04/12/15 Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Energi
For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD Analytics info@damvad.com www.damvad.com Copyright 2015 2 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 2 Introduktion 7 3 Eldistributørerne som motor for aktivitet 9 3.1 Bidrag til produktion 9 3.2 Bidrag til jobs 10 3.3 Bidrag til BNP 12 4 Eldistributørerne bidrager i hele Danmark 13 5 Elforsyning som leverandør til andre brancher 15 5.1 Eksportorienterede brancher er afhængige af elforsyningsbranchen 15 6 Afgrænsning og metode 16 6.1 Afgrænsning af eldistributørerne 16 6.2 Metode 16 7 Bilag 17 7.1 Figurbilag 17 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 3
1 Sammenfatning I Danmark er der 59 eldistributører 1, der står for den fysiske leverance (distributionen) af elektricitet til slutbrugerne kunderne. De driver, vedligeholder og udbygger distributionsnettet og skal sørge for måling og aflæsning af elektricitetsforbruget. Det danske eldistributionsnet er rygmarven i et af verdens bedste elnet, som sikrer, at der er strøm i danskernes stikkontakter. Danmark havde således EU s næstlaveste antal afbrudsminutter i perioden 2009-2013 målt på afbrudsminutter, jf. Figur 1.1. Den gennemsnitlige forbruger manglede i 2014 kun strøm i 15 minutter, hvilket svarer til at der var strøm i stikkontakten i 99,996 pct. af tiden 2. FIGUR 1.1 Afbrudsminutter, årligt gennemsnit 2009-2013. ser over for kunderne, selvom elforbruget er faldet. Der har de seneste år samtidigt været en frivillig konsolidering blandt eldistributørerne. Siden år 2000 er antallet af eldistributører således mere end halveret i kraft af konsolideringer på tværs af selskaberne. Eldistributørerne er i kraft af deres sikring af ellevering i hele Danmark også en betydningsfuld aktør på de lokale arbejdsmarkeder rundt i landet. Ikke nok med, at selskaberne selv har et betydeligt antal beskæftigede til drift og vedligeholdelse af distributionsnettet, så genererer de også beskæftigelse hos lokale underleverandører af varer og services fx hos de lokale elinstallatører og anlægsfirmaer. I tillæg til den løbende drift er der også betydelige beskæftigelseseffekter forbundet med de store investeringer i forbindelse med udbyggelsen af distributionsnettet og udskiftning af elmålere. De sidste 10 år er der således investeret godt 2,7 mia. kr. i gennemsnit om året i branchen det vil sige primært investeringer i tekniskudstyr til vedligeholdelse af elnettet samt udbygning og elmålere 4. Kilde: CEER Benchmarking Report 5.2 (2015) Note: System Average Interruption Duration Index (SAIDI). I lande med røde søjler vurderes afbrudsminutterne at være undervurderet med 5 til 20 pct. Analysen tager afsæt i eldistributørerne som juridisk enhed. Flere af eldistributørerne er en del af en koncern, hvor der også er andre selskaber fx fjernvarme, holding, handel, og fiberselskab. De øvrige selskaber er ikke en del af analysen. Eldistributørerne har de seneste år effektiviseret driften markant, og alene i perioden 2008-2014 er de påvirkelige omkostninger reduceret med 30 pct. 3 Effektiviseringerne har betydet, at eldistributørerne har kunnet fastholde nettarifferne i faste pri- Eldistributørerne bidrager til 4.400 jobs Denne analyse viser, at eldistributørerne årligt beskæftiger godt 4.400 personer. Af dem er knap 2.000 personer ansat hos selskaber til at drive elnettet. Eldistributørernes aktiviteter fører dog ikke alene til beskæftigelse hos eldistributørerne selv, 1 2 50kV selskaber, 40 distributionsselskaber og 17 transformerforeninger 2 Energinet.dk 3 Dansk Energi (2014), Eldistributørernes rolle og fremtid 4 Dansk Energi (2014), Eldistributørernes rolle og fremtid 4 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
men også til estimeret indirekte beskæftigelseseffekt på godt 1.200 personer på arbejdspladser, som er afhængige af at levere varer og service til eldistributørerne. Der er især tale om en betydelig beskæftigelseseffekter hos anlægsvirksomheder, konsulenter, arkitekter og rådgivende ingeniører. FIGUR 1.2 Eldistributørernes effekt på beskæftigelsen Eldistributørerne bidrager til jobs i hele Danmark I Danmark er elnettet opstået ud af det private initiativ. Det er privat, lokalt ejerskab, der har trukket ledninger ud i landet. Fra 1900 til 1914 blev der stiftet 290 interessent- og andelsselskaber, der producerede og leverede el til danskere i hele landet. Det lokale ejerskab til elnettet bevirker, at eldistributørerne selv er vigtige arbejdsgivere i hele Danmark, og samtidigt er de vigtige kunder for lokale underleverandører og detailhandelsbutikker. I 2015 havde eldistributørerne således 14 arbejdssteder i yderkommunerne og 29 i landdistriktskommunerne, og de understøtter en beskæftigelse på minimum 1.086 personer i ydre- og landkommunerne. FIGUR 1.2 Eldistributørernes effekt på beskæftigelsen i DK Kilde: DAMVAD Analytics beregninger på Input-Output model og Danmarks Statistik, ERHV1. Lønudbetalingerne til medarbejderne hos eldistributørerne og deres underleverandører anvendes til privatforbrug i fx detailhandlen, restauranter, daginstitutioner mv. Dette privatforbrug opretholder beskæftigelse svarende til knap 1.200 personer. Eldistributørernes bidrag til samfundsøkonomien kan også beregnes ud fra hvor meget eldistributørerne bidrager til dansk værdiskabelse. Denne værdiskabelse kaldes værditilvækst, og økonomiens samlede værditilvækst kaldes BNP og måler et lands velstand. Kilde: DAMVAD Analytics 2015, beregninger på Input-Output model ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 5
Eldistributørerne bidrager med 5,5 mia. til BNP Analysen viser, at eldistributørerne samlet bidrager med 5,5 mia. kr. til Danmarks BNP. Heraf skabes 3,2 mia. kr. direkte hos eldistributørerne. Eldistributørernes indirekte bidrag til BNP, dvs. den værditilvækst i andre brancher, som er forbundet til eldistributørernes køb af varer og tjenester, estimeres til 1,3 mia. kr. Lønudbetalingerne til medarbejderne hos eldistributørerne og deres underleverandører anvendes til privatforbrug, som bidrager til BNP med yderligere 1,0 mia. kr. FIGUR 1.2 Eldistributørernes effekt på BNP Kilde: DAMVAD Analytics 2015 beregninger på Input-Output model 6 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
2 Introduktion I Danmark er der 59 eldistributører 5, der står for den fysiske leverance (distributionen) af elektricitet til slutbrugerne kunderne. De driver, vedligeholder og udbygger distributionsnettet og skal sørge for måling og aflæsning af elektricitetsforbruget. Det danske eldistributionsnet er rygmarven i et af verdens bedste elnet, som sikrer, at der er strøm i danskernes stikkontakter. Danmark havde således EU s næstlaveste antal afbrudsminutter i perioden 2009-2013 målt på afbrudsminutter, jf. Figur 1.1. Den gennemsnitlige forbruger manglede i 2014 kun strøm i 15 minutter, hvilket svarer til at der var strøm i stikkontakten i 99,996 pct. af tiden 6. FIGUR 2.1 Afbrudsminutter, årligt gennemsnit 2009-2013. ser over for kunderne, selvom elforbruget er faldet. Der har de seneste år samtidigt været en frivillig konsolidering blandt eldistributørerne. Siden år 2000 er antallet af eldistributører således mere end halveret i kraft af konsolideringer på tværs af selskaberne. Eldistributørerne er i kraft af deres sikring af ellevering i hele Danmark også en betydningsfuld aktør på de lokale arbejdsmarkeder rundt i landet. Ikke nok med, at selskaberne selv har et betydeligt antal beskæftigede til drift og vedligeholdelse af distributionsnettet, så genererer de også beskæftigelse hos lokale underleverandører af varer og services fx hos de lokale elinstallatører og anlægsfirmaer. I tillæg til den løbende drift er der også betydelige beskæftigelseseffekter forbundet med de store investeringer i forbindelse med udbyggelsen af distributionsnettet og udskiftning af elmålere. De sidste 10 år er der således investeret godt 2,7 mia. kr. i gennemsnit om året i branchen det vil sige primært investeringer i tekniskudstyr til vedligeholdelse af elnettet samt udbygning og elmålere 8. Kilde: CEER Benchmarking Report 5.2 (2015) Note: System Average Interruption Duration Index. I lande med røde søjler vurderes afbrudsminutterne at være undervurderet med 5 til 20 pct. Eldistributørerne har de seneste år effektiviseret driften markant, og alene i perioden 2008-2014 er de påvirkelige omkostninger reduceret med 30 pct. 7 Effektiviseringerne har betydet, at eldistributørerne har kunnet fastholde nettarifferne i faste pri- 5 2 50kV selskaber, 40 distributionsselskaber og 17 transformerforeninger 6 Energinet.dk 7 Dansk Energi (2014), Eldistributørernes rolle og fremtid Eldistributørerne er en del af elforsyningsbranchen, som også omfatter produktion, transmission og handel. Eldistributørerne beskæftigede i 2013 knap 2.000 personer, jf. tabel 2.2. Eldistributørerne står således for 30 pct. af beskæftigelsen i branchen og udbetaler knap 1,2 mia. kr. i løn om året. TABEL 2.2 Elforsyningsbranchen i 2013 Årsværk (jobs) Lønsum (mio.) Produktion af elektricitet 2.850 1.900 Transmission af elektricitet 532 370 Distribution af elektricitet 1.995 1.180 8 Dansk Energi (2014), Eldistributørernes rolle og fremtid ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 7
Handel med elektricitet 1.285 760 Total 6.662 4.210 Kilde: Danmarks Statistik ERHV 1. 8 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
3 Eldistributørerne som motor for aktivitet Eldistributørerne skaber aktivitet i dansk økonomi gennem egne aktiviteter og vare- og tjenestekøb hos andre virksomheder. Eldistributørerne har derfor en større samfundsøkonomisk betydning end sektorens egen produktion, beskæftigelse og værditilvækst (BNP-bidrag). Beregningerne baserer sig på DAMVAD Analytics Input-Output-model for dansk økonomi, som er beskrevet i metodeboksen i kapitel 6. Beregningerne af de indirekte effekter bygger på en antagelse om at eldistributørerne ligner de øvrige virksomheder inden for elforsyning hvad angår produktions- og indkøbsstruktur. Baseret på eldistributørernes karakteristika sammenholdt med andre virksomheder inden for samme branche, vurderes det at være en rimelig antagelse (se metodeafsnit). 3.1 Bidrag til produktion I dette kapitel beregnes eldistributørernes samlede bidrag til produktion, jobs og BNP i dansk økonomi. Bidraget bliver opdelt i tre hovedelementer: 1) Det direkte bidrag, der udgøres af den aktivitet og beskæftigelse, der foregår på eldistributørernes egne arbejdspladser. 2) Underleverandørbidraget (indirekte bidrag), der består af den aktivitet som skabes gennem eldistributørernes køb af varer og services hos underleverandører. Herunder også de dynamiske processer, der opstår, når brancher, som eldistributørerne handler hos, køber varer og tjenester i andre brancher (multiplikatoreffekter). 3) Det inducerede bidrag er den effekt, der opstår, når medarbejdere anvender deres lønudbetalinger til privatforbrug i fx detailhandlen, restauranter, daginstitutioner mv. Effekten beregnes for medarbejderne hos eldistributørerne, og de jobs hos underleverandørerne, der er afhængige af køb fra eldistributørerne. Der ses samtidig på hvilke brancher, der nyder særligt gavn af eldistributørernes aktivitet, både når der måles på produktion og jobs. I dette afsnit beregnes effekten af eldistributørernes samlede bidrag til Danmarks produktion. Eldistributørerne havde en produktion (driftsindtægter) på i alt 6,4 mia. kr. i 2012. Hertil køber eldistributørerne varer og tjenester fra underleverandører i mange andre brancher, som dermed øger produktionen. Den direkte effekt på produktionen udgøres af eldistributørernes egen produktion på 6,4 mia. Dertil kommer de indirekte effekter af eldistributørernes køb hos underleverandører. Denne effekt beløber sig til en produktion på yderligere 3,0 mia. kr. Eldistributørernes indirekte bidrag til produktion svarer således til 45 pct. af eldistributørernes egen produktion. Hertil kommer det inducerede bidrag til produktionen på 1,9 mia. kr., når medarbejderne hos eldistributørerne og deres underleverandører anvender deres løn til privatforbrug. Samlet set skaber eldistributørerne økonomisk aktivitet i samfundet svarende til en produktion på 11,3 mia. kr. Det svarer til summen af søjlerne i figur 3.1. nedenfor. ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 9
FIGUR 3.1 Eldistributørernes effekt på omsætningen underleverandørers privatforbrug i fx detailhandlen. FIGUR 3.2 Eldistributørernes effekt på beskæftigelsen Kilde: DAMVAD Analytics beregninger på Input-Output model 3.2 Bidrag til jobs Kilde: DAMVAD Analytics beregninger på Input-Output model På grund af forskelle i branchernes produktionsstruktur, er der ikke nødvendigvis et ensartet forhold mellem produktion og jobskabelse i de forskellige brancher. I det følgende beregnes derfor eldistributørernes samlede bidrag til jobskabelse i Danmark, og der ses på hvor disse skabes. Eldistributørerne beskæftiger knap 2.000 personer, jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Dette er selskabernes direkte betydning for beskæftigelsen i dansk økonomi. Beskæftigelsen af disse 2.000 personer fører samtidig til en indirekte beskæftigelseseffekt hos underleverandører på godt 1.200 personer. Det er jobs på arbejdspladser, som er afhængige af at levere varer og services til eldistributørernes produktion. Hertil kommer der yderligere knap 1.200 (inducerede) jobs, som er afhængige af medarbejderne i eldistributørerne og deres Samlet set er mere end 4.400 arbejdspladser forbundet til produktionen inden for eldistributørerne. Enten direkte som beskæftigelse inden for branchen, indirekte som beskæftigede hos underleverandører til sektorens produktion, eller som inducerede jobs. De 10 største brancher 10 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
Eldistributørernes jobskabelse i andre brancher kan overordnet set opdeles i to grupper. Den første er brancher, hvor ansatte hos eldistributørerne og deres underleverandører forbruger en stor del af deres løn (stor induceret effekt), og den anden er brancher som i høj grad er underleverandører til eldistributørerne. I første gruppe er brancher som detailhandlen, engroshandel og restauranter. Detailhandlen (fx supermarkeder og tøjbutikker) er således den branche, hvor eldistributørerne understøtter flest jobs (264). I den anden gruppe understøtter eldistributørerne ikke overraskende i sær jobs i anlægsbranchen (220), konsulenter (143), og rådgivende ingeniører (60), jf. figur 3.3. uden for eldistributørerne selv hos servicevirksomheder, svarende til 1.684 ansatte. Servicesektoren er relativt mere arbejdskraftintensiv sammenlignet med fx industrien, dvs. at et køb på en mio. kr. understøtter flere jobs, hvis det er i servicesektoren frem for industrien. Hovedparten (60 pct.) af jobsene i servicesektoren kommer fra inducerede effekter, mens det for de andre sektorer er en meget mindre andel (6 pct. på tværs af sektorerne). Se evt. bilagsfigur hvor servicesektoren er opsplittet. Samlet set forekommer 70 pct. af den jobskabelse FIGUR 3.3 Beskæftigelseseffekter for de 10 største brancher Kilde: DAMVAD Analytics 2015 pba Input-Output modellen og Danmarks Statistik ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 11
3.3 Bidrag til BNP Der er forskel på værdien af eldistributørernes produktion, og eldistributørernes værdiskabelse for samfundet. Dette skyldes, at indtægter fra produktionen også skal dække betaling for varer og tjenester fra underleverandører. Ud over eldistributørernes bidrag til produktion og jobs, er det derfor interessant at se på hvor meget eldistributørerne bidrager til at forøge værdien af varer og tjenester gennem deres produktionsproces. Denne værdiskabelse kaldes værditilvækst og anvendes til aflønning af medarbejdere, udgifter til maskiner, bruttooverskud der tilfalder ejerne, samt i beskedent omfang til produktspecifikke afgifter. Økonomiens samlede værditilvækst kaldes BNP og måler et lands velstand 9. vækst der opstår som følge af medarbejdernes privatforbrug i fx detailhandlen. Eldistributørernes samlede bidrag til BNP er 5,5 mia. kr. Det skal bemærkes, at hvis alle branchers BNPbidrag blev opgjort på denne måde, ville summen af disse bidrag overstige det danske BNP. Det skyldes, at værditilvækst hos eldistributørerne også er forbundet til andre branchers varekøb (eldistributørerne indgår som indirekte effekt for andre brancher). FIGUR 3.4 Eldistributørernes effekt på BNP Eldistributørernes påvirkning af værditilvæksten svarer derfor til branchens samlede bidrag til Danmarks BNP. Eldistributørernes egen produktion på 6,4 mia. giver et direkte bidrag til BNP på 3,2 mia. kr. Eldistributørernes indirekte bidrag til BNP, dvs. den værditilvækst i andre brancher, som er forbundet til eldistributørernes køb af varer og tjenester, kan ligeledes estimeres i input-output modellen. Denne indirekte effekt på BNP estimeres til 1,3 mia. kr. Idet der er en tæt sammenhæng mellem værditilvækst og jobeffekter, svarer den branchemæssige fordeling af den indirekte effekt stort set til fordelingen af den indirekte beskæftigelseseffekter i foregående afsnit. Kilde: DAMVAD Analytics beregninger på Input-Output model Hertil kommer der yderligere et bidrag til BNP på 1,0 mia. kr. fra inducerede effekter. Dvs. værditil- 9 BNP udgøres af brutto værditilvækst tillagt produktskatter og subsidier 12 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
4 Eldistributørerne bidrager i hele Danmark I Danmark er både elproduktionen og elnettet opstået ud af det private initiativ. Det er privat, lokalt ejerskab, der har etableret produktionsanlæg og trukket ledninger ud i landet lige siden det første elværk åbnede i Køge i 1891. Fra 1900 til 1914 blev der stiftet 290 interessent- og andelsselskaber, der producerede og leverede el til danskere i hele landet 10. men som ikke har noget arbejdssted der. Eldistributørerne er fysisk placeret i hele Danmark. I 2015 havde eldistributørerne således 14 arbejdssteder i yderkommunerne og 29 i landdistriktskommunerne, jf. tabel 4.1. De største eldistributører i yder- og landkommunerne er hhv. Thy-Mors Energi Elnet A/S og Syd Energi Net A/S. Siden er elforbruget vokset massivt og antallet af kilometer ledning er ligeledes vokset betragteligt og distributionsnettet udgør i alt 166.000 kilometer ledning. Eldistributørerne investerer omtrent 3 mia. DKK årligt i at vedligeholde og udbygge elnettet 11. Det lokale ejerskab til elnettet bevirker, at eldistributørerne er placeret i hele Danmark. De er selv vigtige arbejdsgivere og samtidigt kunder for lokale underleverandører og detailhandelsbutikker. figur 4.2 viser de danske eldistributørers geografiske lokalisering, og deres beskæftigelseseffekt. Sjælland er domineret af de to største eldistributører Dong Energy og SEAS NVE, som begge understøtter en betydelig beskæftigelse. I Jylland og på Fyn er der væsentlig flere selskaber, og i sær Vest- og Midtjylland er karakteriseret af mange små distributører. TABEL 4.1 Eldistributører i Danmark i 2015 Arbejdssteder Yderkommuner 14 Landdistriktskommuner 29 Mellem og bykommuner 29 De eldistributører som fysisk har hovedsæde i en yder- eller landdistriktskommune understøtter en beskæftigelse på 1.086 personer. Flere af eldistributørerne følger ikke de nuværende kommunegrænser. Nogle selskaber vil således både levere el i og uden for ydre- landdistriktskommunerne. Opdelingen i figuren er foretaget med udgangspunkt i hvilken kommune selve selskabet er lokaliseret i. Det er desværre ikke muligt at opdele hvert selskabs aktiviteter efter, hvor beskæftigelsen er skabt, men kun efter hvor selskabet er lokaliseret. Der er 5 selskaber Energi Midt Net, Seas-NVE, Energi Fyn, NRGi og HEF, som er lokaliseret i en mellem- eller bykommune, men som også distribuerer el til større områder i ydre- og landdistriktskommunerne. Disse er ikke medtaget i beregningen af de 1.086 personer. Effekterne på beskæftigelsen i ydre- og landkommunerne er således et konservativt skøn. De 5 selskaber har samlet set et beskæftigelsesbidrag på 1.619 personer. Total 72 Kilde: DAMVAD Analytics 2015 Note: Antallet af arbejdssteder afviger fra de 59 selskaber, da nogle af distributionsselskaberne har flere arbejdssteder. Der er udover overstående 5 selskaber, som leverer el i ydre- eller landdistriktskommuner, 10 Dansk Energi (2014), Eldistributørernes rolle og fremtid 11 Dansk Energi (2014), Eldistributørernes rolle og fremtid ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 13
FIGUR 4.2 Eldistributørerne understøtter beskæftigelse i hele Danmark Kilde: DAMVAD Analytics 2015 pba. Input-Output model og Danmarks Statistik Note: Figuren viser hvordan eldistributørernes bidrag til beskæftigelsen på de godt 4.400 jobs fordeler sig på selskaberne rundt i landet 14 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
5 Elforsyning som leverandør til andre brancher Forrige kapitel belyste, hvordan eldistributørernes produktion, beskæftigelse og værditilvækst bidrager til Danmarks samlede økonomi ved at skabe efterspørgsel i andre brancher. Dette kapitel omhandler omvendt hele elforsyningsbranchens betydning som underleverandør til andre brancher. 5.1 Eksportorienterede brancher er afhængige af elforsyningsbranchen Elforsyningsbranchen har betydning som underleverandør af el til andre branchers produktion. Disse brancher er meget afhængige af en stabil elleverance. I dette afsnit undersøges det vha. inputoutput modellen, hvilke brancher, der er særligt afhængige af elforsyningsbranchen, dvs. brancher hvor en relativt stor andel af inputtet til deres produktion kommer fra el. De 6 brancher, hvor den største andel af branchens input til produktionen kommer fra elforsyningsbranchen er alle industribrancher, der eksporterer over halvdelen af deres produktion til udlandet, jf. tabel 5.1. Glas- og keramisk industri er den branche, hvor den største andel af branchens input til produktionen kommer fra elforsyningsbranchen (8,5 pct. af input). Fremstilling af maling og sæbe er den branche i top 10, der har den største eksportintensitet (73 pct.) jf. tabel 5.1. TABEL 5.1 Top 10 største aftagere af el (mio. kr.) % af samlet Køb fra Branche input til Elforsyning produktion Glasindustri og keramisk industri Fremst. af basiskemikalier Eksport/ output 93,8 8,5 54,65 256,7 6,3 66,77 Fremst. af metal 133,8 5,1 50,27 Plast- og gummiindustri Legetøj og anden fremst.virks. 319,6 5,1 53,39 69,4 5,0 53,93 Tekstilindustri 83,8 4,7 56,05 Papirindustri 149,4 4,0 39,94 Betonindustri og teglværker Fremst. af maling og sæbe Indvinding af grus og sten Kilde: DAMVAD Analytics 2015 270,3 3,9 19,07 161,0 3,9 73,41 41,2 3,8 24,18 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 15
6 Afgrænsning og metode 6.1 Afgrænsning af eldistributørerne Analysen tager afsæt i eldistributørerne som juridisk enhed. Flere af eldistributørerne er en del af en koncern, hvor der også er andre selskaber fx fjernvarme, holding, handel, og fiberselskab. De øvrige selskaber er ikke en del af analysen. For at kunne beregne eldistributørernes betydning for samfundsøkonomien kræver det en detaljeret afgrænsning af eldistributørerne. Eldistributørerne hører statistisk til branchen 351300 Distribution af elektricitet. Denne branche er en underbranche til Elforsyning, som omfatter Produktion, transmission, distribution og handel. Input-output modellen mest detaljerede brancheniveau er Elforsyning. Eldistributørernes indirekte effekter er derfor baseret på fordelingen af Elforsynings indkøb i andre brancher. Eldistributørerne køb og salg i andre brancher udgør en betydelig andel hhv. 23 og 27 pct. af hele Energiforsyningsbranchen (el, gas og varme) køb og salg, jf. tabel 6.1. TABEL 6.1 Delbrancherne i Energiforsynings andel af branchens køb og salg i 2. kvartal 2015 Køb Salg Produktion af elektricitet.... Transmission af elektricitet.... Distribution af elektricitet 23 27 Handel med elektricitet 24 24 Kilde: DAMVAD 2015 pba Danmarks Statistik FIKS 44 og FIKS 22 Note:.. brancherne er diskretioneret af DST pba. for få enheder særligt for transmission af el. 6.2 Metode højde for afledte effekter i økonomien, såkaldte multiplikatoreffekter. Når eldistributørerne køber en ydelse fra en anden branche skaber dette køb ikke udelukkende aktivitet i den pågældende branche, men også hos branchens underleverandører der bliver skabt ringe i vandet. DAMVAD Analytics Input-Ouput model Hjertet i modellen er Nationalregnskabets Input- Output tabeller. Tabellerne er et meget anvendt værktøj, der viser sammenhængene mellem hvad der rent økonomisk går ind og hvad der kommer ud af en branche. Den viser altså branchers produktion (output) og branchers køb af varer i andre brancher som input til produktionen. På baggrund af Input-Output tabellerne har DAMVAD Analytics udviklet en model, som følger gængse principper for Input-Output analyser 12. Modellen kan analysere effekten, af at øge den økonomiske aktivitet i en eller flere brancher, på kryds og tværs i økonomien. Danmarks Statistik benytter flere forskellige detaljeringsgrader når de opgør den økonomiske aktivitet på brancheniveau. Den mest detaljerede opdeling for nationalregnskabstal er 117 brancher, som er den detaljeringsgrad, der benyttes i DAMVAD Analytics IO model. Disse 117 brancher kan så aggregeres til mere generelle brancher i præsentationen af resultaterne. En Input-Output model er ikke en (generel) ligevægtsmodel. Modellen tager således ikke hensyn til eventuelle kapacitetsbegrænsninger på kapital- eller på arbejdsmarkedet. Modellen tager altså ikke stilling til evt. negative effekter, fx øget lønpres, som følge af øget efterspørgsel i økonomien. Modellen er en ren kortsigtsmodel. 12 Se eksempelvis Ronald E. Miller og Peter D. Blair: Input-Output Analysis: Foundations and Extensions 2nd Edition 2009. Beregningerne af de indirekte og inducerede effekter tager udgangspunkt i DAMVAD Analytics detaljerede Input-Output model over dansk økonomi samt data fra Danmarks Statistik. Modellen tager 16 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM
7 Bilag 7.1 Figurbilag FIGUR 7.1 Beskæftigelseseffekter i servicesektoren, opdelt på hovedbrancher Kilde: DAMVAD Analytics 2015 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM 17
18 ELDISTRIBUTØRERNES BIDRAG TIL SAMFUNDSØKONOMIEN DAMVAD.COM Havnegade 39 1058 København K