Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013



Relaterede dokumenter
Strategi for Arbejdsskadestyrelsen ( )

Forretningsstrategi

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2015

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005

Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsskadestyrelsen (ASK) udgiver i år en statistik over de sager, som Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

Strategi Lars Stevnsborg

Lov om arbejdsskadesikring

Sådan behandler vi din sag

Forebyggende tiltag Sundhed

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Er du kommet til skade på jobbet?

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Borgerrådgiverens årsberetning 2014.

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Orientering om jobparate ledige over 30 år

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

Bekendtgørelse af lov om seniorjob

Om at være selvforskyldt ledig

Om Center for Arbejdsskader.. side 3 Organisering og ressourcer Daglige opgaver Ledelse og medarbejdere. side 4 Værdier

Økonomiudvalget. Resume og høringssvar

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet

Cirkulære om ændring af vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Borgerrådgiverens årsberetning 2013.

3. Beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse vedrørende klage over Favrskov Kommunes afgørelse

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Om at være selvforskyldt. ledig

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Ny police til Motorhistorisk Samråd

Statistik over private forespørgsler

Det lægelige samarbejde er delt i to - det socialt lægelige samarbejde og samarbejdet med regionen Klinisk Enhed.

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Om at få efterløn i udlandet

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Beskæftigelsesplan 2015

Statusrapport over de foreløbige erfaringer med SU-handicaptillæg

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Onsdag den 26. august 2015, 05:00

Beskæftigelsesplan 2016

Indledning. Derfor er Ankestyrelsens ambition for den kommende femårige periode:

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdsløs og hvad så?

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Aktstykke nr. 30 Folketinget Afgjort den 20. november Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer

Teknisk gennemgang af sagsbehandling i AES

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

UDDANNELSE OG JOB FØRST! BESKÆFTIGELSES - OG SOCIALUDVALGETS BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Vicedirektør med ansvar for Det Arbejdsmiljøfaglige Center, Nanna Møller

Arbejdsskadestyrelsen, Center for private erstatningssager er en uvildig myndighed som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter.

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Transkript:

Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 1

1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller er forsikret mod ledighed Vision: Vi vil arbejde for, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Vi vil være den bedste arbejdsplads for den enkelte medarbejder. Vi vil være blandt de mest innovative offentlige virksomheder. 1.2 Langsigtede effekter for samfundet Arbejdsskadestyrelsen arbejder på at opfylde sin mission ved som primær opgave at træffe hurtige og korrekte afgørelser på en række sagområder vedrørende personskade og ledighed. De langsigtede effekter for samfundet af Arbejdsskadestyrelsens arbejde for mennesker, der er kommet til skade, er, at styrelsen medvirker til at sikre, at flest muligt er i job eller uddannelse, og dermed bevarer deres selvforsørgelsesevne efter skaden. En anden langsigtet effekt for samfundet er, at Arbejdsskadestyrelsen medvirker til, at borgere og virksomheder har tillid til, at deres forhold vedrørende personskader og ledighed afgøres på en hurtig og korrekt måde. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser og vejledende udtalelser bliver kun i mindre grad genstand for retstvister mellem sagens parter. Arbejdsskadestyrelsen er således, ved at sikre en høj kvalitet i arbejdet, med til effektivt at sikre, at domstolene kun inddrages til at afgøre retstilstanden på området i få tilfælde. Således er en høj retssikkerhed for den enkelte borger i relation til de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen løser, en langsigtet effekt for samfundet. 1.2.1 Samspil med andre BM-enheder Arbejdsskadestyrelsen bidrager også til effekter for samfundet i samspil med andre BM-enheder. Eksempler herpå er blandt andet: Arbejdsskadestyrelsen i samspil med Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelser og vejledning af arbejdsløshedskasserne gennem blandt andet den offentlige database ARVID og skrivelser bidrager sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med arbejdsløshedskasserne til, at kasserne træffer korrekte afgørelser. Arbejdsskadestyrelsen i samspil med Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen bidrager ved sit samarbejde og sin videndeling med Arbejdstilsynet til at understøtte Arbejdstilsynets realisering af de reduktionsmål, der er på Beskæftigelsesministeriets område i forhold til arbejdmiljøbelastninger og arbejdsulykker. 2. Rammevilkår Lovgivningsmæssige rammevilkår Lovgivningen sætter de overordnede rammer for Arbejdsskadesstyrelsens arbejde. Styrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om arbejdsskadesikring. Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader (A-sager). Herudover afgiver styrelsen vejledende udtalelser i private erstatningssager efter lov om arbejdsskadesikrings 81 og lov om erstatningsansvars 10 (P-sager). Endvidere behandler Arbejdsskadestyrelsen klager over arbejdsløs- 2

hedskassernes afgørelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven, herunder retten til dagpenge som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, samt retten til efterløn (CKA-sager behandles i Center for Klagesager). Ud over disse sager behandler styrelsen sager om besættelsestidens ofre, udbetaling af hædersgaver og sager efter den grønlandske arbejdsskadelov og afgiver udtalelser i private erstatningssager i Grønland. Økonomiske rammevilkår Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært takstfinansieret. Styrelsens finansieringsmodel er bygget op, så indtægterne fra de oprettede sager først hensættes og derefter indtægtsføres, når sagen afsluttes i styrelsen. Antallet af sager, både anmeldte og afsluttede, er således et afgørende rammevilkår for styrelsens mulighed for at løse kerneopgaverne. Antallet af anmeldte sager fremover er afgørende for styrelsens indtægt og dermed i hvilket omfang, styrelsen kan udvikles i forhold til øvrige strategiske målsætninger, herunder digitalisering, faglig kvalitet med videre. Derudover er styrelsens administration af erstatningsordninger til blandt andet besættelsestidens ofre og behandling af klagesager efter arbejdsløshedsforsikringsloven finansieret via bevillinger på finansloven. Hertil kommer, at styrelsens særlige fastholdelsesindsats er finansieret af en midlertidig bevilling frem til 2014 som et led i udmøntningen af aftalen om Et godt og langt arbejdsliv for alle. Samarbejde med eksterne aktører Arbejdsskadestyrelsen er i forhold til de fleste kerneopgaver afhængig af eksterne aktører for at opnå de ønskede effekter. Det er nødvendigt for en lav sagsbehandlingstid, at eksterne aktører rettidigt indsender korrekte oplysninger til brug for sagsbehandlingen generelt (kommuner, hospitaler med videre på A- og P-området og arbejdsløshedskasserne på CKA s område) gennem styrelsens selvbetjente og digitale anmelde- og kommunikationssystemer. Hertil kommer, at det er nødvendigt, at kommuner, arbejdsgivere med flere deltager aktivt i fastholdelsesarbejdet for at hjælpe flest mulige til at komme i job eller uddannelse. Succesfuld implementering af nyt elektronisk sagssystem (PROASK) Arbejdsskadestyrelsen er i gang med at indføre et nyt omfattende sagsbehandlingssystem. Da PROASK bliver kernen i produktionen af sager, er succesfuld implementering af væsentlig betydning for løsning af styrelsens kerneopgaver, herunder særligt en gennemsnitlig lav sagsbehandlingstid samt korrekte afgørelser af høj kvalitet. Implementeringen af PROASK forventes, ud over positiv effekt på kerneopgaven, tillige at medføre effektiviseringer. Andre væsentlige rammevilkår Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid er genstand for eksternt fokus fra parter og interessenter. Parter og interessenter har en forventning til, at Arbejdsskadestyrelsen tilrettelægger sin sagsbehandling af konkrete sager, således at sagerne kan afgøres inden for rimelig tid. Det er derfor et vilkår for Arbejdsskadestyrelsen, at styrelsen konstant skal prioritere en lav sagsbehandlingstid. 3. Kerneopgaver og forandringsteori 3.1 Præsentation af kerneopgaver Arbejdsskadestyrelsens udadvendte kerneopgaver omfatter en række konkrete sagsområder. Kerneopgaverne er præsenteret nedenfor i afsnit 3.1 og 3.2. I Arbejdsskadestyrelsens interne strategi fin- 3

des en mere detaljeret beskrivelse af de konkrete aktiviteter og indsatser, som fører til de ønskede effekter. Arbejdsskadesager: Arbejdsskadestyrelsens klart største opgave er at afgøre arbejdsskadesager. Styrelsen behandler de 55.000-60.000 arbejdsskader, som anmeldes om året. For at skabe størst mulig effekt er det væsentligt, at arbejdsskader afgøres hurtigt og korrekt. På arbejdsskadeområdet har styrelsen siden 2008 i et tæt samarbejde med relevante myndigheder haft et særligt fokus på i højere grad at hjælpe arbejdsskadede, som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fastholdelsesindsatsen udgør dermed en særlig tilgang til kerneopgaven arbejdsskadesager. Private erstatninger: Arbejdsskadestyrelsen har via arbejdet med arbejdsskadesager oparbejdet en stor ekspertise i forhold til jura og medicin på personskadeområdet. Dette er årsagen til, at forsikringsselskaber og skadelidte hvert år anmoder Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse i personskadesager, der er sket uden for arbejdet. Alternativet til at bede Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse i disse sager er, at parterne anlægger en sag ved domstolene for at få afgjort uenigheden. Styrelsen afgiver cirka 5.300 vejledende udtalelser om året. Klagesager arbejdsløshedsforsikring (CKA): Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse i 1. instans i sager om medlemmernes rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse som 2. instans i ca. 3.600 klagesager og dispensationsansøgninger om året. Hertil kommer, at styrelsen yder generel vejledning om reglerne til arbejdsløshedskasserne og borgerne. Samlet behandler styrelsen ca. 4.600 sager om året på området. Øvrige kerneområder: Arbejdsskadestyrelsen varetager en række forskellige myndighedsopgaver, herunder policy og regulering på arbejdsskadeområdet. Styrelsen forestår servicering af ministeren i forbindelse med politikformulering, politikudvikling, lovarbejde og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og borgerne på arbejdsskadeområdet. Desuden varetager styrelsen opgaven med erstatning med mere til besættelsestidens ofre og deres efterladte. 3.2 Forandringsteori for kerneopgaverne Forandringsteori for Arbejdsskadestyrelsens samlede kerneopgaver Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver udgør forskellige områder og peger alle frem mod de to langsigtede samfundsmæssige effekter: Flere i job og uddannelse samt Høj retssikkerhed. Flere i job og uddannelse skabes blandt andet via en øget samlet selvforsørgelse, som igen skabes via hurtig afklaring og korrekte afgørelser til den enkelte borger. Dette spor omkring hurtig afklaring er særligt tydeligt i forbindelse med fastholdelsesarbejdet i Fastholdelsescentret, men gælder generelt for styrelsens kerneopgaver. Høj retssikkerhed skabes på alle tre kerneopgaver via Arbejdsskadestyrelsens arbejde med at træffe korrekte afgørelser og give korrekt vejledning. På området for klagesager skabes effekten tillige ved, at styrelsens arbejde er med til at øge kvalitet og korrekthed for a-kassernes afgørelser. Høj tilfredshed med og tillid til Arbejdsskadestyrelsen er tillige med til at skabe effekten høj retssikkerhed. 4

Forandringsteori for arbejdsskadeområdet Arbejdsskader har ofte komplekse og svært overskuelige konsekvenser for borgeren, og det er dokumenteret, at langvarige sagsforløb kan forringe borgerens muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Ved at arbejdsskadesager afsluttes hurtigt og korrekt (= kort sagsbehandlingstid = høj tiltrædelsesprocent), flyttes tilskadekomnes fokus fra sygdom til muligheder for fremtidig beskæftigelse. Derved øges muligheden for, at tilskadekomne kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. På den måde medvirker en lav sagsbehandlingstid til en øget grad af selvforsørgelse, ligesom udgifter til sygedagpenge mindskes. Også eksterne aktører har en væsentlig rolle i at bidrage til en sund sagsportefølje, blandt andet ved rettidig indsendelse af korrekte oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Derfor er samarbejde med eksterne aktører også en forudsætning for at fastholde en sund sagsportefølje. Arbejdsskadestyrelsens konkrete indsatser i forhold til at kunne afgøre arbejdsskader hurtigt samler sig omkring hovedemnerne selvbetjente og digitale anmelde- og kommunikationssystemer, procesoptimering, øget produktivitet samt effektiv mål- og sagsstyring. De konkrete indsatser i forhold til at sikre korrekte afgørelser udgøres blandt andet af kvalitetsmålinger, analyser af kvalitet, fokus på korrekt formidling, målrettet faglig undervisning samt effektiv videndeling. Nogle borgere oplever ofte langvarige forløb på offentlige ydelser, som for en dels vedkommende bliver varige i form af enten flexjob eller førtidspension. Som ved arbejdsskader i øvrigt er en hurtig afklaring vigtig. Borgerens usikre fremtidsperspektiv gør, at en sammenhængende myndighedsindsats, hvor de forskellige lovgivninger tænkes sammen og anvendes i et velfærds- og beskæftigelsesfremmende perspektiv for borgeren, skaber værdi og effekt. Det modvirker unødigt lange forløb på offentlig forsørgelse og udstødning af arbejdsmarkedet som følge af skaden. Dette tværgående myndighedssamarbejde, som også involverer andre aktører, fordrer en særlig opsøgende og aktiv indsats fra styrelsen i de pågældende sager. Arbejdsskadestyrelsens arbejde med disse sager og borgere varetages primært i styrelsens fastholdelsescenter. Forandringsteori for private erstatningssager Når et forsikringsselskab eller en skadelidt vælger at anmode om en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatninger, så er der altid tale om relativt komplekse sager. Alternativet til Arbejdsskadestyrelsens udtalelser er, at parterne lader sagen afgøre ved de almindelige domstole. Effekten af P-kontorets udtalelser er således en begrænsning af de tvister, der normalt ville køre gennem et mere tungt og omkostningsfyldt retssystem. For parterne er der således tale om en effektiv løsning af en tvist. For samfundet er effekten en mindre belastning af retssystemet. På samme måde som ved hurtig og korrekt afgørelse af arbejdsskadesager, så har lav sagsbehandlingstid, korrekte udtalelser og kompetent vejledning på P-området stor betydning for, at skadelidtes fokus flyttes fra sygdom og passiv forsørgelse til muligheder for fremtidig beskæftigelse. Så en anden effekt af output på P-området er øget selvforsørgelse og dermed flere i job og uddannelse. Arbejdsskadestyrelsens konkrete indsatser i forhold til hurtigt at kunne udarbejde vejledende udtalelser i P-sager samler sig omkring hovedemnerne selvbetjente og digitale anmelde- og kommunikationssystemer, procesoptimering, øget produktivitet samt effektiv mål- og sagsstyring. De konkrete indsatser i forhold til at sikre en høj kvalitet i udtalelserne udgør blandt andet kvalitetsmålinger, analyser af kvalitet, fokus på korrekt formidling, målrettet faglig undervisning samt effektiv videndeling. 5

Forandringsteori for klagesager Når et medlem af en arbejdsløshedskasse klager over en arbejdsløshedskasses afgørelse, er det Arbejdsskadestyrelsens opgave at træffe en hurtig og korrekt afgørelse i klagesagen. En korrekt afgørelse i arbejdsløshedskassen og i Arbejdsskadestyrelsen sikrer, at medlemmerne af arbejdsløshedskasserne får de ydelser, de har krav på. Samtidig skaber afgørelserne forståelse hos borgeren om intentionen med regelsættet samt en øget efterlevelse generelt. Herved kommer borgerne i øget omfang til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed hurtigere i job. Herved medvirker Arbejdsskadestyrelsens indsats til en høj retssikkerhed og til, at den forsikrede ledige hurtigere får og fastholder fokus på job og uddannelse. Arbejdsskadestyrelsen vejleder endvidere, hvis en arbejdsløshedskasse, medlemmerne af en arbejdsløshedskasse eller andre myndigheder har spørgsmål til administrationen af lovgivningen på arbejdsløshedsforsikringens område. En hurtig og korrekt vejledning giver spørgeren et grundlag for at komme videre i sin sag. Dette øger tilliden og tilfredsheden blandt borgerne til Arbejdsskadestyrelsen, og derved medvirker styrelsens sagsbehandling og vejledning samlet set til en høj retssikkerhed på området. Arbejdsskadestyrelsens konkrete indsatser i forhold til at kunne afgøre klagesager og vejlede på området hurtigt samler sig omkring hovedemnerne procesoptimering, øget produktivitet samt effektiv mål- og sagsstyring. De konkrete indsatser i forhold til at sikre korrekte afgørelser og vejlede på området udgøres blandt andet af formidling til arbejdsløshedskasserne, for eksempel via den offentlige database ARVID, samt effektiv videndeling og vidensikring. 4. Resultatkrav Nr. Kerneopgave Resultatkrav vedr. Effekter på kort og mellemlangt 2013 1) Sigtelinjer sigt 2014 2015 2016 1. Arbejdsskadesager Hurtig afklaring Lav sagsbehandlingstid (vægt: 25 pct.) 5,7 mdr. 5,6 mdr. 5,5 mdr. 5,4 mdr. 2. Rigtige afgørelser i ASK Positiv udvikling i AST s tiltrædelsesprocent 3. Tidlig indsats for arbejdsskaderamte (vægt: 20 pct.) 77,4 77,9 78,4 78,4 Antal sager med a. fastholdelsesperspektiv 3.500 3.500 b. intensive kontakter 540-660 540-660 (vægt: 15 pct.) - - 4. Private erstatninger (vægt: 10 pct.) 10 mdr. 9,9 mdr. Hurtig afklaring Lav sagsbehandlingstid 5. Høj kvalitet af udtalelser Positiv udvikling i andelen af sager, hvor der ikke sker genvurdering (vægt: 5 pct.) 9,8 mdr. 9,7 mdr. 86,8 87,3 87,8 87,8 6. Klagesager Hurtig afklaring Lav sagsbehandlingstid (vægt: 15 pct.) 4,7 uger 4,7 uger 4,7 uger 4,7 uger 7. Rigtige afgørelser i ASK Fastholde et højt niveau i AST s tiltrædelsesprocent (vægt: 10 pct.) 90,3 90,3 90,3 90,3 Noter: 1. Målopfyldelsen på de enkelte resultatkrav opgøres på baggrund af en skala, jf. bilag 1. 6

De 7 resultatkrav er udvalgt under hensyntagen til: at det enkelte resultatkrav skal være af strategisk/styringsmæssig betydning at de 7 resultatkrav samlet set skal afspejle og dække Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver, politiske aftaler, mål og prioriteringer samt konkrete effektmål på udvalgte/prioriterede områder for Arbejdsskadestyrelsens aktiviteter og indsatser. Resultatkrav 1 vedrører en hurtig afklaring af arbejdsskadesager og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid. Det er en grundlæggende præmis for styrelsen, at der ikke går for lang tid, fra sagen anmeldes til den afsluttes, af hensyn til borgerens muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Resultatkrav 2 vedrører rigtige afgørelser i arbejdsskadesager og er et effektmål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bidrage til en høj retssikkerhed ved løbende at forbedre kvaliteten af sine afgørelser, og derfor er det et vigtigt mål, at der over tid sker en stigning i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent eller i antallet af sager, som bliver hjemvist til ny sagsbehandling. Resultatkrav 3 vedrører en tidlig indsats for arbejdsskaderamte og er et output-mål for omfanget af styrelsens særlige fastholdelsesindsats for borgere, der er kommet til skade, og som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Resultatkrav 4 vedrører en hurtig afklaring af private erstatningssager og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid, der understøtter en høj retssikkerhed. Resultatkrav 5 vedrører en høj kvalitet af udtalelser i private erstatningssager og er et effektmål for kvaliteten. Andelen af sager, hvor der ikke sker genvurderinger, skal være mindre end i 2012. Resultatkrav 6 vedrører klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid, der understøtter en høj retssikkerhed samt flere i job og uddannelse. Resultatkrav 7 vedrører rigtige afgørelser i klagesager og er et effektmål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bidrage til høj retssikkerhed ved at fastholde et i forvejen højt niveau for kvaliteten af sine afgørelser, målt som Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent. 7

Bilag 1: Skala for beregning af målopfyldelse RK 1. Hurtig afklaring: A-sager Sagsbehandlingstid i mdr. < 5,7 5,8 6,0 6,1-6,3 RK 2. Rigtige afgørelser i ASK: A-sager Tiltrædelsesprocent > 77,4* 77,3 74,4 74,3 72,4 *Tiltrædelsesprocenten er for sager oversendt i 2011 opgjort per 15/1-2013. RK 3a. Tidlig indsats for arbejdsskaderamte: Antal sager med fastholdelsesperspektiv Antal sager med fastholdelsesperspektiv > 3.500** 3.499 3.200 Point 100 90 RK 3b. Tidlig indsats for arbejdsskaderamte: Antal sager med intensive kontakter Antal sager med intensive kontakter 540-660** 500 539 Point 100 90 RK 4. Hurtig afklaring: P-sager Sagsbehandlingstid i mdr. < 10 10,1-10,3 10,4 10,6 RK 5. Høj kvalitet af udtalelser: P-sager Andel af sager, hvor der > 86,8 86,7 84,8 84,7 82,8 ikke sker genvurdering RK 6. Hurtig afklaring: Klagesager Sagsbehandlingstid i uger < 4,7 4,8-5,2 5,3-5,7 RK 7. Rigtige afgørelser i ASK: Klagesager Tiltrædelsesprocent > 90,3 90,2 88,3 88,2-86,3 8