Indretning af stalde til kvæg



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Gældende pr. 1. august 2012

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Gældende pr. 1. august 2013

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Kvæg nr FarmTest. Strøelse i sengebåse

Professionel styring i kalve- og kviestalden

KONCEPTBESKRIVELSE Dansk Kalv 2016

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Landbrugets Byggeblade

Gældende fra Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Brugervejledning - ReproDagsliste

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Udtalelse om malkekvæg

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

Indretning af stalde til kvæg

Foderplanen Fokusområde:

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Side 1 Tlf

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Den juni Opgaveark

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger Kalve Ungdyr...

Danske bygningskonsulenter

Mange har/får behov for

Information om udegående dyr fra SEGES

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Produktionskoncept Friland Limousine

Kapitel 5 Staldklima. 5.1 Indledning

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Erfagruppe hos Bent Pedersen

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

til klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

Yversundheden i moderne stalde

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

SOP Smittebeskyttelse

Velkommen til Lely Consumables

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Landbrugets Byggeblade

Indretning af stalde med stor automatisering

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Management og økonomi

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd

Staldren. Et produkt fra. J.N. Jorenku

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Måtter og madrasser i sengebåse - del II

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

SPEED MALKNINGEN OP. Bent Truelsen, Kvalitetsrådgiver Snorri Sigurdsson, Specialkonsulent

Fakta-blad samling 1

Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport 3. udgave 2001

Pust nyt liv i din gamle stald

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Transkript:

Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005

Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5 15 51 51 30 30 2 61 83 85 53 55 4 122 126 155 85 105 6 182 169 230 116 175 8 243 213 325 148 235 10 304 256 415 179 315 12 365 299 480 211 380 14 426 342 550 242 430 16 486 385 274 18 547 428 305 20 608 471 337 22 669 514 368 24 730 557 400 26 790 600

Tabel 2.2 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg af malkerace, tung race. Kropsmålene kan variere ± 5 % afhængig af race og fedningsgrad. Legems- Kryds- Skulder- Total Krops- Skulder- Hoftevægt, kg højde højde længde længde bredde bredde 50 0,80 0,75 1,00 0,70 0,18 0,20 100 0,97 0,90 1,20 0,80 0,22 0,27 200 1,14 1,10 1,50 1,10 0,28 0,35 300 1,25 1,22 1,75 1,20 0,34 0,42 400 1,34 1,30 2,00 1,27 0,40 0,47 500 1,40 1,35 2,20 1,40 0,46 0,52

Tabel 2.3 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos malkekøer (tung race). Legems- Krydshøjde Skulderhøjde Kropslængde Totallængde Hoftebredde vægt, kg (bov/sædeben) (omdr.punkt) 500 1,40 1,35 1,40 2,20 0,52 550 1,42 1,37 1,49 2,29 0,53 600 1,44 1,39 1,57 2,35 0,54 560 1,45 1,41 1,64 2,41 0,55 700 1,47 1,42 1,70 2,45 0,56

Tabel 2.4 Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg og malkekøer (Jersey). Legems- Krydshøjde Skulderhøjde Kropslængde Totallængde Hoftebredde vægt, kg (bov/sædeben) (omdr. punkt) 100 0,92 0,88 - - - 200 1,10 1,05 - - - 300 1,18 1,14 1,20 1,94 0,44 400 1,24 1,20 1,27 2,02 0,47 500 1,29 1,25 1,32 2,04 0,50

Tabel 3.1. Nogle sygdomme kan i højere grad henføres til direkte påvirkninger fra koens nærmiljø. Tabellen viser sammenhænge mellem mulige årsager og den resulterede skade eller sygdom. Årsag Bygning Staldsystem Foderbord Bindsler Sygdom Skrammer og sår Udskridning Lungebetændelse Hedeslag/forfrysninger Trykninger på forknæ og haser Haletråd Ætsninger fra dybstrøelse Klov- og lemmelidelser Yverbetændelse Nakkeskader Tykke forknæ Lemmelidelser Trykninger Pattetråd Udskridning

Tabel 3.2. Anbefalinger om klovbeskæring. Klovbeskæring anbefales Ungkvæg Malkekøer Når kvier erklæres drægtige. Inden flytning fra dybstrøelse til hårdt gulv. Tre gange årligt af alle køer. Eventuelt hyppigere efter ydelsesniveau. Ved ibrugtagning Senest tre til fire måneder før dyrene skal af ny stald flyttes til ny stald. Det anbefales, at der er en græsningsperiode umiddelbart før flytning.

Tabel 3.3 Desinfektionsmidler, der ikke kan blandes enten på grund af giftvirkning, eller fordi de uskadeliggør hinanden. Gruppe Syrer Baser Kvarternære ammoniumforbindelser Chloramin, hypochlorit Jodoforer Chlorhexidin Kan ikke anvendes sammen med Baser, chlorpræparater og chlorhexidin Syrer, jodoforer og chlorhexidian Sæbe, stærke syrer og baser samt jodoforer Syrer Baser, melkalk og kvart, ammoniumforbindelser Syrer og baser

Tabel 4.1. Anbefalet tilvænningstid i kostald, antal uger før kælvning. Kælvekvier fra Indsætning i kostald antal uger før kælvning Kælvekvier opstaldning på/i Dybstrøelse og Sengebåsestald* Bindestald** til besætning sep. ædeplads på græs Dybstrøelse 3 9 12 Tilvænningen til Sengebåse 3 3 6 kostalden kan Bindestald 6 6 3 lempes, hvis den Spaltegulvsbokse 3 6 9 sker i forbindelse Græsning 3 6 6 med afgræsning

Tabel 4.2. Sammenhæng mellem ydelsesniveau og måden, som dyret håndteres på (Seabrook, 1994). Mælkeproduktion Høj Lav Venlig berøring under malkning, antal/minutter 2,1 0,5 Taler med køerne under malkning, ord/minutter 12,4 0,0 Frivillig kontakt fra ko til malker, antal/minutter 10,2 3,0 Flugtdistance (nervøsitet), m 0,5 2,5

Tabel 5.1. Anbefalinger for maksimalt accepterede koncentrationer af gasser. Gas Kuldioxid, CO 1) 2 Ammoniak, NH 3 Svovlbrinte, H 2 S Vejl., maks. koncentrationer, i følge CIGR 3.000 ppm 20 ppm 0,5 ppm 1) CO 2 skal helst være under 1.000 ppm i velventilerede stalde. Kilde: Anonym, 1984

Tabel 5.2. Anbefalinger for belysningsstyrke, lux (DS 700). Arbejdslys, lux Orienteringslys, lux Natbelysning, lux Fodergang 100 25 5 Rensegang, (bindestalde) 100 25 5 Hvileareal 100 25 5 Opsamlingsplads 100 - - Malkestald og mælkerum/tankrum 200 - - Behandlingsbokse/kælvningsbokse 200 25 5 Servicerum 100 - -

Tabel 5.3. Bygningstype og isoleringsgrad. Bygningstype Isoleringsgrad Bemærkninger Isoleret < 1,0 W/m2 C Skal sikre en indendørs temperatur forskellig fra udendørs temperatur. Minimum isoleret 1,0 3,0 W/m2 C Reducerer kondensering. Reducerer varmeindstråling. Uisoleret >3,0 W/m2 C Beskyttelse mod nedbør og vind

Tabel 5.5. Åbningsareal i cm 2 /vpe ved forskellige staldtyper. Arealet skal være til rådighed både i indtag og afkast. Drivhøjde, m. Isoleret Isoleret dybstrøelse Uisoleret Uisoleret dybstrøelse 3 1.600 1.800 2.200 2.700 4 1.300 1.600 1.900 2.300 5 1.200 1.400 1.700 2.100 6 1.100 1.300 1.500 1.900 7 1.000 1.200 1.400 1.700 8 1.000 1.100 1.300 1.600

Tabel 6.1 Anbefalede trædeflader og spalteåbninger på spaltegulve. Trædeflade, bredde, mm Spalteåbning, mm Kalve 80 20 100 25 Ungkvæg 100 30 og slagtekvæg 120 35 Køer 120 35 140 40

Tabel 6.2 Indretning af drikkested. Dyrets vægt, fra kg 100 200 300 400 500 600 700 Drikkekops overkant maks. højde over ståsted, m 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Antal dyr pr. drikkekop 10 10 8 8 6 6 6 Antal dyr pr. meter drikkekar 20 17 13 12 11 10 10 Drikkekarrets overkant i forhold til ståsted, maks., m 0,4 0,5 0,6 0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 0,7-0,8 Bredde på repos, m (fra kant af drikkekar til kant af repos mod gang) 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 Højde på repos, m 0,15 0,15 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20

Tabel 7.2 Anbefalede mål på fællesboks til højdrægtige dyr. Strøet fællesboks, areal pr. ko, minimum, m 2 8,0 Delvis strøet fællesboks, total areal pr. ko, min., m 2 8,0 Heraf min. 4 m 2 strøet Sengebåse i fællesboks, total areal pr. ko, (inkl. sengebås) minimum, m 2 8,0 Bredde på sengebåse, 1,30 meter +/- 0,05 meter

Tabel 8.2. Mål vedrørende æde- og drikkeplads i enkeltbokse. Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Bredde af ædeåbning, m 0,19 0,20 Højde af ædeåbning, m 0,28 0,30 Min. rumfang af foderskåle, l 6,00 6,00 Højde over bund til skålens overkant, m 0,45 0,50 Højde over bund til patte- eller narresut, m 0,70 0,80 Højde over bund til bund af høhæk, maks., m 0,80 0,90

Tabel 8.3. Mål på enkeltkalvehytter og tilhørende løbegårde. Legemsvægt, kg Under 60 Over 60 Hytte Anbefalet areal, m 2 1,70 2,00 Areal, min., m 2 1,20 1,40 Længde, min., m 1,20 1,40 Bredde, min., m 1,00 1,00 Lofthøjde, min., m* 1,40 1,40 Løbegård Areal, min., m 2 1,20 1,20 Længde, min., m 1,20 1,20 Bredde, min., m 1,00 1,00 Højde, min., m 1,10 1,10 * Plads til at en person kan komme ind.

Tabel 8.4. Mål på båse til ungkvæg. Legemsvægt, kg 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 500-600 Båsebredde, min., m 0,80 0,85 0,90 1,00 1,10 1,15 Båselængde, min., m 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75

Tabel 8.5. Mål på fællesboks med strøelse i hele boksen og fælleshytter uden løbegård. Legemsvægt, kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte.

Tabel 8.6. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. Legemsvægt fra kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,3 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4 Strøet areal, min., m 2 /dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 Længde af kort ædeplads, min., m 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. ** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et strøelseslag.

Tabel 8.7. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. Legemsvægt, kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500 Boksareal, min., m 2 /dyr 1,7 1,9 2,4 2,9 3,7 4,4 5,2 5,6 Strøet areal min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Højde af bokssider, min., m* 1,1 1,2 1,3 Længde af lang ædeplads, min.,m 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 Bredde af passage mellem hvileareal og ædeplads, min., m** 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 Bredde af trappetrin, m 0,40-0,50 Højde af trappetrin, m 0,15-0,20 Højde af nederste trin, m*** 0,30-0,60 * = Højden måles fra overkant af strøelsemåtte. ** = Gælder for bokse med indtil 12 dyr. I større bokse anbefales flere eller bredere passager. *** = Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvileareal og ædeplads i bokse med et strøelseslag.

Tabel 8.8. Mål på læskure. Legemsvægt, kg Und. 60 60-100 100-150 150-200 200-300 300-400 400-500 Over 500 Areal af læskur, min., m 2 /dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Bredde af indgang til læskur, min., m* 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 * = Gælder for skure med indtil 15 dyr. I større skure bør der være flere eller bredere indgange.

Tabel 9.2. Pladskrav og mål på dybstrøelsesareal. Hvileareal Jersey Stor race Strøet hvileareal pr. ko, min., m 2 5,0 * 6,5 * Total areal pr. ko, m 2 7,0 8,5 Bredde af adgang til dybstrøelse, min., m/ko** 0,20 0,20 Trapper Bredde af trappetrin, ca. m 0,50 0,60 Højde af trappetrin, ca. m 0,20 0,20 Højde af nederste trin, ca. m 0,60 0,60 * = Svarende til 1 m 2 /100 kg. ** = Ingen opgang må være mindre end 1,80 m.

Tabel 9.3. Pladskrav og mål på ædeplads. Ædeplads, pladskrav Meter Krybbebagkant, højde over ædepladsniveau* 0,50-0,60 Ædepladsbredde (Tung race/jersey) +/- 0,05 m 0,70/0,65 Krybbebundhøjde over ædepladsniveau 0,15-0,20 Krybbebredde, maks. 0,60 Bredde af syrefast krybbeoverflade, min. 0,90 Øverste rør i forværket over ædeplads (Tung race/jersey), min. 1,45/1,40 * = Bagkant skal udføres i tæt materiale op til nederste rør i forværket.