dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for Specialdagtilbuddet Skovbrynet

k va l i t e t s r a p p o rt 2013 dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for Specialdagtilbuddet Skovbrynet

indhold Kort om kvalitetsrapporten for 2013 3 Beskrivelse af dagtilbuddet Siden sidst Forældresamarbejde Forældrenes tilfredshed med samarbejdet 4 5 14 15 Læring og udvikling Forældrenes tilfredshed 17 18 Trivsel og sundhed Forældrenes tilfredshed 19 20 Rummelighed Forældrenes tilfredshed 21 22 Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer 23 2 kvalitetsrapport 2011

Kort om kvalitetsrapporten for 2013 Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. Baggrundsoplysninger om Specialdagtilbuddet Skovbrynet er knyttet til det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Skanderborgvej. består af følgende enheder: Nygårdsvej Skovbo Troldhøj Terapien 0 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet 1.1.-31.12. 2013 49 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet 1.1.-31.12. 2013 24,5% Af dagtilbuddets børn (3 år - skolestart) har dansk som andetsprog opgjort pr. 1.1. 2013 100% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Specialdagtilbuddet Skovbrynet Hestehavevej 10 8270 Højbjerg Tlf.: 8713 8093 Dagtilbudsleder: Bjørg Pugholm E-mail: bjpu@aarhus.dk 3

beskrivelse af dagtilbuddet Sådan er vi: Skovbrynet er et dagtilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Skovbrynet har pt. 50 børn fordelt på tre afdelinger med hver sin målgruppe. I afdelingerne er der ansat pædagoger med specialpædagogisk viden og erfaring. Afdeling Skovbo er normeret til 14 +2 børn med autismespektrumforstyrrelser. To af pladserne er specialpædagogiske behandlingspladser. Afdeling Troldhøj er normeret til 20 børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Afdeling Nygårdsvej er normeret til 11 børn med opmærksomheds og relationsforstyrrelser. Afdeling Skovbos målgruppe Børn i alderen 0-6 år med autismespektrumforstyrrelser (ASF), der indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har behov for støtte, behandling m.v. i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø. Afdeling Troldhøjs målgruppe Børn i alderen 0-6 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har et særligt behov for støtte, behandling m.v. i form af individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et skærmet miljø. Børnene har behov for behandling i form af fysio-, ergo- eller musikterapi. Afdeling Nygårdsvejs målgruppe Børn i alderen 3-6 år med opmærksomheds- og relationsforstyrrelser. Børnenes handicap befinder sig fortrinsvis indenfor spektret af ADHD eller børn med store opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, der indebærer, at børnene for at kunne udvikle sig optimalt har behov for støtte og behandling m.v. i form af individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø. Juridisk grundlag Dagtilbud i henhold til 32 i Lov om Social Service(Hestehavevej) og 4 i Dagtilbudsloven (Nygårdsvej). Afdeling Terapi I Afdeling Terapi er der ansat tre fysioterapeuter, to ergoterapeuter, to musikterapeuter og en afdelingsleder. Terapien betjener de to særlige børnehaver Lystruplund og Thorshavnsgade samt Skovbrynet, Afdeling Troldhøj. 4

Siden sidst udviklingspunkter Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Ledelse 2. Læring og udvikling 3. Kommunikation - internt og eksternt (hjemmeside o.l.) 4. APV og trivsel 5. Medarbejderkompetencer 6. Organisering af dagtilbuddet opfølgning Som opfølgning på vores aftaler har vi : Ad 1: Ledelse Nyt lederteam: I 2013 sagde to af vores forholdsvis nyansatte ledere deres stilling op. Det betød, at det igangværende lederteamudviklingsarbejde måtte redefineres. Vi har været i gang med to ansættelsesprocesser, hvor vi har haft tilknyttet konsulent fra personaleafdelingen for at få en så stærk og bred fælles lederprofil som muligt. De gamle ledere er i den anledning blevet personlighedstestet. Vi er i gang med et lederteamudviklingsforløb, hvor der er planlagt 3 seminarer i 2014 med følgende overskrifter: Teamprofil og komplementaritet God ledelse i Skovbrynet. Det dobbelte lederskab opfølgning og opsamling på aftalte indsatser. Fælles værdigrundlag: Siden 2011 har vi på baggrund af fusion af Nygårdsvej og Hestehavevej samt oprettelse af Afdeling Terapi været i gang med en proces, hvor vi har gendrøftet og beskrevet Skovbrynets værdigrundlag: Vision, mission og værdier. Ad 2: Læring og udvikling Troldhøj: GTIT Affolter/tværfaglighed og implementering af neuropsykologisk og neuropædagogisk viden GTIT Affolter: Vi har indrettet briksene på hygiejenrummene så de er anvendelige ift Affolter. Vi har indrettet flere af børnenes garderobepladser, så de kan anvendes ud fra Affolter tankegangen. Tværfaglighed: Afdelingslederne for terapien og Troldhøj er i gang med at udvikle forholdene i det tværfaglige samarbejde, så dette kvalificeres. Bl.a. er der indført øgede muligheder for at terapeuter og pædagoger kan koordinere indsatsen med børnene. Det tværfaglige samarbejde er ligeledes en del af vores mål i det psykiske arbejdsmiljø 5

Der er fælles personalemøder hvor både pædagoger og terapeuter deltager. En pædagog og en fysioterapeut har afholdt oplæg på Landskonferencen om Affolter Implementering af neuropædagogik og neuropædagogisk viden: Der er dannet et korps af tre pædagoger, der har en øget viden og uddannelse inden for neuropædagogik Flertallet af pædagogerne har efterfølgende fulgt neuropædagogiske kursur på aftenskoleniveau. Der er udført konkrete tiltag i praksis ud fra neuropædagogisk forståelse, f. eks ift. synet på et børnenes udfordringer og begrænsninger Terapi: Implementering af den terapeutiske indsats og terapeutiske metoder Der er arbejdet på at udvikle og styrke den monofaglige og tværfaglige indsats I forhold til GTIT affolter konceptet. En terapeut(lone Blak) fra Hammel Neurocenter er tilknyttet som konsulent og bruges til direkte supervision I det tværfaglige team, både I Troldhøj og I de særlige børnehaver. Der er fokuseret på at lave Sensory Profile på de børn hvor det er relevant. Der har været afholdt to kursusdage med Lis Busborg og fys/ergo arbejder sammen med pædagoger og forældre om at uarbejde profilen og fys/ergo arbejder sammen om at konkludere på testen. Skovbo: Leg og sociale kompetencer Vi har haft særlig bevågenhed i forhold til at understøtte lege- og kontaktudspil fra det enkelte barn. Vi har øvet kommunikation barn/barn imellem (henvendelser og svar) ved at arrangere naturlige samværssituationer, hvor det er muligt. Eksempler er børn fælles om ipad, børn der læser sammen, leger på gulv, leger ved bord, tegner, øver/lærer at spille spil. Der er afholdt GRUS, hvor forskellige aspekter, muligheder og udfordringer ved indsatsområdet blev udfoldet og resulterede i beskrivelsen af projekter i de 3 grupper i afdelingen. Gul: Spontan leg, Rød: Eventyrets muligheder, Grøn: Gymnastik/fælles lege. Der blev defineret mål, indsatser og succeskriterier. Nygårdsvej: Leg og sociale kompetencer - børnenes start i institutionen forældresamarbejde: Vi har haft videndeling og erfaringsudveksling på afdelingsmøder om de børn, der har haft en særlig udfordrende adfærd. Inden for de første dage barnet er i Afdeling Nygårdsvej, udarbejdes accesment, så barnets kommunikative udviklingsniveau bliver tydeligt for medarbejderne. Der er fagsupervision ca. hver 5. uge til medarbejdergrupperne med henblik på, at se bagom egne og - barnets handlinger for derigennem at møde barnet anerkendende og give det handlemuligheder og strategier. På første formelle møde med forældrene, tales der om gensidige forventninger. Emnet tages løbende op på forældremøder. Alle børn modtages med en stram pædagogisk struktur, der over kort tid tilpasses det enkelte barn. 6

Ad 3. Kommunikation - internt og eksternt (hjemmeside o.l.) I forbindelse med kvalitetssamtale 2012 blev det aftalt, at vi skulle udarbejde et koncept for, hvad vi kunne byde ind med ift. fællesskaber for alle. Dette har vi ikke gjort, da vi ikke blev en del af Fællesskaber for alle. Derimod har vi udarbejdet et ydelseskatalog, som er udsendt til alle dagtilbud. Vedr. BørneIntra har vi arbejdet med at kvalificere vores hjemmeside på baggrund af kritikpunkter i kvalitetsrapport 2011, fusion mellem Nygårdsvej og Hestehavevej og oprettelse af Terapi. Arbejdet med at finde en form, hvor kommunikationen med forældre fungerer bedst muligt pågår. Vi er endnu ikke sikre på, at vi når alle forældre, hvis vi satser på én kommunikationskanal: ForældreIntra. Vores dilemma er, at når vi kommunikerer på flere kanaler, så er det ikke nødvendigt for alle forældre at gå på ForældreIntra. Ledere i Skovbrynet har i 2013 deltaget i kursus i Børn og Unge vedr. kommunikationsstrategi. Ad 4. APV og trivsel Troldhøj: Har haft et lederskifte januar 2014 og konstitueret leder fra august 2013 til december 2013. Trivselsundersøgelsen er derfor vanskelig at arbejde direkte med, men der er fokus på, at samarbejdet mellem medarbejdere og leder foregår i en positiv og koordineret forståelse for arbejdsopgaven, og at arbejdsmiljøet er positivt og udviklingsorienteret. Terapi: Har haft et lederskifte oktober 2013 (uden afdelingsleder fra før sommerferien til oktober). Trivsel rapporten er derfor vanskelige at konkludere ud fra, men der arbejdes med følgende fokusområder: Fælles fredage fælles møder og skrivearbejde. Supervision I hele gruppen. Anerkendelse fra leder - forventningsafstemning, løbende samtaler. Rolleafklaring - indsats I samarbejde med Troldhøj omkring det tværfaglige samarbejde Skovbo: Afdelingsleder holdt mini mus samtaler med langt de fleste medarbejdere efter Trivselsrapporten i 2011 med henblik på at afdække, hvad der lå bagved svarene i trivselsrapporten. Der har været fokus på konsekvenserne af manglende besættelse af ordinære pladser efter sommerferien og manglende besættelse af behandlingspladser. Nygårdsvej: På afdelingsmøde er der arbejdet med at tydeliggøre krav i arbejdet ved at definere kan og skal opgaver samt arbejde med følgende overskrifter: I hvilke arbejdssituationer er der ubalance i arbejdsmængden og de faktiske muligheder for at løse opgaven? Hvad gør du for at afhjælpe situationen? Tanker/ideer til hvordan vi kan være på forkant med lignende situationer. 7

En tilbagevendende italesættelse af egne og andres forventninger. Der er indført trivselsrunde på alle gruppemøder. På afdelingsmøde i januar 2014 har vi lavet en systematisk gennemgang af APV 2013 og evalueret på vores indsatser. Ad 5 Medarbejderkompetencer (Nygårdsvej og Terapi) Nygårdsvej: Der er afholdt en pædagogisk lørdag med ekstern underviser, der udbredte viden om børn med relationsforstyrrelser og redskaber til pædagogisk praksis. I den løbende supervision tematiseres problemstillingerne om afdeling Nygårdsvej børnegruppe. Terapi: Fokus på udvikling af medarbejderkompetencerne I afdeling Terapi så de kan opfylde kravene i Skovbrynet, Thorshavnsgade og Lystruplund. Siden sidst har der været fokus på at uddanne og opkvalificere medarbejderne indenfor Affoltermetoden, Sensory Profile, CPOP, og Neuropædagogik. Der arbejdes specifikt med implementeringen af den opnåede viden: I form af tværfaglige fora eller monofaglige netværksgrupper, hvor de forskellige faglige temaer drøftes i forhold til specifikke børn, bl.a. med videoanalyse som redskab. I form af konsulent/supervisionsbistand, for at sikre at den opnåede viden bliver brugt. Konsulentbistand er brugt specifikt i forhold til Affolter, Sensory Profile og Musikterapien. Vi har øget kompetencerne i terapeut gruppen omkring testning af CP børn(cerebral parese), således at vi kan leve op til de krav, der stilles ift. CPOP. Vi har arbejdet med at integrere neuropædagogikken/neuropsykologien i det terapeutiske arbejdsfelt, i særlig grad på det musikterapeutiske felt. Via uddannelse på Diplomniveau med Susan Hart hvor bl.a. den neuroaffektive udvikling og metoder til at arbejde med den tidlige følesesmæssige udvikling har været i fokus. Ad 6 Organisering af dagtilbuddet Fra 2 til 4 afdelinger administration og ledelse til hele organisationen Der afholdes fælles personalemøder to gange årligt. Der er etableret fælles MED og fælles bestyrelse. Arbejdsmiljøgrupperne mødes hver for sig og sammen. Souscheffunktionen er flyttet fra Afdeling Troldhøj til Afdeling Nygårdsvej. Enkelte medarbejdere har skiftet arbejdsplads (til anden afdeling). Der afholdes fælles sommer og julefest for medarbejderne. Ny kontostruktur budgetfordeling Der skabes økonomioversigt via den ny kontostruktur. Det sker ved gennemgang 8

af og drøftelser om økonomien flere gange årligt i bestyrelsesregi, MEDregi og på interne ledermøder. Budgetspecifikation sker via den nye kontostruktur. Vi fordeler økonomien ift. opgaveløsningen så retfærdigt og relevant som muligt. Terapien som en samlet enhed Der er terapeuter, der arbejder i Lystruplund og Thorshavnsgade og terapeuter, der primært arbejder i Afdeling Troldhøj. For at styrke enheden og den fælles kultur er der planlagt fælles fredage og fælles afdelingsmøder, der dels har driftsmæssig og dels har faglig karakter. Her deles viden og tages faglige drøftelser. Terapien har fysiske lokaler på Hestehavevej resultat Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved : Ad 1: Ledelse Nyt lederteam: Vi har nu hele ledergruppen på plads. Vores egne profiler og teamets samlede profil er kendt og drøftet. Vi er hermed klogere på teamets styrker og udviklingsområder. Der er god faglighed, energi og entusiasme i teamet. Fælles værdigrundlag: Værdigrundlaget er på plads og præsenteret i organisationen. Nu pågår arbejdet med at holde grundlaget i live. Ad 2: Læring og udvikling Troldhøj: GTIT Affolter/tværfaglighed og implementering af neuropsykologisk og neuropædagogisk viden GTIT Affolter/ tværfaglighed: A) At Affolter tankegangen er implementeret hos pædagogerne, bl.a. når børnene skal øge selvhjulpetheden ved af og påklædning samt spisning At pædagoger og terapeuter udnytter de nye fora, der er for samarbejde Pædagogerne tænker Affolter og neuropædagogik sammen, så begge metoder komplementerer hinanden i dagligdagen Implementering af neuropædagogik og neuropædagogisk viden: Der har været vidensdeling på afdelingsmøder Teamet bestående af de tre neuropædagoger får afsat 16 timer pr år som konsulenter til de andre grupper. Der er desuden lavet en implementeringsplan. Pædagogerne tænker neuropædagogik ind i handleplaner, GRUSprojekter og hverdagsaktiviteter f. eks. fredagsrock Terapi: Implementering af den terapeutiske indsats og terapeutiske metoder GTIT affolter metoden inddrages I det daglige samvær med børnene, gerne med fokus på dagligdags aktiviteter som at spise æble, piske flødeskum og lign. De børn der modtager GTIT affolter finder ro, koncentration og forståelse for opgaven. Der er udarbejdet sensory profile på 9 børn. Det giver terapeuterne og pædagogerne en bedre forudsætning for at tilrettelægge terapien i dagligdagen, så den er tilpasset barnets sensoriske behov, og giver en bedre forståelse af barnets adfærd. 9

Skovbo: Leg og sociale kompetencer Børnenenes sensibilitet overfor støj, deres utryghed ved spontanitet, deres udviklingsniveau (kognitive forståelse), deres adfærd (mestringsstrategier), deres kommunikationsvanskeligheder betyder, at det har været vanskeligt at gennemføre de ønskede mål for indsatsen Leg og sociale kompetencer. Det har betydning for den generelle indsats, og særligt for enkelte børn, at samspil barn/barn er en meget stor udfordring. Gul gruppe har erkendt, at børnenes behov for forudsigelighed betyder, at den spontanitet, der kan gives plads til hos et barn ikke nødvendigvis er et gode for et andet barn. Pædagogerne beskriver, at de er opmærksomme på at give tid, når der opstår spontane legeinitiativer mellem børnene. De hjælper med at oversætte og understøtte legen. Der er beskrivelser af spontant opstået glædesfyldte situationer mellem børnene. Børnene mødes bedst over leg med biler, bøger, spil og elektroniske legeredskaber. Rød gruppes første del af projekt Eventyr blev gennemført, så alle børn i gruppen havde en rolle/funktion i eventyret Guldlok og de tre bjørne Det var tydeligt, at forløbet spredte glæde blandt børnene. Vi så, at de var opmærksomme og kommenterede på hinandens bidrag. I forløbet indgik bl.a.: tegne, fortælle, klods leg, udklædning, male kulisser, film optagelse, fremvisning af filmen til sommerfest for forældre og børn. Delprojekt nr. to vurderes muligt at påbegynde nu med forventning om, at flest mulige af børnene kan deltage i én eller anden rolle/funktion. (Eventyret: De 3 små grise ). Grøn gruppe har endnu ikke arbejdet med det beskrevne projekt bl.a. på grund af den børnesammensætning, der har været i gruppen, men der har været fokus at følge op på de udspil, der har været fra børnene, bl.a. når 2 3 børn er sammen om biler/bygger på gulvtæppe. Her sidder en voksen med, som oversætter og for at understøtte børnenes opmærksomhed på hinanden. GRUS projektet er netop blevet omformuleret til Skattejagt på legepladsen og at øve legen Fladfisk - hajen kommer. Vi hører generelt flere udspil fra børnene, hvor de anvender de sætninger, som er blevet trænet f.eks. at spørge en kammerat, om han vil lege eller hvordan man siger til og fra. Vi har set børn, som over tid mestrer at spille et spil sammen uden voksne. Vi har set stor glæde og stolthed hos børn, som mestrede selvstændigt at gennemføre at spille sammen eller at lege sammen. Lege sammen er en kæmpe udfordring for alle vores børn og vil fortsat have vores bevågenhed, som opfølgning på spontane situationer. Legekompetencer skal trænes med det enkelte barn ud fra barnets udviklingspotentiale og niveau. Begrundet i andre prioriteringer, har grupperne efter aftale med ledelsen ikke fulgt op på Grus projekterne med ugentlige registreringer. Temaet Lege sammen vil altid være højt prioriteret, men børnenes handicap, forældrenes ønsker og medarbejdernes indsatsområder skal afstemmes og forældre/pædagoger skal i dialog om det enkelte barns nærmeste udviklingszone i forhold til Leg og sociale kompetencer. 10

Nygårdsvej: Leg og sociale kompetencer - børnenes start i institutionen forældresamarbejde At børnenes konflikter er minimeret ved en pædagogisk ensartet tilgang og fælles viden og indsigt i barnet. At det enkelte barn mødes på rette udviklingsniveau, hvilket minimerer frustrationer og konflikter og er af afgørende betydning for, at der fra begyndelsen skabes udvikling for barnet. At medarbejderne har indsigt i det enkelte barn og egne handlinger og kan tilrettelægge den bedst mulig pædagogiske hverdag med individuelle strategier og struktur. At forældrene udtrykker stor tilfredshed og virker afslappede, når de er i børnehaven. At børnene oplever, at strukturen hjælper dem og giver mening. 3. Kommunikation - internt og eksternt (hjemmeside o.l.) Vi har i 2013 leveret 15 ydelser via ydelseskataloget primært til andre dagtilbud, men også til institutioner i regionen. Vi får positiv feed back. Hjemmesiden er kvalificeret og fusioneret. Der er udarbejdet oplæg til kommunikationsstrategi, som bliver indsatsområde i LUP fremadrettet. Der er beskrevet mål samt ressourcer, organisering, ydelser og effekt. Alle faste medarbejdere har az-ident, så der foruden kommunikation på Personale- Intra nu også kan kommunikeres på Outlook og der kan arkiveres og skrives i Citrix. 4. APV og trivsel Troldhøj og Terapi Der opleves en glæde og tilfredshed med, at der nu er ansat leder i begge afdelinger. Det mærkes på afdelingsmøder og fællesmøder mellem de to afdelinger, hvor der bl.a. er arbejdet med udvikling af tværfagligheden. Skovbo Trivselsundersøgelsen i 2013 i afd. Skovbo viser tydelig fremgang på samarbejde og ledelse og social kapital. Det opleves, at visitationen til pladser i Skovbo forsøges afklaret i god tid, således at der er mere ro på, i forhold til eventuelle medarbejder konsekvenser såsom omrokeringer og ansættelser med videre er mindsket. Generelt for alle afdelinger: Arbejdsmiljøgrupperne har besluttet at vores fælles fokusområder frem mod næste trivselsrapport skal være fra Stress til Trivsel og Social Kapital. Nygårdsvej En meget høj score i APV 2013, samt en større bevidsthed om, hvordan vi på alle planer kan være på forkant med og afhjælpe evt. ubalance i arbejdsmængde og faktiske muligheder for at løse opgaven. 11

At der er blevet en stærkere kultur for at fortælle om generel trivsel og arbejdsbelastninger, samt overtage arbejdsopgaver for hinanden. At medarbejderne udtrykker glæde og stolthed over at være en del af en velfungerende arbejdsplads. Ad 5 Medarbejderkompetencer (Nygårdsvej, Terapien) Nygårdsvej At medarbejderne har fået en bredere handicapforståelse, der anvendes i hverdagen i den direkte kontakt og i forberedelsen af pædagogiske tiltag til det enkelte barn. I indbyrdes sparring og ved forældremøder og konferencer. Terapien Vi opfylder kravene til at leve op til CPOP programmet som Aarhus Kommune sandsynligvis tilslutter sig som en del af Region Midtjylland. De børn vi har med Cerebral Parese er en del af CPOP programmet. Det giver helt konkret mulighed for at følge udviklingen nøje hos de børnene, samt at bruge den viden, vi indsamler, til at forebygge operationer. Den neuropædagogiske tilgang og viden giver en god platform for at kunne arbejde tværfagligt kvalificeret med de børn, vi har indskrevet uanset om man er fysio-, ergo-, musikterapeut eller pædagog. Specifikt i forhold til musikterapeuterne har det givet en praksis med mere fokus på at ramme det enkelte barns specifikke niveau, hvad angår følelser, regulering og kommunikation. Affolter er mere og mere en integreret del af dagligdagen for børnene i børnehaven. Sensory Profile bliver lavet og brugt i tilrettelæggelsen af behandlingen og tilgangen til en enkelte barn. En musikterapeut har været på neuropædagogisk uddannelse og implementerer denne viden i dagligdagen med børnene, særlig ift. en skærpet opmærksomhed på barnets signaler så de terapeutiske metoder kan tilpasses barnets niveau i forhold til at udvikle relationskompetencer. 6. Organisering af dagtilbuddet Fra 2 til 4 afdelinger administration og ledelse til hele organisationen Vi taler om Skovbrynet som én arbejdsplads med én økonomi med fælles udfordringer og ansvar. Vi er ikke øer. Lederne sparrer med hinanden på tværs af afdelingerne, og vi er alle ansvarlige for Skovbrynets udvikling og hinandens trivsel. Lederne deler opgaverne og løfter i flok. 12

Ny kontostruktur budgetfordeling Ny konteringsplan er implementeret, og forbrugsudskrifter giver de enkelte afdelingsledere overblik, indsigt og mulighed for at tilpasse ydelser til ressourcer. Fremover har administrativ medarbejder og den enkelte afdelingsleder månedlige møder om afdelingens økonomi/forbrug. Terapien som en samlet enhed Vi oplever faglig synergi på baggrund af, at der nu er mindst to medarbejdere i afdelingen med samme faglige baggrund og på baggrund af, at medarbejderstaben er udvidet fra fire til syv medarbejdere og en afdelingsleder. Vi får positiv feed back ift. vores salg af ydelser. Terapien er en integreret enhed i Skovbrynet og lederen af terapien indgår i det fælles ledelsesteam og bidrager til opgaveløsningen på lige fod med de øvrige ledere. 13

Forældresamarbejde Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på Inddragelse og dialog Troværdighed Respekt og anerkendelse Lydhørhed God introduktion Forventningsafstemning Kendskab til familierne og deres netværk Forældrerollen i forhold til at have et barn med handicap Vejledning med henblik på at binde barnets arenaer sammen Formidling om, hvor der kan hentes støtte udover vores mulighed Fleksibilitet i forhold til at få forældrenes hverdag til at hænge sammen Som resultat ser vi, at Positiv feed back i forældretilfredshedsundersøgelse Tillidsfulde forældre Stor opbakning til traditionsfester og temaundervisning Opbakning til medarbejdernes faglige udvikling (Bestyrelsen prioritering af ressourcer, opbakning til handleplansdage, temadage m.m.) Opbakning ift. til ferielukning Anerkendelse fra forældre i form af tilbagemeldinger, mundtlige og skriftlige 14

Forældrenes tilfredshed med samarbejdet Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med. : 2009 2011 2013 kontakten til personalet/dagplejeren - 92,7 % 88,6 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj grad eller meget høj grad har : 2009 2011 2013...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem - 92,3 % 62,9 % 15

Kvalitetsrapport for Skovbrynet 2013 Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2009 2011 2013 deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet - 95,0 % 94,2 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2009 2011 2013 samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt - 95,1 % 94,3 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 16

Læring og udvikling Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, der enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Undersøgelse af barnets udviklingsniveau med henblik på udarbejdelse af individuelle handle-/ udviklingsplaner (IPH) ift. barnets nærmeste udviklingszone og særlige udfordringer Udvikling af kvaliteten af barnets relationer Barnets måde at opleve, føle, tænke og handle på Barnets initiativer, ressourcer og hvad der motiverer Trivsel og glæde som forudsætning for udvikling Som resultat ser vi: Indsatsen gør en forskel. Vi ser det i IPH og status/udviklingsbeskrivelser Udvikling via forskellige tests som eksempelvis DPU, PEP Flere relationer og færre konflikter (har ikke lavet registreringer) 17

Kvalitetsrapport for Skovbrynet 2013 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at. : 2009 2011 2013 udfordre det enkelte barn - 94,9 % 88,6 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at. : 2009 2011 2013 lære deres barn at give udtryk for sine egne behov - 90,0 % 82,9 % stimulere deres barns udvikling - 95,1 % 88,6 % stimulere deres barns kreativitet og fantasi ud fra barnets særlige forudsætninger - 92,5 % 94,2 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 18

Trivsel og sundhed Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Trivsel som forudsætning for udvikling Forudsigelighed via rammer og struktur At hjælpe børnene med at skabe relationer At lære børnene legens spilleregler og støtte i legen Fokus på kost. Hyppige måltider (bl.a. på baggrund af ny viden om hjernens udvikling) Frisk luft Tilfredse, engagerede og glade voksne som forudsætning for børnenes trivsel og sundhed Som resultat ser vi, at Færre og mindre affektudbrud Mere energi ift. aktiviteter Børn, der er glade, når de kommer i børnehave stort fremmøde Få overvægtige børn 19

forældrenes tilfredshed Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse. : 2009 2011 2013 deres barns trivsel i dagtilbuddet - 97,6 % 94,3 % personalets evne til at få deres barn til at føle sig tryg og glad, ud fra barnets særlige forudsætninger - 97,6 % 94,2 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 20

Rummelighed Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Relationsdannelse Udvikling af sociale kompetencer Turtagning lære at vente på hinanden (kommunikation) Verden udenfor børnehaven, som børnene skal være deltagere i eksempelvis lære at køre med bus og gå i almindelig svømmehal Samarbejde med normale institutioner (primært Nygårdsvej) Som resultat ser vi, at Børn der med tiden fungerer i sociale sammenhænge eksempelvis morgensamling Børn der udvikler mestringsstrategier, der gør, at de kan være i samme rum f.eks. kan deltage i et fastelavnsarrangement med støtte og guidning 21

forældrenes tilfredshed Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber og gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre har stor betydning for barnets eksistens som socialt individ. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med personalets indsats for at. : 2009 2011 2013 udvikle deres barns evne til at skabe relationer og kommunikere. - 92,3 % 91,4 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at. : 2009 2011 2013 skabe kontakt mellem deres barn og de øvrige børn ud fra barnets særlige forudsætninger - 90,0 % 82,9 % skabe meningsfulde og gode relationer mellem deres barn og andre børn, ud fra børnenes særlige forudsætninger - 90,0 % 80,0 % Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 22

dagtilbudsbestyrelsens kommentarer (Bestyrelsens kommentarer er udelukkende forældrekommentarer, da den samlede bestyrelse ikke har drøftet rapporten endnu, det sker den 4.6.) Det største fald vi registrerer (fra 92,3 til 62,9) er ift forventninger til forældre, og faldet er over hele linien. Det kan skyldes mange ting, men skiftende ledere og overgangsperioder har uden tvivl påvirket det. Det må vi se på og om forældrebestyrelsen evt kan gøre noget for at være mere synlig og hjælpe med kommunikationen mellem dagtilbuddet og forældre? De øvrige fald ser vi ikke som alarmerende, men kan undre os over et generelt fald ift 2011. Tallene er stadig pæne ift kommunens målsætning, og det må siges at være rigtig godt. En lille undren over forskellighederne mellem afdelingerne, ikke kun ift de fysiske rammer men også arbejdsområderne. -noget en afdelingen scorer højt på kan en anden afdeling være faldende på Den øgede indsats på tværfaglige områder udligner måske noget af skævheden? 23