Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting
Udfordringen Potentiel mangel på faglærte indenfor mange delarbejdsmarkeder er en reel risiko om få år. Tilgangen af unge er for lille og faldende Tilgangen af voksne, via de mange eksisterende spor,er fortsat ikke tilstrækkelig Overudbud af ufaglærte, tillærte og faglærte med forældede kompetence 2014 Deloitte
Initiativeovervejelser Ufaglærte skal kunne overtage faglærtes opgaver. Behov for VEU-indsats for øget funktionel fleksibilitet og substitution. Faglærte skal have muligheder for videreuddannelse på erhvervsakademi niveau. VEU-institutioner skal forbedre deres konkurrencesituation i forhold til beskæftigede. Nye kommunikations- og motivationsformer overfor virksomhederne. 2014 Deloitte
Motivation for virksomhederne Elementer til en business case Plus Flere faglærte giver øget fleksibilitet Refusion Minus Højere løn til faglærte end til ufaglærte Løn til beskæftigede under uddannelse AUB Overblik over kompetencepool /-gab Vikarproblematik
Motivation for beskæftigede Elementer til en business case Plus Større beskæftigelsessikkerhed (via jobskift) Højere lønindplacering Minus Evnt. selvbetaling Tilbage på skolebænken Faglig stolthed Bedre arbejdsliv
Barrierer for voksen og efteruddannelse Økonomi uklar Manglende motivation Medarbejderne mangler kompetencer til læring Bemanding og praktiske forhold Manglende kendskab til mulighed for efteruddannelse Manglende strategisk kobling mellem vækst og VEU Differentieret målgruppe med forskellige uddannelsesbehov 2014 Deloitte
De ufaglærte og deres bagage Gruppen af ufaglærte er ikke en homogen gruppe, Forskelle i gruppen af ufaglærte gør det relevant at foretage en segmentering på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft. 7
Hovedresultater af analyse Gruppen af ufaglærte er ikke en homogen gruppe Mange ufaglærte har klaret sig godt trods krisen Ikke alle ufaglærte står lige godt ift. et uddannelsesløft Rigtig mange ufaglærte har dog gode forudsætninger for at afkorte et uddannelsesløft til faglært niveau. De ufaglærtes forudsætninger varierer ud fra geografi og brancher Ledige (i Profil 2) er i stort omfang reelt kun underbeskæftigede 8
9 De ufaglærte der indgår i analysen: Figur A: De ufaglærtes køn Analysen arbejder med ufaglærte, som: - Pr. 1.1.2013 er mellem 30 65 år -Har grundskole eller en gymnasial uddannelse som -højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. - Ved udgangen af november 2012 er i beskæftigelse eller ledige (indgår i arbejdsstyrken). Se uddybning i Baggrundsrapporten 42,9% Mænd 57,1% Figur B: De ufaglærtes alder Kvinder N= 385.825 Procent 20 18 16 385.825 ufaglærte 14 12 10 opfylder de relevante kriterier for analysen. 8 6 4 2 0 30-35 årige 36-40 årige 41-45 årige 46-50 årige 51-55 årige 56-60 årige 61-65 årige Aldersgruppe Sammenlignet med den øvrige befolkning er der blandt de ufaglærte en overvægt af mænd, personer over 46 år. N= 385.825 Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre
10 De ufaglærte 2008-2012 mange har klaret sig godt! 54 pct. har arbejdet i samme branche fra 2008-12 Figur 1.1 Antal år de ufaglærte har arbejdet i samme branche fra 2008-12 Næsten 70 pct. har ikke været ledig fra 2008-12 Figur 1.2 De ufaglærtes gennemsnitlige bruttoledighed fra 2008-12 45 pct. af de ufaglærte har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter fra 2008-12 Figur 1.3 De ufaglærtes AMU-aktivitet fra 2008-12 Procent 60 50 40 54,1 Procent 80 70 60 50 68,7 Procent 60 50 40 54,6 30 20 10 0 1,3 5,8 10,0 15,2 13,6 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år n= 385.825 Antal år 40 30 20 10 0 0,3 1,6 >80 pct. Over 60 pct. under 80 pct. 3,5 Over 40 pct. under 60 pct. 6,6 Over 20 pct. under 40 pct. 19,3 Under 20 pct. Ikke ledig Genmsnt. ledighed n= 385.825 30 20 10 0 4,6 0 dage under 2 dage 12,0 over 2 dage under 5 dage 10,6 over 5 dage under 9 dage 9,1 9,2 over 9 dage under 18 dage over 18 dage Antal dage på AMU n= 385.825 80 pct. har i et eller flere år arbejdet over ufaglært niveau fra 2008-12 Figur 1.4 I hvilken grad de ufaglærte har arbejdet over ufaglært niveau fra 2008-12 40 35 Procent 35,9 25 pct. har en studentereksamen Figur 1.5 De ufaglærtes højest fuldførte uddannelse 25% 30 25 20 15 10 5 21,0 10,0 12,5 5,8 14,8 Grad af arbejde over niveau 75% Grundskolen Studentereksamen n= 385.825 0 Har ikke arbejdet over niveau Lidt over niveau Noget over niveau En del over niveau Overvejende over niveau Udelukkende over niveau n= 385.825 Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Uoplyst Offentlig admin. Socialområdet Sundhedsvæsen Vidensservice mv. Hotel og rest. Transport Bygge og anlæg Handel Service mv. Metalindustri Anden fremstilling Fødevarefremstilling Landbrug mv. De ufaglærte fordelt på brancher Ufaglærte i industri er et mindretal af de ufaglærte Service (privat og offentlig) er klart dominerende Omkring 10 pct. har overvejende ansættelse inden for vidensservice mv. Antal ufaglærte 70.000 60.000 Figur 2.3 De ufaglærte inddelt efter den branche de overvejende har været ansat i fra 2008-12 60.483 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 10.148 13.461 32.140 17.363 45.069 22.279 40.981 19.244 39.034 11.517 37.837 31.112 5.157 0 Primære branche 11 n= 385.825 Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre
De regionale brancher og uddannelser Der er betydelige regionale forskelle på de brancher, som de ufaglærte primært har været ansat i (2008-2012). Hovedstadsområdet en stor andel af ufaglærte inden for vidensservice mv. og hotel- og restaurationsbranchen. Syddanmark og Midt- og Nordjylland har mange ufaglærte inden for de forskellige fremstillingsindustrier De ufaglærte inddelt efter den branche de overvejende har været ansat i fra 2008-12, særskilt for regioner. Alle ufaglærte Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Forsyning mv. Handel Bygge og anlæg Primære branche Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Transport I Region Sjælland er bygge- og anlægsbranchen dominerende Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. Uoplyst 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 12
Hvordan vurderer vi bagagen? Hvad vi har gjort Den enkelte ufaglærtes udfald på hver af de seks parametre samles og indplacerer den ufaglærte i tre profiler, som udtrykker deres forudsætninger for et uddannelsesløft De ufaglærte bliver målt på seks parametre, som indfanger deres bagage i form af beskæftigelses og uddannelseshistorik fra 2008-12: 1) Grad af ledighed 2) Antal år i samme branche 3) Arbejdet over ufaglært niveau 4) Deltaget i opkvalificering (AMU) 5) Studentereksamen eller ej 6) EUD-grundforløb eller ej Profil 1 meget gode forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har en stor bagage og derfor meget gode forudsætninger for merit og kan afkorte meget af deres vej til faglært niveau. Profil 2 gode forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har en del relevant bagage. De har stadig gode forudsætninger for et uddannelsesløft, og kan afkorte noget af deres vej til faglært niveau. Profil 3 uden/mindre forudsætninger for et uddannelsesløft: Ufaglærte, som har ingen eller kun en mindre brugbar bagage. Det vil derfor kræve en stor indsats at løfte Profil 3 til faglært niveau. 13
De ufaglærte fordelt i tre profiler De fleste ufaglærte har en del relevant bagage, som kan give merit, men få scorer højt på alle seks parametre Profil 0 20 40 60 80 100 Procent Profil 1- Meget gode forudsætninger 3,0 Profil 2- Gode forudsætninger Relativ megen AMU Job i samme branche 83,1 Profil 3- Mindre/uden 13,9 forudsætninger Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre n= 385.825 14
Profilerne fordelt på kommuner Figur 2.2 Den kommunale andel af ufaglærte inden for de tre profiler. Ufaglærte med de relativt bedste forudsætninger er centreret på de midtjyske kommuner Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre Note: Landets 98 kommuner er inden for hvert af de tre profiler inddelt i fem lige store grupper. Fx dækker Meget lav over de 20 kommuner, som har den laveste andel ufaglærte inden for hvert profil. 15
Alle ufaglærte Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Service mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. Uoplyst Der er store forskelle på fordelingen af de tre profiler inden for de primære brancher Videnservice, sundhedsvæsen og offentlig administration har en særlig høj andel af ufaglærte med gode forudsætninger Figur 2.5 De ufaglærte inddelt i tre profiler på baggrund af deres forudsætninger for et uddannelsesløft til faglært niveau, særskilt for deres primære branche 100% 3,0 1,1 2,7 2,9 2,8 2,2 3,7 0,7 4,8 2,4 3,5 2,2 2,5 4,1 0,0 10,1 80% 60% 40% 83,1 87,8 87,8 88,2 87,2 78,1 83,4 80,5 86,0 74,9 90,2 90,6 80,3 86,0 89,9 Profil 1 Profil 2 20% Profil 3 0% 13,9 11,1 9,5 8,9 10,0 19,7 12,9 18,8 9,2 22,7 6,2 7,2 17,2 10,0 Primære brancher n= 385.825 Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 16
Alle Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Forsyning mv. Handel Bygge og anlæg Transport 17 Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. AMU aktiviteten for ufaglærte i Profil 2 Over halvdelen af alle ufaglærte i målgruppen har i perioden 2008-2012 været på voksen - og efteruddannelse (VEU). AMU er den alt dominerende aktivitet Blandt de ufaglærte (i Profil 2), som har været på AMU-kurser, er der meget stor spredning i omfanget heraf. Procent Figur 3.1 Andelen, som har deltaget i en eller flere AMU-aktiviteter, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra 2008-12 80 70 60 50 40 30 46,8 55,8 66,7 58,5 67,7 50,8 40,5 59,2 62,5 36,5 34,1 51,2 32,3 Ansatte inden for industri og transport er flittigste brugere af AMU (60 pct +) 20 10 0 17,6 Branche Kun 18 pct. af de ansatte inden for videnservice mv. deltaget i en AMU-aktivitet. De ufaglærte i videnservice deltager i stedet i videregående efteruddannelsesaktiviteter. Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre n=150.051
Alle Landbrug mv. Fødevarefremstilling Anden fremstilling Metalindustri Service mv. Handel Bygge og anlæg Transport Hotel og rest. Vidensservice mv. Sundhedsvæsen Socialområdet Offentlig admin. AMU-omfanget for ufaglærte i Profil 2 Der er store forskelle i hvilket omfang de ufaglærte har været på AMU-kurser inden for hver branche i den femårige periode (2008-12). Figur 3.2 Omfanget og relevans af de ufaglærtes AMU-aktivitet, særskilt for den branche de overvejende har været ansat i fra 2008-12 Dage på AMUkurser 18,0 16,0 14,0 Ufaglærte fra industrien har været flest dage på AMU, 12,0 10,0 6,9 7,9 9,3 6,9 2,4 Ufaglærte fra transport og bygge- og anlæg har haft de mest relevante kurser De ansatte inden for rengøring og anden operationel service har været på længere AMUforløb. 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 11,7 4,9 0,7 3,7 6,5 2,4 1,7 3,4 3,7 4,1 4,4 2,3 2,6 5,6 2,7 1,7 1,7 0,8 6,1 6,4 5,4 4,9 2,3 3,1 2,2 1,6 4,1 5,6 2,2 1,2 3,5 3,1 6,5 2,3 1,2 Branche Brancherelevant Fælles Ikke-brancherelevant n=150.051 Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre 18
19 Ledighed i Profil 2 Knap 24 pct. af de ufaglærte i Profil 2 har været ledighedsberørte fra 2008-12. Figur 4.1 De ufaglærtes ledighedstendens fra 2008-12, særskilt for profil 2 37 pct. eller knap 30.000 af de ledighedsberørte er kun ledige i ganske kort tid og er reelt underbeskæftigede. Procent 100% 90% 80% 8,6 14,9 Ledighedsdefinitioner: Underbeskæftigede er ufaglærte, som hver gang de bliver ledige hurtigt finder tilbage i beskæftigelse. 70% 60% 50% Underbeskæftiget Ledighedsberørt Ikke været ledig En ufaglært underbeskæftiget har i ledighedsperioden på årsbasis sammenlagt årlig ledighedsgrad på under 20 pct. Har den ufaglærte en eller flere gange haft længere ledighed er vedkommende kategoriseret 40% 30% 20% 10% 0% 76,5 Profil 2 Ledighedstendens 2008-12 n=320.775 som ledighedsberørt. Kilde: New Insight på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Opmærksomhedspunkter Konsekvenser for et alment kompetenceløft som uddannelsesstrategi Hvad er mulighederne for at udnytte ressourcerne bedst for flest Hvordan skal der prioriteres de forskellige grupper imellem Er der områder hvor ufaglærte og faglærte har fælles delarbejdsmarkeder Er der områder som ikke er ordentlig uddannelsesdækket eller som ikke behøver at blive dækket af uddannelse 20