ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse i den undersøgelsesbaserede og projektorienterede undervisning. Erfaringer fra praksis viser, at eleverne tager et stort medansvar for deres egen læring, når de inddrages i undervisningen. n INTRODUKTION Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra elever og lærer Annette Lilholt på Skolecenter Jetsmark afdeling Kaas i Nordjylland. Eksemplet henvender sig primært til udskoling. For at skabe motiverende undervisning og øge mulighederne for læring kan man med fordel inddrage eleverne som medskabere af undervisningen. Erfaringer fra Skolecenter Jetsmark viser, at den elevinddragende undervisning skaber aktive og engagerede elever. Samtidig tilgodeser elevinddragelsen differentiering og forskellige læringsstile. l Skolens erfaringer Eleverne driver sig selv i deres læring, idet de i høj grad motiveres af problemstillingerne. Eleverne lærer at træffe valg og arbejde selvstændigt. Eleverne hjælper og vejleder hinanden. Undervisningen er i høj grad differentieret. 1
Elevinddragende undervisning Børn tænker og lærer forskelligt. Kan vi give eleverne forskellige indgange til læringen, så oplever jeg, at vi kan ramme og udfordre flere elever. Anette Lilholt, lærer, Skolecenter Jetsmark Elevinddragelse kan forstås bredt og ikke blot som medbestemmelse på undervisningens indhold. Elevinddragende undervisning kan komme til udtryk ved: At inddrage elevernes forforståelse i tilrettelæggelse af undervisningen. At eleverne designer og producerer produkter eller opgaver og dermed er medskabere af undervisningen. At det pædagogiske personale lytter til eleverne samt anerkender og respekterer deres synspunkter i undervisningens dialog. At eleverne har medbestemmelse på aktiviteter. At undervisningen justeres på baggrund af den feedback, eleverne giver. Antagelserne bag Elevinddragelse motiverer eleverne til at deltage aktivt i undervisningen. Elevinddragende undervisning kan medvirke til at skabe et positivt og aktivt læringsmiljø med høj grad af engagement. Elevinddragelse kan herved fremme både trivslen og den faglige progression. Eksemplets potentialer At eleverne deltager aktivt i undervisningen og får mulighed for at tage medansvar for deres egen læring. At eleverne er medskabende af egen undervisning. At eleverne får mulighed for individuelle fremgangsmåder, hvor der er fokus på proces frem for produkt. At eleverne selv er med til at konstruere deres egen viden. 2
n FREMGANGSMÅDE Eksempel på opgaveformulering i matematik Eleverne bliver ansat i et firma, der fremstiller emballage til mange forskellige produkter. En kunde har henvendt sig for at få designet en ny emballage. Kunden har følgende krav til emballagen: Den skal kunne indeholde en liter, den skal kunne pakkes hensigtsmæssigt i større antal for at blive transporteret til andre dele af landet. Herudover stilles der som krav til opgaven, at kunden gerne vil have, at der også tænkes på forbruget af materiale til emballagen, ikke bare af økonomiske grunde, men også af hensyn til miljøet. Selvom vi arbejder mere alene end normalt, så får vi faktisk lavet meget mere. Elev, 8. klasse, Jetsmark Elevinddragende undervisning Opgavekrav: Udarbejd tre forskellige forslag til emballage, som opfylder kundens krav. Vurdér de forskellige emballageformers fordele og ulemper. Design mønster til emballagen. Aflevér en mobilfilm på maks. 3 minutter med overvejelser, beregninger og forslag til emballageform. Udskær emballageformen i 1:1, så den kan samles senere. Læringsmål: Vurdere fordele og ulemper ved de forskellige emballager. Anvende skitser og arbejdstegninger. Designe forskellige emballager, der netop kan indeholde 1 liter. Designe forslag til mønster på emballage, som indeholder geometriske figurer og flytninger. Fremstille en mobilfilm, der illustrerer forslaget. Fælles start Hver lektion startes samlet. På Jetsmark Skolecenter starter timen i krogen, som er et hjørne hvor hele klassen kan samles. Ved den fælles start bekendtgøres eleverne med læringsmålene og dagens program. I krogen har eleverne mulighed for at stille opklarende spørgsmål til opgaven. Det er vigtigt, at eleverne får afklaret potentielle spørgsmål inden det selvstændige arbejde påbegyndes. I krogen kan eleverne ligeledes fremlægge deres overvejelser omkring problemstillingen, så andre kan lade sig inspirere af disse overvejelser. Således kan eleverne lære af hinanden eller vise hinanden vej. Tydelige læringsmål Det er vigtigt at eleverne hele tiden kender målet for læringen. Det handler om at finde de gode aktiviteter, der kan sættes i værk, således at eleverne når læringsmålene. Alle elever arbejder med samme læringsmål, men læringsmålene er opstillet på en måde, så både den fagligt stærke og den fagligt svage elev kan udfordres og udvikle sig. 3
Elevinddragende undervisning Sæt rammerne Ved elevinddragende undervisning er det vigtigt at sætte faste rammer. Læringsmålene ligger fast, men eleverne er med til at bestemme, hvordan de når målene. Som lærer er det vigtigt at finde den gode aktivitet, som kan vise vejen til målet. En aktivitet, som udfordrer alle elever, uanset hvilket niveau de befinder sig på. En aktivitet, der gør, at eleverne har indflydelse på processen og produktet. Opfølgning på arbejdsproces Når eleverne arbejder med undersøgelsesbaserede og projektorienterede opgaver, er det vigtigt løbende at følge op på elevernes læring. Derfor krydser eleverne løbende af i skemaet, i takt med at arbejdsprocessen skrider frem. Eleverne er bevidste om, at der kan være forskellige krav til de enkelte grupper, før de kan krydse af i skemaet. Således er færre krydser nødvendigvis ikke udtryk for faglig svaghed eller manglende arbejde. Skemaet giver det pædagogiske personale et overblik over elevernes arbejdsproces. Herunder hvem der arbejder med hvad, og hvor langt de er. Ydermere giver skemaet et overblik over, hvilke elever der fx kunne have gavn af at samles og reflektere over deres problemstilling, hvem der kan fortsætte med nyt stof osv. Elev A & B Elev C & D Elev E & F Elev G & H Elev I & J Tre emballage Fysisk model Produktnavn Designmønster Mobil-film Anvend logbøger Eleverne fører ligeledes logbog efter hver undervisningslektion. Her noterer eleverne, hvad de har lavet, og hvilke udfordringer de har mødt. Ligeledes noterer eleverne, hvad de har lært i den pågældende time, samt hvad de planlægger at gå i gang med næste gang. Logbøgerne er med til at give eleverne en større opmærksomhed på deres egen læring. 4
Responsgrupper Responsgrupper kan bruges når eleverne fremlægger for hinanden. De lyttende elever får uddelt opmærksomhedspunkter når de andre fremlægger og eleverne skiftes til at give respons til hinanden. Her er det vigtigt, at man som lærer sætter formen, så eleverne ved, hvad de skal være opmærksomme på og hvorfor. Fælles afslutning Timen afsluttes i fællesskab, og det foregår i krogen, hvor timerne også begyndes. Det giver eleverne mulighed for at dele erfaringer og viden fra lektionen og dermed inspirere hinanden. Endelig bruges elevernes feedback om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, til at foretage eventuelle justeringer i undervisningen. Du kan nå målet på mange måder. Derfor kan alle elever få følelsen af, at de er med til at bidrage til løsningen. Annette Lilholt, lærer, Skolecenter Jetsmark Elevinddragende undervisning n OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Elevinddragende undervisning er en løs undervisningsstruktur, hvorfor det er væsentligt at have nogle faste rammer. Arbejdsformen kræver tilvænning, da den stiller krav til selvstændighed. Det er vigtigt at differentiere undervisningen, så kravene til de enkelte grupper er forskellige. 5