Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberg efter Lov om Social Service 110

Kvalitetsstandarden for forsorgshjem efter Lov om Social Service 110

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Principper for indsatsen

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Serviceniveau og kvalitetsstandarder på Lov om social service 85 socialpædagogisk støtte

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:

Kvalitetsstandard 107 og 108

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune, der har brug for et boligtilbud for at udvikle eller bevare ressourcer og egenomsorg længst muligt.

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Lov om Social Service 96

Lov om social service 107

Administrationsgrundla

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Kvalitetsstandard for: Visitering til plejebolig somatiske og lettere demente

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Den boligsociale venteliste

1 Resumé og anbefalinger

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil

Sag: 13/ Kvalitetsstandarder hjælpemidler Skanderborg Kommune

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler Skanderborg Kommune

Kvalitetshåndbog Voksne med særlige behov

Merudgifter til handicappede

Ankestyrelsens principafgørelse om socialpædagogisk støtte - serviceniveau - kompensationsprincippet - efterprøvelse af kommunens skøn

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016

Ydelseskatalog Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov Lov om Social Service 108. Ydelseskatalog

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Kvalitetsstandard for særlig kontaktperson til døvblinde efter Servicelovens 98

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Budgetområde 620 Anden Social Service

Ophold på forsorgshjem mv.

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Kvalitetsstandard. Praktisk hjælp Rengøring, tøjvask og indkøb. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr.

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Kvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Principper og Serviceniveauer for det specialiserede voksenområde - Handicap og Socialpsykiatri. September 2015

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Informationsmøde Marts 2011

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Transkript:

Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80 Introduktion Greve Kommune bevilger husly efter Lov om Social Service 80. Kvalitetsstandarden for husly beskriver det serviceniveau, som udgør rammerne for tildeling af hjælp. Greve Kommune bevilger husly til personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Ydelsen er som udgangspunkt kun gældende, hvis boligbehovet er opstået akut og uforudset. Kvalitetsstandarden for husly beskriver formål, lovgrundlag, målgruppe, indhold/omfang, sagsbehandlingstid, information til borgeren, dokumentation til borgeren, godkendelse samt administration. Borgere, som ønsker at søge om husly, kan henvende sig til Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice i Greve Kommune. Henvendelser kan også komme fra pårørende, naboer og sundhedspersonale. Når en boligløs borger søger om husly behandles sagen akut, og senest inden for to arbejdsdage. Senest 14 dage efter opholdsstart vil den ansvarlige rådgiver følge op på opholdet og foretage en vurdering af den fremtidige indsats. Denne vurdering sker ved brug af Voksenudredningsmetoden. (se bilag 1).

Titel Formål Lovgrundlag Målgruppe Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80 Formålet er, at sikre husly til personer som står uden bolig, med henblik på at forebygge sociale problemer Lov om Social Service 80 (husly) Greve Kommune foretager altid en konkret, individuel målgruppevurdering. Den overordnede målgruppe er borgere, der har mistet deres bolig akut, og som en konsekvens heraf mangler husly. Mere specifikt kan det dreje sig om borgere, der er blevet sat ud af deres bolig på grund af manglende huslejebetaling, eller borgere som har fået deres bolig ødelagt ved brand. Derudover kan husly også bevilges til borgere, som har forladt deres bolig på grund af ulovlig beboelse. Målgruppen vurderes ud fra følgende kriterier: Det er altid en betingelse, at borgeren ikke selv har mulighed for at skaffe indkvartering. Borgere, der er tilmeldt en c/o adresse, er ikke berettiget til husly når deres lejemål ophører. Det skyldes, at boligproblemet som udgangspunkt skal være opstået akut og uforudset. Målgruppen omfatter ikke borgere, som er selvforskyldt boligløse. Det betyder eksempelvis, at borgere som har sagt nej til genhusning enten via boligselskabet eller forsikringsselskabet ikke er berettiget til husly. Målgruppen omfatter ikke unge, der flytter hjemmefra første gang samt borgere, der ikke kan skaffe sig en bolig i nærheden af ny uddannelsesinstitution/arbejdsplads. Målgruppen omfatter som udgangspunkt ikke personer, der i kraft af samlivsophævelse er boligløse. Husly er subsidiært til andre opholdsmuligheder. Det betyder, at husly ikke bevilges til borgere, som er berettiget til andre kommunale opholdstilbud. Det kan eksempelvis være ophold på forsorgshjem eller herberg efter Lov om Social Service 110 eller midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107. Ved manglende huslejebetaling Hvis en borger er boligløs på grund af manglende huslejebetaling vil sagsbehandleren skulle tage stilling til om boligproblemet er opstået akut og uforudset. Det sker ved en konkret, individuel vurdering af borgerens livssituation, ressourcer og netværk. Derudover vil vurderingen også tage udgangspunkt i følgende retningslinjer: Hvis en borger gennem en længere periode har modtaget

varsler om udsmidning uden at agere vil vedkommende som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen. Hvis en borger over en periode har været forhindret i at betale husleje på grund af en ændret økonomisk situation (ved fx ledighed) kan pågældende i helt særlige tilfælde være omfattet af personkredsen. Hvis en borger uden varsel bliver smidt ud af sin bolig på grund af manglende huslejebetaling vil borgeren som udgangspunkt være omfattet af målgruppen, hvis vedkommende opfylder de andre kriterier. Det vil primært være gældende for private lejere. Ydelsens indhold og omfang Indhold og omfang Husly, som bevilges efter Lov om Social Service 80, er altid midlertidig indkvartering. Det er ikke nødvendigvis en lejlighed, men kan også være midlertidig indkvartering på vandrerhjem, hotel, pensionat eller lignede. Hvis årstiden tillader det kan Greve Kommune også henvise til midlertidig indkvartering i campinghytter o. lign. Som en nødløsning for en kortere periode kan enlige henvises til indkvartering på forsorgshjem eller herberg efter Lov om Social Service 110. Hvis det drejer sig om husly til en familie med børn tilbyder Greve Kommune samlet indkvartering. Så vidt muligt tager Greve Kommune hensyn til børnenes adgang til skole og daginstitution. Det er altid en betingelse, at borgeren er aktiv omkring løsningen af boligproblemet. Det forventes ikke, at borgeren søger bolig i alle landsdele, da der tages hensyn til netværk etc. Derimod forventer Greve Kommune, at borgeren er aktiv boligsøgende i nærliggende kommuner. Egenbetaling Greve Kommune fastsætter altid egenbetaling for husly. Med hensyn til egenbetaling gælder følgende: Betalingen må ikke overstige lejeværdien af det anviste husly. Betalingen må ikke overstige den sædvanlige boligudgift som lokalt betales af enlige eller familier. Der skal tages hensyn til indkvarteringens kvalitet, familiens størrelse etc. I de tilfælde hvor en borger henvises til et botilbud efter Lov om Social Service 110 er det stedets overnatningspris, der skal danne udgangspunkt for egenbetalingen. Sagsbehandlingstid Opfølgning Samme dag, eller senest inden for to arbejdsdage Senest 14 dage efter indflytningen vil den ansvarlige rådgiver følge op på opholdet og foretage en vurdering af den fremtidige indsats. Opfølgningen kan ske ved brug af Voksenudredningsmetoden, hvis det er relevant i den enkelte sag.

Derefter vil der være løbende og tæt opfølgning alt efter de konkrete mål. Information til borgeren Dokumentation til borgeren Ikke relevant VUM skema (når relevant) Afgørelse (ved afslag, ophør og egenbetaling) og klagevejledning Godkendt af Byrådet, den 28. maj 2013 Administreres af Center for Job & Socialservice

Bilag 1: Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden (VUM) Rådgiverteamet i Center for Job & Socialservice arbejder ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM). Socialministeriet og KL har udviklet metoden til brug i sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. VUM anvendes under hele sagsbehandlingsprocessen: Fra ansøgningstidspunkt til eventuel bevilling og opfølgning. Metoden er bygget op omkring 11 temaer, som er illustreret i figuren på side 2. Temaerne skal danne grundlag for en helhedsorienteret individuel afdækning af borgerens behov. Med afsæt i borgerens ansøgning og situation vil der blive taget stilling til, hvilke temaer der er relevante at anvende. VUM indeholder to vurderinger: En Tema vurdering og en samlet vurdering. Tema vurderingen udreder borgerens funktionsniveau under det enkelte tema. Den samlede vurdering er derimod et generelt billede af borgerens funktionsniveau. Den samlede vurdering er ikke et gennemsnit af funktionsniveauerne for de enkelte temaer. Den samlede vurdering er rådgiverens faglige vurdering af borgerens samlede ressourcer og begrænsninger.

Tema vurdering er skaleret med tal: 0 = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) 1 = Let problem (en smule, lidt) 2 = Moderat problem (middel, noget) 3 = Svært problem (omfattende, meget) 4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) Den samlede vurdering er skaleret med bogstaver: A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)