Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011



Relaterede dokumenter
Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Grøn Plan for Furesø Kommune

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Internationale naturbeskyttelsesområder

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej Snekkersten. Mail: Dispensation til oprensning af sø.

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

9.7 Biologisk mangfoldighed

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Naturpleje i Natura 2000

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan

DN Fredensborg. Kontakt mail: Dato: 8. marts Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Plejeplan for Lille Norge syd

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl Mødelokale 1

Naturstrategi udkast 2

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Slettestrand (Areal nr. 93)

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Ortofoto Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Natura 2000-handleplan Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

Fremtidens natur i den nye Furesø Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Byrådscentret Rev. 26. februar Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej Jægerspris

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Råstofplan #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Kap Biologiske Interesser

Trærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Indledning Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening den 1. december 2011.

Natura 2000 Basisanalyse

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet Sønderborg

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Dispensation til oprensning og slåning

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Natura 2000 December 2010

Danmarks Naturfredningsforening

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Landzonetilladelse til tilbyning til B & B på Ryethøjvej 9, 3500 Værløse

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

S T R AT E G I

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Hvidbog over høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan for Udby Vig

Side 1 af januar Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej *

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Natur- og Stipuljen 2019

Dispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,

Landzonetilladelse til opførelse af en hestehytte

Natur- og Miljøkonference 20. maj DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice. Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening

ÅRSBERETNING 2015 FOR DN IKAST-BRANDE

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

DN og Naturprojekter

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Transkript:

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg til Grøn Plan Naturforvaltning i Furesø Kommune 2007-10 været fremlagt på rådhuse, biblioteker og kommunens hjemmeside. Desuden holdt kommunen borgermøde om Grøn Plan den 24. november 2011. MTE 12. april 2012 Bilag Februar 2012 Furesø Kommune har modtaget skriftlige idéer og forslag fra Foreningen Naturparkens Venner, Miljørådet i Furesø Kommune, Værløse Naturgruppe og Danmarks Naturfredningsforening i Furesø Kommune. En oversigt over de indkomne forslag følger her: Foreningen Farum Naturparks Venners idéer og forslag Fredning af hele Ryet, nord for golfbanen og Ryet Skovby op mod skoven (tidligere Københavns Amt), med det primære formål at sikre at området også fremover vil henligge som åbent landskab. Miljørådet i Furesø Kommunes idéer og forslag Inddragelse af landbrugets lodsejere i Grøn Plan Overvejelser om, hvordan Furesø Kommune kan fremme lokal fødevarefremstilling og -handel. Indsats for, hvordan naturen skal beskyttes, benyttes og formidles i forhold til planlagt Feriecenter Kildedal. Indarbejdelse af naturformidling, der udspringer af projektet Naturstation Hjortøgaard. Naturens egne redskaber skal være udgangspunkt, når kommunens klimatilpasningsstrategi skal udfoldes. Naturformidling ved Hareskov Station, bedre skiltning i Store Hareskov, genåbning af toilettet på Hareskov Station samt formidling af fortidsminder i skovene i kommunens sydlige del.

Værløse Naturgruppes og Danmarks Naturfredningsforening i Furesø Kommunes indsendte idéer afspejler udover selve idéerne i høj grad en forståelse af naturen som det basale. De omfangsrige dokumenter, de to foreninger har fremsendt, indeholder opfordringer til Furesø Kommunes politiske og administrative niveauer, om at opfatte naturen som det fundament, mennesker skal leve på med respekt, og være bevidste om at undgå at forstyrre og ødelægge. Ved alle kommunens disponeringer i planlægning og daglig drift anbefaler de to foreninger at overveje, hvordan trængte arter og biodiversiteten kan fremmes. Det åbne land i Furesø Kommune er gradvist blevet arealmæssigt mindre. Et grundlæggende budskab er, at der er så lidt natur og åbent land tilbage, at der ikke kan undværes noget. Det er nemmere at bevare og beskytte de eksisterende gode naturlokaliteter, end at skabe ny natur, da den rige biologi ofte udgør komplicerede sammenhænge, der er opstået over lang tid, skriver DN Furesø. Desuden fremsender de to foreninger en række både principielle og konkrete forslag, der vedrører specifikke lokaliteter, både til Grøn Plan, andre kommunale planer og til den daglige drift. Furesø Kommune kender allerede en række af forslagene. Kommunen er opmærksom på over tid at tage nogle af forslagene op i relevante sammenhænge, i det omfang der er eller opstår finansierings- og ressourcemæssige muligheder for at gennemføre dem. Side 2 af 7

Værløse Naturgruppes idéer og forslag Øget areal med god og sammenhængende natur Mindre vandforbrug mere grundvandsdannelse Natur i kommunalt ejede marker Sikring af areal til økologisk funktionelle natursammenhænge, bl.a. arealer, der giver sammenhæng i henholdsvis tør natur og våd natur Fremtidssikring af naturarealer, bl.a. via fredning af: Bringeslugten, jf. DNs justerede grænser i Fredningsnævnets kendelse af 12. sep. 2008, med henblik på at fremme tør græsareal Søkilen mellem Værløse By og Ryget Skovby Området mellem Værløse Golfbane, Præsteskov/ Ryet Skov og Ryget Skovby med henblik på at sikre det som åbent landbrugsland (To sidstnævnte giver sammenhæng til Oremose-fredningen) Resten af Flyvestation Værløse, jf. DNs justerede grænser i Fredningsnævnets kendelse af 12. sep. 2008 Mageskifte mellem Furesø Kommune og Jord- og BoligEjendom Aps af arealer i Jonstrup med henblik på at genoprette vådområde, så der etableres vådbundssammenhæng mellem Søndersø og Jonstrup Vang, via vandhuller på Flyvestation Værløse. Samtidig flytte byggeri planlagt på bakken ved Jonstrup Seminarium til mellem Kirke Værløse og Ryget Skovby. Genåbning af Tibberup Å med naturlig hydrologi og sammenhæng til vådbundsarealer mellem Søndersø og Jonstrupvang Borup Sø område som sjapvandsområde med henblik på fremme af padder som føde for hvid stork. Naturen medtænkes i planer og drift, analogt til at klima tænkes ind, også hvor der ikke er tale om habitatarter. Eksempler: Bro over Tibberup Å, kunne være renoveret, så der blev skabt mulighed for vinterophold for flagermus. God natur skal tænkes ind i alle lokalplaner Naturambassadører foreslås. Bedre vilkår for trykvandsbetingede naturområder, bl.a. ved at nedsive regnvand. Fokusarter, ud over tørveviol, for våd natur og tør natur, hvor en række plante- og dyrearter foreslås, bl.a. violetrandet ildfugl. Øget naturforståelse via udeskoleklasser, skovbørnehaver, Naturstation Hjortøgaard og seniorvandring. Forhindring af lysforurening i kommunen, bl.a. ved at kunstigt lys rettes specifikt der, hvor der er brug for det og ikke ud over landskabet. Kort med beskyttet natur, fredede områder, grønne kiler, grøn ring og skove samt ejerforhold. Side 3 af 7

Værløse Naturgruppe har derudover en række konkrete forslag til tiltag: Oprensning af paddehul ved Hjortøgaard Bedre pleje af græsarealer på Baunesletten, så overdrevsnaturen fremmes. Afgræsning af område mellem Baunegården og Farum Sø, bl.a. for at bekæmpe bjørneklo og gyldenris Slåning af vejkanter i maj/juni til fremme af naturindhold Sikring af vejkanter ved udlæg af større areal Skovrejsning ved Laanshøj med gamle egnstypiske arter som småbladet lind, navr, benved og ulvsrøn Værløse Naturgruppe kommenterer desuden hvert punkt i referatet fra Borgermøde 24. november 2011, og pointerer endvidere at: Naturen er herlighedsværdi Naturen kræver tid, rent miljø, plads og sammenhæng, bl.a. sammenhængende tør natur fra Baunesletten via området mellem Ryget Skovby og Værløse til Sandet Eksempler på tørbundsnatur i Furesø Kommune: Eningshøj; Nordlejren, skrænt; flyverpladserne; Sydlejren særlig vægt på tør natursammenhæng til overdrevsnatur inkl. markfirben Naturen skal forvaltes og plejes, med eksempler på at det nytter Vi bruger for meget grundvand og gendanner for lidt Naturen er også for mennesker Naturen betaler sig Politikere i Furesø Kommune skal klippe snore over for driften af naturen. Side 4 af 7

Danmarks Naturfredningsforening i Furesø Kommunes idéer og forslag DN dokument 1 1. Bevar det åbne land, herunder udsigter og landskab Samlet status for kommunens resterende landzonearealer og redegørelse for områdernes beskyttelsesstatus og eksisterende planlægning for områderne. Udpegning af naturkiler og økologiske forbindelser; specifikt foreslås: Fra Fiskebæk via den Gamle Golfbane (Baunesletten) til Jonstrup Å ved Gammelvad Fra Farum Sø via Bunds Å til Jonstrup Å ved Gammelvad Fra Bagsværd Sø via Søndersø til Knardrup Farum Ås via Præstegårdsjorden, Sortemosen, Mølleådalen mod Bastrup Fra Furesøen til Ravnsholt Skov (Stavnsholtkilen) Stillingtagen til hvor meget og hurtigt byerne må vokse 2. Bevar og beskyt den eksisterende natur Overblik over de vigtigste lokaliteter med natur, dvs. 3 arealer og naturtyper, og gerne med biotopkarakter Indikatorer for gunstig bevaringsstatus af vores vigtigste naturlokaliteter. Inddrag fortsat borgere og grønne organisationer i overvågningen og systematiser det grundigere i den grønne plan. Ud over den hidtidige overvågning af Tørve-Viol, Rosmarinlyng og flagermus, foreslås f.eks. Markfirben, padder, Engblomme, Grenet Star, Stor Kærguldsmed og Grøn Mosaikguldsmed. 3. Udvid naturarealerne og skab sammenhængende natur Inkorporering af Natura 2000 handleplanen Identifikation af arealer som med ændret drift kan udvikle sig til enge og overdrev, og dermed udvide naturarealer uden for Natura 2000 området. I Natura 2000 området undersøges om arealer med rigkær kan udvides i Mølleådalen, f.eks. ved Kildeengene og Brede Enge, og om der på højere dele af dalene kan skabes overdrev. Tids- og etapeplan for udarbejdelse af nye plejeplaner og revision af eksisterende, (bl.a. for fredede arealer) Baunesletten som bidrag til udvidelse af kommunens overdrevsarealer 4. Skab adgang og tilgængelighed til naturen Tids- og handlingsplan for udbygning af stinet 5. Stimuler til fortsat høj grad af borgerinddragelse og frivillig naturpleje Yderligere borgerinddragelse i beskyttelse, pleje og formidling af naturen og foreslår fortsat udbygning af felter, der egner sig til at inddrage borgere. Side 5 af 7

Danmarks Naturfredningsforening i Furesø Kommunes idéer og forslag DN dokument 2 Indarbejdelse af naturen i byerne og haverne, eksempelvis plads til egern, pindsvin, fugle og børns muligheder for at gå på opdagelse i krat i parker og anlæg. Mål og indikatorer, der sikrer, at vi standser tilbagegangen af: antal arter af planter og dyr i kommunen hvor stort et areal i kommunen, der er dækket af natur antal naturtyper og det kvalitative indhold i dem Overvågning af naturen Beskyttelseszoner om overdrevene på Flyvestationen, så der ikke må bygges eller dyrkes tættere end 50-100 meter på overdrevet. Mølleå-fredningerne revideres, så områderne fremstår som en helhed, og der udarbejdes plejeplaner med enslydende principper, for at opnå bedre sammenhæng hvad angår skovene, de våde enge og overdrevene. Målsætning om at: Farum Sø og Furesø til stadighed bevares som skovkransede søer af stor landskabelig værdi Løvskov med bøg som dominerende art bevares Søbreddern sikres som levesteder og spredningskorridorer Rekreativ udnyttelse ikke bruger unødigt af naturen. Strategi for at bevare oprindelige naturskovarealer i Furesø Kommune, og præsentation af, hvor de findes. Udvikling af Farum Vestskov, så den får større rekreativ værdi, via pleje, skovlegeplads og motionsanlæg. Danmarks Naturfredningsforening i Furesø Kommune påpeger en række konkrete problemstillinger og foreslår desuden, at: Fortsætte og prioritere naturregistrering og overvågning af almindelig og sjælden natur. Holde fast i praktisk implementering af plejeplaner Tilbyde hegning, hvis ejeren forpligter sig til at pleje området i en længere periode Kommunen fastholder krav om uhindret adgang til golfbaneområdet ved Farum kaserne Der etableres adgang til Flyvestation Værløse hurtigst muligt Den grønne guides arbejde videreføres i perioden 2012-2014 Kommunen udarbejder anbefalinger til borgere og virksomheder om at anlægge klima- og naturvenlige haver, og angiver en række eksempler Al lys afstemmes efter formålet, så lysforureningen nedbringes Side 6 af 7

Mulighed for at opleve nattemørke på Flyvestation Værløse også i fremtiden, herunder sikre at Feriecenteret i Kildedal ikke medfører lysforurening. Der tages mere vidtgående hensyn til egelunden ved Stavnsholtkirken Kommunen udarbejder en plan for genplantning og bevaring af alléer og bevaringsværdige træer Der oprettes en skovplanteskole til naturpleje og formidling Der udarbejdes en samlet plejeplan for skovene langs Farum sø og Furesø med henblik på at plejen af skovene arbejder i samme retning. Bevaring af gamle træer, hegning af område ved Grethesholm, så nye bøge kan spire frem Natur og klima tænkes ind ved al fremtidig byggeri og planlægning Projektet Rent vand i Mølleåen kun gennemføres, hvis der er sikkerhed for at Furesøs tilstand ikke forringes i forhold til nu, hvor den har nået sin målsætning høj økologisk tilstand Hegn til græssende dyr mellem Baunegården og Farum Sø med henblik på at bekæmpe bjørneklo og gyldenris og etablere udkik til søen Sydsiden af Søndersø plejes, så det bliver habitat for markfirben. Langs nordsiden styrkes karakteren af skovkranset sø Krogvadsrenden frilægges fra neden for Gustav Webers vej, parallelt med Farumgårds Allé, gennem Fredtofteparken, langs kildestien og med udløb gennem Farumgårds park til Farum Sø, alternativt med udløb ved Fredtofteparken Tibberup Å fra Søndersø til Jonstrup over Flyvestationen genåbnes og slynges og vandhuller øst for Jonstrup Seminarium genoprettes Hesselbækken åbnes og omlægges til sit oprindelige leje ud over Enghaven til Furesø. Der ønskes et fugletårn i nærheden. Rørlagt vandløb fra Farum Kaserne og Trevang til U 16 på Vassingerødløbet/ Hestetangsrenden frilægges, mindst fra områderne rundt om Brede Enge til U16 Fiskebækken og områderne omkring bliver ryddet op og forskønnet Der etableres yderligere forbedring af spildevandsrensning og reduktion i regnbetingede udløb Kommunen giver flere tilladelser til at genskabe småsøer og grave nye vandhuller uden for områder beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. DN erklærer sig desuden enig i kommunens stiplanlægning, jf. Kommuneplan 2009, og ser frem til et fortsat godt samarbejde med Furesø Kommune til gavn for natur, biodiversitet, klima og miljø. Side 7 af 7