Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam, muslimske familier og danske skoler. Hvad har vi været interesseret i at undersøge og hvorfor: Jeg vil starte med at vise jer vores initielle spørgsmål, som har været styrende igennem projektet- og delprojekterne går mere eller mindre i dybden med disse udfra forskellige metoder og indfaldsvinkler. Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Hvordan forhandles kategorierne, danskhed og muslimskhed? Hvordan konstrueres nye betydninger af Islam og af at være muslim? Hvordan bliver religion generelt- herunder specifikt islam - opfattet, praktiseret og konstrueret på skoler- både fra skolens perspektiv og fra muslimske familiers og børns perspektiv? Hvordan bliver familiers normer, værdier og praksis influeret af det at gå i skole og at deltage i skolens liv? Hvordan håndterer børn de forskellige- og potentielt modsatrettedeforventninger, der gør sig gældende fra henholdsvis skole og hjem? Man kan her se at det er spørgsmål der favner vidt og som ser på islam og muslimer i forhold til skole og familier. Men hvorfor har vi et fokus på muslimer og på islam? Og hvad mener vi når vi siger muslim? 2. Hvorfor islam og muslimer? 1
Tahir Abbas som er en ledende sociolog fra London taler om at diskursen om den anden i Vesten har undergået et terminologisk skift fra et fokus på etniske og kulturelle forskelle til et fokus på religiøsitet- her forstået som Islam. Det skal ses i lyset af de skelsættende begivenheder, så som 11 sept. i USA, bombeangrebene i Londons underground, og tegninge krisen i Danmark. Muslim er således blevet den nye andetgjorte og andetgørende kategori- som anvendes til at udpege, udskille og udstille det, som går imod normen i samfundet. Denne norm er oftest umarkeret og usynlig, imens at den anden- muslimen- fremstår som markeret, synlig og forstyrrende. Men hvad ligger der bag denne diskursive og efterhånden noget udskældte og problematiserede figur af Muslimen og af Islam? Og hvornår bliver islam og muslimskhed aktualiseret og på hvilke måder i skolen, blandt familier og børn? Det er nogle af de initielle spørgsmål vores projekt har været drevet af. Hensigten og ambitionen går på at nuancere, hvad der ligger bag betegnelsen muslim og i spændvidden fra det subjektnære til det bredere samfundsmæssige fokus kunne vise hvordan muslim er noget man bliver til og ikke noget man blot er. Ambitionen på tværs af delprojekterne har således på hver sin måde været rettet imod at tale imod diskursen om muslimer og islam som en ensartet, homogen og andetgjort størrelse Det har været en del af den metodologiske udfordring at inddrage diversiteten, kompleksiteten og variationen i de måder muslimskhed bliver til. Men det har ikke kun handlet om at dekonstruere eller destabilisere kategorien muslim, det har også handlet om at se på hvordan muslim som identitet, social kategori eller konkret praksis bliver reartikuleret, opretholdt og forhandlet. Det handler her om at se nærmere på hvornår og om kategorien muslim bliver aktualiseret, og hvilken betydning det har. Hvornår bliver børn i skolen ikke blot set som elever- elever med minoritetsbaggrund- men som muslimske elever? Hvornår og på hvilke måder gøres muslimskheden til forgrund for forståelsen? Og det bliver i denne forbindelse interessant at se nærmere på, hvordan muslim flettes ind og filtrerer sig ind i andre forhold, kategorier og positioneringsmuligheder. Muslim kan aldrig stå alene- det er forbundet med og sammenvævet med konkrete forhold, så som familiesituation, samfundsmæssige diskurser, samt bestemte kategorier, så som køn, alder, etnicitet og socioøkonomisk 2
status. Det ses bl.a. udtrykt i anvendelsen af begrebet muslimskhed, som undertegnede gør brug af. Muslimskhed anvendes til at indfange at islamisk praksis/ religiøs praksis, er foranderlig og forbundet med mange forskellige måder at positionere og forstå sig som muslim- der er således et fokus på hvordan religion og identitet spiller sammen. At være muslim er ikke en statisk udtalelse, men snarere en konstant forhandlet praksis, som antager forskellige former, gives forskelligt indhold og konstrueres på mangfoldige måder, og interessen på tværs af projektet har således ikke så meget været på spørgsmålet om hvad den rette islam er eller den gode muslim er men snarere hvordan særlige praksisser i skole og hjem er forbundet med særlige måder at forstå, skabe og artikulere religiøsitet, muslimskhed og andethed. 3. Hvorfor familier? Det har derfor også været vigtigt at se på familier, forældre og deres artikulation og måder at gøre og forstå islam og muslimskhed på. Det handler om at se på de strukturer som muslimskheden skabes i og igennem, og familien og hjemmet udgør en vigtig del her. Diskursen om muslimske elever- og mere generelt tosprogede elever i skolen, har i mange år været præget af det dikotomiske skel imellem skole og hjem- og hvor skolen har været mere tilgængelig som kontekst, er familierne og hjemmet mindre udforsket, hvorfor projektet her også har haft til formål at inkludere et fokus på familien som en væsentlig kontekst i forhandlingen af religiøs praksis og identitet. Det har i denne forbindelse også været relevant at se på tværs af skole, hjem og de andre hverdagslige kontekster, som det enkelte barn tager del i, og således se på hverdagen som ikke kun forbeholdt skolens rum, men ligeledes hjem og fritidens mange forskellige kontekster, så som koranundervisning, modersmålsundervisning, sport, klub, den lokale moske osv. 4. Hvorfor skoler? Nu hvor vi har fået besvaret den initielle undren om hvorfor det er nødvendigt med et fokus på muslimer, og et fokus på familier kan man ligeledes kritisk stille 3
spørgsmålstegn ved, hvorfor vi retter et fokus på skoler? Og her er det særligt folkeskoler som vi har set på- Skolen er ikke bare et sted hvor børn tager hen for at lære og få viden, det er også i høj grad det sted forestillinger om dannelse og udvikling er funderet. Skolen er således som samfundsmæssig institution forbundet med nogle særlige praksisser og forventninger om at man gennem 9-10 års skolegang kan komme ud på den anden side som en passende samfundsborger- og i forhold til elever med etnisk og religiøs anden baggrund ses der hertil et ekstra lag af forventninger tilknyttet, som går på integration og tilpasning i det danske samfund. Det er således ikke kun et civiliseringsprojekt men også et integrationsprojekt som skolen i mange tilfælde påtager sig. Det er ydermere forbundet med bredere diskurser om sekularitet og religiøsitet og opdelingen imellem det offentlige og det private rum. Skolen og forskellige andre hverdagskontekster i barnets liv tilbyder hver deres forskellige diskursive logikker og sociale strukturer for hvordan det er muligt at positionere sig som en legitim og accepteret subjekt. Og dette fokus gå på tværs af delprojekterne, hvor man netop har set på tilblivelsen af særlige former for religiøsitet, identitet og praksis via børnenes deltagelse i skolen. 5. Hvorfor de skoler vi har set på? Vi har arbejdet med en internt udviklet logik om at indfange en variation af forskellige kontekster, for således også at kunne undersøge de forskellige måder skoler, forældre, familier, lærere, ledere og elever er med til at skabe og forhandle islam og kategorien muslim. Der er to parametre ; 1. Det ene går på geografisk lokation- er der tale om en byskole, forstadsskole, eller landsby skole? Vi har forsøgt at inkludere disse forskellige slags skoler. Vi har på tværs af projektet repræsenteret forskellige skoler som kan placeres indenfor denne differentiering. Sally Anderson har fx særligt set på skoler i et afsides landsbysamfund, Marianne Pedersen ser på skoler i en bestemt provinsby og Laura Gilliam og jeg har lavet feltarbejde i forskellige byskoler. 4
Sidsel Jensens undersøgelse rammer bredt i landet og indfanger mange forskellige skoler. 2. Det andet parameter er rettet imod hvilken slags skole der er tale om i forhold til andelen af elever med muslimsk baggrund. Her har vi opereret med en differentiering imellem minoritet (hvor antallet af muslimske elever er lavt), majoritet (hvor antallet af muslimske elever er højere end 50 %) og minoritetmajoritet skoler (hvor antallet af muslimske elever er omkring 40-50%). Vi har de forskellige delprojekter repræsenteret et udpluk af disse skoler. 6. Delprojekterne Et fokus på islam og muslimskhed i dets variation og mangfoldighed bliver tydelig på tværs af de syv delprojekter, og vil også blive tydelig for jer i dag igennem de oplæg I vil høre. Første session: Medier, skolepolitik og religion Projekterne spænder vidt fra det bredere samfundsmæssige og diskursive niveau, hvor der fokuseres på religion, religionsundervisning og hvordan islam og kristendom bliver til som særlige felter (Mark), og det ses i analyser af mediediskurser om muslimer og danske skoler, hvor det bliver tydeligt at måden islam konstrueres på er betinget af politiske diskurser og agendaer (Lene). Fra dette bredere fokus bevæger vi os videre ind på skolerne og ledernes praktiske håndtering af spørgsmål om religiøs praksis, hvor hensyn og pragmatik sammenholdes med kategorien muslimske elever(sidsel). Anden session: Familieliv, forældreskab og muslimskhed Fokus på variationen i forhandlingen af muslimsk identitet og kategorien muslim i den måde muslimske familier, forældre og elever i deres hverdag prioriterer, udøver og reflekterer over religiøs praksis, muslimsk identitet og islam (Marianne og jeg). Sidste session: Skoleliv, identitet og religiøsitet 5
Samt i den måde skolen åbner for og skaber rum for forhandlingen af religiøsitet og muslimsk identitet igennem de sociale relationer og den lokale kontekst som skolen er indlejret i (Sally og Laura). 6