Etablering af ny cykelsti

4. SEMESTER 2015 - AFGANGSPROJEKT Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen Via University College, Campus Horsens Afleveret den: 11. juni 2015 Vejleder: Susanne Høiberg og Rune Andersen Lavet af: Morten Grønholdt og Stine Nyholm Vestergaard

Titelblad RAPPORTTITEL: Etablering af ny cykelsti VEJLEDER: Susanne Høiberg og Rune Andersen FORFATTER: Morten Grønholdt og Stine Nyholm Vestergaard DATO/UNDERSKRIFT: 11. juni 2015 STUDIENUMMER: 204832, 204868 OPLAG: Afleveret digitalt SIDETAL (à 2400 anslag): ca. 26 sider GENEREL INFORMATION: All rigths reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette projekt er udarbejdet som en del af uddannelsen til kort- og landmålingstekniker - alt ansvar vedrørende rådgivning instruktion eller konklusion fraskrives. Morten, Stine Side 2

Forord Denne rapport er udarbejdet som afgangsprojekt i forbindelse med uddannelsen til Kort- og landmålingstekniker, Via University College, Horsens. Afgangsprojektet er udarbejdet over en periode på 8 uger. Målet for denne del af uddannelsen er: "Det afsluttende eksamensprojekt har til mål at dokumentere at du på et analytisk og metodisk grundlag kan bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål." 1 Rapportens målgruppe er primært vores hoved- og bivejleder samt en ekstern censor til den efterfølgende eksamination. Vi vil dog forsøge at formidle vores viden på en sådan måde, at andre fagligt interesserede kan få noget ud af at læse vores rapport - f.eks. andre studerende på Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen. Abstract Dette afgangsprojekt har taget udgangspunkt i arbejdet omkring etablering af en ny cykelsti. Det har lige fra starten været et tænkt projekt, men virkelighedsnært i forhold til de arbejdsopgaver en KLT er typisk vil blive stillet overfor. Rapporten beskriver de overvejelser og valg vi i gruppen har haft i dette projekt. Derudover indeholder rapporten beskrivelser af mange af de arbejdsgange, der har været nødvendige for at nå det endelige resultat. Vi har hjulpet Viborg Kommune med at etablere en ny cykelsti til turisterne i området. Det har været vigtigt at cykelstien bliver placeret så de gode naturoplevelser er i centrum. Området vi har valgt er beliggende nord for Viborg og strækker sig fra Hjarbæk i vest til Klejtrup i øst, da dette område består af meget afvekslende og unikke naturtyper. De overordnede arbejdsopgaver vi har skullet hjælpe med har været: forarbejde til fastlæggelse af trace (konfliktsøgning og skelkonstatering), brugen af DHM i planlægningsfasen (antal højdemeter på ruten og udsigtsanalyser) og udarbejdelse af et cykelturistkort (forberedelse samt udarbejdelse af kort). 1 Semesterorientering - 4. semester KLT Morten, Stine Side 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 6 1.1 PROJEKTBESKRIVELSE... 6 1.2 AFGRÆNSNING... 7 1.3 VALG AF METODE... 8 1.4 RAPPORTENS STRUKTUR... 8 1.5 AFLEVERING... 9 2. OMRÅDET... 10 3. TILRETNING AF TRACE... 10 3.1 DELKONKLUSION... 11 4. FORARBEJDE TIL FASTLÆGGELSE AF TRACE... 11 4.1 KONFLIKTSØGNING... 12 4.1.1 Hvid erklæring... 12 4.1.2 Kommune- og lokalplaner... 15 4.2 DELKONKLUSION... 17 4.3 SKELKONSTATERING... 17 4.3.1 Måleblade for området... 18 4.3.2 Beregning af koordinater i SDL... 18 4.3.3 Klargøring til opmåling... 19 4.3.4 Opmåling... 20 4.3.5 Vurdering af skellene... 21 4.4 DELKONKLUSION... 24 5. BRUGEN AF DHM I PLANLÆGNINGSFASEN... 24 5.1 HØJDER FOR RUTEN... 25 5.2 UDSIGTSPUNKTER... 26 5.3 DELKONKLUSION... 28 6. UDARBEJDELSE AF CYKELTURISTKORT... 29 6.1 OCAD... 29 6.2 FORMÅL, MÅLGRUPPE OG MÅL... 29 6.3 MÅLESTOKSFORHOLD OG KORTSTØRRELSEN... 30 6.4 DATA... 30 6.5 VÆRDISKEMA... 31 6.5.1 Generalisering... 31 6.5.2 Nødvendige indholdstyper... 31 6.5.3 Niveau... 31 6.5.4 Klassifikation af semantisk relation... 31 6.5.5 Klassifikation af rumlig relation... 32 Morten, Stine Side 4

6.5.6 Grafisk variable... 32 6.6 FREMSTILLING AF KORT... 32 6.7 DELKONKLUSION... 34 7. KONKLUSION... 35 8. PERSPEKTIVERING... 36 9. KILDELISTE... 37 9.1 BØGER... 37 9.2 INTERNETSIDER... 37 9.3 SOFTWARE... 39 9.4 DIVERSE... 39 10. BILAGSLISTE... 40 Morten, Stine Side 5

1. Indledning Danmark er et land, hvor rigtig mange cykler: enten til og fra arbejde, i deres fritid eller i forbindelse med deres ferier. Der har dog i de senere år været en faldende tendens til at bruge cyklen som transportmiddel, men med den nationale cykelstrategi fra juli 2014 vil man igen forsøge at få flere danskere op på cyklen til hverdag, på ferien og i fritiden. 2 Derudover er cyklen en stærk del af Danmarks brand. I udlandet er Danmark kendt for sin cykelkultur og er mindst ligeså kendt som smørrebrød, wienerbrød og vikinger. Cyklen er endvidere et fleksibelt, sundt og sjovt transportmiddel når man skal transportere sig selv til forskellige oplevelser f.eks. i skoven, ved havet eller i den nærliggende by. 3 På den baggrund har vi valgt at vores afgangsprojekt skal omhandle etableringen af en ny cykelsti for turister. Der er mange smukke steder i Danmark, hvor det kunne være oplagt at etablere en ny cykelsti, men valget faldt bl.a. på Viborg Kommune fordi: "Viborg er et af Danmarks mest attraktive feriemål for cykelfolket. Her kan den afvekslende natur opleves på nærmeste hold..." 4 Det er et tænkt men virkelighedsnært projekt, hvor vi vil løse en konkret praktisk opgave. Vi vil med vores afgangsprojekt vise, at vi kan anvende den viden og de færdigheder vi har opnået på uddannelsen. Derudover mener vi opgaven er særdeles relevant i forhold til det arbejde vi skal varetage efter endt uddannelse. 1.1 Projektbeskrivelse Vi vil gerne med dette afgangsprojekt vise, hvilke arbejdsprocesser en KLT er kan blive stillet overfor ved etableringen af en ny cykelsti. Helt konkret forestiller vi os, at Viborg Kommune gerne vil etablere en cykelsti der har de gode naturoplevelser i centrum. Cykelstien skal placeres imellem byerne Hjarbæk og Klejtrup, så man kommer igennem nogle af områdets unikke og afvekslende landskaber. I den forbindelse er Viborg Kommune kommet med et forslag til trace - tegnet af os. Vi er blevet bedt om, at rette traceet til med fokus på gode naturoplevelser samt de topografiske forhold - højdekurver, bebyggelse og veje. Derudover vil kommunen gerne have os til, at lave noget forarbejde i forhold til fastlæggelsen af traceet, lave nogle analyser ved brug af DHM samt fremstille et analogt kort til brug for turisterne. I den forbindelse vil vi komme ind på følgende: 2 http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/den-nationale-cykelstrategi/ 3 http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/cykelturisme-i-danmark 4 http://www.visitviborg.dk/viborg/cykelferie-paa-viborg-egnen Morten, Stine Side 6

Forarbejde til fastlæggelse af trace - konfliktsøgning i forhold til hvid erklæring samt kommune- og lokalplaner - skelkonstatering Brugen af DHM i planlægningsfasen - oversigt over højder på strækningen - hvor mange højdemeter cykles der? - udsigtsanalyser - hvor meget kan man se fra udvalgte udsigtspunkter? Kan man med fordel få en bedre udsigt hvis man f.eks. fælder nogle træer, eller placerer et udsigtstårn? Udarbejdelse af cykelturistkort - analogt kort med valgte temaer til brug for turisterne 1.2 Afgrænsning Det valgte emne er meget bredt, hvis vi kigger på alle de processer der er fra start til slut i etableringen af en ny cykelsti. Derfor vil vi i dette afsnit beskrive, hvilke afgrænsninger vi har valgt i gruppen i forhold til emnet. Pga. de mange forskelligartede processer man skal igennem i et sådan projekt involverer det forskellige faggrupper som f.eks.. trafikplanlæggere, kommuneplanlæggere, turistmedarbejder, vejingeniører, museumsfolk og miljøarbejdere. Nogle steder kan det være svært at lave en helt tydelig afgrænsning, da de forskellige faggruppers kompetencer ligger tæt op ad hinanden. I arbejdet med projektet vil vi dog primært holde os indenfor det som vil være typisk arbejde for en KLT er. ISO-standarden omtaler en række kvalitetsparametre når vi snakker datakvalitet. 5 I vores projekt forholder vi os kun til den geometriske og tidsmæssige nøjagtighed. I forhold til den konfliktsøgning vi laver forholder vi os kun til de love og paragraffer der er nævnt i landinspektørerklæringen - Hvid erklæring 6, samt kommune- og lokalplaner for det geografiske område. Den hvide erklæring bruger vi som et arbejdsredskab i forhold til konfliktsøgningen, for at sikre os at vi ikke glemmer nogen. Da vores trace strækker sig over en strækning på ca. 20 km og vi kun har en begrænset periode til projektet, har vi valgt at skelkonstateringen kun bliver foretaget i et udvalgt geografisk område. I vores projekt benytter vi DHM-2007, som er den nyeste højdemodel for det valgte område. Selvom der ligger flere produkter herunder er det kun terræn- og overflademodellen (1,6 meter grid) samt højdekurver med en ækvidistance på 0,5 meter vi bruger. 5 GIS og geodata (side 268) 6 http://gst.dk/media/gst/2384531/hviderklring.pdf Morten, Stine Side 7

Vi har valgt at lave et analogt cykelturistkort. De seværdigheder, spise- og overnatningssteder vi har medtaget i kortet er ikke undersøgt for priser og åbningstider. 1.3 Valg af metode For at løse vores projektbeskrivelse vil vi arbejde med kendt stof og programmer som vi har modtaget undervisning i. Udover de kompetencer vi har opnået i forbindelse med studiet har vi valgt at udvide kendskabet til MapInfo vha. tillægsprogrammet VerticalMapper samt til OCAD. Vi vil uden tvivl få brug for gamle opgaver og notater lavet i løbet af uddannelsen samt undervisernes undervisningsmateriale der ligger på studienet. Derudover vil vi bruge forskellige offentlige hjemmesider i forbindelse med informationssøgning og download af data. Vi vil desuden mødes med vores vejledere samt bruge hinanden som sparringspartnere. I begyndelsen af afgangsprojektet oprettede vi et projektwebsted på studienet, som skulle bruges til at udveksle dokumenter og filer. Derudover har vi lavet en overordnet tids- og handlingsplan - se bilag 1. For at danne et overblik og "den røde tråd" over, hvad vi gerne ville have med i afgangsprojektet lavede vi som noget af det første en brainstorm i MindView. Figur 1: Vores brainstorm i MindView 1.4 Rapportens struktur Vi har valgt at bygge vores opgave op, så den følger vores handlingsplan og beskriver, hvad vi har arbejdet med fra start til slut i perioden. Derudover vil vi komme ind på hvilke problemstillinger og udfordringer vi er stødt på, samt hvordan vi i gruppen har valgt at løse dem. Morten, Stine Side 8

Selvom det er en tænkt og konstrueret opgave har vi valgt at rapporten skrives som om, det er Viborg Kommune der har stillet os opgaven. I begyndelsen af afgangsprojektet valgte vi at dele vores afgangsprojekt op i nogle overordnede faser: Forarbejde til fastlæggelse af trace, Brugen af DHM i planlægningsfasen og Udarbejdelse af cykelturistkort. Faserne danner samtidig grundlag for rapportens overordnede opbygning. I første del kommer vi ind på det forarbejde man som KLT er typisk vil komme til at lave i forbindelse med fastlæggelse af et trace. Det er bl.a. at give samarbejdsparterne et overblik over traceets berøring med forskellige konflikter - dem fra den hvide erklæring og kommune- og lokalplaner. Det er også i denne del vi vil komme ind på det arbejde der er i forbindelse med en skelkonstatering. Dvs. klargøring og opmåling af et geografisk område samt en vurdering af skellene i virkeligheden kontra dem fra måleblade/matrikelkort. Under arbejdet med Brugen af DHM i planlægningsfasen vil vi komme ind på, hvordan man kan bruge programmet Vertical Mapper til at lave forskellige analyser på højdemodellen. I tredje og sidste del vil vi beskrive de valg vi i gruppen har taget i forbindelse med dannelse af cykelturistkortet bl.a. valget af indholdstyper og de grafiske variabler (farver, størrelser, former, sværtningsgrad, orientering og tekstur). Igennem hele rapporten har vi ved figurerne skrevet en figurtekst. Den beskriver hvad der ses på billedet og hvis der er noget af det der er copyright på er det også noteret i figurteksten. Kildehenvisninger og citater har vi lavet som fodnoter. Hvis det er et citat er det desuden centreret og skrevet med kursiv. 1.5 Aflevering Rapporten samt alle bilag afleveres digitalt via WISEflow. Vi har valgt at de fleste af vores bilag bliver vedlagt i pdf med undtagelse af konfliktsøgning og opmåling der vedlægges som henholdsvis en wor og en dgn fil. I forhold til det analoge kort vi vil lave har det givet nogle udfordringer. Farverne er nemlig ikke ens, hvis man sammenligner et analogt kort med det digitale og igen med en pdf. Vi har valgt at det for os var vigtigst at farverne blev "rigtige" på det analoge kort og medbringer det derfor til eksamen. Derudover skal afgangsprojektet uploades/registreres i UC Viden, så studerende fremover kan bruge projektet som inspiration. Morten, Stine Side 9

2. Området Som nævnt i afsnittet 1.4 Rapportens struktur har vi valgt at vores hovedafsnit er opbygget efter rækkefølgen i det arbejde vi har lavet i løbet af afgangsprojektet. I rapporten nævner vi at Viborg Kommune er kommet med et forslag til trace, men da det er et tænkt projekt er det os der har lavet det. Det er tegnet uden hensyntagen til de forhold man "normalt" vil tage i betragtning, før man indtegner et trace. Først vil vi give en kort beskrivelse af det geografiske område cykelstien skal etableres i. Viborg Kommune er kommet med et forslag til trace, hvor de synes det er oplagt at etablere en ny cykelsti. Området er værd at præsentere og gøre tilgængelig for turister, da det indeholder flere unikke og afvekslende landskaber samt en bid af Danmarks historie - bl.a. kan der ses spor efter istiden (Skals Ådal). Det geografiske område traceet er placeret i, er beliggende i det nordlige Viborg Kommune. Det strækker sig fra Hjarbæk i vest til Klejtrup i øst. I fugleflugtslinje er der lige knap 20 km imellem de 2 byer. Figur 2: Området hvor cykelstien skal etableres samt forslaget til trace (rød linje). 3. Tilretning af trace En af opgaverne Viborg Kommune har stillet os overfor er, at de gerne vil have rettet deres trace forslag til i forhold til forskellige topografiske parametre - højdekurver, bebyggelse og veje. Derudover er det vigtigt for dem, at der stadig er fokus på de gode naturoplevelser. Morten, Stine Side 10

For at lave en tilretning af traceet hentede vi sammen med forslaget højdekurver med 0,5 meter i ækvidistance og ortofoto ind i MapInfo. Højdekurverne er dannet udfra indsamlede data i 2005-2006 og har en nøjagtighed på 7 cm. Et ortofoto er et luftfoto der er blevet georefereret dvs. det er korrigeret og bearbejdet så det er målfast. Det ortofoto vi bruger er fra foråret 2014 og har en nøjagtighed på 10 cm (pixelsstørrelsen). I alt data skal man være opmærksom på fordele og ulemper i brugen af dem. I forhold til højdekurverne og ortofotoet er en af fordelene at ortofotoet er så tæt på virkeligheden som man kan komme uden egentlig opmåling. Ulempen er at der sker løbende forandringer - både menneske og naturskabte, der kan have indflydelse på både højdekurver og ortofoto i forhold til hvor ajourførte de er. Vi bruger referencesystem ETRS89/UTM zone 32 og DVR90 i projektet, da det er den primære kortprojektion der bruges i en planlægningsfase. Derudover er det også den kortprojektion der oftest bruges i Danmark til udveksling, lagring og behandling af geodata. 7 Afstandskorrektionen for UTM er på 40 cm/km og vil derfor ikke have nogen større betydning. På de ca. 20 km cykelstien er lang vil det kun blive omkring 8 meter længere man kommer til at cykle. Da vi havde hentet de lag ind i programmet vi skulle bruge kunne vi rette traceet til i forhold til højder, bebyggelse og veje. Til slut lavede vi en buffer på traceet for at visualisere bredden på cykelstien. Vi har valgt at følge Friluftsrådets 8 vejledning omkring bredder på stier. Deres anbefaling er at cykelstier som min. skal være 1,5 meter bred. Forventer man trafik i begge retninger anbefaler de at stien får en bredde på 2,5 meter. 3.1 Delkonklusion I afsnittet har vi været inde på de parametre vi har tilrettet traceet efter. Vi har været omkring nøjagtigheder for højdekurver og ortofoto samt fordele og ulemper ved brugen af dem. Derudover har vi givet en begrundelse for valg af referencesystem. Da traceet var blevet rettet til efter de nævnte parametre var vi klar til at gå videre med forarbejdet til fastlæggelsen af traceet. 4. Forarbejde til fastlæggelse af trace Viborg Kommune har bedt os om, at hjælpe til med forarbejdet til fastlæggelsen af traceet. De vil gerne have os til at undersøge området for konflikter og visualisere det for øvrige samarbejdspartnere. Derudover vil de gerne have hjælp i forbindelse med 7 http://download.kortforsyningen.dk/content/dhm-2007h%c3%b8jdekurver-05-m-%c3%a6kvidistance 8 http://www.friluftsraadet.dk/media/112746/stihaandbog_web.pdf Morten, Stine Side 11

skelkonstateringen. Vi har derfor inddelt afsnittet i 2 underafsnit: konfliktsøgning og skelkonstatering. 4.1 Konfliktsøgning Vi vil i dette afsnit kigge nærmere på konflikter der berører traceet dvs. undersøge hvilke bindinger der kan have indflydelse på dens placering, men ikke tage stilling til, hvad der skal ske. Til det vil vi som nævnt i afsnittet 1.2 Afgrænsning kun forholde os til den hvide erklæring samt kommune- og lokalplaner. 4.1.1 Hvid erklæring Landinspektørerklæringen - Hvid erklæring 9 indeholder paragraffer fra 4 forskellige love - Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven, Skovloven og loven om stormflod og stormfald. Paragrafferne omhandler beskyttelse af vores natur, fredninger samt fortidsminder. For at finde ud af, hvilke bindinger der helt konkret gælder for traceet startede vi med at downloade de data vi skulle bruge. De fleste data har vi hentet på Danmarks Miljøportal 10. Dog er Fund og fortidsminder hentet fra Kulturarvstyrelsens hjemmeside 11. Dernæst hentede vi de downloadede data ind i MapInfo. Da traceet er valgt placeret i et område med unikke og afvekslende landskaber kan det ikke undgås at konflikter bliver ramt. De paragraffer fra den hvide erklæring traceet berøres af kan ses på bilag 2. Vi skal som KLT er ikke forholde os til om det kan lade sig gøre at etablere et trace der berører en konflikt, men vi vil som nævnt formidle hvor konflikterne er. Den måde vi har valgt at formidle konflikterne på, er ved at lave et kort - se bilag 3. Først lavede vi et værdiskema (se bilag 4), så vi kunne danne os et overblik over hvad kortet skulle indeholde. Vi vil komme med en mere uddybende beskrivelse af værdiskemaets opdeling og indhold i afsnittet 6.5 Værdiskema. Indholdstyperne er udover vores trace givet på forhånd. Det er konflikterne fra den hvide erklæring der berører traceet som vises i kortet. Derudover er klassifikationen af den rumlige relation også givet på forhånd, da konflikterne hentes som areal, punkter eller linjer. I dette kort har vi valgt at bruge et skærmkort som baggrund, da vi mener det giver det mest enkelte og overskuelige kort. Derudover er farverne valgt, udfra det vi synes giver den bedste signalværdi - f.eks. blå er vand, grøn er skov. Vi har desuden valgt at dæmpe alle farverne på arealer, da dette gør at vi stadig kan orientere os i forhold til skærmkortet. I det kommende har vi valgt at fremhæve nogle af de konflikter traceet berører - kirke- og skovbyggelinjer, fortidsminder og sten- og jorddiger. Vi vil give en kort beskrivelse af, hvad 9 http://gst.dk/media/gst/2384531/hviderklring.pdf 10 http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 11 http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/download/ Morten, Stine Side 12

den enkelte paragraf dækker over samt visualisere traceets berøring med konflikten. Traceet kan godt berøre konflikten flere gange, men vi har valgt kun at vise det for et enkelt område. Kirkebyggelinjer 12 : Man må ikke opføre bebyggelse over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Figur 3: Kirkebyggelinje samt vores trace (rød linje) GST og Danmarks arealinformation Skovbyggelinjer 13 : Man må ikke placere bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove. Figur 4: Skovbyggelinje samt vores trace (rød linje) GST og Danmarks arealinformation 12 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=155609 ( 19) 13 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=155609 ( 17) Morten, Stine Side 13

Sten- og jorddiger 14 : Der må ikke fortages ændringer i tilstanden af hverken sten- eller jorddiger. Figur 5: Sten- og jorddiger samt vores trace (rød linje) GST og Danmarks arealinformation Fortidsminder 15 : Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsmindet, hvis de er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Figur 6: Fortidsminder samt vores trace (rød linje) GST og Kulturarvstyrelsen 14 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162504 ( 29a) 15 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=155609 ( 18) Morten, Stine Side 14

Nøjagtigheden af de tema lag vi har hentet ind - skovbyggelinjer, beskyttede naturtyper, fredninger mm er forskellige 16. Den nøjagtige placering af disse bindinger, beskyttelser m.m. vil desuden ofte ligge på en konkret sagsbehandling. Derudover kan der godt gå længe imellem dataene for de enkelte temaer bliver ajourført dvs. nogle af dem sagtens kan være flere årtier gamle - f.eks. beskyttede vandløb. Da naturen er i en konstant forandring kan der derfor godt være sket store ændringer i forhold til virkeligheden. Derfor er det vigtigt at være klar over at de hentede data kun er vejledende. Har man brug for en mere præcis definition af et område/konflikt kræver det en opmåling på stedet. 4.1.2 Kommune- og lokalplaner Lige så nødvendigt det er at undersøge området for bindinger er det også vigtigt at have fokus på, om der er forhold i kommune- og lokalplaner som kan begrænse placeringen af traceet. Det er Planloven 17 der opstiller de grundlæggende regler offentlige myndigheder skal følge i planlægningen af arealanvendelsen. Dens formål er: " 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet." 18 I henhold til Planloven er der en lang række lovmæssige krav kommuneplanen skal indeholde lige fra retningslinjer for udlæg af arealer til bolig- og erhvervsområder samt sommerhusområder og tekniske anlæg, detailhandel og til placering af institutioner, bevaring af værdifulde landskaber og natur mm. Det er kommuneplanen der danner hovedstrukturen for de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen - både i byer og landområder. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. Lokalplanen er den del af planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for kommunens mål i en mere detaljeret plan og som oftest for et mindre område. En lokalplan skal altid være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer 19. Planlovens 15 beskriver et minimums krav til indholdet i lokalplanerne, som gør at de er forholdsvis ensartede. En typisk plan indeholder bl.a. emner som anvendelse, veje, stier, bevaring af bygninger og landskabstræk mm. Traceet berører 2 vedtagne lokalplaner (plansystem) 20. Den ene lokalplan den rammer er nr. L. 50.02-93 som omhandler udvidelsen af Hvolris området 21. Området ligger syd for Hvolris 16 http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/kort-over-kommunen/digitale-kort-og-n%c3%b8jagtighed.aspx 17 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144425 18 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144425 19 http://silkeborglokalplaner.viewer.dkplan.niras.dk/hvad-er-en-lokalplan.aspx 20 http://kort.plansystem.dk/ Morten, Stine Side 15

Jernalderlandsby ved Bjerregrav. Denne lokalplan er i forhold til rammerne i kommuneplanen udlagt til: offentlige formål. Figur 7: Ortofoto 2014 med udsnit af trace der rammer lokalplan L. 50.02-93. GST og Plansystem Den anden lokalplan traceet berører er nr. L. 50.01-76 som omhandler spildevandsrensning sydøst for Bjerregrav by 22. Denne lokalplan er i forhold til rammerne i kommuneplanen udlagt til: teknisk anlæg. I forhold til denne lokalplan kan det dog diskuteres om den i virkeligheden konflikter. Lokalplanen er knap 40 år gammel og der kan derfor være forhold der har indflydelse på nøjagtigheden af denne - f.eks. ændringer i naturen. Figur 8: Ortofoto 2014 med udsnit af trace der rammer lokalplan L. 50.01-76. GST og Plansystem 21 http://dom.viborg.dk/db/plan.nsf/pdf/l_50_02_93/$file/l_50_02_93.pdf 22 http://dom.viborg.dk/db/plan.nsf/pdf/l_50_01_76/$file/l_50_01_76.pdf Morten, Stine Side 16

4.2 Delkonklusion I dette afsnit har vi været omkring traceets berøring af konflikter samt kommune- og lokalplaner. Vi har visualiseret dem så øvrige samarbejdspartnere kan danne sig et overblik over forholdene i området. Vores valg samt begrundelser for valget i forhold til det kort som skal visualisere konflikterne har vi beskrevet i dette afsnit - baggrundskort, farver mm. Vi har givet en kort beskrivelse af nogle af konflikterne og været omkring hvor vigtigt det er at man kender dataenes tilblivelse - metadata, da de er vigtige for at vide hvilke nøjagtigheder man kan forvente på dataene. Derudover har vi givet en overordnet beskrivelse af, hvad en kommune- og lokalplan er og hvilke der berøres af traceet. Da det er et område med unikke og afvekslende landskaber og et større geografisk område er det ganske enkelt umuligt at undgå at traceet rammer konflikter. 4.3 Skelkonstatering Som tidligere nævnt vil Viborg Kommune gerne have vores hjælp i forbindelse med en skelkonstatering. Derfor vil vi i dette afsnit komme ind på beregning af skelpunkterne udfra ortogonale mål. Derudover vil vi vurdere om skellene i marken er i overensstemmelse med de beregnede data samt vurdere om skellene ser fornuftig ud i forhold til virkeligheden. Normalt vil man skulle foretage opmåling langs hele traceet. Men da det er en tænkt opgave og pga. begrænset tid har vi udvalgt et lille område. Området er beliggende syd for Bjerregrav by. Ejerlavet er Pederstrup by, Pederstrup og de berørte matrikler har følgende numre 7000c (vejudlæg) samt 9i, 10g, 13a, 14a, 14o og 14n. Figur 9: Matrikler der berøres under skelkonstatering samt trace (rød linje) GST Morten, Stine Side 17

4.3.1 Måleblade for området For at undersøge om der var måleblade for det udvalgte område havde vi fat i en af vores underviser da det kræver login at benytte MAO. MAO er en af Geodatastyrelsens servicer. Det er et matrikulært online arkiv (Matrikulære Arkivalier Online), hvor man kan hente oplysninger om matrikulære sager og måloplysninger 23. For vores geografiske område var der et enkelt måleblad - et vejudlæg. Se bilag 5. Da målebladet er af ældre dato (1967) er det angivet med ortogonale mål. Ved ortogonale mål fastlægges detailpunkterne (skel, bygningshjørner mm) som afstande til en referencelinje. Referencelinjen dannes ved at lave en linje mellem to fikspunkter, hvor det ene fikspunkt bliver udgangspunktet. De målte afstande noteres som fodpunkter og perpendikulær. Den perpendikulære afstand er den der går vinkelret fra referencelinjen og ud til et detailpunkt. Fodpunktet er afstanden til selvsamme detailpunkt. Den findes ved at måle afstanden mellem udgangspunktet og der hvor perpendikulæren starter. 24 Figur 10: Perpendikulær og fodpunkt Landmåling - instrumenter og metoder Grunden til at denne metode blev brugt førhen var at den stillede meget små krav til instrumenterne da det blev udført med målebånd, stokke og prismekors. Derfor er metoden heller ikke særlig nøjagtig, hvis der f.eks. er store højdeforskelle, men ellers passer det typisk indenfor 2-4 cm. 25 4.3.2 Beregning af koordinater i SDL For at få de ortogonale mål fra målebladet lavet om til koordinater brugte vi programmet SDL. Inden vi kunne begynde indtastningen i programmet skulle vi have hentet koordinaterne for de 2 fikspunkter. De blev hentet på Valdemar 26 - MV punkter. Når koordinaterne for de 2 fikspunkter er hentet ind samt de ortogonale mål er indtastet for de 2 fikspunkter kommer SDL med en målestoksfaktor. Den er et udtryk for, hvor godt de to 23 http://gst.dk/indgange-for/landinspektoerer/bestilling-af-maaloplysninger/ 24 Landmåling - Instrumenter og Metoder (side 111-112) 25 Landmåling - Instrumenter og Metoder (side 111-112) 26 http://valdemar.kms.dk/valdemar/ Morten, Stine Side 18

koordinatsæt passer sammen og skal vurderes inden man beregner koordinaterne til detailpunkterne. Figur 11: Målestoksfaktoren fra vores beregning i SDL I vores tilfælde er målestoksforholdet på 0,999603, hvilket er 99,9603 meter og giver derfor en afgivelse på 3,97 cm pr. 100 meter. Herefter kan koordinaterne til detailpunkterne (i det her tilfælde skelpunkter) beregnes ved at fortsætte indtastningen i SDL af de resterende ortogonale mål: fodpunkt og perpendikulær. Slutteligt fremkommer en resultatfil med de beregnede koordinater til detailpunkterne. 4.3.3 Klargøring til opmåling Efterfølgende hentede vi de beregnede koordinater samt et ortofoto ind i MicroStation, for at kontrollere om vi geografisk var det rigtige sted. Desuden klargjorde og printede vi et kort over området indeholdende - ortofoto, matrikelskel og punkterne fra målebladet. Kortet skal gøre det nemmere at orientere sig når man er ude i marken dvs. det udelukkende er til eget brug. Ikke mindst i de tilfælde, hvor man skal måle i et større geografisk område, som i vores tilfælde. Figur 12: Kort til orientering i området GST Morten, Stine Side 19

Etablering af ny cykelsti Vi undersøgte på det digitale matrikelkort, hvilke klasser skelpunkterne i området hørte under. I vores område er skellene klassificeret til 2 (vejudlæg) og 3 (markskel) dvs. med nøjagtigheder på henholdsvis 50 cm og 5 m. Da vi med en GNSS kan måle ned til en nøjagtighed på 1-2 cm i planet har vi valgt at vores målinger bliver foretaget med en sådan. Derudover hentede vi fra Valdemar 2 fikspunkter der var GNSS egnet - se bilag 6. 4.3.4 Opmåling Det første vi gjorde var at danne os et overblik over området ved at kigge på kortet og kigge os omkring derude, så vi kunne beslutte, hvordan vi ville gribe målingen an. Da det er et stort område vi skal måle i, er det endnu vigtigere at få struktureret opmålingen ordentlig. Hvis opmålingen ikke bliver struktureret på en fornuftig måde ender det med at man kommer til at gå mere end nødvendigt er. Inden vi startede vores måling lavede vi på stedet en egen kontrol af GNSS en: job, koordinatsystem, kote og tilslutning til referencestationerne. Vi valgte at starte med at måle matrikelskellene. Den måde vi gjorde det på var ved at forsøge at definere midten af de levende hegn. At finde midten af et levende hegn er en vurdering man tager fra det ene mål til det andet. Da matrikelskellene var målt kunne vi gå videre med vejudlægget. Som tidligere nævnt var det eneste måleblad vi kunne finde for området i forhold til vejudlægget og derfor de eneste koordinater vi havde med ud i marken. Vi afsatte de fleste af de medbragte koordinater fra vejudlægget. Grunden til at vi ikke kunne afsætte dem alle var pga. marker der var indhegnet til dyr. Derudover var vi noget overraskede over, at det rent faktisk var muligt at finde begge MV punkter. Figur 13: En af de fundne MV punkter Morten, Stine Side 20

Som det sidste forsøgte vi at finde fikspunkterne, der skulle bruges til at kontrollere vores GNSS. Dem havde vi desværre ikke held med at finde. En af grundene kan være at der siden de blev etableret er kommet en del beplantning til - både krat og træer. 4.3.5 Vurdering af skellene For at vurderer det arbejde vi havde lavet i marken hentede vi vores målinger ind i MicroStation sammen med matrikelskel og fikspunkter - se bilag 7. Som tidligere nævnt forelå der ikke nogle måleblade for de markskel vi var ude at måle. Vi havde dog fundet ud af, at markskellene hørte under klasse 3 dvs. nøjagtighederne kan være helt op til 5 meter. Så måden at vurdere dem på, var ved at kigge på opmålingen sammenlignet med det digitale matrikelkort. Figur 14: Skel fra det digitale matrikelkort (grøn), vores opmåling af skel (rød) samt traceet GST Når vi i MicroStation måler afstanden mellem de linjer vi i marken har vurderet som skel og skellene fra matrikelkortet ser det rigtig godt ud. En af de målte skel er ensartet forskudt knap 1 meter til venstre for det i matrikelkortet. Dog er der ved en af de andre skel en del større udsving. Her går det helt ned til 10 cm hvorimod den største afstand imellem vores mål og matrikelkortet er på 4,8 meter. Så selvom der er store udsving holder vi os indenfor nøjagtigheden på de 5 meter, som gælder for skelklasse 3. Som nævnt i afsnittet 4.3.4 Opmåling har vi vurderet markskellene udfra de levende hegn. Da det kan være svært at orientere sig i så stort et område (trods det kort vi havde med) har vi også fået målt nogle levende hegn inde midt på en matrikel. Morten, Stine Side 21

Som tidligere nævnt var det eneste måleblad vi fandt for området et vejudlægget. De beregnede koordinater fra målebladet og skelkredsene fra matrikelkortet er placeret stort set oven i hinanden. Vores vurdering er derfor, at det digitale matrikelkort passer bedre end de 50 cm man kan forvente på skelklasse 2. Figur 15: Beregnede koordinater fra målebladet samt skelkredsene fra digitale matrikelkortet GST Allerede under opmålingen af vejudlægget kunne vi se at forholdene i området ikke stemte overens med de mål vi havde fra målebladet. I den ene side af vejen havde landmanden flere steder sået afgrøder inde på matriklen for vejudlægget. Og lidt længere oppe af vejen gik et hegn et stykke ind over. Normalt vil man kunne vinde hævd over et areal, hvis man regelmæssigt og i god tro har udøvet råden over dette i mere end 20 år. 27 Det er dog ikke muligt for et vejudlæg "Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen, medmindre denne hævd er vundet, inden vejarealet blev udskilt." 28 27 http://www.isaksennomanni.dk/privat/haevd 28 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167290#kap7 ( 60 stk 2) Morten, Stine Side 22

Figur 16: GNSS en er placeret for at vise der hvor mark og hegn er inde over vejudlægget I den anden side af vejen passer forholdene rigtig godt til de mål vi har med fra målebladet. Enten er det en landmand der holder sig inden for sin egen matrikel eller også har det pga. grøften i denne side af vejen ikke været muligt at gå ind over vejudlægget. Figur 17: GNSS en er placeret for at vise at her passer virkeligheden med målene for målebladet I begge sider af vejudlægget lykkedes det os ikke, at finde nogle af skelpunkterne, da de med stor sandsynlighed er gået tabt under markarbejde. Dog var vi så heldige at vi fandt begge MV punkter, nok fordi de lå forholdsvis tæt på kørebanen. Inde i MicroStation kan vi se, hvorfor det kunne lade sig gøre. Forskellen på de koordinater vi havde med ud i marken for Morten, Stine Side 23

MV punkterne og de indmålte er på henholdsvis 0,082 og 0,150 meter, hvilket er mere end det man kunne forvente, da MV punkter generelt har en plannøjagtighed på 6-7 cm 29. 4.4 Delkonklusion I dette afsnit har vi været omkring arbejdsprocesser ved en skelkonstatering. Vi startede med at give en beskrivelse af det udvalgte område, hvor vi ville foretage vores opmåling - beliggenhed, ejerlav og matrikelnumre der berøres af opmålingen. Vi har fortalt om stedet man henter måleblade - MAO. I forhold til målebladet vi fik hentet som indeholdt ortogonale mål har vi også givet en forklaring på dette og hvorfor denne metode blev benyttet førhen. Derudover har vi beskrevet brugen af programmet SDL til beregning af koordinater ud fra de ortogonale mål. Vi har givet en beskrivelse af, hvordan vi har klargjort og grebet opmålingen an i det geografiske område. Slutteligt har vi givet vores vurdering af, om skellene var i overensstemmelse med virkeligheden både udfra de beregnede fra målebladet men også dem fra matrikelkortet. Ud fra vores vurdering skal der ikke ske nogle matrikulære ændringer i det målte område. Vi har været omkring rigtig mange forskellige arbejdsopgaver i forhold til det forarbejde en KLT er typisk vil kunne komme til at lave i forbindelse med fastlæggelsen af et. Vi har i denne del af projektet brugt flere forskellige programmer til løsningen af arbejdsopgaverne. 5. Brugen af DHM i planlægningsfasen Udover forarbejdet til fastlæggelsen af traceet vil Viborg Kommune gerne have os til at lave nogle analyser. De vil gerne have os til at lave en oversigt over højdemeter på ruten samt udsigtsanalyser på udvalgte steder. Vi bruger Geodatastyrelsens højdemodel - DHM. Under DHM skelnes der mellem 2 typer af højdemodeller - en terrænmodel, DTM og en overflademodel, DSM. DTM beskriver det grundlæggende terræn, hvor DSM beskriver højden til den synlige overflade dvs. med bygninger, træer, skorstene mm. Det er vigtigt at være opmærksom på at DTM og DSM er fra 2007 - data indsamlet i 2005-2006. Det kan have betydning for rigtigheden af de analyser vi laver. Der kan siden være kommet ny bebyggelse og naturen er hele tiden under forandring - dvs. der kan være plantet/fældet træer i området eller krat og buske der er blevet større. 29 http://da.wikibooks.org/wiki/landm%c3%a5ling/detailpunkter_og_kendte_punkter Morten, Stine Side 24

Vi bruger programmet Vertical Mapper, som er et tillægsprogram til MapInfo, til at lave analyserne i. Vi har ikke fået undervisning i Vertical Mapper i løbet af studietiden, men da programmet er et stærkt værktøj til analyse af grid-baserede data og sammenligning mellem forskellige datasæt har vi alligevel valgt at bruge det i vores afgangsprojekt. Til analyserne skal vi bruge både DTM og DSM, så vi startede med at downloade dem på kortforsyningen - begge i 1,6 meter grid 30 31. Figur 18: Udvalgt område hvor DTM og DSM er hentet (grønne firkanter) Kortforsyningen 5.1 Højder for ruten Den første analyse vi ville lave var for at se, hvordan højderne for traceet så ud og om der ville være stor forskel på den horisontale og sande distance. Den horisontale distance er den lige linje imellem de 2 byer (fugleflugtslinjen), hvor den sande distance er fra DTM en dvs. de højdemeter man reelt tilbagelægger på ruten. Vi startede med at lave et arbejdsområde, hvor vi hentede laget for traceet samt et ortofoto ind. Dernæst importerede vi alle ASC filerne for DTM vi tidligere havde hentet fra kortforsyningen ind via Vertical Mappers grid manager. For at få en sammenhængende graf over højdemeterne var det nødvendigt at sætte de 8 DTM filer sammen til 1. Det gjorde vi vha. grid managerens spicer funktionen. Dernæst fremkommer en dialogboks hvor man vælger de filer der skal sættes sammen og under hvilket navn det skal gemmes. Man skal være klar over at mængden af valgte filer har betydning for, hvor længe programmet skal arbejde for at sætte dem sammen. Herefter kan højdemeterne for ruten findes ved at vælge traceet og efterfølgende lave analysen med funktonen Cross Section. Når det er gjort fremkommer Vertical Mapper med en graf over højder på ruten samt tallene for både den horisontale og den sande distance. 30 http://download.kortforsyningen.dk/content/dhm-2007terr%c3%a6n-16-m-grid 31 http://download.kortforsyningen.dk/content/dhm-2007overflade-16-m-grid Morten, Stine Side 25

Figur 19: Højder for ruten (i meter) I forhold til ruten er der ikke den store forskel på distance om det er den horisontale eller den sande der benyttets. Den horisontale er ca. 21872 meter hvor den sande er 22155 dvs. knap 300 meter i forskel. Man kan ændre layoutet udfra de ønsker man måtte have f.eks. type af graf (areal, linje, punkt mm), tekst og farve (graf, baggrund mm). Vi valgte at ændre på graftypen samt farverne. 5.2 Udsigtspunkter Den anden analyse vi skulle lave var at finde ud af, hvor meget man kunne se fra udsigtspunkterne og om man med fordel ville få en bedre udsigt hvis man f.eks. fældede nogle træer - dvs. udsigt før og efter. Vi laver før analyserne på alle udsigtspunkter. I gruppen har vi dog valgt kun at lave udsigten efter for et punkt da arbejdsprocessen vil være den samme uanset antal af udsigtsanalyser der skal laves. Igen startede vi med at lave et arbejdsområde med vores trace og et ortofoto samt den DTM vi tidligere havde sat sammen. Langs traceet placerede vi 4 udsigtspunkter. Inden vi var helt klar til at lave udsigtsanalysen skulle vi have importeret ASC filerne for DSM en og have sat dem sammen på samme måde som vi gjorde det for DTM en - se afsnittet 5.1 Højder for ruten. Selve analysen bliver lavet på DSM da det er den der beskriver højden til den synlige overflade dvs. med bygninger, træer, skorstene mm. Vi skal sikre os at analysen bliver foretaget når vi står på jorden (terrænet). Derfor er det vigtigt at vi også har DTM en lagt ind for at sikre os at der er et sammenfald mellem de 2 højdemodeller. Det gøres enkelt ved at bruge knappen Grid Info. Morten, Stine Side 26

Når man er sikker på et sammenfald imellem de 2 højdemodeller i det udvalgte udsigtspunkt kan man lave udsigtsanalysen vha. Grid Manager - Viewshed Analysis. Herefter fremkommer en dialogboks hvor man indtaster viewpoint height (øjnenes højde over terræn og opefter), viewshed offset (hvis man vil have en forskydning i koten), viewing radius (hvor langt man vil kunne se) samt hvor man vil have analysen gemt. Vi har valgt at sætte viewpoint height til 1 meter, da alle voksne og større børn så ville kunne se det analysen viser. Viewshed offset har vi sat til 0, da det er naturen vi er interesseret i at kunne se. Viewing radius har vi sat til 3000 meter, da det er naturen og dyrelivet tæt på vi gerne vil kunne se fra udsigtspunktet. Figur 20: Ortofoto 2014 med trace samt udsigtsanalysen fra udsigtspunkt nr. 1 GST Hver analyse fremkommer med en cirkel i farverne grøn og rød. Den grønne farve symboliserer de områder der kan ses fra udsigtspunktet med de indtastede parametre. Hvor den røde farve symboliserer de områder man ikke kan se. Før udsigtsanalyserne for udsigtspunkterne 2-4 kan ses på bilag 8. Der kan være mange årsager til, at man har en begrænset udsigt i nogle retninger f.eks. bygninger, træer, bakker mm. der "skygger". For at få en bedre udsigt kan man med fordel fælde nogle af de træer der "skygger" for udsigten. Herunder kan ses 2 forskellige analyser. Billedet til venstre viser udsigtsanalysen før man har foretaget ændringer. Billedet til højre viser derimod, hvordan udsigtsanalysen kunne se ud efter der blev fældet en lille gruppe træer. Ændringerne er foretaget i området inde i den sorte firkant. Morten, Stine Side 27

Figur 21: Ortofoto 2014 med udsigtsanalysen før (venstre) og efter (højre) GST Området hvor vi laver ændringen i består af træer i op til 6 meters højde. Træerne er placeret i 2 rækker i nord/syd gående retning - begge rækker ca. 200 meter lange. Det er en forholdsvis lille ændring dog med stor effekt, da udsigten i den retning bliver væsentlig bedre. Hvis man så ydermere placerede et udsigtstårn på f.eks. 2 meter ville udsigten igen blive bedre. Figur 22: Ortofoto 2014 med udsigtsanalysen fra et 2 meter højt udsigtstårn GST 5.3 Delkonklusion I dette afsnit har vi arbejdet med DHM i planlægningsfasen, hvor både DTM og DSM bliver brugt. Vi har været omkring hvordan man kan lave forskellige analyser i Vertical Mapper - højdemeter og udsigtsanalyser. Morten, Stine Side 28

I forhold til højdemeterne for ruten fandt vi ud af, at der ikke var mere end 300 meter i forskel på den horisontale og sande distance. Ved udsigtsanalyserne fandt vi ud af, at der ikke nødvendigvis skulle store ændringer til for at forbedre udsigten fra et punkt. Bare det at fælde en lille gruppe træer var nok til at give et betydeligt bedre udsyn i en bestemt retning. Og et udsigtstårn kunne også være løsningen på en forbedret udsigt. Derudover har vi gjort opmærksom på, at vi godt er klar over at analyserne kan være misvisende. Grunden til det er som nævnt at dataen der ligger til grund for analyserne, er indsamlet for knap 10 år siden og derfor sagtens kan se anderledes ud i dag. 6. Udarbejdelse af cykelturistkort Udover det arbejde vi allerede har hjulpet Viborg Kommune med at lave, har de bedt os om at udarbejde et cykelturistkort over ruten, der gør det muligt for turisterne at orientere sig på og omkring ruten. De har givet os frie tøjler til indhold og design. 6.1 OCAD Til udarbejdelsen af kortet har vi valgt at bruge programmet OCAD. Selvom det er et program vi ikke har modtaget ret meget undervisning i, har vi alligevel valgt at inddrage det i vores afgangsprojekt. Programmet er valgt, da det er et godt værktøj til design af analoge kort. OCAD arbejder i CMYK-farver ligesom man gør det på trykkerierne, hvilket gør at man er mere sikker på, hvordan farverne kommer til at se ud på det færdige produkt. Der kan nemlig godt være stor forskel på farverne, når de ses digitalt eller analogt. Derudover indeholder programmet en stor mængde færdige piktogrammer og er det ikke nok er det muligt at designe sine egne. 6.2 Formål, målgruppe og mål Når man skal fremstille et godt kort er det vigtigt at man fra start har taget stilling til følgende: formål, målgruppe og mål, da man på den måde for det bedste kort. Formål: At fremstille et analogt kort til brug for cykelturister, der gør det muligt at orientere sig på og omkring cykelruten Målgruppe: Cykelturister i alle aldre Mål: At fremstille et kort, som viser cykelruten samt relevante informationer når man er på cykel - f.eks. seværdigheder, overnatningsmuligheder, udsigtsposter mm At kortet skal være overskueligt og let at læse når man sidder på cyklen Morten, Stine Side 29

6.3 Målestoksforhold og kortstørrelsen Når man arbejder i OCAD er det vigtigt at man allerede fra start vælger det målestoksforhold det færdige kort skal trykkes i. Målestoksforholdet er desuden vigtigt at kende, når man skal vælge de indholdstyper der skal med på kortet. For at bestemme målestoksforholdet er det nødvendigt, at kigge nærmere på målgruppen og formålet med kortet. Kortet skal fremstilles, så det kan medbringes på cykelturen i en lomme på styret. Det betyder at læseafstanden er større end hvis man f.eks. sad med det i hånden. Derudover skal det være forholdsvis detaljeret, da der er mange informationer der skal med. Derfor er et målestoksforhold på 1:75.000 eller mindre ikke optimalt, da det vil blive svært at opnå de ønskede detaljer på kortet. Vi har valgt, at kortformatet er en A3 selvom det kræver at kortet skal foldes når det skal være på styret. Med dette kortformat er det muligt at have hele traceet på samme kort og samtidig opnå den ønskede detaljeringsgrad. Vi har valgt at målestoksforholdet for det færdige kort er 1:50.000. Det betyder at kortet kommer til at dække et område på ca. 12*20 km. 6.4 Data I forhold til fremstillingen af vores analoge kort benytter vi Kort10 som er hentet på kortforsyningen. Kort10 er: "... baseret på det fællesoffentlige kortgrundlag etableret i et kortlægningssamarbejde mellem Kommunerne, KL og Geodatastyrelsen. Denne datasamling benævnes: GeoDanmark-data (tidligere FOT). Kort10 er et topografisk kort, og en forædlet udgave af GeoDanmark-data. Der suppleres bl.a. med kartografiske informationer. Desuden tilføjes bl.a. vej- og stednavne, administrative grænser og højdekurver." 32 Dataene fra Kort10 indeholder de topografiske informationer vi har brug for i forhold til fremstillingen af vores kort. De bestilles som færdigt udtræk for Viborg Kommune og kan hentes både som shape og tab filer. Vi henter dem som shape filer, da OCAD ikke kan importere tab filer. Også her er det vigtigt at være opmærksom på nøjagtighederne i de data man benytter. For de enkelte objekter i Kort10 gælder der en nøjagtighed på max. 10 meter når de 32 http://download.kortforsyningen.dk/content/kort10 Morten, Stine Side 30

registreres 33. Dataene fra Kort10 opdateres i takt med ajourføringen af GeoDanmarkdataene 34, som minimum ajourføres hvert tredje år 35. Derudover bruger vi højdekurverne fra DHM som vi har hentet tidligere i projektet da vi skulle rette traceet til - her er nøjagtigheden på 7 cm (vertikalt). 6.5 Værdiskema For at opfylde formål og mål i forhold til målgruppen, er det vigtigt så tidligt i processen at tage stilling til, hvilke informationer kortet skal indeholde. I den forbindelse udfyldes værdiskemaet (se bilag 9) som er med til skabe overblik over, hvad man vil have med på kortet, samt hvordan de skal præsenteres. Det er også i forbindelse med skabelsen af værdiskemaet, at vi laver en generalisering. Herunder vil vi give en kort beskrivelse af hver af kolonnerne i værdiskemaet. Under afsnittet 6.6 Fremstilling af kort vil vi begrunde nogle af de valg vi har taget i forhold til fremstillingen af kortet. 6.5.1 Generalisering Mennesket er kun i stand til at rumme en vis mængde informationer og indtryk på en gang. Derfor er det nødvendigt at lave en generalisering for at gøre kortet overskueligt og brugervenlig. "...generalisering handler om at skabe overblik over en alt for stor virkelighed..." 36 6.5.2 Nødvendige indholdstyper Nødvendige indholdstyper kan beskrives ganske kort. Det er i denne kolonne alt det nødvendige som kortet skal indeholde skal skrives - lige fra skove, veje, stier, træer, tekst mm. 6.5.3 Niveau Denne kolonne beskriver i hvilket niveau de forskellige indholdstyper skal vises i: Global, Middel og Detail. Da vores kort fremstilles som et analogt kort og alt indhold derfor skal vises på en gang og i samme kort er det niveau der er valgt for alle indholdstyper global. 6.5.4 Klassifikation af semantisk relation Klassifikation af semantisk relation kan inddeles i 3 data klasser: Kvalitative, ordnede og kvantitative. Kvalitative: forskellige, uden rangorden. Ordnede: forskellige, rangordnede. Kvantitative: forskellige, rangordnede og med antal. 37 33 http://www.geodanmark.dk/materiale/files/fot51/fot-specifikation-ver5.1+%28pdf%29 (afsnit 2.1.15) 34 http://gst.dk/produkter-og-ydelser/produktkatalog/topografiske-data/vektordata/kort10/ 35 http://gst.dk/produkter-og-ydelser/produktkatalog/topografiske-data/vektordata/geodanmark-data/ 36 Kommunikation med kort af Lars Brodersen (side 69) 37 Kommunikation med kort af Lars Brodersen (side 83) Morten, Stine Side 31