Elevforudsætninger og faglig progression

Relaterede dokumenter
Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Tilsynsrapport. NGG Skolekode /2015

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

EVALUERING / FEEDBACK

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Cykel Design Kost Motion

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Faglige overgange temaer og udfordringer

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Evaluering af og for læring

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015

SIP Digitale kompetencer

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Forenkling af Fælles Mål

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

AKADEMISK SKRIVECENTER

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Skoleudvikling i praksis

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

imo-learn MOVED BY LEARNING

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Gruppe A. Differentiering:

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Transkript:

Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1

Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor, IUP/DPU, AU Claus Jessen, lektor, afdelingsleder, KBH SYD, HF og VUC Christian Jacobsen, Naturfagenes Evaluerings- og udviklingscenter, IND, KU Helle Mathiasen, professor, IND, KU Dias 2

Skoleprojekter og - besøg Silkeborg Gymnasium (eng, mat) Rosborg Gymnasium (da, eng, mat) Horsens Statsskole (da, eng, mat) Bjerringbro Gymnasium (mat) KBH SYD, VUC og HF(mat) Ørestad Gymnasium (mat) Marie Kruse skole (da, eng, mat) HF og VUC Fyn (da, eng) Tårnby Gymnasium (da, eng, mat) Viborg Gymnasium (da, eng, mat) Tietgenskolen (da) Høje Taastrup (eng, mat) (netværksskole, konference/seminarvært) Startkonference, 11. marts 2015 Dias 3

Forskning - ikke evaluering Forskningsgruppens opgave Fokus på Lærernes elevvurderingspraksisser Lærernes anvendelsespraksisser af indsamlet viden om eleverne Lærernes refleksionspraksisser - Opsamling af ideer til udvikling af praksis Dias 4

Hvem skal løftes? Alle elever Faglig progression Dias 5

Løfteevne Forskningsperspektiver - det lange træk Elevforudsætninger set som et komplekst og dynamisk fænomen Faglige personlige - sociale perspektiver? Enkelte fag? Fokus på Dansk, engelsk og matematik Specifikke færdigheder (langsom læser, regnefærdigheder, grammatiske færdigheder osv.) Vurderingsmetoder og værktøjer Diagnostisk værktøj? Formativt værktøj? Dias 6

Lærerne i fokus Lærernes anvendte metoder, redskaber og didaktiske argumenter, når det gælder: Konstruktion af viden om den enkelte elevs faglige forudsætninger og Omsætningen af denne viden med henblik på udvikling af faglig progression Dias 7

Forskningsspørgsmål Spørgsmål 1 Hvordan opnår lærerne indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen, hvad angår den faglige, sociale og studiekompetencemæssige dimension? Spørgsmål 2 Hvordan bruger lærerne denne viden, når det gælder den enkelte elevs udvikling af faglige progression i deres konkrete fag? Projektet fokuserer på fagene dansk, engelsk og matematik Dias 8

Empiri-indsamling Empiriindsamlingen har fokus på lærernes praksis og refleksioner over praksis. Udgangspunkt: Projektskolernes ansøgninger (version juni 2015) Lærernes skriftlige svar på to spørgsmål Skolebesøg: Lærerinterviews Startkonference og arbejdsseminarer Skolernes afrapporteringer Netværksinformationer og delte dokumenter/metoder/produkter Dias 9

Eksempler - Dansk Elevforudsætninger Institut for Naturfagenes Didaktik helle.mathiasen@ind.ku.dk [ ]forud for projektet kiggede på elevernes grundskolekarakterer med henblik på at gøre mig nogle forsigtige forventninger til de forskellige elevers faglige niveau. Min tanke var, at jeg ved at kende grundskolekaraktererne fra start kunne sætte hensigtsmæssigt ind i forhold til særligt de svage og de stærke. Derudover har jeg udført en undersøgelse af elevernes baggrund, læsevaner og værdier forbundet til uddannelse og læsevaner. En undersøgelse af elevernes læsehastighed, læseforståelse og abstraktionsniveau gennem læsetest/læseprøve har givet mig indsigt i, hvilke forudsætninger eleverne har i forhold til at arbejde med faget. Elevernes egen vurdering af forudsætninger jeg har delt klassen i to grupper. Inddelingen af eleverne i de to grupper tog udgangspunkt i deres egen opfattelse af deres svagheder i faget. [ ]Målet med undervisningen af de to grupper har været det samme, men jeg har grebet undervisningen forskelligt an. Hvor den selvsikre gruppe greb tekstanalysen metodisk an, måtte jeg i den usikre gruppe i højere grad tage udgangspunkt i elevernes egen oplevelse af teksten og gradvist koble den faglige metode på. Faglig udvikling og feedback Det giver en god stemning i klassen at gennemgå teorien og elever kan se hvordan de kan udfordre sig selv stemningen er god vi holder faglige udviklingssamtaler det handler ikke om karakterer eller niveau men om faglige problemer Dias 10

Eksempler - Engelsk Om at møde eleverne,- rammesætning: Eleverne skal uanset fagligt og socialt udgangspunkt kunne inspirere hinanden. forsøger at få alle med fagligt ud fra de forskellige udgangspunkter elever har. Om at møde eleverne, - læring: De skal lære på egne præmisser. Om at møde eleverne, - relationer: Eleverne skal lære, at vi kan li dem. Dias 11

Eksempler Matematik Screening og brug af informationer Det var fedt at vi havde haft screeningen som udgangspunkt og at vi så havde de relativt små hold. Jeg havde de svageste elever fra starten og kom langt tættere på dem, end jeg plejer. Eleverne havde nemmere ved at indrømme, at de havde svært ved matematik, og der var en mere tryg stemning Gruppeinddeling ( tavle-uv, selvorganiseret gruppe-arb eller svært at tage sig samme ) Rigtigt mange af eleverne på ikke-tavleholdet burde have været på holdet for dem der har svært ved at tage sig sammen. Her har vi fået rigtigt mange erfaringer, som vi vil bruge senere. Vi gjorte valget frivilligt for eleverne, men en anden gang vil vi nok gøre det anderledes Lærersamarbejde og præmisser På den ene side har det været fedt, at vi tre lærere har samarbejdet. Omvendt er man også bundet op på, at man skal følges ad. Undervisningen bliver et fælles ansvar i stedet for et individuelt ansvar. Det er lidt farvel til den privatpraktiserende lærer - og det er en pointe. Dias 12

Skoleprojekterne før analysen Forskellige tilgange og forståelser af skoleprojekterne Forskellige tilgange til metoder og værktøjer til opnåelse af indsigt i elevernes faglige, sociale og studiemæssige kompetencer Forskellige tilgange til brug af opnået indsigt om den enkelte elevs faglige, sociale og studiemæssige kompetencer Forskelle med hensyn til omfanget af fortløbende test -, screenings -, diagnostiserings -aktiviteter Forskelle med hensyn til formativ feedback til eleverne (individuelt, gruppe, skriftlig, mundtlig, digitale medier, net-baseret, f2f, mm) Forskelle med hensyn til lærersamarbejde om den enkelte elev Forskelle med hensyn til elevinddragelse af lærerens opnåede indsigt Dias 13

STOR TAK Til alle lærere, projektledere og ledere Dias 14