VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2007 Efteråret 2010 1. Anastopoulos, A.D. & Gerrad, L.M. (2003). Facilitating understanding and management of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. In M.A. Reinecke, F.M. Dattilo & A. Freeman (Eds.) Cognitive therapy with children and adolescents. A casebook for Clinical Practice, pp. 19-42. The Guilford Press. New York and London. (24 s.). Kapitlet giver først en klinisk præsentation af ADHD; typiske vanskeligheder, forløb og årsagsfaktorer. Ud fra en kognitiv formulering af problemstillingen gennemgås dernæst et udrednings- og behandlingsforløb med en 9-årig dreng med ADHD. 2. Bachelor, A. & Horvath, A. (1999). The therapeutic relationship. I: M.A. Hubble, S.D. Miller & B.L. Duncan (red.), The heart and soul of change: What works in therapy. New York: American Psychological Association, s.133-163 + referencer. (30 s.). En oversigt over teori og forskning vedrørende den terapeutiske alliance. 3. Baer, R. A. (2003). Mindfulness training as clinical intervention: A conceptual and empirical review. Clinical Psychology: Science and Practice, 10/(2), 124-142. (21 s.). En oversigt over forskellige psykoterapiformer, der anvender mindfulness samt en metaanalyse af effekten af mindfullness. 4. Barlow, D.H., Gorman, J.M., Shear, M.K. & Woods, S.W. (2000). Cognitive-Behavioral Therapy, Imipramine, or their Combination for Panic Disorder: A Randomized Trial. Journal of the American Medical Association, vol.283, s.2529-36. (5 s.). Den største og bedst kontrollerede randomiserede undersøgelser af medicinsk og psykologisk behandling af panikangst. Illustrerer effektforskning efter evidensprincipper. 5. Barrett, P.M., Dadds, M.R., Rapee, R.M. (1996). Family treatment of childhood anxiety: a controlled trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 64(2):333-342. (10 s.). En randomiseret undersøgelse, der sammenligner effekten af kognitiv adfærdsterapi til børnene med kognitiv adfærdsterapi til børnene plus behandling af forældrene. 6. Bateman, A. & Fonagy, P. (1999). Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, vol.156, s.1563-69. (5 s.). En af de metodisk bedste undersøgelser af psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. Denne randomisrede og kontrollerede undersøgelse sammenligner effekten af mentaliseringsfokuseret terapi med, hvad der betragtes som standard psykiatrisk behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelser. 1
7. Bateman, A. & Fonagy, P. (2008). 8-Year follow-up of Patients Treated for Borderline Personality Disorder: Mentalization-Based Treatment Versus Treatment as Usual. American Journal of Psychiatry, vol.165, s.631-38. (5 s.). Follow-up undersøgelse i forlængelse af Bateman & Fonagys effektstudie fra 1999. 8. Bateman, A. & Fonagy, P. (2003). The Development of an Attachment-Based Treatment Program for Borderline Personality Disorder. Bulletin of the Menninger Clinic, vol.67, s.187-211. (20 s.). Beskriver patologiforståelse og udvalgte elementer af mentaliseringsfokuseret psykoterapi, der internationalt er anerkendt som en af de mest lovende metoder til behandling af svære personlighedsforstyrrelser 9. Bateman, A. & Fonagy, P. (2006). Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. København: Akademisk Forlag, s.137-85 (45s.) I dette tekstudvalg beskrives grundprincipper og en række centrale interventionsstrategier for mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. 10. Bleiberg, K.L. & Markowitz, J.C. (2008). Interpersonal Psychotherapy for Depression. I: Barlow, D.H. (ed.). Clinical Handbook of Psychological Disorders: A Step-by-Step Treatment Manual, 4 rd. ed. New York: Guilford Press, s.306-28. (20 s). Omhandler den særlige for interpersonel psykoterapi specifikt rettet mod depression, der er udviklet med inspiration fra psykodynamisk teori, men samtidig adskiller sig fra andre former for psykodynamisk terapi på en række væsentlige punkter, bl.a. at ved ikke at fokusere på eventuelle historiske årsager til den aktuelle depression. 11. Bogels, S. & Phares, V. (2008). Fathers role in the etiology, prevention and treatment of child anxiety: A review and new model. Clinical psychology review, 28(4):539-558. (20 s.). En oversigt over forældres (og især fædres) betydning for udvikling, forebyggelse og behandling af angst hos børn. Artiklen slutter med et forslag til en model over fædres og mødres specifikke roller i udviklingen af børns normale coping med angst. 12. Carr, A. (2006). Conduct problems. In Handbook of child and Adolescent Clinical Psychology. A Contextual Approach, 2.ed. (fra afsnittet Treatment pp. 396-420. Bruner-Routledge, New York. (23 s.). Med udgangspunkt i teorier om adfærdsforstyrrelser gennemgås evidensbaserede behandlingsmuligheder. Der er især fokus på kognitiv adfærdsterapi, familiebaseret kommunikations- og problemløsningstræning, rådgivning m.m. 13. Carr, A. (2006). Family therapy. Concepts. process and practice. 2nd Ed. Chichester: John Wiley & Sons. Kapitel 8 (pp. 249-272), og kapitel 9 (pp. 273-313). (55 s.). 2
Denne bog om familieterapi består dels af en kritisk oversigt over de vigtigste skoler inden for familieterapien, dels en integrativ model for den familieterapeutiske proces. Både de famileterapeutiske skoler og den anvendte model til formulering af problemer og undtagelser til problemer er organiseret efter fokus på henholdsvis adfærdsmønster, antagelser (beliefs) eller kontekst. Til pensum er udvalgt tekststykker om den familieterapeutiske proces: Kapitel 8 om formulering af problemer og undtagelser (pp. 249-272), og kapitel 9 om intervention (pp. 273-313). (55s.). 14. Cottrell, D. & Boston, P. (2002). Practitioner review: The effectiveness of systemic family therapy for children and adolescents. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 43(5):573-586. (14 s.). Beskriver kort den systemiske familieterapis udvikling, samt 5 nutidige familieterapiretninger. Endvidere diskuteres effekten af systemisk familieterapi. 15. Clark, D.M. (1997). Panic disorder and social phobia. I: D.M. Clark & C.G. Fairburn (red.), Science and practice of cognitive behaviour therapy. New York: Oxford University Press., s.121-53. (31 s.) David M. Clark har været en pionerfigur inden for moderne kognitiv adfærdsmæssig angstbehandling, og artiklen redegør for hans særlige form for behandling af panikangst og socialfobi. 16. DeRubeis, R.J,. Hollon, S.D., Shelton, R.C. & Amsterdam, J.D. et al. (2005). Cognitive Therapy vs. Medications in the Treatment of Moderate to Severe Depression. Archives of General Psychiatry, vol.62, s.409-16.(5 s.). En stor, randomiseret undersøgelse, der sammenligner kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling af svære tilfælde af unipolar depression. 17. Fairburn, C.G. (2005). Evidence-Based Treatment of Anorexia Nervosa. International Journal of Eating Disorders, 37, 26-30. (5 s.). Anoreksi er fortsat en stor behandlingsmæssig udfordring og der findes reelt ikke et forskningsbaseret grundlag for at bedømme den optimale behandling. 18. Fairburn, C.G., Cooper, Z. & Shafran, R. (2003). Cognitive behaviour therapy for eating disorders: a transdiagnostic theory and treatment. Behaviour Research and Therapy, 41(5) 509-28. (20 s.). Forståelsen af mekanismer, der fastholder spiseforstyrrelser må udvides. Tages elementer som lavt selvværd, nedsat humørtolerance og klinisk perfektionisme med, kan modellen for patogenese omfatte hele spektret af spiseforstyrrelser og behandlingen tilrettelægges derefter. 19. Fiscalini, J. (1994). The uniquely interpersonal and the interpersonally unique. Contemporary Psychoanalysis, 30, 114-34. (20 s.). Beskriver en række væsentlige forskelle og ligheder imellem den klassiske psykoanalyse og den interpersonelle eller relationelle psykoanalyse. 3
20. Fog, J. & Hem, L. (2009). Psykoterapi og erkendelse. Personligt anliggende og professionel virksomhed. København: Akademisk Forlag, s.25-36 + s.113-84 (80 s) Fokus er psykoterapi som en praktisk færdighed, baseret på den konkrete person-til-person kontakt. Den historiske udvikling af denne praktiske færdighed gennemgås, og det almenpsykologiske grundlag for at færdigheden kan bruges til heling af psykologiske lidelser og til udviklingen af personlige egenskaber skitseres 21. Frank, J.D. (1982). Therapeutic components shared by all psychotherapies. I: J.H. Harvey & M.M. Parts (red.), The Master Lecture Series. Vol. 1. Psychotherapy Research and Behavior Change. Washington: Amerian Psychological Association, s. 5-37. (30 s.). En kort redegørelse for Franks berømte tese om psykoterapi som nonspecifik behandling. 22. Freud, S. (1914). Erindren, gentagen og gennemarbejden. I: Freud, S. Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag 1992, s. 153-60. (5 s.). Et af Freuds klassiske behandlingstekniske skrifter, hvor han beskriver den psykoanalytiske behandlingsmetode med fokus på, hvorledes patientens patologi gentages i behandlingsrelationen (overføringen) og hvordan dette håndteres terapeutisk. 23. Gabbard, G.O. (2005). Psychodynamic Psychiatry in Clinical Practice, 4th ed. Kapitel 1+2+4, s.3-68 + s.93-128. (120 s). Skitserer hovedelementerne i den klassiske psykoanalytiske patologiforståelse og behandlingsteori. 24. Garfield, D.A.S. (2009). Psychotic themes in the precipitating event (pp. 31-44). Unbearable affect: A guide to the psychotherapy of psychosis, (2 nd ed., revised). Karnac Books: London. (12s.) Med udgangspunkt i en psykoanalytisk referenceramme diskuteres betydningen af meningen med den begivenhed eller de begivenheder der går forud for en psykotisk episode. Det beskrives hvorledes sådanne begivenheder kan dekonstrueres med henblik på at afdække deres underliggende betydning og følelsesmæssige mening og der lægges vægt på dette arbejdes betydning for udbytte af psykoterapi ved psykoser 25. Garner, D.M. & Neddleman, L.D. (1997). Sequencing and Integration of Treatments. In D.M. Garner & P.E. Garfinkel (Eds.). Handbook of Treatment for Eating Disorders, pp. 50-63. 2nd Ed. New York: Guilford Press. (14 s.) Spiseforstyrrelsers kompleksitet kommer bl.a. til udtryk i variationer mellem personer med sygdommene og hos den enkelte i løbet af sygdomsforløbet. Derfor er det afgørende at kunne tilbyde flere forskellige typer af behandling herunder kunne give behandlingsforløb, hvor intensiteten løbende kan tilpasses patientens behov. 4
26. Gulsrud, A.C., Kasari, C., Freeman, S., & Paparella, T. (2007). Children with autism's response to novel stimuli while participating in interventions targeting joint attention or symbolic play skills. Autism, 11(6), 535-546. (12 s). En randomiseret undersøgelse, der sammenligner behandlingseffekterne for børn med autisme ved intervention inden for hhv. delt opmærksomhed (joint attention) og symbolsk leg. 27. Gumley A.I. (2010) Staying well after psychosis: A Cognitive Interpersonal approach to emotional recovery and relapse prevention. In Hagen R. & Turkington D. CBT for Psychosis: A symptom based approach. Routledge. Oversigt over terapeutiske problemstillinger omkring tilbagefald og tilbagefaldsforebyggelse ved arbejde med psykoser. Fokuserer på kognitiv interpersonel der søger at hjælpe patienten med at identificere tidlige tegn på tilbagefald og til at kunne håndtere overvældende følelser der ofte er forbundet med psykoser. 28. Hinshaw, S.P. (2007) Moderators and Mediators of Treatment Outcome for Youth With ADHD: Understanding for Whom and How Interventions Work. Journal of Pediatric Psychology, 32 (6): 664-675. (12 s.). Artiklen sammenfatter de vigtige resultater fra det såkaldte MTA-studie vedrørende moderatorer og mediatorer i virkningen af den psykologiske behandling af børn med ADHD. MTA-studiet er et randomiseret og kontrolleret studie, hvor effekten af psykologisk (adfærdsorienteret) intervention sammenlignes med medikamentel behandling, kombinationen af de to og en kontrolgruppe der får sædvanlig behandling. Artiklen fokuserer på forhold som er afgørende for hvad der virker for hvem, og hvad der er der virker i interventionen. 29. Holmbeck, G.N., Greenley, R.N. & Franks, E.A. (2003). Developmental Issues and Considerations in Research and Practice. In A.E. Kazdin & J.R. Weisz (Eds.) Evidence-Based Psychotherapies for Children and Adolescents, pp. 21-41. New York: The Guilford Press. (21 s.). Kapitlet argumenterer for et mere udtalt udviklingspsykologisk perspektiv i psykoterapeutisk praksis med børn. Mange terapiformer for børn bygger blot videre på terapiformer som ikke er tilpasset deres målgruppe. Forfatterne fokuserer en række særlige udviklingsmæssige forhold der gør sig gældende i psykoterapi med børn på forskellige alderstrin og argumenterer for bedre effekt, hvis terapeuten i højere grad integrerer den viden vi har fra forskningen om bl.a. udviklingsnormer, udviklingsprincipper og udviklingsrelevante mediatorer & moderatorer i forhold til behandlingseffekt. 30. Hollon, S.D., DeRubeis, R.J., Shelton, Amsterdam, J.D. et al. (2005). Prevention of Relapse Following Cognitive Therapy vs. Medications in Moderate to Severe Depression. Archives of General Psychiatry, vol.62, s.417-22 (5 s.). Followup-undersøgelse i forlængelse af DeRubeis et al. s (2005) undersøgelse (reference nr. 16). 5
31. Hougaard, E. (2004a). Psykoterapi: Teori og forskning. Heri: Kapitel 4 (Empirisk udforskning af psykoterapi), s.81-119. København: Dansk Psykologisk Forlag. (40 s). En kort oversigt over almene træk ved psykoterapiforskning og dens resultater. 32. Hougaard, E. (2004b). Psykoterapi: Teori og forskning. Heri: Kapitel 7 (Nonspecificitetsantagelsen i psykoterapi), s.197-226. København: Dansk Psykologisk Forlag. (30 s.). Oversigt over de såkaldte nonspecifikke faktorer i psykoterapi. 33. Jørgensen, C.R. (2004). Active Ingredients in Individual Psychotherapy. Searching for the Common Factors. Psychoanalytic Psychology, vol.21, s.516-40. (25 s.). Med afsæt i psykoanalytisk teori og teorier om de såkaldte nonspecifikke faktorer redegør artiklen for centrale virkningsfaktorer i individuel psykoterapi hvilket faktorer i terapien der udløser forandring hos patienten. 34. Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelse 2.udgaver. København: Hans Reitzels Forlag (kap.5, s.404-77). (70 s.). Beskriver hovedelementerne i moderne relationel psykoterapi til behandling af svære borderlinelidelser. Redegør bl.a. for forskellige niveauer i kommunikationen imellem patient og terapeut og hvordan man kan benytte disse i det psykoterapeutiske arbejde. 35. Kazdin, A.E. & Weisz, J.R. (2003). Introduction: Context and Background of Evidence-Based Psychotherapies for Children and Adolescents. In A.E. Kazdin & J.R. Weisz (Eds.) Evidence- Based Psychotherapies for Children and Adolescents, pp. 3-20. New York: The Guilford Press. (18 s.). Dette introducerende kapitel af Kazdin & Weisz til deres bog Evidence-Based Psychotherapies for Children and Adolescents beskriver kort baggrunden for evidensbaseret psykoterapi for børn og unge: hvilke problemstillinger der arbejdes med og hvilke særlige udfordringer der ligger i at arbejde psykoterapeutisk med børn og unge. 36. Kendall, P.C. (1994). Treating anxiety disorders in children: results of a randomized clinical trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 62(1):100-110. (11 s.). Den første randomiserede undersøgelse af effekten af psykosocial intervention for børn diagnosticeret med en angstlidelse. 37. Killingmo, B. (1989). Conflict and deficit: Implications for technique. International Journal of Psychoanalysis, 70, 65-79. (25 s.). En klassisk artikel, hvor forfatteren argumenterer for, at forskellige former for psykopatologi kræver væsensforskellige teorier til forståelse af psykopatologiens kerne og forskellige interventionsformer. 6
38. Kingdom, D. (1999). Cognitive behavioural therapy of psychosis: Complexities in engagement and therapy. I: N. Tarrier, A. Wells, G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach. New York: Wiley & Sons, s.176 194.. (20 s.). Redegør for almene problemer i forbindelse med kognitiv terapi ved skizofreni. 39. Lieberman, A. F. & van Horn, P. (2009). Child-parent psychotherapy: A developmental approach to mental health treatment in infancy and early childhood. I C. H. Zeanah (Ed.), Handbook of Infant Mental Health (3rd ed., pp. 439-450). New York: Guilford Press. I kapitlet beskrives psykoterapi med spædbørn, småbørn og deres forældre og forfatterne beskriver hvorledes denne interventionsform i højere grad fokuserer på emotionel kommunikation mellem forældrene og det lille barn og i mindre grad på gentagelse af tidligere parforholdskonflikter. 40. Linehan, M.M. & Dexter-Mazza, E.T. (2008). Dialectical Behavior Therapy for Borderline Personality Disorder. I: D.H. Barlow (ed.). Clinical handbook of psychological disorders. A Step-by-Step Treatment Manual, 4 rd. New York: Guilford, s.365-420. (55 s.). En indføring i Linehans adfærdsterapeutiske behandling af borderline personlighedsforstyrrelser, der har været genstand for flere empiriske undersøgelser og har vundet stor international udbredelse. 41. Lovaas, O.I. & Smith, T. (2003). Early and Intensive Behavioral Intervention in Autism. In A.E. Kazdin & J.R. Weisz (Eds.) Evidence-Based Psychotherapies for Children and Adolescents, pp. 325-340. New York: The Guilford Press. (16 s.). Dette kapitel indeholder en introducerende beskrivelse af, hvad EIBI tidlig og intensiv adfærdsbehandling af børn med autisme er. Beskrivelsen fokuserer på den form for EIBI, som siden 60erne har været anvendt og videreudviklet på universitetsklinikken ved University of California, Los Angeles. 42. Luborsky, L. (1997). The core conflictual relationship theme: A basic case formulation method. I: T.D. Eells (red.), Handbook of psychotherapy case formulation. New York: Guilford, s. 58-83. (25 s.). Redegørelse for en enkel og veludforsket metode til formulering af interpersonelle kernekonflikter, der er et centralt behandlingmål i psykodynamisk interpersonel terapi. 43. Mesibov, S. & Schopler, E. (2004). The TEACCH approach to autism spectrum disorders. Springer Science, New York. (Kapitlerne 3 og 4, pp. 19-49). (31 s.). Bogen omhandler Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children (TEACCH), en organisation, der siden 70 erne har beskæftiget sig med at udvikle et tilbud til personer med autismespektrumforstyrrelser. De to udvalgte kapitler beskæftiger sig med den forståelsesramme for autismespektrumforstyrrelser, der har udviklet sig i organisationen, og de strategier for undervisning og intervention, der er vokset ud af denne forståelsesramme. 7
44. Morrison, A. P et al. (2004). Cognitive therapy for the prevention of psychosis in people at ultra-high risk: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 185, 291-297. (5s.) En af de første empiriske studier som demonstrerer, at psykoterapi kan forebygge udviklingen af psykoser hos personer som vurderes at have høj risiko for udvikling af psykoser. Et velgennemført studie som understøtter effekten af psykoterapi til behandling af psykotiske symptomer. 45. Muran, J.C. & Safran, J.D. (2002). A Relational Approach to Psychotherapy. I: F.W. Kaslow & J.J. Magnavita (red.), Comprehensive Handbook of Psychotherapy, vol. 1. New York: Wiley & Sons, s. 253-281. (30 s.). Argumenterer for, at arbejdet med at opfange og hele brud på den terapeutiske alliance rummer væsentlige behandlingspotentialer. 46. Nordahl, T., Sørlie, M., Manger,T. & Tveit, A. (2008). Virksomme modeller for tiltag og indsatser. In Adfærdsproblemer hos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange, pp. 131-169 (kap. 5). Dansk Psykologisk Forlag, Kbh. Virksomme modeller for tiltag og indsatser. Kap 5. s 131-169 i: Adfærdsproblemer hos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange. Dansk Psykologisk Forlag Kbh. (39 s.). Beskriver empirisk funderede familie - og nærmiljøbaserede indsatsmodeller. 47. Pelham, W.E. & Walker, K.S. (2005) Attention Deficit Hyperactivity Disorder. In P. Graham (Ed.). Cognitive-Behaviour Therapy for Children and Families, pp. 225-243. Cambridge University Press. (19 s.). Anbefaler at behandlingen af børn med ADHD tager afsæt i sammensætning af et individualiseret tiltag bestående af adfærdsorienterede interventioner i skole og hjem, børnefokuserede interventioner og medikamentel behandling. Dette bogkapitel af Pelham & Walker giver en introduktion til udredning af ADHD og beskriver disse forskellige former for intervention. 48. Polivy, J. & Federoff, I. (1997). Group Psychotherapy. In D.M. Garner & P.E. Garfinkel (Eds.). Handbook of Treatment for Eating Disorders, pp. 462-475. 2nd Ed. New York: Guilford Press. (14 s.). Redegør for, hvordan gruppeterapi giver mulighed for at arbejde ud fra specifikke terapeutiske retninger fx kognitivt eller interpersonelt og samtidig gøre brug af en række gruppespecifikke faktorer, der kan være særligt gavnlige, når det drejer sig om spiseforstyrrede. I gruppesammenhæng kan man afhjælpe skam og oplevelser af at stå alene med problemet, lige som grådighed og vrede er følelser, der nemmere aktiveres og dermed kan bearbejdes i gruppen. 49. Resick, P.A., Mouson, C.M. & Rizvi, S.L. (2008). Posttraumatic Stress Disorder. I: Barlow, D.H. (ed.). Clinical Handbook of Psychological Disorders: A Step-by-Step Treatment Manual, 4 rd. ed. New York: Guilford Press, s.65-122. (55 s.). Behandlingsmanual for kognitiv adfærdsterapi over for klienter med posttraumatisk stressreaktion efter voldtægt. 8
50. Rosenberg, N.K. & Mørch, M.M. (2005). Kognitiv terapi. I: Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.). Kognitiv terapi: Modeller og metoder. København: Hans Reitzels Forlag, s.17-45. (30 s.). Kort oversigt over den kognitive terapis teori og metoder på dansk. 51. Rosenbaum, B. & Harder, S. (2007). Psychosis and the dynamics of the psychotherapy process. International Review of Psychiatry, 19(1), 13-23. (10s.) Oversigt over problemstillinger der knytter sig til terapeutisk arbejde med psykoser på et intersubjektivt grundlag. Artiklen gennemgår historiske og aktuelle kognitive og psykoanalytiske perspektiver på psykosebehandling. 52. Segal, Z. V., Teasdale, J. D., & Williams, J. M. G. (2004). Mindfulness-based cognitive therapy: Theoretical rationale and empirical status. I: S. C. Hayes, V. M. Folette & M. M. Linehan (eds.), Mindfulness and Acceptance: Expanding the Cognitive-Behavioral Tradition (pp. 45-65). New York: Guilford Press. (20 s.). En indføring i den særlige form for mindfulness-baseret kognitiv terapi, der har været anvendt som forebyggende behandling over for tilbagevendende depression. 53. Stallard, P. (2002). Cognitive behaviour therapy with children and young people: A selective review of key issues. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 30:297-309. (13 s.). En diskussion af problemer forbundet med at kognitiv adfærdsterapi for børn er baseret modeller og teknikker oprindeligt udviklet for voksne. 54. Young, J.E. & Beharty, W.T. (1999). Schema focused therapy for personality disorders. I: N. Tarrier, A. Wells & G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach. New York: Wiley & Sons, s.340-368. (30 s.). Redegørelse for Jeffrey Youngs skemafokuserede kognitive terapi til behandling af personlighedsforstyrrelser. 55. Young, J.E., Rygh, J.L, Weinberger, A. & Beck, A.T. (2008). Cognitive Therapy for Depression. I: Barlow, D.H. (ed.). Clinical Handbook of Psychological Disorders: A Step-by- Step Treatment Manual, 4 rd. ed. New York: Guilford Press, s.250-306. (55 s.). Behandlingsmanual for kognitiv depressionsbehandling af bl.a. den moderne kognitive terapis fader, Aaron T. Beck. I alt ca.1450 sider 9
10