Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013



Relaterede dokumenter
Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Bugserede skiveslåmaskiner. GMS/GCS-serien Arbejdsbredde 2,8-3,6 m

Samensilering af roer og majshelsæd

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Aktuelt om ensilering

Bugserede eksaktsnittere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Axial Flow gnasker sig gennem høsten

Status efter 8 år uden plov

Ny 6 og 8 meter Kimadan Sortjordsnedfælder, Thyregod A/S, er klar til Agromek 2010

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Mekanisk korntransport

Ballesnittere Fleksibilitet til reducerede driftsomkostninger

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Pickup rive

FarmTest nr Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

AUTOMATISK BOXMAKER med stans og tryk

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

Landbrug Entreprenør Byggeri. Bindegarn. Høj kvalitet af bindegarn Markeds højeste styrke. Maskinkom.dk

MARTE MEO I hjemmet. Kære forældre

SE VORES GODE VINTER- EFTERSYNSTILBUD Læs mere på side 15. GODE TILBUD FRA SALGS- AFDELINGEN Læs mere i Magasinet

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Tænk grønt det betaler sig

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Foderblandevogn. Verti-Mix Double

Større udbytte hvordan?

Hans Jacobsen Fællestillidsrepræsentant 8 år hos Dantherm Air Handling A/S Heraf 6 år som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant

Regler for jordbearbejdning

Billedet viser et ældre blæstfrysemodul i indfrysningsrum

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Rene afløb. Løsninger til dit badeværelse

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup

Crimpning og ensilering af korn

MF 1840 FRA MASSEY FERGUSON. Lille centre-line ballepresser

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

SUNDHØJ ENERGIHUS Go2Green - Sundhøj Energihus, Et grønt træningscenter og eksperimentarium / sags. nr

Tripelsæt slåmaskiner

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Strategi viaart - værktøj

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder. Læsning og transport af grov- og tilskudsfoder

Effektiv og energibesparende tumbler-teknologi

Den effektive rengøringshjælp

NBE PELVAC MANUAL. Version RTB - Ready To Burn

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Græs til biogas: Business case i Danmark?

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr

Viden, værdi og samspil

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

SERVICE FLYTNING AF TUNGE EMNER MED LUFTPUDESYSTEM TUNG/SVÆR INDUSTRI

2 Purus Line et design der ses

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Stabilitet hele vejen rundt

HG Hovedskære Vinkel & Lige

Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune

Er transportbranchen klar til 38 % stigning?

BRUGSANVISNING OG RESERVEDELSLISTE. 700 M (aksel ø25, fra marts 05)

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Sådan bruger du Spor. Schultz

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

DEUTSCH SILENT COMBI

Effektiviteten af fjernvarme

TREPUNKTSLIFT ELEKTRONISK HJULSTYRING HYDRAULISK HJULTRÆK

Vi maksimerer din tid og produktivitet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Fremtidens bilteknologier

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Agrometer a/s. Ensartet dosering i hele bredden

Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken

Hjemly generalforsamling d. 27/4 beretning

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

1400 PTO PUMPE november 2010

Transkript:

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm

Skræddersyet opgradering af økologisk biogasanlæg I projektet hos Bjarne Viller Hansen i Bording er der i perioden 2011-2013 lavet tekniske forbedringer med henblik på en effektivisering og stabilisering af biogasanlægget, der hovedsagelig blevet drevet på basis af grønne biomasser. Forbedringerne er evalueret og justeret undervejs, så chancen for succes blev større. Anlæggets drift er forbedret ved at: ændre biomassen til en øget andel kvæggylle og opdeling i økologisk og konventionel linje, ændre høststrategien, så mere af den høstede biomasse høstes på det optimale tidspunkt og indfødes i anlægget som frisk biomasse, konstruere og afprøve et robust indfødningssystem, der kan håndtere den grove biomasse og som reducerer tidsforbruget væsentligt tænke anderledes ift. at holde biomasse i reaktoren omrørt Det opgraderede anlæg er nu i drift og fortsætter med langtidstest et års tid endnu udenfor dette projekt. Effektiv biomasseudnyttelse ved opsamling af frisk grøn biomasse i sommerhalvåret. Høststrategi Bjarne Viller Hansen brugte ved indsamling og ensilering af plantebiomasse oprindelig flere maskiner; finsnitter, 2-3 vogne til græstransport samt gummiged ved plansiloen, men havde en idé om at det var muligt at høste flere ukurante arealer og samtidig øge effektiviteten ved indsamling af frisk biomasse ved at ændre høststrategien. Ved indsamling af biomasser med opsamler-/snittervogn er det lykkes at høste arealer, der ellers ikke kunne bjerges pga. blød bund og med opsamlervognen kan der høstes 4 slet mod ellers kun 3 slet på udvalgte marker. Opsamlervognen har været brugt som frakørselsvogn ved alle slæt, uanset om det er til frisk græs eller ensilage. Vognen laver betydelig mindre spor og skader end traditionelle frakørselsvogne pga. dækbredde og drejende aksler. Ikke mindst med en fugtig sæson som 2012, har det været er af stor betydning. Derudover bruges vognen til at opsamle spild, og som snitter på ukurante arealer, hvor finsnitteren, har svært ved at komme omkring. 2012 Strategien har været at skårlægge til 5-7 dag af gangen og så hente frisk græs hjem til anlægget hver dag. Udbyttet i frisk græs fra de pågældende marker er vurderet til 2.200 FE/ha. Strategi 2013 Bjarne forventer at have 100 ha af egne arealer med græs til biogasproduktion i 2013. Der til skal købes græs fra 40-50 ha. Det er planlagt, at høste frisk græs på 50 ha. Det forventes at høsten af de 50 ha vil strække sig over 1 måned, og at de første arealer herefter er klar til høst igen. De arealer hvor der høstes frisk græs er på mindre-, ukurante-, lave arealer og arealer der ligger langt væk fra biogasanlægget. Planen er at starte i maj og fortsætte i 5-6 måneder. Der skal skårlægges græs svarende til 3-4 dages forbrug. Græsset rives sammen og lægges på skår, så det ikke bliver for tørt, men hentes hjem efter behov og køres direkte i anlægget. Hvis græsset lige er skårlagt, kan opsamlervognens kapacitet ikke udnyttes fuldt ud, medmindre græsset er meget tørt. Bjarnes erfaring er at det skal fortørre minimum 3-4 timer.

Fordelen ved den nye høststrategi er, at der også kan høstes mindre arealer, uden at skulle betale en høj timepris for et stort antal maskiner. Opsamlervognen kan køre på få eller små arealer og opsamle biomassen netop, når den er mest værdifuld ift. gaspotentiale. Med den fleksible opsamling er det både muligt at hente frisk biomasse direkte til anlægget. Dog tages de store arealer fortsat primært af én omgang med den store maskinpark til ensilage og bruges som vinterfoder til anlægget. Opsamlervognen forventes at bruges 5-6 mdr. pr år til opsamling af sommerfoder til biogasanlægget. Der forventes at hente 12 tons biomasse til anlægget pr. dag, hvilket svarer til anlæggets nuværende kapacitet, der er mindre efter ændring til hybridanlæg. Strategien er udviklet i samarbejde med Heden og Fjorden i projektperioden. Opgradering af opbevaring og indfødning af biomasse Arbejdet med at etablere en sammenhængende og arbejdseffektiv håndtering af plantebiomasse fra lagring i vækstsæsonen til indfødning i biogasanlægget er foregået i hele perioden 2011 2013. Den oprindeligt planlagte indfødningsmodul fra Landia viste sig ikke at være tilstrækkelig effektivt i håndtering af biomasser og det har derfor været nødvendigt at konstruere et indfødningsmodul netop tilpasset Bjarne Viller Hansens anlæg og biomasser. Indfødningen består af en specialfoderkasse med opriver, der er placeret på den etablerede fyldeplads. Fig 1. Foderkasse med opriver inden ibrugtagning I foderkassen aflæsses de grønne biomasser i form af frisk græs, ensilage, halm og rester fra grønsagsproduktion. Se videooptagelse med Bjarne Viller Hansen, hvor han fortæller om indfødningssystemet: http://www.youtube.com/watch?v=woylyrlwymg Det specialkonstruerede transportbånd fører biomassen til kædeknuseren, hvorfra den knuste biomasse snegles ind i reaktoren.

Fig 2. Transportbånd, kædeknuser og indsnegling der kan håndtere Bjarne Viller Hansens grønne biomasser Bjarne Viller Hansen har foretaget monitering af forskellige parametre og vurderet hvorledes det specialdesignede system påvirker driften af biogasanlægget. 2011 Pr.måned Primo 2011 Ultimo 2011 Karakter 1-5 % af delmål Tidsforbrug 213 timer 152 timer 3 60 Energiforbrug 45.000 kw 38.000 kw 1 20 Omrøring Ekstrem dårlig Dårlig 1 20 Gasudbytte/input Under middel undermiddel 1 10 Produceret El kw/t 85.000 kw 115.000 kw 3 50 Samlet effekt 2 30 NB. Gasudbytter er højere end antaget i skemaet, da motor brugte for meget gas til produktion af en kw/t 2012 Pr.måned Primo 2012 Ultimo 2012 Karakter 1-5 % af delmål Tidsforbrug 152 timer 122 timer 3 80 Energiforbrug 38.000 kw 34.000 kw 2 60 Omrøring dårlig Lille bedring 2 30 Gasudbytte/input Under middel middel 4 85 Produceret El kw/t 115.000 kw 145.000 kw 4 80 Samlet effekt 3,5 75

2013 Pr.måned Primo 2013 Ultimo 2013 Karakter 1-5 % af delmål Tidsforbrug 122 timer 91 timer 4 85 Energiforbrug 34.000 kw 28.000 kw 3 75 Omrøring Lille bedring bedring 3 55 Gasudbytte/input middel Middel/god 5 90 Produceret El kw/t 145.000 kw 155.000 kw 4,5 90 Motorydelse 90% 90% 4 90 Biomasseknuser - god 4 90 Samlet effekt 4 85 Effekten af kædeknuser vil øges ved længere monitering, omrøring vil forbedres ved spuleomrøring i et andet projekt. Omrøring af plantebiomasse i biogasanlæg Behovet for en øget omrøring af de meget tørstofholdige biomasser i biogasanlægget hos Bjarne Viller Hansen er stort. Biomassen er generelt svær at holde omrørt og der danner sig tykke flydelag, som gør det endnu sværere for omrørekapaciteten. Der bruges meget tid og energi på at mixe biomassen inden det pumpes til reaktoren og også meget energi på omrøring i reaktoren. I første omgang blev det vurderet at ekstra omrøring var løsningen og der blev monteret en ekstra dykomrører i reaktor 2. Det viste sig dog siden i forbindelse med en total tømning af den ene reaktor, at endnu en omrøre ikke ville være tilstrækkeligt til at løse problemet med flydelag. Den sidste af ekstraomrørerne er derfor blevet taget ud af budgettet (budgetændring godkendt). Den første ekstra omrører der blev installeret i 2011 vurderes, og viser sig kun at have givet en lille effekt i stedet ønskes det at forsøge med en helt anden type opblanding i reaktoren, hvor recirkulerede væske fra biogasanlægget sprøjtes ud over biomassen i reaktoren. Dette forsøg er ikke en del af dette projekt, men er gennemført i et andet projekt Spuleomrøring en innovativ og enkel omrøring af tørstofrig biomasse i biogasanlæg. http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm