. De må ikke kritisere eller sige noget negativt. Det hele skal være positivt og med fokus på forbedringer. Det betyder, at de får to min. til at skrive individuelt efter hvert oplæg, inden de kommer med deres respons. Kursisterne skal lære de tre K er: Kærlig/Kammeratlig, Konkret og Konstruktiv 3. Man skal være kærlig/kammeratlig, dvs. altid indlede med at sige noget positivt. Man skal være konkret, dvs. fremhæve noget konkret i oplægget, som man synes, fungerede rigtigt godt, eller som kan forbedres. Man skal så vidt muligt være konstruktiv, hvilket lægger sig i forlængelse af at være konkret og vil sige, at man giver et bud på, hvordan oplægget kan forbedres. Derefter holder de to grupper deres oplæg. De skriver udvalgte eksempler på tavlen. Klassen giver respons. Med udgangspunkt i gruppernes og respondenternes oplevelser i forhold til at modtage og give respons gennemgås evaluering og respons, og kursisterne får redskaber med til næste gang. Se ark 3 Se Syv trin til mundtlighed s. 33-35 og Studievaner på hf s. 106 (konkret, ærlig og fremadrettet)

med den gode og den dårlige lytter og Spørgsmål til respons i Studievaner på hf s. 107. Udvælg fokuspunkter herfra i forhold til form og indhold. Øvelse opgave 50 i Studievaner på hf, s. 102 Forestil jer en retssag, hvor der er en forsvarer og en anklager. På anklagebænken sidder en ung mand, som har udøvet tortur efter ordre fra en øverstbefalende. Der er ingen tvivl om, at den unge mand har deltaget i torturen. I inddeles i grupper. Tre grupper skal udarbejde en forsvarstale, der frikender den unge mand. Tre grupper skal argumentere for en domfældelse. I skal inddrage alle tre appelformer i jeres arbejde. Retten er sat: Grupperne fremlægger på skift, og der afsiges til sidst en dom! Lav en politisk tale (bidrag fra Mads) For at øve appelformerne skal I gruppevis holde en tale på ca. 2 minutter. Målet med talen er at overbevise tilhørerne om rigtigheden af jeres budskab. Forslag til emner Tvungen brug af cykelhjelm, overvågning i det offentlige rum, nedsættelse af valgalderen, dansk udmeldelse af EU, legalisering af hash, afskaffelse af kongehuset etc. Krav til talen I skal sørge for at bruge både logos og patos i talen. Og de andre i klassen skal kunne gennemskue, hvor logos og patos kom til udtryk. Skriv talen ned eller lav stikord alle i gruppen skal i princippet kunne holde talen, men det er ok, hvis I på forhånd aftaler, hvem der gør det. Talen skal holdes i næste lektion! Øvelser med appelformer: 1. Som mangeårig ekspert inden for tandpleje kan jeg garantere, at Zendium styrker dine tænder

2. Ifølge OECD er danske gymnasieelever verdens bedste 3. Støt Læger uden Grænser, uden din hjælp koster det liv 4. Det er sundt at dyrke motion, så alle bør dyrke motion 5. Jeg motionerer mindst tre gange om ugen, så jeg synes, at alle bør gøre det same 6. Prøv at se, hvordan han ser ud. Han burde dyrke noget mere motion 7. Da det er sundt at dyrke motion, burde der gives motion på recept 8. Undersøgelser viser, at man kan forebygge hudkræft ved at undgå solskoldning 9. Det er vigtigt ikke at blive solbrændt, siger min læge 10. Jeg bruger selvbruner, for det gør Hollywood-stjernerne 11. Du skal ikke bruge solcreme, for det er kun for gamle damer med lilla hår (Nogle af eksemplerne er hentet fra Studievaner på HF) Opsamling på klassen. Taleøvelse (afhænger meget af klassen): Del klassen i to. Den ene gruppe arbejder evt. med analyse/øvelser i forbindelse med appelformer og kommunikationssituation. Den anden gruppe bliver i klassen. Tre kursister får til opgave at holde et oplæg på to min. om juletraditioner derhjemme, sommerferien eller andet (det skal være et emne, kursisterne føler sig trygge ved). Det skal være tre robuste kursister. De bliver sendt ud og får 10 min. til at forberede deres oplæg. De skal alle tre sige noget. Når de er gået vælges fem ulidelige lyttere. De skal, når gruppen går i gang med oplægget, i første del forholde sig pænt og fungere som aktive lyttere, hvorefter de skal begynde at afbryde, lægge sig til at sove, tjekke Facebook/spille computerspil, kigge ud ad vinduet, gå frem og tilbage til skraldespanden, dvs. lave alt muligt andet. Resten af klassen er observatører. De skal registrere, hvad der sker med talernes sprog både det verbale og det kropslige når uroen begynder. Øvelsen skal vise, hvor vigtigt det er, at man fungerer som god aktiv lytter. Observatørerne skal til sidst fortælle klassen om deres observationer. Kommunikationssituationen:

Indled med at spørge, på hvilken måde de har kommunikeret de sidste par dage (chat, sms, dialog, sedler, opgaver, lectio, mobil etc.). De skal få en fornemmelse af forskellige kommunikationsmåder og situationer. Kommunikationsøvelse: Eleverne skriver parvist en typisk kommunikation fra en situation ned (fx en Lectio-note fra biologilæreren, en teaser til Paradise, en note på køleskabet eller en sms). Det skal ikke angives hvilken, men de skal mime sproget så præcist som muligt. De bytter derefter med en anden gruppe og analyserer hinandens tekster ud fra kommunikationsmodellen. Analysen skal begrundes nøje i sproget: Hvilke sproglige træk indikerer, at det er netop det medie? Hvordan aflæser man afsender og modtager? Øvelsen lægger op til en nærmere analyse af kommunikationssituationen. Udlevér en eller anden form for kommunikation. Det kan være hvad som helst: en reklame, et brev fra en bogklub, en seddel fra børnehaven, information fra rektor, en bryllupsinvitation osv. Det vigtigste er, at det skal fremgå forholdsvis tydeligt, hvem der er modtager og afsender, og de skal kunne aflæse situation, emne og sprog. Spørg, hvad det er, og hvad de lægger mærke til. Bed dem om at fortælle så meget, som de kan. De skulle gerne kunne fortælle både om afsender, modtager, emne, situation og sprog. På den måde får de udfyldt Ciceros pentagram uden at kende det, og man kan så efterfølgende tegne det for dem og sætte deres svar ind i pentagrammet. Derefter skal de forsøge at sætte et oplæg ind i pentagrammet. Genopfrisk tekstens struktur og sammenhæng 4 : De har forinden mundtlighedsforløbet arbejdet med afsnit og forbinderord i Skrivemetroen og har snakket og læst om oplæggets faser. Man kan herefter vælge at undersøge følgende tekster mht. kommunikationssituation og/eller appelformer og struktur og sammenhæng: Chat, sms, bryllupsinvitation, tale af Ulla Dahlerup og Dronning Margrethe. Forskellige kommunikationssituationer, inden man går videre til at analysere en artikel med et relevant nf-emne (se eksempler). 4 Se Skrivemetroen mht. afsnit og sammenhængende afsnit og power pointen Mundtlige oplæg talepapir.

Evt. kort intro til enkelte stilistiske virkemidler som billedsprog, gentagelse, tretrinsraket (se vedlagt ark). Det afhænger af klassen. Analyseøvelse: Kursisterne får udleveret et uddrag af fx dronningens nytårstale eller Ulla Dahlerups tale. De skal i grupper finde frem til talens type, placere den i pentagrammet og finde eksempler på de tre appelformer. Derudover skal de overveje, hvordan talen hænger sammen, dvs. fokusere på strukturen (hvordan afsnittene hænger sammen, forbinderord og sætninger osv 5.). Opsamling på klassen. 5 Det er en fordel at afholde en-to skrivetimer inden mundtlighedsforløbet, hvor kursisterne introduceres til afsnit og forbinderord m.v. og selv skriver små afsnit, så det ikke er nyt stof.

Nervøsitet og kropssprog: Hvordan undgår man at blive (for) nervøs? Se s. 36-43 i Syv trin til mundtlighed : 5 Forberedelse, forberedelse, forberedelse: 1. Oplægget: a. sørg for at forstå tekstens indhold b. strukturér c. hav et overskueligt manus 10 d. lær talen udenad 2. Vejrtrækninger (dybe indåndinger, slap af) 3. Fødderne på gulvet (jordforbindelse) 15 Kropssprog og stemmeføring: Se evt. klippet Successen ligger i stemmen fra Go Morgen Danmark. Lav et par stemmetræningsøvelser. Mundtlighed øvelse: Kursisterne skal i grupper læse op for hinanden. Alt efter teksttype skal de leve sig ind i rollen og situationen (et digt, dialog fra en novelle, en nyhedsoplæsning, en lejlighedstale, en politisk tale). De skal være opmærksomme på problemer med stemmen. De skal: - tale tilpas langsomt og tydeligt (uden at overdrive) - holde pauser - variere - udtale ordene tydeligt - betone de vigtigste ord - trække vejret roligt De skal træne kropssprog: - øjenkontakt

- armene i ro, men også lidt bevægelse - gå ikke for meget frem og tilbage - pil ikke ved hår, tøj eller lignende - stå ikke med foldede arme og uvenligt ansigtsudtryk. Kursisterne optager på skift hinanden på mobil. Derefter giver de respons. På baggrund af responsen holdes oplægget igen. Begravelsestalen fra Studievaner på hf s. 120 Formål: Denne opgave skal gøre dig bevidst om, hvilke sproglige roller og sproglige koder, du har i forskellige situationer, her en begravelse. Opgaven skal også lære dig at bruge de enkelte retoriske elementer i pentagrammet (se s. 97). Med opgaven bliver du samtidig udfordret, fordi du får brug for andre sider af dig selv end blot at holde en tale. Fx er der et performanceaspekt i øvelsen, men i høj grad også et samarbejdsaspekt. Case: Direktør A.P. Andersen, som var direktør for Landmandsbanken i Aalborg, er død. Efter begravelsen er der mindehøjtidelighed på byens største hotel Plaza. Ved højtideligheden bliver der holdt taler af: 1. Enken efter 37 års ægteskab 2. Den ældste datter 3. Stedbroren 4. Golfvennen 5. Elskerinden 6. Genboen gennem 10 år 7. Souschefen i banken 8. Ejeren af Andersens stamværtshus I skal gå sammen i en gruppe, der skal være så stor, at den dækker alle personerne. I skal i gruppen diskutere følgende: Hvem er personerne? Kender de hinanden, eller er der overraskelser? Fordel personerne imellem jer

Skriv en tale ud fra den tildelte synsvinkel Hold talerne på skift for hinanden i gruppen Modtagerne i gruppen giver mundtlig respons (se s. 106) Opsamling arbejdsstationer: Som afslutning på forløbet kan man lave arbejdsstationer, hvor kursisterne øver det, de har gennemgået. Der kan sorteres i spørgsmålene, og man kan lave to rækker med de samme spørgsmål (en blå og en gul række). Ca. 10-15 min. ved hver station. 1. 1. station: find appelformer i følgende øvelser (eksempler), og find også selv på eksempler på de tre forskellige appelformer 2. 2. station: en udklippet tale. Strukturer talen, så der er en indledning, midte og slutning. Kommenter på tekstens sammenhæng, sprog og virkning i forhold til det, vi har arbejdet med. 3. 3. station: kommunikationssituation. Læs uddraget/se klippet og bestem kommunikationssituationen. Hvad er tekstens vigtigste budskab? 4. 4. station: her ligger fire færdige oplæg, som kursisterne skal fremføre for hinanden på skift. Fokus er her på mundtlighed og kropssprog. De har selve oplægget. Hvordan vil de fremføre det? Resten af gruppen fungerer som responsgruppe. De skal huske de tre K er (se ovenfor) 5. 5. station: her er en artikel med et nf-relevant emne. Gruppen skal hver især læse artiklen, bruge to minutter på at bestemme artiklens vigtigste indhold vha. hurtigskrivning. Derefter skal de sammen diskutere sig frem til og blive enige om artiklens væsentligste pointer/temaer/ideer. 6. 6. station: fysisk øvelse. Hvordan falder man til ro, hvis man er nervøs inden et oplæg? Kursisterne skal lave et par øvelser, som ligger ved stationen, og derefter skal de selv komme med bud. Det kan både være afslapningsøvelser med fokus på åndedræt, stemmeøvelser, hop/løb for at løsne op 20 Alle kursisterne skal skrive deres svar ned og aflevere til læreren. Det kan evt. laves til en konkurrence, hvor gruppen med flest rigtige svar vinder en lille præmie.

Genopfrisk deres bud på et godt oplæg fra første modul og genopfrisk også oplæggets struktur. Tag udgangspunkt i kursisternes egne formuleringer i det fælles dokument (se ovenfor): 25 30 35 Anslag. Tilhøreren skal motiveres til at høre mere (appetitvækker) Indledning. Motivation for oplægget, præsentation af tema Disposition. Oprids fagligt indhold Hoveddel. 3-5 hovedpunkter som udfoldes Afrunding. Opsummering af pointer og afsluttende kommentarer (á la anslaget) Talepapiret: hvad gør man? A4-papir eller papkort? Støtte, ikke oplæsning Hellere stikord end lange sætninger Tydeliggør taleren Tydeliggør overgangen Én pointe udfoldet pr. talekort 40 Se bl.a. talekort s. 5 i power pointen Mundtlige oplæg talepapir (nedenfor) Taleøvelse (evt. i en værkstedstime. Optakt til oplægget i nf-fagene) Tag udgangspunkt i en artikel om et nf-emne (eksempel følger). Kursisterne indleder med at læse artiklen individuelt. Derefter laver de en hurtigskrivning ca. 2 min. om artiklens vigtigste emner/temaer/ideer. De diskuterer med deres sidemand, og de når sammen til enighed om 2-3 væsentlige pointer/temaer/ideer. De skulle gerne nå frem til her, at det handler om fugt frem for frost. Derefter skal de vurdere kommunikationssituationen. Det leder dem frem til appelformer. Hvilke er på spil her? Når de har forstået indholdet og kommunikationssituationen, skal de strukturere deres oplæg. De tager udgangspunkt i det skema, vi har lavet i fællesskab, og støtter hinanden. De laver et talepapir. Vi hører et par oplæg som afslutning og giver respons. De kan derefter optage deres oplæg (Screencast-O-Matic, mobil, Mail-vu eller andet). Det kan

evt. tælle som en aflevering.