Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri periode. Epinion har samlet interviews for lidt over 1.400 repræsentative boligejere med et afdragsfrit realkreditlån. Denne rapport indeholder konklusionerne fra undersøgelserne. De afdragsfrie realkreditlån blev introduceret i 2003 med bred politisk tilslutning i Folketinget. Danskerne har siden hen taget lånene til sig. De afdragsfrie realkreditlån er steget støt år for år, så de i dag udgør mere end halvdelen af det samlede realkreditudlån til boligejerne. Afdragsfriheden giver boligejerne en lavere ydelse i den afdragsfrie periode. Analysen kortlægger boligejernes brug af den lavere ydelse som følge af afdragsfrihed, men også deres overvejelser og holdninger til rådgivningen og det forhold, at der ikke afdrages på boliggælden. Analysen viser, at 57 pct. har valgt afdragsfrihed for at nedbringe gæld, spare op eller investere 83 pct. er tilfredse med rådgivningen 52 pct. mener, at der kan være en risiko ved at vælge afdragsfrit lån 78 pct. siger, at afdragsfriheden ikke har betydet, at de har gældsat sig mere 79 pct. siger, at de kan klare afdragene, når den afdragsfrie periode udløber 66 pct. føler sig upåvirket af den løbende debat om de afdragsfrie lån 85 pct. mener, at afdragsfrie realkreditlån skal bevares. Unge bruger afdragsfrihed til at afdrage anden gæld I dag er mere end halvdelen af boligejernes realkreditlån taget med en afdragsfri periode. I den periode betales en lavere ydelse, fordi der alene betales renter og bidrag - og ikke afdrag. Låntagerne har angivet, at de sparer ca. 3.400 kr. i gennemsnit om måneden ved at have et afdragsfrit realkreditlån. Men hvad bliver pengene brugt til?
Opsparing, afdrag på anden gæld og investeringer 57 pct. bruger afdragsfriheden til at opspare, afdrage på anden gæld eller til investeringer. o o o o 26 pct. afdrager anden gæld, det være sig fx banklån eller forbrugslån. 4 ud af 10 låntagere med afdragsfri realkreditlån har andre lån end realkreditlån i boligen, og hovedparten afdrager på disse lån. 13 pct. investerer i boligen. Eksempelvis nyt køkken, badeværelse eller vedligeholdelse og boligforbedringer. 14 pct. anvender den lavere ydelse til opsparing, eksempelvis i form af pensionsopsparing. 3 pct. vil foretage andre investeringer for den lavere ydelse. Kompensation for ændrede økonomiske forhold 18 pct. kompenserer for ændrede økonomiske forhold. Eksempelvis indkomstnedgang ved arbejdsløshed, uddannelsesorlov, anden orlov eller alderdom. Forbrug 16 pct. forbruger mere, fx til rejser. De yngste boligejere er i høj grad motiveret af at nedbringe anden gæld. 53 pct. af boligejerne under 40 år fortæller, at de anvender afdragsfriheden til det. Med alderen anvendes afdragsfriheden i højere grad til investeringer eller opsparing. 38 pct. af boligejerne over 60 år fortæller, at afdragsfriheden bruges til opsparing eller investeringer. Besparelsen bruges eksempelvis til at øge pensionsopsparingen eller til at investere i boligen. 2
Figur 1: Hvad bruger du primært afdragsfriheden til? Tabel 1: Hvad bruger du primært afdragsfriheden på? (opdelt i forskellige aldersklasser og angivet i procent) Under 40 år 40-59 år 60+ år Opsparing, afbetaling på anden gæld, boliginvesteringer og andre investeringer 70 % 62 % 44 % herunder opsparing 5 % 12 % 20 % herunder afbetaling på anden gæld 53 % 35 % 6 % herunder investeringer 12 % 15 % 18 % Kompensering for ændrede økonomiske forhold 17 % 19 % 18 % Øget forbrug 9 % 13 % 23 % Andet / ved ikke 4 % 6 % 15 % Total 100 % 100 % 100 % 3
Forbrug sker hos pensionister og efterlønnere 16 pct. af boligejerne fortæller, at de bruger afdragsfriheden til øget forbrug, eksempelvis rejser. Disse boligejere hører primært til i de ældre aldersklasser. 23 pct. af boligejerne over 60 år bruger afdragsfriheden til forbrug. De fleste boligejere i denne alder har formentlig nedbragt anden gæld i boligen. De har formentlig allerede oparbejdet en god pensionsopsparing og kan derfor nyde godt af friværdien i boligen ved at tage en afdragsfri periode. Kun 9 pct. af boligejerne under 40 år fortæller, at de anvender afdragsfriheden til forbrug. Boligejerne er godt rådgivet Boligejere med afdragsfrie realkreditlån føler sig godt rådgivet om den valgte låntype. 83 pct. fortæller, at de blev "særdeles godt informeret" eller "godt informeret" om betydningen af at vælge afdragsfrihed i rådgivningen. Den høje grad af tilfredshed gælder uanset hvilken aldersgruppe, boligejerne tilhører. Figur 2: Da du optog dit afdragsfrie realkreditlån, hvor godt mener du så, at du blev rådgivet om betydningen af at vælge afdragsfrihed? 4
Afdragsfrihed kan skabe problemer De afdragsfrie realkreditlån debatteres løbende i de danske medier. Kritikere fremhæver, at afdragsfriheden kan føre til unødig stor gældssætning, for højt forbrug for lånte penge og øget følsomhed over for rentestigninger og faldende huspriser. Men hvordan ser låntagerne selv på sagen? 37 pct. mener ikke, at der er nævneværdige problemer forbundet med de afdragsfrie lån. For de 52 pct., som peger på, at der er problemer med at vælge afdragsfrit lån, bliver især disse risici fremhævet: Faldende ejendomspriser Ydelserne bliver en stor byrde, når afdragsfriheden ophører Rentestigninger Man får ikke betalt sin bolig Man ved ikke, hvad fremtiden bringer Låntagere, der har peget på nogle af de nævnte risici ved afdragsfrie lån, er blevet spurgt, om nogle af de udpegede risici gør sig gældende for låntageren selv. 51 pct. svarer, at det er tilfældet. Figur 3: Der har været tale om, at der kan være en risiko ved at optage lån med en afdragsfri periode. Mener du, at der er en risiko ved afdragsfrie lån? 5
Dårlig idé/skubber problemerne foran sig Rentestigninger Faldende ejendomspriser Mere gæld/større lån ved ikke hvad fremtiden bringer Man får et stort forbrug Ydelserne bliver en stor byrde, Man bruger opsparingen/friværdien Sårbare overfor politiske indgreb Usikkert hvis man mister job Man får ikke betalt sin bolig Andet / Ved ikke Figur 4: Hvilke risici mener du, der er ved lån med en afdragsfri periode? 1 50% 46% 48% 1 41% 0 33% 30% 0 24% 26% 19% 21% 0 44% 0 0 2% Note: Spørgsmål er besvaret af låntagere, der vurderer, at der er risici ved afdragsfrie lån (jf. figur 3). Figur 5: Mener du, at nogle af risiciene gør sig gældende for dig? 52% 51% 50% 48% 46% 44% 44% 42% 40% 38% Ja Nej Note: Spørgsmål er besvaret af låntagere, der vurderer, at der er risici ved afdragsfrie lån (jf. figur 3) 6
Afdragsfrihed har ikke givet mere gæld Låntagerne mener ikke, at afdragsfriheden har ført til, at de er blevet mere gældsatte. 78 pct. svarer nej på spørgsmålet: "Er det din vurdering, at afdragsfriheden har betydet, at du har gældsat dig mere end uden afdragsfriheden?". Figur 6: Er det din vurdering, at afdragsfriheden har betydet, at du har gældsat dig mere end uden afdragsfriheden? 60 pct. af alle de adspurgte boligejere fortæller, at de i det hele taget ikke føler bekymringer ved, at der ikke afdrages på realkreditlånet. 35 pct. fortæller, at de "ind i mellem" tænker over det. Kun 5 pct. tænker "ofte" over det. Figur 7: Bekymrer det dig, at du ikke afdrager på dit realkreditlån? 7
Lån kan afdrages, når den afdragsfrie periode udløber 79 pct. af boligejerne mener, at de kan klare at betale afdragene på deres realkreditlån, når den afdragsfrie periode udløber. 11 pct. vurderer, at de ikke kan klare det. Figur 8: Er det din vurdering, at du kan klare at betale afdragene på dit realkreditlån, når den afdragsfrie periode udløber? Boligejerne er blevet spurgt, om de forventer, at de ønsker afdragsfriheden fortsat, når den nuværende afdragsfrie periode udløber. Til det svarer: 41 pct. 'ja' 35 pct. 'nej' 24 pct. 'ved ikke' Afdragsfrie lån skal bevares 85 pct. af boligejerne mener ikke, at man skal afskaffe de afdragsfrie lån. 54 pct. mener, at de skal bevares, som de er i dag. 31 pct. mener, at man skal bevare lånene, men begrænse dem. 4 pct. siger, at man helt bør afskaffe dem og 11 pct. har ikke taget stilling til spørgsmålet. 8
Debatten om de afdragsfrie lån synes ikke at påvirke låntagerne. 66 pct. fortæller, at de ikke påvirkes af debatten. 26 pct. siger, at debatten påvirker dem. Det skyldes primært, at de bliver usikre på, om de kan klare deres ydelser uden afdragsfriheden. En del vurderer desuden, at debatten kan forringe deres muligheder for at sælge boligen på et senere tidspunkt. Figur 9: Er du enig i, at muligheden for at tage afdragsfrie realkreditlån bør begrænses eller helt afskaffes? 9
Ja Nej Ved ikke Det kan forringe værdien af min bolig Det kan forringe mine muligheder for at sælge min bolig på et senere tidspunkt Det kan forringe mine muligheder for at købe en anden bolig på et senere tidspunkt Usikker på, om jeg kan klare mine ydelser uden afdragsfrihed Andet Figur 10: Der er løbende debat om afdragsfrihed, bl.a. med forslag om at begrænse eller helt afskaffe muligheden for at tage realkreditlån med afdragsfrihed. Påvirker debatten dig? Og hvis ja, hvorfor? 70% 66% 60% 50% 40% 39% 42% 30% 26% 24% 20% 17% 19% 10% 8% 0% Påvirker debatten om afdragsfrihed dig? Hvis ja, hvorfor? 10
Faktaboks: Hvad er et afdragsfrit realkreditlån? Afdragsfrihed indebærer, at der i dele af lånets løbetid kun betales rente og bidrag på lånet. En periode med afdragsfrihed kan tilknyttes alle realkreditlån, det vil sige fastforrentede lån, rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån. Den afdragsfrie periode ligger typisk i de første 10 år af lånets løbetid, men aftaleperioden om afdragsfrihed kan være kortere. Når den afdragsfrie periode udløber, skal lånet afdrages over de resterende år af lånets løbetid. Der afdrages derfor over en kortere periode, og derfor er afdragene højere, når den afdragsfrie periode udløber, end de ville være, hvis der blev afdraget i samtlige år. 11