Giv dem vinger og rødder!

Giv dem vinger og rødder! Om den praktisk-musiske dimension Ved sidste års landskursus for Pædagogisk Orientering kommer en blond pige hen til mig. Hun strakte smilende hånden ud, og sagde: Kim siger, at jeg skal tale med dig. Hej, jeg hedder Stina. Stina Højgård var deltager ved landskurset, og desuden med i bestyrelsen for sløjdlærerforeningen en passioneret lærer i biologi og sløjd. Hun havde stået udenfor Kolle Kolle sammen med de andre rygere. Her havde hun mødt Kim Foss Hansen, som havde spurgt hende om, hvad hun syntes om programmet indtil videre. Stina svarede, at det havde været godt og udbytterigt, men at hun personligt manglede den praktisk-musiske dimension. Stina fortæller senere, at Kim rynkede på næsen, og sagde: Jeg har en, du skal møde! Det blev til mange snakke og meningsudvekslinger, og vi besluttede os for at se, om vi kunne bidrage med noget til debatten. Noget af dette noget er samlet i denne artikel, hvis indhold alene står for min regning. Af Sahra Gille; Lærer; cand.pæd.; Praktisk-musisk konsulent i Solrød Kommune. Indledning Stina og jeg er enige om, at det var og er nødvendigt at tænke i helheder, og at en god vej til læring også indenfor det naturfaglige og det humanistiske område - er at huske på, at vi i vores måde at tænke skole og læring på, har en tradition for at dele op i 3 dele; den naturfaglige, den humanistiske og den praktisk-musiske del Der manglede altså fokus på den æstetiske dimension i læringen. Vi oplever ofte, at den praktisk musiske del af undervisningen bliver betragtet som mindre vigtig, som et frikvarter for læring og ikke mindst som noget alle kan undervise i. Det er min påstand, at der er eller bør være endog stor faglighed både når der undervises i værkstedsfag, håndværksfag eller kreative fag, og når underviseren bruger metoder eller elementer af noget praktisk-musisk til at synliggøre pointer i et andet emneområde, som normalt hører til de boglige orienterede områder i skolen. Det lyder banalt, men man vælger vel metode efter, hvorledes man bedst kan formidle en pointe? Ikke et spørgsmål om håndarbejde Det har været vores intention at se bort fra den traditionelle fagopdelte skole, og vi har derfor forsøgt at tænke ud over de traditionelle opfattelser af det kreative som værende dækket af fagene håndarbejde, sløjd,

billedkunst, musik, idræt og hjemkundskab. Selvom det jo er en diskussion værd lige netop nu, hvor der er fokus på udvikling og afvikling af netop disse fag. Det er vores holdning, at når der tales om højere faglighed i skolen, bør det også gælde den undervisning, der finder sted indenfor det praktisk-musiske fagområde. Ellers er der jo ikke nogen ide i at bruge tid på at undervise i det. For os var det i høj grad vigtigt at stille det, vi så som det rigtige spørgsmål, og lige meget hvor mange vi skrev ned og vendte. kom det i høj grad til at handle om en ting: Hvad er god læring? Her mener vi både den naturfaglige, den humanistiske og den praktisk-musiske del af undervisningen, idet vi taler om helheden. Det er forfejlet at tro, at eksempelvis kreativitet alene kan knyttes til, om du er god til et håndværk, kraftspringsserier i idræt eller lignende. Kreativitet er også en måde at tænke på og vil derfor i høj grad handle om de måder, hvorpå man vælger at løse en given opgave. Når det ofte associeres med de praktiske fag, kan det være fordi, der her er en tradition for at arbejde eksperimenterende og uden et givet facit, altså problemløsende. Materialerne, som bruges, kan i mange tilfælde ligeledes anvendes varieret. På det praktisk-musiske område er der så, som ved de andre områder også et kulturelt aspekt, idet der er tale om fagområder, som bygger på et kendskab til kultur, historie, samt viden om brug af redskaber og materialer som baggrund for yderligere udfoldning i egne projekter. Det kan være yderst hensigtsmæssigt at vide, hvordan et stykke værktøj virker, hvis man vil konstruere noget i eksempelvis en designproces. Og hvordan optimerer vi rammerne for god læring omkring børnene? Hvorfor er det vi holder skole? Noget provokerende kunne man sige for at have et sted at opbevare børnene, indtil forældrene kommer hjem fra arbejde. Men vi vil jo også gerne lære dem noget om at begå sig og gøre dem i stand til at yde og klare sig, når de engang bliver voksne i vores samfund. Der har været diskussion om, hvad det så var nødvendigt at præsentere børnene for, og om vi i det hele taget er i stand til at uddanne i det, der måtte komme, og som vi endnu ikke kan forestille os Vi har valgt, at børnene skal lære at være kritiske, nysgerrige og kunne forholde sig til den verden, som de er en del af. Vi har valgt, at skolen i princippet skal være for alle, og at den skal styrke både fællesskab og individ. Børnene skal lære, at de har del i den lod, der hedder samfundet. Samtidig er det hele blevet mere globalt, og når det hele bliver holdt op i mod os selv, bliver det også mere individuelt orienteret. Hvad kan jeg få her? Hvad har jeg ret til at kræve og så videre?

Hvordan skal de klare sig? Snakken om ufaglighed er med til at gøre os forældre nervøse på vores børns vegne, for hvordan skal de klare sig? Og hvilken forældre vil ikke gerne det bedste for deres barn? Her er det specialisternes opgave, heriblandt lærernes, at kommunikere ud, hvad det er, de gør, og hvorfor det er gavnligt for børnene. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi giver dem det, vi tror på som værende det bedste fundament for at være dannede og uddannede mennesker. Det vil sige tilliden og troen på, at de er gode mennesker, og et godt kendskab til det,de kommer af, det vil sige rødderne. Så skal der nok vokse vinger ud på dem sidenhen. Med henvises til indianerhøvdingen Hodding Carter som citeres for at have sagt: Der findes kun to eksisterende gaver, som vi kan skænke vores børn. Den ene er vinger, den anden rødder! Vi skal turde vise vores børn verden, fortælle dem masser af historier og give os tid til at være nærværende sammen med dem. Den del af læringen er universel og er ikke nødvendigvis tilknyttet nogen skole. Men den er sansende og kan være eksperimenterende og dermed noget, børnene vil genkende i den praktiske undervisning. Hvordan lærer børn bedst? Hvad er god læring? Og hvilke krav stiller god læring til undervisning? Er det muligt at udpege kendetegn, som kan siges at være fælles for al god undervisning? Det er ikke en enkel sag at undersøge fænomenet god undervisning for hvad vil det sige? Er det, når eleverne klarer sig godt i test og prøver? Er det, når der er en arbejdsom og produktiv stemning i klassen? Når eleverne er glade? Eller viser det sig først meget længere henne i livet om undervisningen kunne bidrage til, at den unge kunne leve et ordentligt liv? Man kan hæfte sig ved dem alle, alt efter hvilket perspektiv man anlægger. Kendetegn for god undervisning omfatter bl.a.: Klar strukturering af undervisningen Elever skal vide, hvad der er meningen med den enkelte time og de konkrete undervisningsforløb. Hvorfor er dette vigtigt lige nu? En tydelig mængde ægte læretid Det betyder, at tiden i klassen fokuseres på det at lære. Læringsfremmende arbejdsklima

Lærer og elever etablerer sammen et miljø i klassen, der er præget af ansvarlighed, gensidig omsorg, tryghed og respekt. Indholdsmæssig klarhed Opgaver og arbejdsproces er tydelig, forståelig og gennemskuelig. Lærer og elever ved forløbets slutning ved hvilke resultater, der er nået. Meningsdannende kommunikation Undervisningen skal være meningsfuld for eleverne, og de skal danne sig en mening om det, undervisningen handler om. Læreren skal støtte eleven i den individuelle proces, som danner grundlaget for, at eleven tænker over, tænker om og tænker efter hvilken betydning, det lærte har for dem selv. Vekslende arbejdsmåder Undervisningen skal indeholde forskellige arbejdsformer og handlemønstre. Herunder skal eleverne lære at arbejde alene og sammen med andre. De skal ligeledes lære hensigtsmæssig omgang med udstyr og værktøj samt udvikle færdigheder, der åbner for kreativ problemløsning. Individuelle hensyn I den gode undervisning tager lærer og eleverne hensyn til de forskelligheder, der er i gruppen. Forskelligheden udnyttes som en ressource i klassen. Intelligent træning Meget af elevernes arbejde i skolen og med lektier for den sags skyld er præget af rutinearbejde, der ikke i sig selv bidrager til, at eleverne lærer. Men øvelser og gentagelser skal der til. Det handler om at anvende øvelse med undervisningens hensigt for øje og tilpasset elevernes formåen. Det handler også om, at eleverne bliver bevidste om hensigtsmæssige læringsstrategier. Tydelige mål og medansvar Det er vigtigt, at eleverne er klar over, hvilke forventninger læreren har til deres arbejde, at de selv spiller med og tager et medansvar. Også i denne sammenhæng har det betydning, at der etableres et arbejdsfællesskab. Stimulerende læringsmiljø Det væsentlige for god undervisning er, at de lokaler børnene befinder sig i, er indrettet funktionelt og inspirerende, at materialer er tilgængelige, og at elevernes arbejde bliver taget alvorligt.

Sammenfattende kan man sige, at god undervisning er en nødvendig ramme for god læring. Summen af god læring kommer til udtryk i glade og trygge elever, som ved noget og har mod på livet, og som kan tænke og handle i en kompleks verden. God undervisning kan være svært målbart, idet det ofte hænger sammen med den enkelte undervisers engagement og lærerprofessionalisme. Her vil det kommende arbejde med dokumentation og evaluering kunne være med til at målrette de enkelte lærerteams arbejde med mål og med tydeliggørelse af god læring. Dette vil kunne ses i målsætning, udførelse og evaluering af de forskellige undervisningsforløb. Endeligt vil der indenfor de forskellige fagområder også være elementer, som kan tilføjes i form af didaktiske overvejelser i forhold til det indhold, man ønsker at formidle, individuelle overvejelser om balancen mellem færdigheder og eksperimenter. Hvor meget er det nødvendigt, at børnene ved i teori og praksis, før de selv er i stand til at løse opgaver, og endda måske stille sig selv opgaver. Hvad blev der af dannelsen i skolen? Det kan være svært at sige noget om, hvad der kom først, hønen eller ægget? Det vil, for mig, være umuligt at skrive om dette uden også at kommentere på det, jeg først skrev, at vi prøvede på ikke at fokusere på nemlig den praktisk-musiske fagrække. Det vil jeg gøre her, men kun for at prøve at tydeliggøre, hvorfor jeg synes, at det er så vigtigt, at vi sammen, generelt fagfolk, specifikt skolelærere specialister m.fl. sætter os sammen og får lavet noget, som politikerne kan tage udgangspunkt i, inden de går ud og saver et ben af den trebenede skammel, vi sidder på. Kreativitetens år 2009 2009 er af Unesco blevet udråbt til at være kreativitetens år. Sidste år omkring efterårsferien kom Venstre med et politisk udspil, der skulle styrke kreativiteten i skolen. I 2006 blev kreativitet ved det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz spået en rolle som den største voksende faktor samfundsøkonomisk. I det hele taget er kreativitet og innovativ tænkning, blevet tidens buzzwords og bruges nu i flæng på mange niveauer. Men hvad mener de forskellige, når de taler om styrket kreativitet og innovation i skolen? Det er ikke nødvendigvis svaret på noget af det, jeg har savnet i skolen, men det viser med tydelighed, at det er vigtigt, hvordan vi forholder os til, hvad det vil sige at styrke kreativiteten og det innovative i blandt andet skolen. Det lægger op til en meget større fokusering på og styring af tankeprocesser. Hvordan forstår jeg kreativitet som begreb? Hvad vil det sige at være kreativ? Hvad er det, vi ønsker i vores skoler? Er det, at miljøerne er kreative, at lærerne er kreative, at undervisningsforløbene er innovative eller, at

børnene lærer at agere og tænke kreativt? Kreativitet og kreativ tænkning ikke kun et manuelt anliggende. Kreativ bogføring eksempelvis! Kreative politikere kreativ management.etc. Kreativitet er et bredt begreb For mig er kreativitet et bredt begreb. Hvis vi tager det engelske to create at skabe, ja så skaber vi os selv hver dag, vi skaber det billede, den virkelighed vi ønsker at se os selv som en del af. I det skabende ligger også det, at vi laver noget, der ikke har været set før, at vi eksempelvis løser et problem på en ny måske uventet måde. Det vil sige, at det bygger på de erfaringer, vi har forud. Det kunne eksempelvis være i forhold til værktøj, arbejdsmetoder osv. Men også til hvordan andre har forsøgt at løse problemet. Her tænker jeg eksempelvis på flyvningens historie. Vi skal altså i høj grad også være i stand til at analysere og forstå tidligere forsøg eller problemstillinger. At være kreativ er altså også at tænke ud af boksen og at turde begå fejl og forsøge. Dette stiller også krav til miljøet som for, at den enkelte skal vokse, skal være trygt og i stand til at rumme fejl, samtidig med, at det skal appellere til sanserne. Du er også så kreativ bruges om en, der er dygtig indenfor teater, musik, billedkunst eller praktiske discipliner. Eller jeg er ikke spor kreativ, sagt af en, som ikke bryder sig om f.eks. at tegne. Spirituelt taler man om at skabe sig selv eller sit eget verdensbillede. Der er mange definitioner af kreativitet, men næsten lige meget, hvilken man vælger, handler det om noget i forhold til noget andet. Noget menneskeskabt og relationelt. Man kan sige, at det i vores sammenhæng er evnen til at skabe nye ideer eller ny adfærd. Det er vigtigt, at det anerkendes af andre - Man kan også kalde det at blive i stand til at identificere og løse problemer. Det ser vi blandt andet i projektarbejdsformen Når statsministeren taler om rundkredspædagogik, og venstres uddannelsesordfører taler om, at man ikke lærer noget af at lave et penalhus i håndarbejde, eller når en lærer udenfor fagrækken spørger om, hvornår børnene igen må lege med ler er det for mig en bekræftelse på, at vi ikke har været gode nok til at fortælle, hvorfor eleverne har skullet lave det, vi har sat dem til. Men det viser måske også noget andet, nemlig at nogle mennesker åbenbart har behov for at latterliggøre de aktiviteter, der ikke er blevet klassificeret som værende boglige. Det siger mere om de pågældende, end det siger om fagene og om de mennesker, der forestår undervisningen heri. For mig er produktet, eleverne arbejder med, ofte sekundært. Det vigtige består i de tankeprocesser og refleksioner, undervisningen sætter i gang. Hvilket selvfølgelig kræver en top motiveret og engageret lærer/underviser/forældre og elever. Undrende må jeg spørge mig selv: Er helheden så svær at få øje på!

Indenfor de praktiske fag er der tale om kulturhistorie, altså om kendskab til materialer og metoder, der gør børnene i stand til at begribe og forstå den kultur, de er en del af for derigennem også at give dem mulighed for definere sig selv ud fra den. Sidste år arbejdede en kollega og jeg sammen med en dygtig mand, Jørgen Torp. Det handlede i høj grad om, hvordan vi så os selv i vores arbejdsmæssige rolle, og den kontekst vi skulle agere i. Han spurgte os bl.a. om, hvorfor netop vores område var det vigtigste i hele verden. Der gik lidt tid, og svarene var sjove, idet vi på mange måder kom med det samme svar. Eleven skal lære om sig selv og det samfund, vedkommende er en del af, om globaliseringen Eleven skal lære at bevare sin nysgerrighed og stille spørgsmål. Eleven skal lære at formulere spørgsmål og sætte spørgsmålstegn ved det, der bliver sagt. Undrer sig og udvise åben nysgerrighed, men for at forstå det, skal man så ikke også vide noget om det, man kommer af? Hands on og erfaringer at bygge på Da faget Natur & Teknik blev indført, var det fordi eleverne ikke have konkrete erfaringer med f.eks. elektriciteten i stikkontakterne, at vand findes i flere former osv. Deres erfaringsramme var gradvist blevet indskrænket i dagligdagen gennem de sidste årtiers samfundsmæssige udvikling. Det samme sker på de praktiske fags område. De konkrete erfaringer er gået tabt. Man kan nu købe kreativitet i kit i hobbyforretningerne, der er endda opskrift med og numre, du kan male efter således, at man slet ikke behøver at tænke mere Jeg er stor tilhænger af, at vi skal udvikle det praktisk musiske område i skolen, og hele tiden tage op til revision, hvorfor vi vælger at arbejde med det, vi gør og dermed reflektere over, hvorfor det er vigtigt for vores børns læring. Min bekymring går på, at vi gradvis reducerer undervisningen til at indgå i mere uformelle rammer alene som fritidstilbud uden mål og krav og dermed med fare for, at dette er mindre faglige rammer og mindre erfaringer, som børnene kan bygge på siden hen. Jeg er bange for, at alt det praktiskmusiske fjernes så langsomt, men konsekvent i vores samfund, at vores børns referenceramme ligeledes reduceres og dermed deres mulighed for at have de bedste muligheder for at kunne agere innovativt og kreativt. Deres fundament vil ganske enkelt være for spinkelt. Det er bekymrende, hvor lav status det sansende, praktisk musiske har det i vores samfund, og det paradoks det er, at vi på den ene side ønsker at fremme kreativiteten og designudvikling, men på den anden side sparer og skærer ned på uddannelse på området og på tid til undervisningen.

Da faget billedkunst blev ændret fra formning (tidligere hed faget endda tegning) til billedkunst, var det for at få en vekselvirkning mellem forståelsen af kulturens billeder - og dermed det, vi kommer af - og den praktiske forståelse ved at få kendskab til, hvad nogle specifikke materialer kan, og hvordan de reagerer. Hvis man ikke gør sig erfaringer med noget, andre har gjort eller tænkt, hvordan kan man så få vinger og selv tænke nyt? Masser af specialister og skolefolk har gjort opmærksom på tendensen. Specialundervisningen har beskrevet, hvordan man med fordel kan bruge det praktisk-musiske i indlæringsprocesserne, og udviklingsmæssigt er det også dokumenteret, at det konkrete og sansende er vigtigt som fundament for også at lære andet stof. Hvorfor bliver de ikke hørt? At give vores børn rødder og vinger, er i høj grad også at klæde dem på til det ansvar, det er at handle både etisk og æstetisk i den verden, de er en del af. For hvad nytter det, at Søren er dygtig og kan blive læge, hvis han er et dumt svin, der banker sin kone?