FRB 15C er endelig SOLAS-godkendt

NR. 1. 2010. SAFETY & SUPPORT AT SEA FRB 15C er endelig SOLAS-godkendt Det har taget et år, men nu er ESVAGTs seneste udgave af FRB eren endelig godkendt efter SOLAS's nyeste regler. Med SOLAS-godkendelsen må ESVAGT nu bruge sine FRB ere til mand-over-bord-båd til ESVAGTs egne ansatte. Ingen ved præcis, hvor lang tid syv lange og syv bredde er. Et godt bud er, at det er cirka lige så langt tid, som det tager at få en FRB SOLAS-godkendt. Sådan er i hvert fald fornemmelsen i ESVAGT, efter at man nu - langt om længe har fået den seneste udvikling af ESVAGTs egen rescueboat, FRB 15C, godkendt efter SOLAS-reglerne: - Det har taget næsten et år, og det har været en lang og udfordrende vej, siger Ole Ditlev Nielsen, COO i ESVAGT. SOLAS er et internationalt regelsæt, som fastsætter minimumskrav til de maskiner, arbejdspladser og miljøer, som mennesker skal arbejde i. Reglerne er helt fine, og principperne i dem har ESVAGT det bestemt fint med. Men: - Kravene er meget specifikke og strikte, og det er ikke dem alle, der har lige stor relevans for os. Eksempelvis er der en brandtest, hvor skroget skal kunne klare en direkte flamme i 40 sekunder, uden at det brænder eller bobler op, og der kunne vi først kun klare 38,4 sekunder. Man kan så debattere relevansen af lige netop den test i en båd, der bruges i vand men sådan er det, siger Ole Ditlev Nielsen. Californisk sol! Ikke alene er kravene specifikke. Mange af dem er også så nye, at Brandteknisk Institut eksempelvis først skulle finde ud af, hvordan man ville gennemføre testen. I mellemtiden skulle ESVAGTs FRB en tur i solarium: - Forud for brandtesten skal skroget være belyst i californisk sollys i 90 dage. Sollys har en nedbrydende effekt på materialer, så den del skal man have med også, siger Ole Ditlev Nielsen. Fortsættes side 2.

Leder Et nyt udgangspunkt. Det var sjovt at operere i offshore sektoren i 2007 og 2008, men der skulle ikke megen fantasi til at forestille sig, at situationen var uholdbar, og i 2009 vågnede vi alle op til en ny og mere realistisk hverdag. Det var hårdt, da hele vores omkostningsbillede, som var presset op på grund af udviklingen, skulle tilpasses den nye virkelighed. Fortsat fra side 1. I praksis foregår det ved, at man sætter skrogene under lamper, der svarer til Californiens sol, i 90 dage. Herefter gennemføres testen: - Og da vi havde noget bøvl med de brandhæmmende materialer, så måtte vi lave flere forsøg. Det betød, at vi løb tør for skrog, og måtte bruge nye tre måneder på at få solskin på nogle nye skrog. Og det er 90 dage hver gang; der er ikke noget at gøre. På den måde går der jo hurtigt tre måneder mere, siger Ole Ditlev Nielsen. Erstatter MOB-båd Det har taget ESVAGT et år at komme igennem, men nu har man så til gengæld også en båd, der er fuld SOLAS-godkendt til 15 personer efter de seneste regler. Båden opfylder seneste opjustering af personers vægt fra 75 kg til 82,5 kg. Det diskuteres endvidere, om man burde følge de ca. 98 kg, som visse helikopterselskaber bruger, da de jo ikke kan flyve med teoretiske værdier. Takket være nogle dygtige, fleksible og engagerede medarbejdere både på land og til søs, lykkedes det at tilpasse omkostningerne til varierende beskæftigelse og en ny hverdag med et lavere indtjeningspotentiale. Nogle ganske få leverandører har ikke været i stand til at tilpasse deres omkostninger til den ny markedssituation, og dem taler vi med, når de er konkurrencedygtige igen. Da båden oprindelig er konstrueret med en SWL på løftearrangement på 10 (3 x normalt), er dette heller ikke noget problem for den ny båd. Hvad godkendelsen så skal bruges til er lidt kompliceret at forklare. Men enkelt sagt betyder det, at ESVAGT nu ikke længere skal have en lille, traditionel gummibåd med som mand over bord -båd til de ansatte. De må gerne have en rescuebåd i stedet. - Det indebærer, at vi ud over at kunne bruge FRB eren som redningsbåd altså i vores arbejde med at bjærge folk også må bruge den til at redde vores egne besætningsmedlemmer op, hvis de skulle falde i vandet. Det virker måske lidt mærkeligt, at vi var pålagt at have en lille gummibåd med påhængsmotor med, når vi selv arbejder med at levere sikkerhed til søs, men det er sådan, reglerne er skruet sammen, siger Ole Ditlev Nielsen. SOLAS-godkendelsen er et plus for ESVAGT, fordi man nu i stedet for at bruge plads på en lille gummibåd, som er godkendt men dårligt egnet til at redde folk, kan bruge For vores lille niche tror vi på, at bunden er nået, og at der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel i løbet af 2011. Det er imidlertid glædeligt, at der er efterspørgsel efter kvalitetstonnage og rederier, der er i stand til at levere et højt serviceniveau, hvilket har resulteret i slutningen af mange term-kontrakter i første kvartal af 2010. Ovin H. Carlsson pladsen på to større både, som er langt bedre til den primære opgave sikker rescue i dårligt vejr. - Nu kan vi sætte to af vores egne ESVAGTbåde på skibene. Og det er jo fint. Vi bygger vores egne FRB ere, fordi vi tror, vores FRB ere er bedre end nogen anden, vi kan købe os til. Så nu får vi to af de bedste både om bord, siger Ole Ditlev Nielsen. Fakta: At en båd er SOLAS-godkendt siger intet om bådens evner til at arbejde i dårligt vejr, eksempelvis. Så SOLAS-godkendelsen er på ingen måde et endemål for ESVAGT, men nærmere et niveau at arbejde videre ud fra. ESVAGTs egne krav til FRB erne er således langt større end SOLAS. ESVAGT new building team 2

NR. 1. 2010. SAFETY & SUPPORT AT SEA Et fint og frugtbart samarbejde med ASL Med TBN 930 er den sidste af de ti nybygninger fra ASL i Singapore på vej til ESVAGT. Esvagt Carpathia var den første, og siden ESVAGT fik hende leveret fra ASL Shipyards i 2007 er et godt samarbejde mellem ESVAGT og værftet i Singapore bare blevet bedre og bedre. Når TBN 930 overtages af ESVAGT, vil det være afslutningen på en serie af ti skibe: - Det er absolut en potentiel fremtidig partner til nybygning af den type skibe. De har gjort det rigtig godt, siger Viggo Hvidberg, projekt manager i ESVAGT. Han roser ASL for at have indgået i et rigtig godt samarbejde, hvor der har været stor lydhørhed overfor ESVAGTs ønsker om ændringer og justeringer: - Vi har fået en god søsterskibseffekt af det, hvor vi får fejlene rettet undervejs. Det hænger også sammen med, at vores siteoffice ved Lars Mortensen har været der godt og vel i halvandet år og fulgt processen tæt. Det betyder meget at have en mand på stedet. Men ASL skal have ros for at være gode til at følge op på tingene. De har udvist stor velvillighed på at følge med, siger Viggo Hvidberg. Ifølge ham er ASL meget interesseret i at leve op til de europæiske standarder, hvor krav til både finishen og det tekniske - specielt på el-siden er en hel del strengere end det, man ellers har for vane: - De har virkelig oppet sig, og de har tilmed præsteret at levere før tid på flere af leverancerne, hvilket man bestemt ikke er vant til. På de sidste skibe har det været ganske få og uanselige forsinkelser, som er til at leve med. Og for alle skibe gælder, at de har klaret turen hjem rigtig fint, siger Viggo Hvidberg. Gennemprøvet design Designet af skibene er udviklet af ESVAGT, og er udviklet gennem mange år: - Vi overtog Esvagt Corona og Esvagt Capella fra Spanien i 2004, og skibene fra ASL er en videreudvikling af de skibe, som igen var en videreudvikling af de skibe, der var tidligere. Det er en proces, der har stået på i ti år, så vi har fået rigtig godt styr på den. Fra Esvagt Carpathia til TBN 930 er det ganske få tekniske ting, der er ændret. Nogle splittede el-tavler og andre bitte små ændringer. Det er et bevis på, at vi har arbejdet meget med det i begyndelsen. I dag er de faktisk, som vi vil havde dem, siger Viggo Hvidberg. Alle de ti skibe, som ASL har bygget for ESVAGT, er blevet grundigt testet igennem på den lange sejltur hjem. Skibene gik, for de første fem skibes vedkommende, den korteste vej gennem Suez-kanalen, men for de resterende fem gik turen syd om Afrika, fordi pirateri i Adenbugten gjorde den korte rute for farlig. Ruten syd om Afrika er tre uger længere end genvejen, og de fem sidste leverancer har således været mellem 54-56 døgn om at komme hjem. Fakta: ASL s leverancer til ESVAGT Esvagt Carpathia var den første nybygning, ESVAGT fik fra ASL. Den blev overtaget i 2007. Herefter fulgte Esvagt Cassiopeia, Esvagt Carina, Esvagt Contender og Esvagt Champion, som alle blev bygget i 2007; Esvagt Caroline kom til i 2008, og Esvagt Cobra og Esvagt Castor i 2009. I år har ESVAGT overtaget Esvagt Capri og om lidt - TBN 930. 3

ESVAGT gør et godt førstehåndsindtryk Når kunder og potentielle kunder ser ESVAGT an, kan de ved hjælp af FPAL se, at ESVAGT ligger højt. Det lyder som et videoformat fra tiden før DVD erne, men FPAL er skam særdeles aktuelt, anerkendt og nutidigt. FPAL er en forkortelse for First Point Assessment Limited, og det er et system, der bruges til at identificere, kvalificere og overvåge potentielle samarbejdspartnere for FPAL s kunder. Hvis en virksomhed søger en samarbejdspartner eller leverandør, kan virksomheden ved hjælp af FPAL-scoren se, om leverandøren lever op til de krav, virksomheden har. Man kan også se, hvordan scoren er opnået. Det er virksomheden Achilles, der står bag FPAL, og efter at have set ESVAGT efter i sømmen har ESVAGT fået et gennemsnit, som HSEQ-manager Steffen Rudbech kalder tilfredsstillende : - Vi scorer 9,1 ud af 10 på Health and Safety, 8,8 på Environment og 8,8 på Kompetencer og Træning. I 2006 scorede vi henholdsvis 8,9 på Health and Safety og 8,2 på environment, så der har været en løbende forbedring, og det er vi godt tilfredse med, siger Steffen Rudbech. Skal holde niveau En tommelfingerregel siger, at et niveau mellem 8 og 9 er det aktuelle krav for at klare sig i branchen, og der ligger ESVAGT altså i den høje ende. Til sammenligning er der endnu aldrig givet højere score end 9,4, hvad ESVAGT kender til. - Når man skal forbedre sig i den ende af skalaen, hvor vi befinder os, så er det svært. Der er meget lidt at skrue på, når man ligger højt. Men vi bestræber os, og det fik vi også kredit for, da auditøren fra FPAL besøgte os. At vi er steget med 0,6 point på environment er temmelig meget, siger Steffen Rudbech. Han fastslår i øvrigt, at en høj FPAL-score ikke er statisk, og at man ikke kan fastholde niveauet ved at foretage sig ingenting. - Man kan sammenligne det med en rulletrappe, der kører ned ad. Når du får scoren, er du allerede på vej ned, og du skal bevæge dig opad for at holde niveau. Og du skal gøre meget ud af det for at stige yderligere. Men det er den konstante indsats, der skal til for, at vi holder os på dupperne, siger Steffen Rudbech. Esvagt Charlie hjalp Maersk Neptune i gang Maersk Neptune fik motorstop et "heldigt" sted nemlig i nærheden af Dan-feltet, hvor Esvagt Charlie leverer service. Motorstop er, sagt på godt jysk, træls. Og motorstop langt fra alting er endnu mere træls. Så Maersk Neptune var i en træls situation, da tankeren den 18. marts fik motorstop i Nordsøen. Men til alt held fik Maersk Neptune det i nærheden af Dan-feltet, hvor Esvagt Charlie arbejder med servicesejlads for Dan Fox. Esvagt Charlie var 2 timer og tyve minutter fra Maersk Neptune, og holdet på Esvagt Charlie med skibsfører Jan Schmidt i spidsen fik til opgave at sætte et reparationshold på otte personer på Maersk Neptune. Det skete via FRB, ligesom man også leverede en container med udstyr, som skulle løftes fra dækket på Esvagt Charlie til Maersk Neptune. Begge opgaver blev, ifølge en tilfreds decksupervisor på Dan Fox-feltet, udført af teamet på Esvagt Charlie med sædvanlig rutine fra mange jobs med bådoverførsler. 4

NR. 1. 2010. SAFETY & SUPPORT AT SEA Esvagt Supporter på fast arbejde for Vestas i Belgien Esvagt Supporter skal ombygges og tilpasses opgave i Den engelske Kanal. Fra august og de næste fem år frem skal Esvagt Supporter på fast opgave i Den engelske Kanal. ESVAGT har indgået en aftale med Vestas, som opererer i vindmølleparken Bligh Bank Offshore Wind Farm 46 kilometer fra den belgiske by Zeebrugge. Esvagt Supporter skal være hotelskib for det mandskab, der arbejder på møllerne, og derfor skal Esvagt Supporter ombygges, fortæller Thomas Fauerby, chartering assistant manager i ESVAGT: - Esvagt Supporter har aktuelt faciliteter til de standbyfunktioner, skibet hidtil har udført. Men de bliver fjernet, så der bliver bedre plads til at have flere folk om bord, siger Thomas Fauerby. Esvagt Supporter s hospitals- og redningsrum sløjfes således, ligesom der skal en del andre forandringer til. Det er bekosteligt, men det er stadig en lønsom investering, siger Thomas Fauerby: - Vestas sælger møllerne til Belwind N.V. inklusiv en fem års serviceaftale. Så det er for det første godt fast arbejde for os, og dernæst er det en investering i et område, vi forhåbentlig kun kommer til at se mere til. Interessen for havmølleparkerne er stigende, siger Thomas Fauerby. Havmøllebranchen er endnu ikke så gennemreguleret sikkerhedsmæssigt som olieindustrien. Men den er godt på vej til at skifte, og her ligger ESVAGT ganske lunt i svinget: - I olieindustrien er det altid sikkerheden, der er i fokus, hvilket også gør sig gældende i vindsektoren. Der efterspørges i stigende grad seriøse partnere, som kan dokumentere et højt sikkerhedsniveau, siger Thomas Fauerby. 5

ESVAGT har indgået flere lange kontrakter i årets første kvartal Årets første måneder gav flere langvarige kontrakter, og ESVAGT ser videre ind i 2010 med optimisme. De første måneder af 2010 har ESVAGT landet flere længerevarende kontrakter, og befragtningschef Ib Hansen ser fortrøstningsfuldt på året: - Helt bestemt. De kontrakter, vi har fået bekræftet fra årsskiftet, giver god optimisme for 2010, siger Ib Hansen. Flere af kontrakterne har været længe undervejs men det betyder mindre, når kontrakten til gengæld også er af en anseelig længde. Og det er der flere af kontrakterne, der er: - De nye kontrakter dækker os godt ind på kort sigt og også - delvist - på lidt længere sigt. Det giver en fortrøstningsfuld udsigt for 2010, og det er vi glade for, siger Ib Hansen. Aktuelt er omkring 90 procent af ESVAGTS flåde i arbejde ind til oktober/november, og det er slet ikke dårligt at kunne sige ved udgangen af det første kvartal: - Det er rigtig fint, at vi får kontrakterne hjem. Raterne er stadig et stykke nede i forhold til det, vi har set de seneste fem år, men det er stadig en bedre forretning end at ligge ved kaj, pointerer Ib Hansen. De nye kontrakter sender ESVAGT vidt omkring geografisk i den kommende tid, ligesom der fortsat er god variation i typen af opgaver. Havbund og minerydning ESVAGT valgte at byde ind på mange forskellige typer opgaver i 2009, hvor man blandt andet fik kontrakter på at indsamle bundprøver og være afviserskib. Ib Hansen forventer, at den tendens fortsætter: - Det er stadig offshore langt det meste, men nogle af den type opgaver, vi havde travlt med, er der stadig chancer for at få i land, når sæsonen starter i april/maj måned. Esvagt Connector var eksempelvis i gang i Østersøen med kortlægning af havbund og minerydning og her har kunden da spurgt os, om vi kan hjælpe dem igen. Så kunderelationerne er der, og vi har fået spredt os godt ud, så folk ved, hvad vi kan. Det arbejde skal nok komme godt tilbage, spår Ib Hansen. 6

NR. 1. 2010. SAFETY & SUPPORT AT SEA Fakta: De nye kontrakter: * Esvagt Preserver skal de næste to år være serviceskib for Mærsk Olie og Gas. Kontrakten begynder 1. august, hvor opgaven primært bliver at overføre personel til og bunkre de ubemandende installationer. Opgaverne skal løses i dansk sektor, på DUC s felter. Esvagt Preserver skal hente personel fra Tyra, Gorm og Dan og overføre dem med FRB til installationerne. Kontrakten indeholder en option for yderligere et år. * Ligeledes med Mærsk Olie og Gas er der indgået en etårs kontrakt på to standbyskibe hvilke vides ikke, men det bliver gruppe-3 skibe - med option på yderligere et år. Også her er der tale om en opgave i dansk sektor, og der er opstart på arbejdet 1. august. * 3. januar 2010 begyndte Esvagt Observer på en fem år lang kontrakt med ExxonMobil på Berylfeltet i UK sektor. Opgaverne er standby og tankerassistservice. Der er desuden option på to gange to år, når kontrakten udløber. * "Esvagt Capri" må også gerne skynde sig hjem fra Singapore, for den skal til Jotun-feltet i Norsk Sektor, hvor ESVAGT med udgangen af januar har påbegyndt en kontrakt med Exxon- Mobil Norge med Esvagt Sigma som forerunner. Kontrakten løber fem år og har en option på yderligere to gange to år. Opgaverne vil være standbytjeneste. * Esvagt Don og Esvagt Connector skal fra ca. 1. juli 2010 tre til fem måneder på arbejde ved Grønlands vestkyst. De to ESVAGT-skibe skal arbejde med standby, slæbebådsaktiviteter og ice management altså holde øje med, at drivende is i området ikke kommer for tæt på de områder, hvor der bores. Arbejdet i Diskobugten sker for Capricorn Energy Limited, som er et datterselskab af Cairn Energy PLC UK. * Fra 1. maj 2010 skal Esvagt Sigma levere seks til ti måneder standby i UK sektor for Petrofac Oil. * For de skibe, der bevæger sig i spotmarkedet altså de kortere kontrakter - har ESVAGT også formået at holde god aktivitet. Esvagt Don har fastholdt kontrakten med den hollandske kystvagt; Esvagt Capella har fået forlænget sit arbejde med Statoil på norsk sektor i yderligere fire til ti måneder; Esvagt Connector skal ligeledes være på standby ved Statoil på Sleipner-feltet i tre måneder, og endelig er et gruppe-3 skib hyret ind som afviserskib til ConocoPhillips i tre til seks måneder i norsk sektor. 7

Fra pølsemand til projekt manager Mange af ESVAGTs medarbejdere har taget en krøllet karrierevej. Viggo Hvidbergs har været mere kringlet end gennemsnittets. Mit og dit! Viggo Hvidberg arbejder med ESVAGTs nybygninger her fotograferet i Singapore ved overdragelsen af Esvagt Capri. Han begyndte som pølsemand nu har han lige været i Singapore for at underskrive overtagelsespapirerne på et skib til adskillige millioner kroner. Nej, Viggo Hvidbergs levnedsforløb ligner ikke de flestes, og hvis man bad ham tegne en lige linje fra karrierens begyndelse til i dag, så ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Dertil har Viggo Hvidberg slået for mange smut på vejen. - Jeg har ikke papirer på ret meget af det, jeg kan. Men jeg har haft stædigheden og viljen, og så har jeg haft det held, at jeg har været i en virksomhed, hvor den slags betyder noget, siger den 50-årige projekt manager. Viggo Hvidberg havde været pølsemand og fisker i 11 år, da han i 1990 kom til ESVAGT. Han kendte kun lidt til virksomheden fra sin tid som fisker, hvor der ind i mellem kom nogle ESVAGT-folk i en orangerød gummibåd susende på jagt efter rødspætter eller andet friskfanget, der kunne supplere kosten om bord: - Men vi sejlede jo tit forbi dem, når de lå standby, og jeg tænkte, at det job måtte være interessant. Jeg arbejdede som frivillig i redningsvæsenet i Hvide Sande, hvor jeg oplevede mange gode ting og et par rigtig dårlige ting. Så jeg havde en interesse for at arbejde med at gøre en forskel og arbejde med at redde folk, og derfor var ESVAGT et oplagt sted at søge hen, siger Viggo Hvidberg. ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange mennesker med forskellig baggrund og uddannelse har deres dagligdag. Men ved vi alle sammen, hvad vi hver især egentligt arbejder med? ESVAGT Nyt vil gerne give nogle muligheder for at hilse lidt grundigere på hinanden. Med serien Mit ESVAGT vil vi portrættere dine kolleger og måske også dig! 8

NR. 1. 2010. SAFETY & SUPPORT AT SEA Viggo Hvidberg kom på et kursus på det daværende Danish offshore School på Fanø, hvor ESVAGT s nuværende COO, Ole Ditlev Nielsen, var instruktør. Kontakten med ESVAGT blev større, og Viggo Hvidberg tog hyre som ubefaren på det chartrede skib Gorm og siden på Esvagt Omega, inden han tog til Fanø Navigationsskole for at erhverve beviset som kystskipper. Efter endt skoleophold sejlede han i en periode som styrmand i ESVAGTs gruppe-3 skibe, inden han tog tilbage til Fanø for at få beviset som sætteskipper. Nye udfordringer Han sejlede nogle år men slog så et nyt karrieresving, da han kom på land og var med til at bygge kursusafdelingen op i øvrigt samtidig med, at han var skibsinspektør i operationsafdelingen: - Jeg har haft det held, at jeg er blevet tildelt større opgaver og nye udfordringer. Det har været spændende, og hvis man gerne vil være med, hvor der træffes beslutninger, så er det jo med at gribe dem. I ESVAGT har vi det held, at gør man sig umage og passer sit arbejde, så får man lov til mere og mere. Jeg har oplevet, at der er brugt mange resurser og kræfter på at videreudvikle mig, siger Viggo Hvidberg. Efter to år på land stod Viggo Hvidberg igen til søs i ESVAGTs skibe som skipper, men i 2007 satte han sig i den stol, han sidder i i dag: - Vi indkøbte en svensk hæktrawler, som i dag hedder Esvagt Supporter, og den skulle ombygges på Færøerne. Jeg blev tilbudt at varetage tilsynet under ombygningen, og det har så været kimen til det arbejde, jeg har i dag. Jeg har stået for indflagningen af Esvagt Kappa og Esvagt Sigma til dansk flag; har været med på byggeriet af vores C-skibe og arbejder også i dag med vores nybygninger, siger Viggo Hvidberg. Saltvandet bruser Men skrivebordet og stolen skal ikke regne med at have Viggo Hvidberg hos sig ret længe. Han vil meget gerne til søs igen, og han håber at kunne afslutte sit arbejdsliv ude: - Saltvandet bruser jo i mine årer, så jeg vil meget gerne ud igen, siger han. Hvornår han bliver skipper igen ved han ikke, og det betyder heller ikke så meget. Men efter tre år på land, som han har været det nu, trækker det op til søfart igen: - Det er det, jeg elsker. Mit nuværende job holder jeg bare af, siger Viggo Hvidberg med et grin. Fakta: Viggo Hvidberg er 50 år, bor i Ringkøbing, hvor han er gift på 29. år med Else, der er pølsemand ligeledes i Ringkøbing. Parret har to døtre, og Viggo Hvidberg er også en stolt morfar til Hjalte på to år. Sving på karrierevejen giver også gode folk Mange ansatte i ESVAGT har arbejdet sig til deres kvalifikationer. En skandinavisk model, der giver gode søfolk, siger Ole Ditlev Nielsen. En karrierevej må gerne have sving, og at have taget et par omveje mod målet er bestemt ikke en hindring i at komme videre. Sådan ser ESVAGTs operationelle chef Ole Ditlev Nielsen i hvert fald på det, og han er glad for at kunne have folk om bord, som har set andre virksomheder, brancher og udfordringer på vejen: - Der er andre veje end skole aspirant - officer. I ESVAGT har vi eksempelvis en del medarbejdere, som har valgt en anden vej en vej, der kunne hedde ubefaren skibsassistent officer. Vi har flere dygtige folk, som er begyndt hos os i et job som kok, siger Ole Ditlev Nielsen. - Vi har adskillige medarbejdere, som har været vidt omkring, og vi tilskynder gerne folk til at uddanne sig videre, så de kan lære noget nyt og bestride nye poster hos os. Det er en typisk skandinavisk model at arbejde sig op i en virksomhed, men det er en rigtig god model: - På den måde får vi folk ind, der har prøvet flere niveauer i organisationen og kender den indefra. Og så er medarbejdere, der vokser op i en organisation, ofte både dygtige, loyale og motiverede, siger Ole Ditlev Nielsen. 9

HSEQ s bundlinje skal altid gå i nul ESVAGT skal være en sikker virksomhed, og der arbejdes konstant efter et arbejdsliv uden ulykker. Sidste år var der to LTI er og det var to for mange. 2,2 mio. arbejdstimer blev det til for ESVAGTs ansatte i 2009, og det medførte to arbejdsskader. LTI er, som arbejdsskaderne hedder i fagsproget Lost Time Incident - er personskader, der medfører, at den pågældende person ikke er i stand til at møde på arbejde inden for 24 timer efter ulykken. To af den slags ulykker i 2009 det kunne man umiddelbart fristes til at kalde et acceptabelt niveau. Men man gør klogt i ikke at gøre det foran Steffen Rudbech, ESVAGTs HSEQ-manager. For i hans øjne er der ikke noget, der hedder acceptabelt, når det kommer til sikkerhed: - Sådan kan man ikke sige om den slags. Man kan i bakspejlet sige, at det har været et år, vi kunne være bekendt 2,2 mio. arbejdstimer er mange. Men man kan ikke acceptere andet end nul, når det kommer til ulykker, og når der arbejdes så meget på at undgå, at de sker. Vi kan ikke på forhånd sige, at i år vil vi være tilfredse med to ulykker for hvem er det lige, de skal gå ud over? Fakta: Lærer af fejl Med den megen fokus der er på et sikkert arbejdsmiljø, kunne man godt forestille sig, at der var løftede pegefingre til dem, der kom til skade eller observerede en near-miss. Men det er der ikke: - Det vil ødelægge den rapporteringskultur, vi gerne vil have i ESVAGT. Når skader eller near-miss sker, så skal vi tage ved lære af det det skylder vi simpelthen hinanden. Og for at kunne det, skal vi informeres om det, så vi kan give den information videre, så der ikke er andre kolleger, der kommer til skade, siger Steffen Rudbech. Man kan jo ikke gå på arbejde og regne med, at i løbet af i år vil to af os blive kørt over. Det holder ikke, siger Steffen Rudbech. Så derfor er HSEQ-manageren også i 2010 en hønemor. Og tilmed en ærgerlig en af slagsen, for ambitionen om et LTI-frit 2010 forsvandt allerede ved udgangen af januar, hvor en medarbejder på Esvagt Promoter skilte en varmepatron ad uden at følge proceduren. Medarbejderen skoldede sin hånd og måtte sygemeldes i 45 dage: Lyn er tilladt - Det er rigtig ærgerligt, når den type ulykker sker. Først og fremmest for medarbejderen, det går ud over, men også for vores ambition om og arbejde med at være en sikker arbejdsplads, siger Steffen Rudbech: - Det, der ærgrer mig mest, er, når ulykkerne kunne være undgået. Og det kan de næsten altid. Hvis der er et lyn, der slår ned, så kan man ikke gardere sig mod det det accepterer jeg. Men det er ikke acceptabelt, når ulykkerne skyldes, at man ikke har udført de processer i arbejdet, som man skal. Når man ikke har tænkt sig om. Når man ikke har fulgt forskrifterne, siger Steffen Rudbech. Man kan ikke på forhånd acceptere en eller to arbejdsulykker om året. I så fald vil jeg da godt vide, hvem det vil gå ud over. Steffen Rudbech 20.000 folk uden ulykker Mens man altså ikke får Steffen Rudbech til at acceptere andet end nul på LTI-fronten, så kan man godt få ham til at sige, at ESVAGTs aktuelle LTI-niveau er pænt: - Vi ligger flot, sagt på jysk, i forhold til vores konkurrenter. Det ved vi. Men det er jo ikke noget, den enkelte medarbejder, der kommer til skade, kan bruge til noget. Så målet er altid nul. Og nu, hvor vi har haft en LTI, er målet for 2010 så, at den LTI bliver den eneste, siger Steffen Rudbech. Mange af ESVAGTs 31 skibe kan prale af over ti år uden LTI. Flere skibe har lagt endnu et skadesfrit år til statistikken i løbet af årets første måneder. Således har Esvagt Dee (10 år), Esvagt Echo (18 år), Esvagt Charlie (18 år) og Esvagt Preserver (19 år) alle kunne fejre endnu et LTI-frit år i 2010: - Vi er stolte af at have så mange skibe med år uden LTI. Man skal jo huske, at det er arbejdspladser, hvor der sker noget. Esvagt Preserver har eksempelvis overført over 20.000 mennesker og løftet over 5.000 containere i de 19 år. Og det er foregået på sikker vis. Det er flot gået, siger Steffen Rudbech. 10

Siemens så ESVAGT an Øvelse fra Esvagt Beta viste Siemens-folk et alternativ til at fragte medarbejdere ud til vindmøllerne. Det er ikke ofte, man hører søfolk beklage sig over roligt vejr. Men det var faktisk lidt ærgerligt, at både sø og vejr viste sig fra sin rolige side, da Esvagt Beta havde seks medarbejdere fra Siemens med på en demonstrationstur. Her skulle ESVAGT vise Siemens, at man kan overføre folk fra skibe til FRB er til havvindmøller - i dårligere vejrforhold, end man er vant til. Og derfor var det gode vejr, man havde på demonstrationsturen, ikke lige sagen, siger Thomas Fauerby, chartering assistant manager: - Vi skulle demonstrere fordelene ved vores måde at overføre folk på og det var vejret faktisk for godt til. Men vi fik nu alligevel vist, hvad vi kan. Det var en god øvelse og demonstration af, at Siemens kan løse opgaven med at få folk ud på møllerne på andre måder end den, de bruger i dag, siger Thomas Fauerby. Siemens-medarbejderne skal servicere møllerne i mange af de nye vindmølleparker, som i øjeblikket bliver sat op til søs i Nordeuropa. I dag sker det med crewboats fra nærmeste havn, men ESVAGT har et alternativ. Metoden går ud på, at Siemensfolkene er i parken konstant boende på et ESVAGT-skib. Herfra fragtes de ud til møllerne, hvor folk og gods overføres ved hjælp af en modificeret FRB er, så arbejdet kan udføres: - Min fornemmelse er, at Siemens var meget positiv omkring det, vi kunne tilbyde. De så vores model som et reelt alternativ. Der er et stykke vej igen, før vi har en fast aftale, men det var i hvert fald godt at få vist, hvad vi kan, siger Thomas Fauerby. FRB sejlads ved Horns Rev. 11

NR. 1. 2010. SAFETY & SUPPORT AT SEA Esvagt Preventer vokser langsomt frem Modelbygger Harley Poulsen har haft mere travlt med at samle oplysninger om Esvagt Preventer end på at bygge. Men eksakt viden er nødvendigt for at lave en præcis kopi. Esvagt Preventer er Harley Poulsens første modelbyggeri udført i fosforbronze. Det er et lækkert materiale at arbejde med og både den lille bordrundsav og fræseren arbejder fint i metallet. På billederne er Harley i gang med en væg til overbygningen. Da tingene jo skal være nøjagtige, skal der arbejdes meget omhyggeligt. Det lille stykke væg tog således tæt på to timer at fabrikere! Vi er flere, som brugte en del af barndommen på at få 250-stykker plastik til at ligne en Spitfire eller en panserkrydser. Vi sad i timevis krumbøjede i en hørm af opløsningsmidler og forsøgte at lime rorpinden fast på cockpittet, og når det endelig lykkedes, kom ens lillebror forbi og baldrede det hele hvis da ikke hunden åd det først. Harley Poulsen har holdt fast i det sjove ved modelbyggeri. Men selv om han hverken har en lillebror eller hund at give skylden, så går arbejdet med at bygge en nøjagtig kopi af Esvagt Preventer meget langsomt: - Der er mest blevet arbejdet i kulisserne, siger Harley Poulsen: - Der er en masse administrativt arbejde omkring planlægningen af en skalamodel af denne karakter. ESVAGT har været flinke til at hjælpe med tegninger, men det har eksempelvis knebet mig at finde et spanterids, der passede til skroget. Men det har min gode modelbyggekollega Ole Skjold nu fundet til mig, siger Harley Poulsen. At få fat på de rigtige tegninger er ikke det eneste problem, Harley Poulsen har i sit værksted i Aabenraa. Han har valgt at bygge i materialer som glasfiber, aluminium og fosforbronze, og de er dyre at lege med. Derfor bruger han meget energi på at beregne sit materialeforbrug. Og materialevalget er langt fra fastlagt endnu. Harley vil lave to forsøg til skroget både et traditionelt spantebyg og en cnc-fræset aluminiumsplug, der kan støbes efter: - Lige nu er spanteridset ved at blive programmeret i skærefiler til cnc-fræseren. Det taget tid, men Esvagt Preventer skal jo være lavet korrekt. Jeg har meget kritiske modelbyggerkolleger, så man hopper ikke over, hvor gærdet er lavest, siger Harley Poulsen. ESVAGT-NYT UDGIVES AF: ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 98 77 00 Fax: +45 33 98 77 05 E-mail: mail@esvagt.dk Website: www.esvagt.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Anette Sørensen TEKST: Sune Falther LAYOUT: Webservice TRYK: Tarm Bogtryk A/S 12