3. årgang december 2010 Om hjælpemidler - i form af arbejdsredskaber /arbejdspladsindretning nr. 15 Indhold: Om hjælpemidler 1 LBR kan gavne jobcentrenes handicapindsats 3 Om bevilling af stemme/taletræning 4 Engagementet 4 Socialtolkning 5? Hvor finder vi bestemmelserne om at en funktionsnedsættelse skal være varig og at genoptræning skal være gennemført førend der kan bevilges? - Hjælpemiddelbevilling stammer fra Bistandsloven og heri formuleres varighedskravet: Bekendtgørelse af lov om social bistand, LBK nr 830 af 03/12/1986 (Historisk). Der har på vore kurser været nogen forvirring omkring betingelserne for bevilling af arbejdsredskaber / arbejdspladsindretning og vi skal derfor slå fast at: Funktionsnedsættelse / handicap er ikke en betingelse for bevilling af arbejdsredskaber / arbejdspladsindretning efter LAB 76 Man kan, udover som nødvendig kompensering på grund af funktionsnedsættelse, bevilge arbejdsredskaber/arbejdspladsindretning i tilfælde, hvor bevilling er en nødvendig forudsætning for at en person kan deltage i tilbud efter LAB. Dette der jo falder uden for jobcentrets handicapindsats, fremgår bl. a. af bemærkningerne til LAB-lovforslaget (2002/1 LSF 193) Til 76 Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at bidrage til at oprette løntilskudspladser samt at understøtte personer, der deltager i tilbud. Tilskuddet kan ydes til udgifter, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde.
side 2? Hvad med forsikring af hjælpemidler/ arbejdsredskaber? Der kan ikke stilles krav om, at ansøgeren skal holde hjælpemidlet særskilt forsikret Ansøgeren er forpligtet til at passe på hjælpemidler som på sine egne ting Beskadiges hjælpemidlet eller går hjælpemidlet til grunde, kan kommunen, hvis ansøgeren eller skadevolderen har en forsikring, undersøge om skaden kan dækkes Ansøgeren er forpligtet til at medvirke hertil Kommunen vil ved hyppige skadesforløb kunne tage disse i betragtning ved vurderingen af, hvorledes hjælpemiddelbehovet kan løses og hvilket hjælpemiddel, der i den konkrete situation skal stilles til rådighed Kilde: Hjælpemiddelvejledningen
side 3 LBR kan gavne jobcentrenes handicapindsats fordi: LBR har afgørende indflydelse på beskæftigelsesplanen og har midler til at igangsætte projekter indenfor beskæftigelsesområdet. For nøglepersoner giver en kontakt til LBR mulighed for: at sikre, at LBR har fokus på beskæftigelsesindsatsen for personer med en funktionsnedsættelse at inspirere LBR, hvis du har idéer til projekter, der kunne være med til at udvikle beskæftigelsesindsatsen for personer med en funktionsnedsættelse at være i løbende dialog med LBR om lokale muligheder og barrierer for beskæftigelsesindsatsen overfor personer med en funktionsnedsættelse at få overblik over, hvilke projekter der er i gang, og hvilke der kan inspirere dit daglige arbejde Kort om LBR Hver kommune har et LBR, som har til opgave at overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om, hvordan man kan forbedre indsatsen i jobcenteret. LBR er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Kommunen, Danske Handicaporganisationer (DH), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og evt. andre relevante organisationer. LBR består af repræsentanter fra vidt forskellige organisationer og myndigheder. DH s 2 repræsentanter i hvert LBR har en naturlig interesse i, at beskæftigelsesplanen og LBR s arbejde i det hele taget har fokus på personer med funktionsnedsættelse. Eksempler på LBR-projekter med fokus på personer med en funktionsnedsættelse: Frederiksberg Kommune (2008) Sindslidende og arbejdsmarkedet Frederikssund Kommune (2008) Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet Høje-Taastrup Kommune (2009) Bedre jobmuligheder for borgere med handicap i Høje Taas trup Kommune Københavns Kommune (2009) Analyse af ikke-arbejdsmarkedesparate borgere med en funktionsnedsættelse Der findes links til de 4 rapporter på SJH s hjemmeside: www.bmhandicap.dk/sw5695.asp Når man i din kommune sætter projekter i gang med relevans for job og handicap, må du meget gerne informere SJH. SJH anbefaler, at nøglepersoner har en god dialog og et godt samarbejde med DH-repræsentanterne.
side 4 Kan stemmetræning/taletræning bevilges via LAB 76 /100, når træningen er nødvendig for personens beskæftigelse???? Svaret er: NEJ. Tale-/stemmetræning bevilges som specialundervisning via: Lov om specialundervisning for voksne (LBK nr 658 af 03/07/2000 Gældende). Kommunerne er ansvarlige for undervisningen, herunder dækning af udgifterne. (Dette har været gældende siden 2007. Tidligere tilbød de amtslige kommunikationscentre undervisningen). Klip fra vejledningen: VEJ nr 9396 af 02/07/2009 Gældende Vejledning om specialundervisning for voksne Specialundervisning for voksne er undervisning og specialpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap (kompenserende specialundervisning), og som har været givet efter en selvstændig lov om specialundervisning for voksne siden 1. januar 1980. Ansøgning om specialundervisning for voksne kan ikke afvises eller udsættes af økonomiske årsager.. Voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder Voksne med tale- og sprogvanskeligheder omfatter personer med stammelidelser, stemmeproblemer, udtaleproblemer og sprogproblemer, fx voksne med afasi på grund af en hjerneskade eller neurologisk sygdom, mennesker med stammen samt strubeløse. Problemerne skal have et omfang, hvor der er tale om en funktionsnedsættelse, der giver begrænsninger i den pågældendes livsførelse, herunder eventuel beskæftigelse. Forslag til denne form for specialundervisning baserer sig ofte på udtalelser fra læger eller hospitaler, men deltagere kan også selv henvende sig for at få støtte i form af specialundervisning. Iværksættelse af specialundervisning sker normalt på basis af en afdækning fra en institution, der tilbyder specialundervisning for voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Specialundervisningen gives både i tidsmæssigt afgrænsede forløb og med relativt få lektioner og i mere intensive forløb med et større antal lektioner. Specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning samt information og undervisning af pårørende kan udgøre et centralt element i det specialpædagogiske tilbud. Link til vejledningen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125963 Engagementet Med Engagement giver Danske Handicaporganisationer (DH) virksomhederne mulighed for at få den nødvendige sparring til at arbejde målrettet med fastholdelse og inklusion af mennesker med handicap på arbejdspladsen. Læs mere på www.engagementet.dk
side 5 Socialtolkning - hvordan bestilles tolk? Hvordan bestilles tolk, når bevillingen er efter Tolkeloven? Administrationen af socialtolkeområdet er pr. 1. januar 2010 overgået til Den Nationale Tolkemyndighed www.dntm.dk, som ligger i Statsforvaltningen Syddanmark i Aabenrå. Første gang man bestiller tolk, vil man blive oprettet som bruger hos Den Nationale Tolkemyndighed. Der kan bestilles tolk på to forskellige måder: Direkte hos den tolkeadministration, som man vil bruge, eller Hos Den Nationale Tolkemyndighed, som så formidler kontakten til den tolkeadministration, man ønsker tolk fra mail: tolk@dntm.dk, tlf. 74 63 3686, sms: tolk til 1999. Herefter modtages information om, hvilke oplysninger der er nødvendige. Mere information om ubegrænset/tidsbegrænset tolkning findes på DNTMs hjemmeside www.dntm.dk Akut tolkning Ved behov for akut tolkning, hvor man ikke kan nå at få bevilling hos Den Nationale Tolkemyndighed, fx ved akut læge- eller psykologbistand, kan man altid henvende sig direkte til sin tolkeformidler og få gennemført tolkningen på "forventet efterbevilling". I disse akut-situationer behøver man således IKKE at have en forudgående bevilling fra tolkemyndigheden. Proceduren med bevillingsansøgning skal ske straks den efterfølgende hverdag. Det skal i ansøgningen angives, at der er tale om en allerede udført akuttolkning. Tolkning ifm. frivilligt arbejde Ubegrænset tolk til udførelse af frivilligt arbejde. Arbejdet skal være frivilligt, ulønnet og ikke rettet mod familie eller venner af tolkebrugeren Der afsættes en ansøgningspulje på 3 millioner kroner til deltagelse i en fritidsaktivitet i en hel sæson i en frivillig forening, der udbyder fritidsaktiviteter. Der afsættes en ansøgningspulje på 1 million kroner til deltagelse i handicappolitiske aktiviteter i udlandet. Puljen dækker løn til tolk samt rejseudgifter Redaktion: Hanan A. Wallentin El Kaouchi, Anne L. Gade og Lisbet Bo. Layout: Hanan A.Wallentin El Kaouchi Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail: sjh@ams.dk