Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent



Relaterede dokumenter
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Hvor sker nitratudvaskning?

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Større udbytte hvordan?

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Temamøde om økologiske efterafgrøder

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Sådan styres kvælstofressourcen

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Spark afgrøden i gang!

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

HØJERE N-NORMER! Endelig får vi lov til at udnytte planternes potentiale lidt bedre. Hvor tjener vi flest penge på det?

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Efterafgrøder i praksis

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Topdressing af øko-grønsager

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Status efter 8 år uden plov

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Forsøg med grøngødning i energipil

Strandsvingel til frøavl

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Afvandingens betydning for planteproduktionen

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Sprøjtefrie randzoner

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering

Hellere forebygge, end helbrede!

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

SEGES d. 8. april 2015 Ove Lund Plantemanagement, prod.økonomi BESLUTNINGSSTØTTE - FORPAGTNING

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

Transkript:

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af efterafgrøderne? Frivillig og pligtige Start gødning hvad betyder det for vores efterafgrøde? Hvad vil vi gøre for at lave bedre efterafgrøder Maskindemonstration

Efterafgrøder 2015 Flere hektar med efterafgrøder MFO Stor forvirring omkring hvad der kunne tælle som efterafgrøder. Udsat frist for etablering 7 sep. Sen såning rigtig sen såning Dårlig vækst, små planter.

Såtid og udvikling Tidligt såning er alfa og omega VFL, 2005

Etablering før høst

Etablering før høst Fordele Tidlig etablering Skal ikke gøres i en travl periode Ekstra mulighed for etablering Bagdele Følsom overfor trafik Dårlig fordeling af frø Vindfølsom Risiko for dårlig fremspiring Ved sen høst kan det besværlig gøre høsten

Høst og etablering i One go! Fordele Ingen ekstra kørsel Ingen trafik i efterafgrøden Ekstra mulighed for etablering Bagdele Bedst spiring når halmen snittes jævnt ovenpå Der kan være dårlig fremspiring

Etablering med stubharven Fordele Sikre at frøet kommer i kontakt med jorden Løsner øverste del af jorden mineralisering Bagdele Ekstra overkørsel i en travlperiode Der kan være henfald af frø Større risiko for sen såning

Etablering med såmaskine Fordel Sikker etablering Rigtigt placering af frø Starter minraliseringen i jorden Bagdel Tidskrævende i travl periode Maskinen skal kunne så direkte, for ikke at slæbe

Såmetode og fremspirring

Vinterrug Ingen efterafgrøde Strandsvingel Olieræddikke alm. rajgræs Humlesneglebælg Hvidkløver/alm. rajgræs Hvidkløver Rødkløver/ strandsvingel Vintervikke Vintervikke/Vinterrug 60 3 årig forsøg på sandjord Gns. Kg N I efterafgrøder 2012-2014 50 40 Gennemsnit opsamlet 27 Kg N 30 20 10 0 Efter høst - Forår Efter høst Forår Forår Forår Forår Forår Efter høst Efter høst Seges, 2015

Eftervirkning i vårbyg på sandjord Efterafgrøde Vinterrug Strandsvingel Vinterraps Olieræddike Alm. rajgræs Humlesneglebælg Hvidkløver og alm. rajgræs i blanding Hvidkløver Rødkløver og strandsvingel i blanding Vintervikke Vintervikke og Vinterrug i blanding N-optagelse efterår kg N pr. ha 16 (11-22) 41 (30-52) Merudbytte, hkg pr. ha 0,9 (-0,2 3,5) 5,7 (4,7 6,5) Meroptagelse i kerne Kg N pr. ha 4 (0-8) Handelsg. 10 (0-20) 17 (14-21) Handelsg. 43 (35-53) Sået forår Sået efter høst Seges, 2015

Boghvede Havre Strandsvingel Sennep Honningurt Alexandrine kløver 40 kg Tysk blanding Landsberger bladning Olieræddikke Fodervikke Olieræddikke/fodervikke 3 årig forsøg på lerjord 100 Gns. Kg N I efterafgrøder 2012-2014 90 80 70 60 50 Gennemsnit opsamlet 53 kg N/ha 57 58 69 77 90 92 40 30 20 27 29 37 37 10 17 0 Før høst Efter høst Forår Før høst Før høst Før høst Efter høst Efter høst Før høst Før høst Før høst Seges, 2015

Eftervirkning i vårbyg på lerjord Efterafgrøde N-optagelse efterår kg N pr. ha Merudbytte, hkg pr. ha Meroptagelse i kerne Kg N pr. ha Strandsvingel Boghvede Havre 18 (16-21) 0 (-1,8 1,3) 0 (-3 2) Handelsg. 0 (-8 5) Honningurt Alexandrinekløv. Tysk blanding 42 (31-49) 2,7 (1,2-3,8) 6 (2 8) Handelsg. 15 (5 20) Landsberger Olieræddike og fodervikke i blanding Fodervikke Olieræddike 79 (64-85) 4,1 (1,1 5,8) 9 (3 14) Handelsg. 23 (8-35) Sået forår Sået før høst Sået efter høst Seges, 2015

Gødningseffekt vi regner med på markniveau Sandjord 10 kg N 35 kg N ved kvælstoffikserende arter Lerjord 10 kg N 30 kg N ved kvælstoffikserende arter

Efterafgrøder på Jordstruktur Århus Universitet 5 årig forsøg med Vårbyg med efterafgrøder(olieræddike) alle år. 3 forskellige jordbehandlingstyper pløjet 20-25 cm(p), Harvet i 8-10 cm(h) og Direkte såning(d) Ringprøver i 0-10 cm, 10-20 cm og 18-27 cm

Jordens smulerevne Abdollahi et. Al., 2014

Luftledningsevnen i Jorden Abdollahi et. Al., 2014

Gødskning af Efterafgrøderne Optiplant, 2013

Kvælstof til efterafgrøder Efterafgrøden får bedre effekt på jordstruktur mv., fordi den er mere veludviklet Der er ingen gødningskvote til efterafgrøder, det skal omfordeles fra andre afgrøder. Giv ikke mere end 10-15 kg N

Konklusion Vi anbefaler at olieræddike indgår i blandingen Tidlig etablering er nøglen til succes Tilstræb optimalt såbed Tildel gødning for at få en sikker etablering

Etableringsdemonstration Vi afholder en maskindemonstration Starten af juli Etablering af mellemafgrøder og efterafgrøder. Hvor i kan komme og få inspiration, samt se hvordan forskellige etableringsmåder virker Følg med i hvornår vi afholder demonstrationen.

Tak for opmærksomheden Spørgsmål?