1. By, bolig og bosætning 19
Antallet af borgere mellem 65 og 79 år vil stige frem imod 2019, hvorefter det i de kommen 1.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve skal fortsat være et sundt og klimasikret sted at bo og arbejde for alle borgere, og byrådet har fokus på at tiltrække og fastholde især yngre børnefamilier. Byrådet vil arbejde for, at der bygges gode, fleksible og rummelige boliger, og at byerne fortættes med flere boliger og bymæssige aktiviteter som kontorarbejdspladser, handel, kultur, kunst og bevægelse med vægt på at fremme sundhed og trivsel. Målsætninger I planperioden 2013 2025 vil Greve : arbejde for at sikre en balanceret sammensætning af befolkningen gennem fastholdelse af et bredt boligudbud og godt serviceniveau, planlægge for bæredygtige og fleksible boliger og byrum, der er attraktive for både ældre, unge under uddannelse og yngre familier (25-35 årige), arbejde for at fortætte eksisterende by- og boligområder, med fokus på at fremme folkesundhed og imødegå klimaændringer. Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve : arbejde for implementering af Helhedsplan for Greve Midtby med det formål at skabe et mere varieret og attraktivt bycentrum med detailhandel, kontorer, boliger, kultur og bevægelse, der bruges af både unge og ældre og indgår i en bymæssig sammenhæng med stranden, fortsætte byudviklingen ved Hundige tation og Karlslunde tation, herunder fremme kultur, bevægelse og klimatilpasning gennem lokalplanlægning, byrumsdesign og midlertidige anvendelser af byrum og bygninger, fremme etablering af energi- og miljørigtige boliger ved nybyggeri såvel som renovering af eksisterende boliger, fx gennem dialog med bygherrer, have fokus på udvikling gennem klima- og energibevidst fortætning og klimatilpasning af de øvrige boligområder og landsbyerne under hensyntagen til områdernes særegne kvaliteter, arbejde for at sikre, at de grønne arealer i byboligområderne indgår i arbejdet med at fremme folke-sundhed, bevægelse og tilpasning til klimaforandringer, fx gennem anvendelse, opsamling og afledning af regnvand ved oversvømmelser og som aktive rekreative uderum. 1.2 tatus og perspektiver Befolkningsudvikling I 2013 boede der i Greve 47.982 mennesker. om det ses af nedenstående figur forventes befolkningstallet at være stabilt de kommende år. iden 2012 er befolkningen steget med 67 personer, men forventes at falde med 161 personer frem til 2017. Herefter vil befolkningstallet stige frem til 2025, hvor antallet af borgere i Greve forventes at være 48.308, svarende til en stigning på 0,7 % i forhold til 2013. 1.2 Greve tatus og perspektiver står overfor en demografisk udvikling, hvor antallet af borgere samlet set er stort set 1.2.1 Befolkningsudvikling uændret. Antallet af borgere i nogle aldersgrupper forventes dog at ændre sig markant. I 2013 bor der i Greve 47.982 mennesker. om det ses af nedenstående figur fo befolkningstallet at være stabilt de kommende år. iden 2012 er befolkningen steget med 6 men forventes at falde med 161 personer frem til 2017. Herefter vil befolkningstallet stige f hvor antallet af borgere i Greve forventes at være 48.308, svarende til en stignin forhold til 2013. Tabel 1.2.1: Befolkningsudviklingen i Greve fra 2006-2025 Tabel 1.2.1: Befolkningsudviklingen i Greve fra 2006-2025 53.000 52.000 51.000 50.000 49.000 48.000 47.000 46.000 45.000 44.000 43.000 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Faktisk 2006-2013 Prognose 2014-2017 Prognose 2018-2025 2018 2020 2022 2024 Kilde: Befolkningsprognose 2013 for Greve Kilde: Befolkningsprognose 2013 for Greve 20 Greve står overfor en demografisk udvikling, hvor antallet af borgere samlet set uændret. Antallet af borgere i nogle aldersgrupper forventes dog at ændre sig markant.
Antallet af borgere mellem 65 og 79 år vil stige frem imod 2019, hvorefter det i de kommende år vil falde langsomt frem mod 2025, hvor det når 2013-niveau. Antallet af borgere, der er 80 år eller ældre vil derimod stige kraftigt frem mod 2025, hvor der forventes at være 163% flere end i 2013, svarende til 20.86 personer. Borgere i alderen 25-44 år vil udvise faldende tendens frem mod 2025, hvor målgruppen vil være faldet 6%. For de 45-64 årige forventes der en svagt stigende tendens frem mod 2025 svarende til en stigning på 2%. For skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år forventes et fald på 12 % frem til 2025. Antallet af 3-5 årige forventes at falde med ca. 4 % fra 2013 frem til 2025, mens antallet af 0-2 årige forventes at stige svagt svarende til en stigning på ca. 2%. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af borgere i perioden 2013-2025 fordelt på aldersgrupper. års området. Alderssvarende tilbud gives i enten dagpleje (0-2 år), vuggestue (0-2 år), børnehave (3-6 år) eller integreret institution (0-6 år). Derudover ydes tilskud til pasning af egne børn samt privat pasning. Det er desuden muligt at vælge pasningstilbud i en anden kommune Fritvalgsordningen hvor Greve betaler den kommunale udgift i den pågældende kommune, dog maksimalt det beløb en tilsvarende plads koster i Greve. Modsat passes der i Greve børn, som er bosat i andre kommuner, og hvor opholdskommunen betaler den kommunale udgift. Der var pr. 1.1. 2013 25 kommunale daginstitutioner og 12 selvejende daginstitutioner, i alt 37 daginstitutioner. Institutionerne er organiseret i 4 kommunale distrikter og 3 selvejende børnehuse. De 37 institutioner er fordelt på følgende måde: 4 vuggestuer, 11 børnehaver, 22 integrerede institutioner, hvilket er et resultat af sammen- og nedlægning af institutioner i 2012. God dækning med kommunale institutioner og service Greve har et godt og varieret udbud af børneinstitutioner, skoler, plejecentre og anden service målrettet kommunens borgere. I alt er der godt 1.000 vuggestuepladser og ca. 1.700 børnehavepladser i de 37 institutioner. Fakta om skoleområdet og FO kolen er at betragte som én samlet organisation, For skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år forventes et fald på 12 % frem som til 2025. både Antallet indeholder af 3-5 en undervisnings og en fritidsdel. kolerne arbejder på en stigende integration årige forventes at falde med ca. 4 % fra 2013 frem til 2025, mens antallet af 0-2 årige forventes at stige Fakta om dagtilbudsområdet 0-6 årige svagt svarende til en stigning på ca. 2 %. I Greve er der pasningsgaranti på 0-6 mellem de to dele, og kommunens skolepolitik skal Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af borgere i perioden 2013-2025 fordelt på aldersgrupper: Tabel 1.2.2: Befolkningsprognose 2013 Tabel 1.2.2: Befolkningsprognose 2013 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 0-2 årige 3-5 årige 6-16 årige 17-24 årige 25-44 årige 45-64 årige 65-79 årige 80 år+ 2.000 0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Kilde: Befolkningsprognose 2013 for 2013 Greve for Greve 1.2.2 Flere unge familier til kommunen Greve vil gerne tiltrække flere unge børnefamilier og erhvervsaktive til kommunen for herved at 21
Temakort Institutioner 1.2.1: i Gerve Institutioner i Greve, 2013 Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Bibliotek Børnehave og integreret institution Dagskole Fritids- og ungdomsklub Kulturhus Materielgård- og plads Medborgerhus Museum Plejecenter Rådhus FO er eværdighed kole port vømmehal Tune Fritids- og Ungdomscenter i Tune Udviklingscenter Greve Vuggestue udfoldes i et ligeværdigt samarbejde mellem skolens forskellige faggrupper lærere, pædagoger og medhjælpere. kolefritidsordninger er Folkeskolens pasningstilbud til børn i 0. 3. klasse (4. klasse i Nordområdet), som er indskrevet i Greve s skoler. Der er pladsgaranti på FO, og der er etableret FO på alle skoler. Greve s skolevæsen består på almenområdet af 10 skoler fordelt med 3 skoler i Hundige, 4 skoler i Greve, 2 skoler i Karlslunde og 1 skole i Tune. Derudover findes to privatskoler i Greve med i alt 734 elever. På de 12 skoler tilsammen var der pr. 5. september 2012 indskrevet 6.376 elever. Elevtallet opgøres én gang årligt. Elevtallene på skolerne fordeler sig som vist i tabel 1.2.3. Ungdomsskolen og uddannelsesmuligheder Ud over folkeskolerne har kommunen en kommunal Tabel 1.2.3: Elevtal på skolerne i Greve kole Elever i alt (5.9.2012) Elever i FO (1.10.2012) Damagerskolen 523 186 (inkl. 10. klasse) Arenaskolen 281 117 Hedelyskolen 604 226 Holmeagerskolen 677 280 Karlslunde kole 407 171 Krogårdskolen 607 184 Mosedeskolen 736 301 trandskolen 671 287 Tjørnelyskolen 442 139 Tune kole 694 279 Greve Privatskole 497 200 Hundige Lille kole 237 90 Total 2012 6.376 2.260 Tabel 1.2.4: Prognose for antal elever i folkeskole i Greve kolevæsenet - almenområdet 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 Antal elever 5.513 5.441 5.393 5.281 5.226 Kilde: ektorredegørelse, Budget 2013, Greve 22
ungdomsskole (Greve Ungdomsskole), der tilbyder en række fag og kurser for eleverne i alderen 12-13 (juniorungdomsskole) og 14-18 (den almindelige ungdomsskole). Undervisningen foregår på semesterhold, helårshold eller på kortere kurser (eks. weekendhold). Fagindholdet på de tilbudte hold varierer fra hold med et bogligt indhold til hold med kreativt indhold. Endelig er Greve Gymnasium med ca. 1000 daglige brugere et stærkt aktiv i Greve. Fakta om ældreområdet Greve driver 5 plejecentre: trandcentret, Nældebjerg, Hedebo, Møllehøj og Langagergård. Derudover varetager Greve : Hjemmeplejen, som dækker hele kommunen ygeplejen både på plejecentre, sygeplejeklinik og i borgerens eget hjem Træningsenheden inkl. træningsfaciliteter på alle plejecentre Greve vil stadig arbejde målrettet med en udbygning af pleje- og ældreboligkapaciteten. Dette sker både i forhold til ibrugtagning af det 5. plejecenter Langagergård i Karlslunde, og i forhold til planlægningen af et 6. plejecenter, en undersøgelse af behovet for flere ældreboliger samt i forhold til en konvertering af plejeboliger på Hedebo Plejecenter og mulighederne for etablering af et rehabiliteringscenter samme sted. n råder over i alt 305 plejeboliger, heraf 85 plejeboliger på Langagergård Plejecenter i Karlslunde, der åbnede i december 2012. Desuden har kommunen anvisningsret til 200 ældreboliger, heraf 32 boliger til borgere med særlige behov (målrettet visitation) og 24 boliger til borgere med demens. På Nældebjerg og Møllehøj er der etableret leve/bo miljøer i de fleste afdelinger. I 2012 blev daghjemsfunktioner samlet på Møllehøj Plejecenter, mens der fortsat eksisterer dagcenterfunktion på både trandcentret og Nældebjerg. I 2013 åbnede dagcenterfunktionen på Langagergård Plejecenter. Boliger til den tredje alder Greve vil også i de kommende år arbejde for at sikre kommunens seniorer og ældre en attraktiv alderdom i Greve gennem etablering af nye boliger og bofællesskaber. ærligt arbejdes der for etablering af senior- og ældreboliger i forbindelse med eksisterende plejecentre nær stationerne. I Greve er fem plejecentre, heraf et nyt center med tilknyttede ældreboliger på Langagergård, der blev indviet i 2012. Ældreboliger er et tilbud til borgere, der har et særligt behov for personlig og praktisk hjælp, der ikke kan dækkes i eget hjem. Boligerne er indrettet med gode adgangsforhold og ligger dels i tilknytning til nogle af plejecentrene, dels i kommunens almene boligbebyggelser. Demografi og befolkningsperspektiver sundhed og skolereform Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2013 enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom. I Greve er der stor opmærksomhed på løbende at tilpasse udbud af service med drift og vedligehold af de fysiske omgivelser, herunder bygninger, byrum, parker og stiarealer. Det indgår derfor i Greve s sundhedspolitik, at bruge indretning og anvendelse af byrum som et aktivt virkemiddel til at fremme og fastholde borgernes sundhed. Tabel 1.2.4. Prognose for elevtallet i Greve Komme viser et faldende elevtal. Det forventes, at der også fremadrettet vil være behov for at arbejde med struktur, herunder muligvis antallet af skoler i kommunen. Det er endnu usikkert, hvad den kommende reform af folkeskolen, inklusion og udvikling af en ny heldagsskole, vil få af betydning for skolerne som de geografiske og funktionelle samlingspunkter lokalt i byområderne. Tiltrækning af familier Greve vil gerne tiltrække flere unge børnefamilier og erhvervsaktive til kommunen for herved at styrke en bred befolkningssammensætning, hvor der kan opretholdes servicetilbud til alle aldersgrupper. Det er bl.a. hensigten at planlægge for nye boligtyper og boligformer, der sammen med Greve s naturskønne beliggenhed, skal gøre de enkelte bosætningssteder endnu mere attraktive. 23
I Greve vil der fortsat være fokus på at opretholde og styrke et godt udbud af skoler og institutioner. amarbejdet mellem de forskellige institutioner sættes højt på dagsordnen med øje for barnets og familiens trivsel. Det er vigtigt for børnenes udvikling, at der er en række kultur- og sportstilbud i fritiden, både i organiserede og uorganiserede sammenhænge. Greve vil fortsætte den gode kontakt mellem skole og familien og styrke de fysiske rammer, hvor børnene møder samfundet fra skolevejen til institutionen, skolen og sportshallen. God rummelighed til nye boliger I kommunen er der udlagt en række boligområder med god rummelighed til forskellige boligtyper, og der planlægges derfor ikke for nye boligområder i den kommende planperiode. I de eksisterende boligområder er der mulighed for udbygning med boliger i alle kystbyerne, henholdsvis Hundige, Greve og Karlslunde. Derudover er der udbygningsmuligheder i Tune. e retningslinjetabel 1.3.1. I Greve er der restrummelighed i 2 større perspektivområder for perioden efter revision af Fingerplan 2013, dog tidligst efter 2021 (hvid cirkelsignatur på temakort 1.2.2). I overensstemmelse med Fingerplan 2013 er der udpeget to perspektivområder, se retningslinjekort 1.3.1-1.3.3. Perspektivområder er ubebyggede områder, som er egnede til fremtidig byvækst på et senere tidspunkt og som er beliggende i tilknytning til eksisterende byområder. Perspektivområder omfatter både områder til bolig- og erhvervsformål og er arealer, der tidligst kan udbygges efter revision af Fingerplan 2013, dog tidligst efter 2021. Det er en forudsætning for anvendelse af perspektivområder, at disse omdannes til byområde ved en planrevision eller kommuneplantillæg og efterfølgende lokalplanlægning. I de kommende år planlægges der for en fortætning af den eksisterende boligmasse, særligt med fokus på boliger for unge familier og ældre. Der er fortsat fokus på løbende at imødekomme behov for boliger til særlige målgrupper samt for pleje- og ældreboliger, herunder til de ca. 2000 flere ældre over 80 år, der forventes at være i kommunen i løbet af planperioden. Det er hensigten også at arbejde med for- Temakort 1.2.2: Restrummelighed Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde Karlslunde trand olrød Åben/lav boliger Tæt/lav boliger Etageboliger Nye områder ud over planperioden 24
Retningslinjetabel 1.3.1: Rækkefølgeplan for boligudbygning Boligtype Områdenavn Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etage Hjørnegrunden, Greve Midtby X Etage Karlslunde Center X Etage Greve Midtby X X Etage Hundige Center Øst X Tæt/lav Langagergård X X Tæt/lav Tune Nordøst X X Tæt/lav Annasvej X Tæt/lav Tværhøjgård X X X Åben/lav Tune Nordøst X X Åben/lav Tune Nord X Åben/lav Tværhøjgård X X X Åben/lav Diverse huludfyldninger X X X Plejebolig Plejecenter Langagergård X X Plejebolig trandcenteret eller i Tune X Anslået antal boliger 232 703 1.176 Kilde: Boligprognose 2013, Greve Retningslinjetabel 1.3.2: Perspektivarealer Areal Anvendelse Navn tørrelse A Bolig og evt. institution yd for Tune 10 ha B Bolig Vest for Karlslunde 5 ha tætning i nogle af de store parcelhuskvarterer, da disse områder har en stor bolig- og byrumskvalitet, særligt for unge familier. Målrettet byforbedring og byomdannelse I Greve Midtby er der igangsat et større områdefornyelsesprojekt med fokus på at fremme sundhed i byrummet. Der samarbejdes med borgerne om projektet, som forventes afsluttet i starten af 2014. Projektet er en opfølgning af Helhedsplanen for Greve Midtby. I Askerød er der i samarbejde med Landsbyggefonden gennemført to byfornyelsesprojekter i forbindelse med en række boliger i Vridsløselille Andelsboligforening. Byfornyelsen omfattede henholdsvis udvendig og indvendig renovering, nedrivning af bebyggelse, opførelse af nye passager og sammenlægning af boliger. I nogle af kommunens ferie- og institutionsområder arbejdes der i den kommende planperiode for at omdanne disse områder til boligområder. Retningslinjekort Retningslinjekort 1.3.1 1.3.1. Perspektivarealer Perspektivarealer, kan udbygges efter revision af Fingerplan 2013, dog tidligst efter 2021 Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Perspektivareal 25
Retningslinjekort 1.3.2 Arealudlæg til byformål syd for Tune. A Retningslinjekort 1.3.3 Arealudlæg til byformål vest for Karlslunde. B For det tidligere Karlslunde Feriecenter er der udarbejdet en lokalplan, der giver mulighed for, at ferieboligerne kan omdannes til helårsboliger. Ferieboligerne er meget små, derfor må det forventes, at nogle af dem vil blive lagt sammen, hvis de skal anvendes som helårsboliger. Det forventes, at der kan etableres omkring 80 boliger i området. Fremme bæredygtigt og klima- og energibevidst byggeri Greve vil fremme en bæredygtig bosætning og byudvikling og sammen med borgerne finde relevante måder at bygge og renovere huse. Det er i dag teknisk muligt at bygge 0-energihuse, som enten ikke bruger energi eller ligefrem producerer energi. Greve vil jf. kommunens klimaog energipolitik arbejde aktivt for at understøtte muligheden for lavenergibyggeri og andre energibesparende tiltag mv., der ligger udover bygningsreglementets minimumskrav. Byudvikling i form af fortætning og forbedringer af eksisterende byområder Greve blev for alvor udbygget i 60 erne og 70 erne, som en forlængelse af den ydre byfinger i Køge Bugt fingeren. Byerne er vokset op omkring de 3 stationer Hundige, Greve og Karlslunde og udgøres i dag overvejende af etageboligområder omkranset af parcelhuse og tæt/lav boligbebyggelser. De første udbygninger af de eksisterende landsbyer skete i form af større parcelhusudstykninger, bl.a. De Plougske Grunde i Hundige. idst i 70 erne kom der større samlede områder med etageboliger til. I dag er Greve stort set udbygget med boliger i form af parcelhusområder, og boligerne er forholdsvis store. By- og boligudviklingen skal derfor i stigende grad ske indefra, dvs. by- og boligområderne kan udnyttes mere intensivt. Det kan fx ske gennem renove- 26
ring og fortætning, både med aktiviteter og bygninger på de samme arealer. De stationsnære områder skal være attraktive og rumme bymæssige kvaliteter og aktiviteter, som binder byområderne sammen med kysten. Hundige Hundige er en af Greve s to store centerområder og kendetegnes særligt ved det regionale indkøbscenter Waves og en koncentration af større sammenhængende etageboligområder. ammen med stationen og nærheden til kysten kan Hundige både tilbyde et aktivt byliv med detailhandel og kulturinstitutioner samt rekreative bykvaliteter. I dag udgør etageboliger cirka 47% af alle boligenhederne i Hundige, 35% er åben/lav boligbebyggelser og 18% er tæt/lav boligbebyggelser. I Hundige satses der i fremtiden på at fastholde en bred sammensætning af borgere, og derfor vil kommunen fremadrettet arbejde for at opføre flere mindre boliger til unge, enlige og ældre, men ikke opføre flere almene boliger. Greve er netop begyndt at klarlægge Hundiges udviklingsmuligheder og skabe idéer til, hvordan centrale områder kan udvikles med henblik på at skabe et bedre byliv og bedre sammenhæng mellem by og kyst. Hundige Center Øst-grunden, området omkring Hundige tation, Hedelund, Vangeleddet, trandvejen og forbindelserne til kysten forventes at være centrale områder i den fremtidige udvikling. Greve Greve er kommunens administrative centrum. Greve er det andet af kommunens to store centerområder og rummer et rigt detailhandelsliv, uddannelsesinstitutioner og rekreative muligheder i forbindelse med kysten. I Greve satses der i fremtiden på fortsat at tiltrække en bred sammensætning af borgere. I dag udgør åben/lav boligbebyggelser over 50% af boligenhederne i Greve, de resterende 50% fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem tæt/lav - og etageboligbebyggelser. I den kommende planperiode er der primært mulighed for etablering af etageboliger i Greve. om kommunens uddannelsescentrum vil der være fokus på etablering af ungdomsboliger. Greve har gennemført en arkitektkonkurrence i 2008 for en byudvikling af Greve Midtby, der nu foreligger som en helhedsplan. Målet er at styrke livet i midtbyen ved at tilføre nye aktiviteter inden for handel, sundhed, fritid, motion, kultur-, café- og byliv. Der skal skabes mulighed for etablering af nye boliger, kontorer, butikker og parkeringspladser tæt ved stationen. Helhedsplanen giver mulighed for, at der kan opføres omkring 200.000 m 2 ny bebyggelse i Greve Midtby. Der skal anlægges en vifte af multifunktionelle pladser som indbyder til ophold og mangeartede aktiviteter, og bymidten skal danne rammen om et sundt og aktivt byliv. Pladser og byrum skal indgå aktivt som ressource i områdets regnvandshåndtering og andre klimatiltag. Langs kanten af Greve Midtby kobles de ekstisterende stier og pladser sammen i et sammenhængende forløb. tien skal fungere som motionssti og cykel/ gangsti, der forbinder midtbyen, de kollektive trafikknudepunkter (tog og bus) og de omgivende parcelhuskvarterer mv. Helhedsplanen ligger til grund for planlægning og administration af initiativer med betydning for midtbyen og realiseres i takt med den øvrige samfundsog boligudvikling. Karlslunde Karlslunde er den tredje og mindste af kommunens tre stationsbyer. om i de øvrige byer skal der udvikles nye funktioner, som kan skabe et mere interessant byliv med muligheder for indkøb og andre blandede funktioner, som man normalt forbinder med en bymidte. Det er primært familier og seniorer, der bor i Karlslunde. I den kommende planperiode satses der fortsat på, at der skal være et godt boligudbud til disse grupper. I dag udgør åben/lav boliger knap 70% af alle boligenhederne i Karlslunde, tæt/lav boliger udgør lidt over 20% mens etageboliger kun udgør knap 7%. I den kommende planperiode er der primært mulighed for etablering af tæt/lav boliger i Karlslunde, som efterspørges af både unge familier og seniorer. Ved Karlslunde tationscenter er der mulighed for fortætning, så der både kan bygges højere og flere kvadratmeter. Der er i 2012 etableret et nyt plejecenter i området. 27
I Rørmosekilen ved Langagergård er der mulighed for at opføre nye boliger i en klimabevidst arkitektur og i et klimatilpasset landskab. Tune Tune er den største af kommunens landsbyer og indeholder store boligområder. Den ligger naturskønt i det åbne land med relativ god infrastrukturel tilknytning til kommunens store stationsbyer. Det er primært familier og seniorer, der bor i Tune, og i den kommende planperiode satses der på, at der fortsat skal være et godt boligudbud til disse grupper. I dag udgør åben/lav boliger knap 60% af alle boligenhederne i Tune, tæt/lav udgør lidt over 35% og de sidste 5% udgøres af henholdsvis etageboliger og boliger i stuehuse. I den kommende planperiode er der mulighed for både at etablere åben/lav og tæt/lav boligbebyggelser i Tune. Landsbyerne Det åbne land væk fra kysten karakteriseres af fire store landsbyer, henholdsvis Tune, Kildebrønde, Greve og Karlslunde, samt nogle mindre landsbyer (Mosede og Hundige). Ved Kildebrønde er der mulighed for etablering af tæt/lav boliger. Derudover er der mulighed for diverse huludfyldninger med boliger i forbindelse med eksisterende boligområder. Landsbyerne fortæller om områdets første historie. Der skal værnes om landsbyernes værdier i den fremtidige planlægning, og der skal tages hensyn til bevaringsværdige bebyggelser og sammenhænge. 1.3 Retningslinjer 1.3.1 Arealer til boligformål 1.3.1.1 Boliger lokaliseres i henhold til kommuneplanens generelle og konkrete rammebestemmelser, herunder bestemmelser for anvendelser og specifikke forhold. 1.3.1.2 Rækkefølgeplan for boligudbygning fastsættes som angivet i retningslinjetabel 1.3.1. 1.3.2 Perspektivarealer 1.3.2.1 Arealudlæggene fremgår af retningslinjekort 1.3.2 og 1.3.3. 1.3.3 Det kystnære byområde 1.3.3.1 I de kystnære dele af byområdet (omfattende byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, offentligheden sikres adgang til kysten. I lokalplaner for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen i redegørelsen. åfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Kystnærhedszonen er vist på retningslinjekort 1.3.4. 1.3.4 Det kystnære landområde 1.3.4.1 Hovedstadsregionens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 1.3.5 Landsbyerne 1.3.5.1 I kommunens landsbyer kan der ske byudvikling af 28
Retningslinjekort 1.3.4 Kystnærhedszone Retningslinjekort 1.3.4: Kystnærhedszone Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Kildebrønde Landsby Greve Landsby Hundige Tune Greve Hundige trand Roskilde Karlslunde Landsby Mosede Greve trand Mosede trand Karlslunde olrød Karlslunde trand Kystnærhedszone lokal karakter inden for landsbyens naturlige afgrænsning. 1.4 Redegørelse Byudviklingsmuligheder Greve ligger i den ydre byfinger i Fingerplanen for Hovedstadsområdet. Denne plan sikrer en byudvikling, som giver gode kollektive transportmuligheder for borgerne og kort afstand til de grønne områder. Greve plan 2013-2025 overholder de gældende intentioner i Fingerplan 2013. Fingerplan 2013 Fingerplan 2013 viderefører fingerbystrukturen som bærende planlægningsprincip i hovedstadsområdet: Håndfladen (det indre storbyområde). Byfingrene (det ydre storbyområde). De grønne kiler (de indre og ydre kiler, kystkiler, bykiler og nye ydre kileforlængelser). Det øvrige hovedstadsområde. De grønne kiler må ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Det er alene i håndfladen og byfingrene, der kan ske byudvikling af regional betydning. Byfingrene omfatter en række landområder, hvor kommunerne har råderum til selv at udlægge nyt areal til byformål. Rækkefølgeplan for boligudbygning Forventningerne til boligbyggeriet i Greve er blevet nedjusteret de seneste år på grund af de konjunkturbevægelser, der præger både Greve og resten af Danmark. For den kommende planperiode forventes det overordnet, at der i gennemsnit i Greve vil blive etableret 150 boliger om året. Der er en overvægt af muligheder for etablering af tæt/lav boligområder, i nogle af områderne er der også mulighed for etablering af åben/lav boligbebyggelser. I boligområdet Langagergård er der bygget 21 tæt/ lav boliger, og der er mulighed for at bygge ydereligere 150 nye tæt/lave boliger fra 2015-2017. I peri- 29
oden 2018-2024 kan der opføres yderligere 500 boliger. I Tune Nordøst er der mulighed for at bygge 93 tæt/ lav boliger og 61 åben/lav boliger frem til 2017. I Tværhøjgård er der bygget 68 tæt/lav og 8 åben/ lav boliger, og der er mulighed for at bygge yderligere 172 tæt/lav og 61 åben/lav boliger frem til 2017. Fra 2018 til 2025 er der mulighed for at opføre 132 tæt/lav boliger og 6 åben/lav boliger. På Annasvej er der mulighed for at bygge 10 tæt/lav boliger i 2014. Der er planlagt for en del etageboligområder i Greve. Ved Karlslunde er der mulighed for at bygge 70 etageboliger i 2015-2016, ved Hundige Center Øst er der mulighed for etablering af 80 etageboliger i 2016-2017 og yderligere 160 fra 2018 til 2024. I Greve Midtby er der mulighed for etablering af 60 etageboliger fra 2015-2017 og yderligere 350 fra 2018 til 2025. På Hjørnegrunden i Greve er der mulighed for etablering af 40 etageboliger i 2014. Med hensyn til plejeboliger og andre små boliger er der i forbindelse med Plejecenteret Langagergård i Karlslunde etableret 85 små boliger. Derudover er der mulighed for etablering af 53 boliger i 2016/2017 i forbindelse med trandcenteret i Hundige eller i Tune. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder i kystområderne, dvs. i op til en afstand på 3 km fra kysterne. De kystnære dele af byområdet (omfattende både eksisterende byzonearealer og arealer, som kommunen kan overføre til byzone) er omfattet af særlige bestemmelser, der vedrører kommunens kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Disse bestemmelser er gengivet oversigtligt i de pågældende retningslinjer, idet der i øvrigt henvises til Planlovens kapitel 2a. 30