DEN TEORETISKE DEL side 9 - Indledende ord side 9

Skrevet af: Morten Drud Jarl Heggen Christian Møller & Sander Schwartz Vejleder: Inger-Magrethe Holm Gruppe 104 Antal tegn: 99483 Svarende til 41, 5 normalsider

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 4 Motivation side 4 Problemfelt side 5 Metode & Videnskabsteori side 5 Psykodynamisk begrebsafklaring side 7 DEN TEORETISKE DEL side 9 - Indledende ord side 9 Melanie Kleins bidrag side 9 - Indledende ord side 9 - Melanie Kleins positioneringsbegreb side 10 - Splitting side 11 - Introjektionsbegrebet side 12 - Den infantile omnipotens side 13 - Den paranoidt-skizoide position side 13 - Den depressive position side 14 - Kleiniansk forståelse af grupper side 16 - Opsummering side 17 Bions erfaringer i grupper side 18 - Indledende ord side 18 - Gruppens størrelse side 20 - Gruppens to bevægelser side 20 - Valens side 22 - De forskellige grundantagelsesgrupper side 23 - Afhængighedsgruppen side 24 - Kamp/flugt-gruppen side 25 - Pardannelsesgruppen side 25 - Arbejdsgruppen side 26 - Lederen side 27 - Individet side 29 - Bion og udvikling side 31 - Opsummering side 31 Rice og det åbne system side 32 - Indledende ord side 32 2

- Grænserne side 33 - Lederen side 34 - Transaktionen side 34 - Individet side 35 - Opsummering side 36 Et socialkonstruktionistisk perspektiv side 36 - Indledende ord side 36 - Individet side 37 - Gruppen side 38 DEN DISKUTERENDE DEL side 40 - Indledende ord side 40 Angst side 40 Regression side 43 Det bevidstgørende aspekt side 45 - Barndommens betydning side 47 - Det bevidste barn side 48 - Den bevidstgørende psykodynamik side 48 Videnskabsteoretisk diskussion side 49 Socialkonstruktionistisk diskussion af psykodynamikken side 51 - Diskursbegrebets implikationer side 51 - Socialkonstruktionistiske metodesvagheder side 53 - Det postmoderne selv side 54 Konklusion side 55 Litteraturliste side 57 Resumé side 59 Abstract side 59 3

Indledning Psykologien bestræber sig på at forstå mennesket og få svar på, hvorfor vi handler, som vi gør. Nogle gange virker vores handlinger tilfældige og irrationelle, men det psykodynamiske felt, der er fokus i denne opgave, mener at kunne påvise og dechifrere specifikke handlingsmønstre. Denne opgave har vist sig at lukke op for en verden af komplicerede ubevidste processer hos det enkelte individ, som nogle gange kan spores tilbage til den allertidligste barndom. Mennesket huser et ubevidst system af latente neuroser, som påvirker individet, uden, at det nødvendigvis er klar over det. Når individet indgår i en gruppe, stiger antallet af ubevidste processer eksponentielt, fordi hvert individ bidrager med sin version af underbevidste forudsætninger for at interagere med de andre individer. Psykodynamikken har påtaget sig opgaven at forstå, hvilke kendetegn som gør sig gældende for dette sammenspil mellem individer, for derved at kunne komme nærmere bevidstgørelse. Derved kan f.eks. arbejdsgrupper i organisationer få elimineret den psykiske støj som kan påvirke og forsinke færdiggørelsen af gruppes primære mål. Motivation Når man arbejder med et så bredt teoriapparat, som det psykodynamiske, oplever man, i takt med at man når et vist refleksionsniveau, at der er mange spændende vinkler at gribe fat i at feltet folder sig ud i et utal af nuancer. Vores oprindelige udgangspunkt var et ønske om at tilegne os et teoretisk fundament; herunder i særdeleshed det psykoanalytiske, repræsenteret ved Freud. Det stod hurtigt stod klart, at den psykoanalytiske tilgang nok var væsentlig for en bred forståelse af individet, men ikke kunne udsige noget detaljeret om individets møde med gruppen, hvilket netop var det, der kort efter projektstart blev vort interessefelt. Gennem de kurser vi har deltaget i på dette semester, har vi ladet os inspirere af den 4

socialkonstruktionistiske tilgang til psykologien. En tilgang der på mange måder udfordrer psykodynamisk teori, hvilket vi således også i rapporten vil redegøre for. Problemfelt Psykodynamik er et bredt begreb, og vi har derfor valgt, i dette projekts at afgrænse os til feltet som henholder sig til Tavistocktraditionens forståelse af psykologien i mindre grupper. Dette bliver således styrende for vor forståelse af, hvordan individet indgår i mindre grupper. Denne forståelse repræsenteres af Melanie Klein, Wilfred Bions og Kenneth Rice s teorier om individet i grupper. Vi har valgt, at diskutere vores problematik ud fra disse hovedteoretikeres afhandlinger, fordi vi mener, at netop disse tre er særligt anvendelige til at sige noget om individ og gruppe i relation. Vi vil endvidere i opgaven belyse psykodynamikkens vægt på interpsykiske relationer samt regressive og ubevidste handlingsmønstre i gruppen. Vi vil til sidst i rapporten bruge socialkonstruktionistisk psykologi til at perspektivere og vise svagheder og alternativer til det psykodynamiske syn på individet i gruppen, fordi socialkonstruktionismen udgør et relativt nyt felt med radikale ideer, der har vundet stort indpas i den psykologiske debat. Vores problemformulering lyder: Hvordan kan man forstå individet i en lille gruppe ud fra psykodynamisk teori, repræsenteret ved Melanie Klein, Wilfred Bion og Albert Kenneth Rice? Metode og videnskabsteori Dette semesterfokus har været på et teoretisk funderet projekt, vi har derfor valgt at skrive en teoretisk rapport som forholder sig til psykodynamisk forståelse af individet i gruppen. Vi tager udgangspunkt i Tavistocktraditionens synspunkt, fordi vores teoretikere hører under denne betegnelse eller er stærkt inspireret af den. Dermed forholder vi os selektivt til definitionen af psykodynamik, fordi vi ser en 5

nødvendighed i at udvælge de særlige teoretikere der havde en relevans indenfor besvarelsen af vores problemformulering. I arbejdet med vores teoretikere har vi beskæftiget os med både primære og sekundære tekster. Det var vigtigt for os at have primær litteratur for ikke blot at overføre andre forfatteres syn på en original teoretiker, men samtidig har vi også fundet den sekundære litteratur anvendelig til at skabe overblik over nogle af de komplicerede begreber indenfor psykodynamikken. Sekundær litteratur som Heinskou og Visholms Psykodynamisk Organisationspsykologi (2004), Kerry Thomas The Defensive Self og Margaret Wetherells Identities, Groups And Social Issues har også hjulpet os til at forstå, hvordan psykodynamikken kan anskues i den mere kontemporære psykologiske debat. Vi har valgt at fokusere på hovedteoretikerne Klein, Bion og Rice, fordi vi mener at kunne se en sammenhæng mellem disse tre teoretikere og op til den kontemporære psykodynamik. Vi har valgt Klein, fordi hun leverer nogle grundlæggende begreber til forståelse af individet, som senere bliver brugt af Bion til at udsige noget om individet i den lille gruppen. Til sidst har vi valgt Rice fordi han perspektiverer til arbejdsgruppen, hvor Bions udgangspunkt er hos den terapeutiske gruppe. Da vi startede med dette emne havde vi ikke noget klart billede af, hvad definitionen på psykodynamik var, og vi har derfor haft behov for at skabe et overblik over de relevante hovedteoretikere, som vi derfor har inddelt i de indledende redegørende kapitler. Efterfølgende har vi besluttet, at det kunne være interessant at medtage elementer fra socialkonstruktionismen, fordi den kan perspektivere til en relevant nutidig teori som kan sætte psykodynamiske begreber i relief. Derfor har vi lavet en kort introduktion til dette begreb, som så skal lede op til vores diskuterende afsnit, hvor vi ønsker at samle opgavens hovedbegreber og diskutere dem i forhold til problemformuleringen. Det er blevet klart for os, at vi ikke kan undgå at beskæftige os med den freudianske psykoanalyse i vores opgave om psykodynamik, hvilket har gjort det svært for os at 6

skille den relevante diskussion af moderne psykodynamiske teorier fra en diskussion af de klassiske freudianske begreber, som vi føler er uvedkommende for os. 1 Vi har derfor haft fokus i opgaven på at afgrænse os til kun at medtage psykoanalysen i den grad den er relevant til definitionen af psykodynamikken og besvarelsen af vores problemformulering. Psykodynamisk begrebsafklaring De psykodynamiske definitionsproblemer hænger sammen med at begrebet spreder sig over mange forskellige teoretikere, som supplerer og til tider modsiger hinanden i deres begrebsdefinition. Det er som sagt svært at adskille psykodynamikken fra psykoanalysen, og nogen mener, at psykodynamik nærmere skal betragtes som et tillægsord end en enestående teori. 2 Det er derfor umuligt at beskæftige sig med psykodynamikken uden at medtage elementer fra den psykoanalytiske baggrund. Derfor kan det også være svært at definere, hvornår man snakker om psykodynamik og psykoanalyse. Man kan se den psykodynamiske retning som en videreføring af den psykoanalytiske teori, hvor den psykodynamiske har flyttet fokus fra det intrapsykiske til det interpsykiske i grupper. I stedet for at beskæftige sig med individet isoleret, kan den også bruges til at forstå, de gruppepsykologiske forhold der opstår når flere mennesker skal arbejde sammen om at løse en opgave. Vi har valgt i rapporten af bruge ordet psykodynamik generelt og kun medtage psykoanalyse når vi henfører til denne teori isoleret. I et forsøg på at afgrænse vores definition af psykodynamikken, bringer vi følgende nogle karakteristika for, hvad vi mener er vigtigt for forståelse af begrebet: - Følelser er vigtige indenfor psykodynamikken. For at forstå det enkelte individs handlen, må vi forstå de underliggende mentale processer, og 1 Jævnfør begrebet flogging a dead horse forklaret i: Rienecker og Jørgens, Den Gode Opgave, Gylling, 2004, s. 216. 2 Jarvis, Psychodynamic Psychology: Classical Theory & Contempoary Research, London, 2004, s. 2. 7

hvilket subjektivt opfattelsesmønster der ligger til grund for disse. Nogle ekstreme teoretikere mener ligefrem at den reelle begivenhed er uvæsentlig i forhold til den narrative (bl.a. Freud) - Barndommen, især den tidlige, har stor indflydelse på vores voksne liv. Derfor er det ifølge psykodynamikken væsentligt, hvordan vi udvikler vores relationer i det tidlige børnestadie, f.eks. i forhold til forældrene. - Alle inden for psykodynamikken er enige om, at vi i en eller anden grad bliver påvirket af ubevidste processer. Vi forstår psykodynamikken som en teori der lægger stor vægt på de underbevidste processer, for at kunne forklare ellers usynlige handlingsmønstre i grupper. - Forsvarsmekanismer er en fundamental funktion for mennesket, der beskytter det mod angstfølelser og ifølge nogen direkte dødsangst. Forsvarsmekanismerne foregår typisk underbevidst, og kan analyseres frem terapeutisk. - Terapeuten har en vigtig rolle, fordi det underbevidste skal observeres af en udefra. Dog bør han være opmærksom på sin rolle så snart han træder ind i den pågældende gruppe, og deraf opstår en metarefleksion over terapeutens egen rolle i denne kontekst. 8

Den teoretiske del Indledende ord: I den følgende del af rapporten vil vi præsentere Melanie Kleins, Wilfred Bions, Albert Kenneth Rice s samt socialkonstruktionismens bidrag til forståelsen af individet i den lille gruppe. For hver del, repræsenteret ved de nævnte teoretikere, vil vi slutteligt opsummere hvilke teoretiske elementer vi anser for at være afgørende for de enkelte teoretikere og den senere diskussion. Melanie Kleins bidrag Indledende ord I denne del af opgaven vil vi præsentere Melanie Klein (1882-1960) og hendes, for vor opgave, væsentligste teoribegreber. Melanie Klein inddrages af flere grunde. Den allervæsentligste er, at hun kan bidrage til en forståelse af individet og dets forudsætninger for at indgå i en gruppe. Dernæst supplerede hun Freuds intrapsykiske teorier og udviklede samtidigt sine egne interpsykiske, objektrelationistiske teorier som Wilfred Bion, opgavens anden væsentlige teoretiker, byggede videre på. Vi mener især, at Melanie Klein er relevant for vor opgave, fordi hendes teoretiske forståelse af individet beskæftiger sig både med psykoanalytiske og objektrelationistiske begreber. Denne forståelse af individet var væsentlig for Bions forståelse af gruppen og er også relevant nu for den kontemporære psykodynamik. Melanie Kleins fokus var det individuelle. For at afdække den individuelle psykiske udvikling tog hun tråden op fra Freud og hans interesse for barndommen. Hendes fokus var barnets indre objektrelationer, og hun betonede derfor ikke de psykoseksuelle faser, som var kendetegnede for Freud. Klein mente, at barnet, som en konsekvens af løsrivelsen fra den trygge fostertilværelse, udviklede en forfølgelsesangst. Sammen med dødsdriften var forfølgelsesangsten omdrejningspunktet for barnets tidlige, psykiske udvikling. Rent metodisk stødte hun 9

dog på det praktiske problem, at spædbørnene, hun studerede, ikke kunne udtrykke sig verbalt. Af samme grund udviklede hun en bestemt legeteknik, hvorved barnet, gennem leg, kunne kommunikere angst og fantasier, der var forankret i underbevidstheden. Denne legeteknik havde visse fællestræk med Freuds friassociations-teknik, og selve ideen til legeteknikken hentede hun fra hans iagttagelser af barnets leg med en trådrulle. 3 Melanie Klein opdagede da også, at mange af Freuds teorier om børns seksualitet kunne bekræftes gennem hendes egen forskning. Men hun opdagede også, at barnet allerede i en alder af 2½ år viste tegn på ødipusfantasier og angstoplevelser - og ikke som man hidtil havde ment, i en alder af 3-4 år. Hvad vigtigere er: hun opdagede, at barnet opbyggede en kompliceret indre verden bestående af ydre og indre objekter, hvor dødsdriften, og den deraf følgende angst, var særdeles nærværende og styrende hos barnet. Kilden til angsten var forbundet med aggressive og ikke-libidinøse kræfter, og var, ifølge Klein, direkte forbundet med forfølgelsesangsten og dødsdriften aggressionen var hjørnestenen i barnets adfærd. Hun fandt ud af, at barnet, som et forsvar mod den konstante angst, forsøgte at splitte sine indre objekter og følelser op, bevare de gode følelser samt introjicere gode objekter og projicere de onde, ubehagelige følelser. Klein fandt desuden ud af det velkendte overjeg blot var et stadie i en lang og kompliceret psykisk udvikling. I forhold til Wilfred Bion og dennes forskning var Melanie Kleins teorier om henholdsvis den paranoidt-skizoide og depressive position dog mest afgørende. Begge positioner vil i det følgende blive præciseret yderligere. Melanie Kleins positioneringsbegreb Fra 1934 begyndte Melanie Klein at adskille sig væsentligt teoretisk, fra både Freud og Karl Abraham derved, at hun ikke længere tog udgangspunkt i de libidinøse stadier og teorien om jeget, overjeget og id et, men i stedet arbejdede med de 3 Segal, Introduction to the work of Melanie Klein, Malmö (1976), 1964 & 1973, s. 14. 10

positionsbegreber, som hun havde udviklet 4 nogle begreber som senere skulle vise sig at få afgørende indflydelse på eksempelvis Wilfred Bions måden at forstå individ indenfor den psykodynamiske psykologi. Splitting Kendetegnende for Kleins teori er tanken om, at individet, herunder især barnet, forsøger at organisere tanker og følelser, der gør det bedre i stand til at forstå sig selv og sin omverden. 5 Fælles for Freud, Klein og Bion er, at de beskæftiger sig med de processer, hvorunder individet bevidstgøres, og bliver i stand til at forholde sig til ubevidste mekanismer, der især er på spil i barnets første leveår. Centralt for Kleins forståelse af barnet og individet samt Bions forståelse af den lille gruppen er, at de befinder sig på et lavt erkendelsesniveau, hvor bevidstgørelsen er væsentlig for, at den lange og komplicerede psykiske udvikling, individet og gruppen gennemgår, lykkes. Som udgangspunkt mente Klein, at der allerede fra fødslen fandtes et rudimentært jeg som oplevede angst på baggrund af primitive, nonverbale fantasier. Dette jeg udviklede så nogle forsvarsmekanismer der skulle gøre det i stand til at håndtere relationer til indre og ydre objekter, således at der kunne skabes en balance i selvet. 6 Denne selvorganisation foregår hele livet og ét af de centrale redskaber eller begreber i denne sammenhæng er splitting. Ved splitting forstås, at subjektet deler objektet op i to indre versioner, en ond, farlig og en god, idealiseret. Melanie Klein nævner selv eksemplet med barnets første fornemmelse af et objekt, nemlig det gode og onde bryst, hvor barnet oplever det gode bryst som en uudtømmelig kilde til behovstilfredsstillelse. Dette kalder Klein desuden for det idealiserede bryst, som så står i modsætning til det onde, forfølgende bryst. Klein understreger videre, at barnet ikke blot splitter det ydre objekt i en god og dårlig version, men at der også sker en splitting i dets selv ved hjælp af projektiv identifikation, hvor barnet 4 Segal, Introduction to the work of Melanie Klein, Malmö (1976), 1964 & 1973, s. 13-15. 5 Igra, Objektrelationer och Psykoterapi, AB Norden, 1983, s. 32. 6 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990 s. 16. 11

søger at overføre dele af dets egen personlighed til et ydre objekt. 7 Følelsesladede oplevelser konkretiseres og personificeres som vigtige måder for barnet at danne sig en selvopfattelse på. De relationer der opstår i den tidlige barndom, indre som ydre, lever videre i den voksnes bevidsthed og er bestemmende for, hvordan man senere i livet indgår i grupper og relationer med andre mennesker. Med begrebet splitting adskiller Klein sig således væsentligt fra Freud, fordi hun fokuserer på underbevidste fantasier, objektrelationer og indre objekter, og ikke, som Freud, på drifterne. 8 Klein mener altså, at barnet er objektsøgende og ikke autoseksuelt. Freuds fokusering på det infantile, psykofasuelle (orale, anale, genitale) erstattede Klein med øget fokus på barnets bevidstgørelse af omnipotensens magt, dødsdriften og de dynamiske spændinger mellem de to herskende positioner; den paranoidt-skizoide og den depressive. 9 Introjektionsbegrebet Freud introducerede introjektionsbegrebet på baggrund af studier af folk der sørgede over tabet af en nærtstående person. Han mente, at de internaliserede andre menneskers adfærd gjorde andre mennesker til en del af dem selv. I relation til en gruppesituation, betød det, at den lim der holdt sammen på en gruppe var, at de enkelte medlemmer kunne identificere sig med den samme person (en leder; som f.eks. Jesusfiguren der limer alle kristne sammen) eller en bestemt ide. Freud fandt senere ud af at det ikke kun var depressive mennesker der introjicerede, men at det var et alment udbredt fænomen. Freud arbejdede fra 1910 og frem sammen med psykiateren Karl Abraham, hvis betydning for Klein var ganske betydelig især fordi han som én af de eneste støttede hende professionelt. Karl Abraham gav nogle bud på, hvordan psykoanalyse kunne kaste lys over manio-depressive personers lidelse og forfattede en række arbejder fra 1911 og frem til sin død i 1924. Men det interessante 7 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 16. 8 Igra, Objektrelationer och psykoterapi, Malmö, 1983, s. 31. 9 Igra, Objektrelationer och psykoterapi, Malmö, 1983, s. 32. 12

ved Karl Abraham var, at han inspirerede Melanie Klein til, i modsætning til Freud og dennes instinkt-teori 10, at fokusere på objektet og knap så meget på drifterne. 11 Den infantile omnipotens Et væsentligt tema i Melanie Kleins forskning er den infantile omnipotens, som hun fik øjnene op for gennem analyser af barnet Fritz 12. Temaet inddrages her, fordi Klein mente, at omnipotensen ikke bare kendetegnede spædbarnet, men prægede menneskets psyke hele livet igennem. Hun opdagede, at barnet havde en forestilling om, at det var urokkeligt almægtigt, og at det ville gøre alt for at opretholde denne forestilling. Barnets forestilling ville på et tidspunkt blive udfordret, når det gennem relationen til omverdenen blev konfronteret med sin utilstrækkelighed og reelle hjælpeløshed. Denne hjælpeløshed blev især forstærket i relation til den ambivalens barnet oplevede, først overfor brystet som delobjekt, siden overfor moderen som helobjekt. Som en reaktion på dette overførte barnet den omnipotente forestilling på forældrene og idealiserede f.eks. sin moder eller en anden signifikant person. Omnipotensen iværksatte altså nogle projektionsmekanismer, der var kendetegnende for barnets måde at forholde sig til omverdenen på. Klein pointerede endvidere at barnet bearbejdede og forholdte sig til sit ønske om omnipotens. Hun så, at barnet gennem modningsprocessen, opgav den omnipotente forestilling i en mere voksen del af personligheden, dog uden helt at forlade forestillingen om omnipotens. Den paranoidt-skizoide position Hvor Freud arbejdede med en teori for menneskets psykiske udvikling repræsenteret ved bestemte faser, (orale, anale, genitale) udviklede Melanie Klein sine teorier repræsenteret ved bestemte positioner. Det skal her fremhæves, at Klein bevidst 10 Freud mener, at hvert instinkt stammer fra kroppen, som har et formål (to do something) og et objekt/et mål for sine handlinger. 11 Hinselwood, Clinical Klein, Marston Book Services Limited, Oxford, 1994, s. 17-24. 12 Igra, Objektrelationer och psykoterapi, Malmö, 1983 s. 29. 13

valgte begrebet position, fordi hun mente, at individet udviklede en bestemt position eller en bestemt synsmåde som var styrende for relationen til individet selv og objekterne i dets omgivende verden. Der var altså ikke tale om en fase, men en position som under de rette omstændigheder kunne vende tilbage gennem hele livet. Hendes teori var at barnet, i de første 3-4 måneder, anlagde en position der bedst kunne beskrives som en paranoidt-skizoid position. 13 Om den paranoidt-skizoide position siger Klein følgende: Den paranoidt-skizoide position dominerer interaktionen mellem introjektions- og projektionsprocesserne re-introjektioner og re-projektioner bestemmer jegudviklingen. 14 I den tidligste spædbarnsperiode undergår barnet nogle psykiske processer der centrerer sig omkring en angst, der grundlægges ved barnets meget kontante løsrivelse fra den trygge, intra-uterine verden. For at håndtere denne angst indleder barnet nogle splitnings- og hæmningsprocesser, der er under stærk indflydelse af libidinøse og aggressive kræfter. I den paranoidt-skizoide position er det en forfølgelsesangst og dødsangst der dominerer barnets psyke. Selvet trues konstant af onde indre og ydre objekter, og selvet forsvares uden hensyntagen til objektet (eksempelvis moderen). Men efterhånden oplever barnet en ambivalens overfor objekterne; det oplever f.eks., at det samme bryst både kan være godt eller ondt og ser med den gryende realitetsfornemmelse moderen som en sammensat person. I takt med denne udvikling ændres eller forstærkes forsvarsmetoderne tilsvarende. 15 Den paranoidt-skizoide position afløses af en tiltagende depressiv angst som skal beskrives i det følgende. Den depressive position Melanie Klein henter teorien om den depressive position fra psykoanalysens fundamentale begreber om menneskers tidlige psykiske udvikling, men hun opdagede 13 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 14. 14 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 37. 15 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 38. 14

til sin forbavselse, at de psykiske processer var mere komplicerede end som så. Hun kunne ligeledes spore en sammenhæng mellem den depressive position, og de fænomener der senere i livet kunne karakteriseres som sorg og melankoli. Den depressive angst, som barnet oplevede, hang nøje sammen med dets tiltagende realitetsfornemmelse. Evnen til at kommunikere og udtrykke følelser øgedes ved denne position og samlet set var de udtryk for en gradvis udvikling af jeg et. Når barnet befinder sig i denne position, er det stadig under indflydelse af både libidoen og aggressionen, men disse kræfter synes at flyde sammen, således at barnet oplever og ser verdenen mere differentieret. Dette er dog ikke problemfrit, fordi der opstår nye angstsituationer. Moderen, og moderens bryst ikke mindst, har ikke længere barnets udelte opmærksomhed. Andre signifikante mennesker såsom faderen og andre personer tager nu også del i barnets opmærksomhed. Skellet mellem det gode og det onde integrerer sig i en stadig større helhed. Melanie Klein nævner grådighed som et centralt element i barnets adfærd, når det befinder sig på dette stade. Grådigheden spiller pludselig en rolle, fordi barnet indser, at det kan miste det elskede ydre eller indre objekt faren for at miste, giver grådigheden en selvforstærkende effekt. Men med spædbarnets øgende realitetssans, i forhold til objekterne, bliver det bedre i stand til at skelne mellem ydre og indre frustrationer. De konflikter eller følelser der især karakteriserer den depressive position og dominerer barnet er skyldfølelse og sorg samt barnets evne til at beherske angsten. Hvis jeg et ikke formår at håndtere de mangfoldige angstsituationer, således at barnet regrederer til det paranoidt-skizoide stade, så vanskeliggøres introjektionen af det totale objekt. Dette kan få afgørende konsekvenser for barnets første leveår samt den egentlige barndom. 16 Det overordnede mål for barnets psykiske udvikling er ifølge Klein, at forfølgelsesangsten og den depressive angst mindskes således at der etableres en balance mellem på den ene side dødsdriften (aggressionen) og på den anden side livsdriften (libidoen). Igen bliver det tydeligt, ifølge Klein, at 16 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 39-45. 15

bevidstgørelsen er central for barnets psykiske udvikling. Det afgørende er at integrations- og synteseprocesserne ikke forstyrres, i hvert fald ikke over længere tid, således at der kan skabes et fundament for stabil psykisk udvikling. En Kleiniansk forståelse af grupper Som nævnt i starten, er en væsentlig grund til at inddrage Melanie Klein i vor opgave, at hendes teorier lagde fundamentet for en objektrelationistisk forståelse af individet. Men Kleins teoriapparat kan ligeledes kaste lys over, hvad der sker, når individet indgår i grupper. Det essentielle ved en gruppesituation, i Kleiniansk forstand, er at den menneskelige destruktivitet gives større råderum og bliver mere synlig, når individet indtræder i den. Gruppen (eller gruppens individer) synes således også som udgangspunkt at være domineret af den paranoidt-skizoide position snarere end af den depressive. 17 Individets verden står i skarp kontrast til den mere fragmenterede, ydre og indre, følelsesmæssige verden vedkommende forholder sig til i en gruppesituation. Den ansvarsfralæggelse der angiveligt skulle finde sted, kan, ifølge Kleiniansk tankegang, hænge sammen med, at en eventuel leder tilbyder det, forstået således, at individet overfører mål og ansvar på lederen, og at lederen lover frihed fra smerter og konflikter i gruppen. Selvom eksemplet kan synes noget uoriginalt, så kan måden hvorpå det lykkedes Adolf Hitler at (for-)føre det tyske folk, give et indblik i de ret så klare forskelle mellem de to dominerende positioner; den depressive position og den paranoidt-skizoide. For Hitlers forsøg på at samle og helbrede det tyske folks psyke endte mest af alt, i det man kunne kalde for pseudo-integration. Grundlæggende ønskede Hitler at give det tyske folk oprejsning efter de omfattende nederlag, det oplevede under 1. Verdenskrig. Han ville eliminere de usunde, svage og destruktive elementer i det tyske folks bevidsthed i det tyske folks selv. Herpå udpegede han jøderne som repræsentanter og bærere af alle disse elementer eller svagheder, som tyskerne ikke ville vedkende sig som deres egne. Gennem en 17 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 18. 16

projektiv paranoid proces overførte han således alle de negative elementer på jøderne og skabte derved en, om end kortsigtet, lindring af det tyske folks lidelser. Det var ikke lykkedes hverken Hitler eller det tyske folk at introjicere og integrere de dårlige sider af den tyske mentalitet det tyske folk var ikke blevet bevidstgjort. Hitler tilbød sig, i kraft af sin karismatiske personlighed, som en slags messias for det tyske folk, der så kunne overlade ansvaret til ham og fralægge sig alt ansvar for psykisk udvikling. De var ikke nået til det erkendelsesniveau, som det man kunne sige en depressiv position repræsenterer, således at de var i stand til både at rumme gode og dårlige følelser. Tyskerne var et eksempel på et folk der var låst fast i, det Klein ville kalde, en paranoidt-skizoid position uden tanke på selvransagelse, ansvarlighed eller etik. 18 Opsummering Her til slut vil vi fremdrage de, for vor opgave, mest interessante og relevante elementer i Melanie Kleins teoriapparat. Klein er som nævnt relevant at inddrage, fordi hun skabte nogle teoretiske præmisser for Bions senere arbejde med gruppedynamik. Kleins fokus er, som nævnt, individet og dets tidlige psykiske udvikling. Centralt i denne psykiske udvikling er samspillet mellem det man kunne kalde det objektrelaterende og det objektrelationistiske. Individet forholder sig nemlig i Kleins forståelse, dels til omverdenen i form af de ydre objekter og dels til indre objekter. Det dynamiske forhold der etableres mellem det objektrelaterende og det objektrelationistiske former barnets psykiske udvikling og lægger kimen til det voksne menneskes psyke. Det er det, man med en fællesbetegnelse kalder internaliseringsprocessen. Under denne proces bliver den opfattede ydre virkelighed til indre virkelighed. Klein mente, at internaliseringsprocessen foregik fra første færd fra det øjeblik barnet blev løsrevet fra den trygge, intra-uterine fostertilværelse. Men netop det, at barnets psykiske udvikling, ifølge Klein, lagde kimen til det voksne 18 Klein, Misundelse og taknemmelighed, København, 1990, s. 18-20. 17

menneskes psyke betyder i forhold til vor opgaves fokus, at vi gives en forståelse af det voksne individ og endnu vigtigere; en forståelse af det voksne individ når det indgår i en lille gruppe. Dernæst kan man i relation til Bion og vort fokus heller ikke komme udenom begrebet projektiv identifikation. For gennem den projektive identifikationsproces, skabes individets og barnets personlighed barnet projicerer de mindre ønskværdige dele af selvet, deponerer dem så at sige i en anden person ( containeren ), således at de kan vende tilbage til barnet i integreret form. Gennem moderens (eller en anden signifikant persons) empatiske bearbejdning, bliver det muligt for barnet at genoptage sine egne følelser. Den projektive identifikation bruges især af barnet under den paranoidt-skizoide position, dels som forsvar og som kommunikationsmiddel en måde for barnet at organisere sin indre verden på. Endelig kan hverken vi eller Bion frasige os relevansen af de forskellige positioner, Klein arbejder med. De positioner, Klein arbejder med, påvirker individet i en dynamisk, psykisk udvikling gennem hele livet og får, ifølge Bion og Rice, som vi efterfølgende vil gøre rede for, også en stor betydning for den psykiske udvikling i en lille gruppe. Bions erfaringer i grupper Indledende ord Når vi nu anvender Bion på vores problemformulering, er det fordi Bion beskæftiger sig med individet i den lille gruppe. Det er interessant at bemærke, at Bion, ligesom Aristoteles, så mennesket som værende et politisk dyr. Dette tager Bion med sig som om det ikke er muligt at studere hele individet, uden at se dets adfærd i en social sammenhæng. Gruppen var imidlertid ikke bare lille, den var også terapeutisk. At gruppen var terapeutisk indebar, at Bion kommenterede og analyserede gruppen fortløbende, og at gruppen var indstillet på at kunne udfolde sig frit. Bion studerede 18

med andre ord ikke individet i sig selv, men dets ekstemporerede udfoldelse i en ustruktureret gruppe. Han etablerer dermed individet i et nyt studiefelt. Samtidig slår Bion fast, at gruppen er med til at fastholde individet gennem virkningsløse råd. 19 Det er Bions hypotese, at gruppementaliteten vil være i modstrid med de forskellige individers erklærede målsætning. 20 Vi står overfor et tilsyneladende paradoks. Individet kan kun forstås fuldt ud i en gruppe. Gruppen begrænser individet. Men Bion er ikke enkel. Freuds påstand om at grupper er så emotionelle at den enkeltes intellektuelle kapacitet bliver reduceret kraftigt, imødegås af Bion. Han påpeger ganske vist forholdene i grundantagelsesgrupperne (bliver forklaret senere i afsnittet) som anti-intellektuelle 21, men det, der ifølge Bion er problemet i organiserede grupper er, at frygten for de grundlæggende antagelser ikke bliver håndteret. 22 Jeg fremsætter faktisk tolkninger, fordi jeg er overbevist om, at intellektuel kapacitet på et højt niveau er mulig sideløbende med en bevidsthed om [ ] de følelser der præger grundantagelsesgruppen. 23 Efter vores skøn er Bions fokus, selv efter denne erklæring, på gruppens potentielle negative påvirkning af individet. Bions forståelse af grupper tog afsæt i hans arbejde med terapeutiske grupper i 1940 erne og 1950 erne, hvor deltagerne indgik i såkaldte ustrukturerede terapeutiske grupper. Gruppen mødtes således ikke med noget andet erklæret formål end at være basis for Bions studier af gruppespændinger 24. At grupperne var ustrukturerede betyder, at de ikke blev forelagt nogen teleologi, nogen plan eller ide om struktur, ud over et fast mødetidspunkt. Om sin leder/terapeutrolle siger Bion: 19 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s. 51. 20 Ibid. 21 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s. 153. 22 Ibid. 23 Ibid. 24 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s. 31. 19

I take advantage of this position to establish no rules of procedure and to put forward no agenda. 25 Ved at forholde sig passiv og neutral, mente Bion at overføringsrelationer ville aftegne sig skarpere i gruppen. Når Bion går ind i studiet af grupper, eller i realiteten træder ind i gruppen, er det for at påvise... at den voksne i sin kontakt med de komplekse aspekter af livet i en gruppe tager sin tilflugt til forsvarsmekanismer, som M. Klein har beskrevet som de tidligste faser i den psykiske udvikling, der kan her være tale om en massiv regression. 26 Som epigon af og klient til Klein trak Bion på Kleins begreber, udviklet efter studier af børn i den paranoidt-skizoide og den depressive position. Det er ideen om disse protomentale (ubevidste) systemer, som Bion anvender i sin beskrivelse af grundantagelsesgrupperne, et centralt begreb, der beskrives i det efterfølgende. Grundantagelsesgrupper, der ikke er aktive, ligger i dvale i det protomentale, som skal forstås som et system i det ubevidste. Bion fokuserede desuden på gruppen som en enhed, gruppen som gruppe, i stedet for de individuelle psykiske faktorer hos individerne, der udgjorde gruppen gruppen er dermed noget andet og mere end summen af sine individer. 27 Hvad dette betyder i sig selv og for synet på individet, kommer vi tilbage til. Gruppens størrelse Bion valgte at studere den lille gruppe fordi han nødig ville råbe. 28 Det er for Bion et spørgsmål om rumlighed og den grad af intimitet (læs: nærhed) der kan opstå i gruppen. For Bion handlede det om at tydeliggøre emotionerne for at kunne behandle dem. Størrelsen på gruppen er afgørende for den grad af samhørighed, der kan opstå i en gruppe, for hvordan individet optræder. Der findes ingen entydig definition på, hvor 25 Bion, citeret i Board, The Psychoanalysis of Groups, Routledge, 2003, s. 32. 26 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s. 125. 27 Wetherell, Identities, Groups and Social Issues, Open University, 1996, s. 72. 28 Bion, Erfaringer i grupper, Hans Reitzels Forlag, 1961, s. 117. 20