Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752 Østbirk
Indholdsfortegnelse Del 1 Ensilage som gødning Baggrund 3 Forsøgsmetoder og materialer 3 Resultater 6 Diskussion og konklusion 8 Del 2 - Bladgødskning med saftafløb og roesaft Baggrund 11 Udførelse af forsøget 11 Ensilagesaft 11 Roe og rødbedesaft 11 Resultater og diskussion 12 Konklusion 14 Resume 14 Formidling af resultater 15 Deltagere i projektet 15 Litteraturliste. 15 2
Slutrapport fra græsrodsprojekt ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Del 1 - Ensilage som gødning Baggrund. Formålet med dette projekt er at klarlægge mulighederne for at bruge ensilage og ensilagesaft som gødning i rækkeafgrøder. Slet fra grøngødningsmarker viste i græsrodsprojekt (93S-2462-Å00-00905) at være velegnet som gødning til eftergødskning under væksten. Grønmassen gav et ekstra næringsstof tilskud, når det blev brugt til eftergødskning af rødbeder, hvidkål og persillerod. Det er dog vigtigt, at C/N forholdet ikke bliver for højt, da næringsstoffer og her især kvælstof da bliver frigivet for langsomt og ikke bliver til gavn for afgrøden. Anvendelse af grønmasse til eftergødskning kræver dog at der skal tages et slet når C/N forholdet er på et optimalt niveau. Desværre passer det tidspunkt langt fra altid med det tidspunkt det vil være optimalt at eftergødske en grønsagsafgrøde. Hvis man nu ensilerer grønmassen vil man kunne eftergødske med ensilagen på det mest optimale tidspunkt for grønsagsafgrøden. Hvorfor ensilage fremfor kompost til eftergødskning? Ved ensilering sker der et mindre kvælstoftab og mindre omsætning af grønmassen end ved kompostering. Det blev derfor valgt at afprøve ensilage til eftergødskning og at undersøge om ensilage giver et merudbytte og at undersøge om ensilagens indholdsstoffer på nogen måde giver nogle negative virkninger på afgrøden. I 2001 blev ensilage afprøvet til eftergødskning af rødbeder, hvidkål og rodpersille. I 2002 blev ensilage afprøvet til eftergødskning af rødbeder. Forsøgsmetoder og materialer. Ensilagen. Ensilagen, der blev anvendt i 2001. Ensilagen bestod af en blanding af rug, vintervikke og rajgræs. Slettet blev taget den 28. maj ved begyndende skridning af rugen. Rugen var dominerende i grønafgrøden, rajgræs stod pænt i bunden af afgrøden, hvorimod vintervikke stod spredt. Saften fra ensilagen blev opsamlet i beholder. Der blev udtaget en prøve af grønmassen til tørstofanalyse og næringsstofanalyse lige inden ensilering og lige inden udlægning i marken. Nedenfor er ensilagens tørstofindhold angivet i procent og næringstofindholdet er angivet som kg næringsstof pr tons ensilage. tørstof% N.tot P K Mg Grønmasse d. 28. maj 23,3 2,63 0,61 4,89 0,19 Ensilage d. 20. juli 22,4 2,75 0,51 3,98 0,18 Det ses af ovenstående, at der ikke var ret stor forskel på næringstofindholdet ved indlægning og ved udtagning af ensilagen. Ensilagen havde en typisk frisk ensilageduft. C/N forholdet var omkring 37 ved indlægning og omkring 34 ved udtagning. I den friske grønmasse var der ved udlægning et C/N forhold på omkring 38. 3
På grund af det passende tørstofindhold sivede der meget lidt saft fra ensilagen under ensileringen. Der var dog tilstrækkeligt til at der kunne gennemføres et forsøg med bladgødskning med ensilagesaft. (Se del 2) Ensilagen der blev anvendt i 2002 Ensilagen blev ensileret den 25/10 2001 og bestod af en blanding af rødkløver og rajgræs. Der blev udtaget en analyse af tørstofindholdet og næringsstofindholdet i ensilagen, lige inden den blev lagt ud i parcellerne. Nedenfor er ensilagens tørstofindhold angivet i procent og næringsstofindholdet er angivet som kg næringsstof pr tons ensilage. tørstof% N.tot NH 4 +NO 3 P K Mg. Ensilage d. 22. august 15,1 4,75 0,232 0,12 1,47 0,1 Denne ensilage var således 10 måneder gammel, da den blev udbragt som gødning, men havde en meget kraftig og ubehagelig lugt af gammelt surt møg, der ikke mindede ret meget om ensilage. Det skyldtes at ensilagestakken ikke havde været ordentlig tildækket de sidste 4 måneder inden udbringning. Indholdet af nitrat N blev målt til 0,005 kg og indholdet af ammoniak + ammonium N blev målt til 0,227 kg pr tons ensilage. Indholdet af let tilgængeligt kvælstof udgør således kun 4,88% af det totale kvælstofindhold. Resten af kvælstoffet er bundet i organiske forbindelser. Det ser derfor ud til at de let tilgængelige kvælstofforbindelser enten er fordampet, udvasket af ensilagen eller blevet bundet i mere komplekse forbindelser. På ensileringstidspunktet var C/N forholdet i nærheden af 13 og tørstofindholdet var på 29,7. Ved udtagning var tørstofindholdet faldet til 15,1 men C/N forholdet var stadig omkring 13. Alt i alt et noget anderledes og vådt produkt end den friske grønmasse ensilagen blev lavet af. C/N forholdet giver dog en forventning om der hurtigt bliver frigivet kvælstof til afgrøden efter nedmuldning. Den 22/ 8 blev ensilagen udbragt. Ensilagesaften blev opsamlet i en beholder til senere udsprøjtning på planterne under væksten. (se del 2). Afgrøder, jordbehandling, forfrugt, grundgødskning og ukrudtsbekæmpelse Forsøget 2001 Forsøget blev gennemført i rødbeder, rodpersille og udplantet hvidkål. Forfrugten var hvidkål til rødbeder og persillerod og etårig kløvergræs til hvidkålen. Rødbederne blev sået den 21. maj, rodpersillen den 20. april og hvidkålene blev plantet den 20. maj. Der blev inden planteetablering udbragt 20 tons svinegylle pr ha i rødbeder, 18 tons svinegylle/ha i rodpersille og 31 tons svinegylle pr ha i hvidkål. Svinegyllens indhold af plantenæringstoffer var 4,1 kg tot-n, 1 kg P og 2 kg K pr tons. Gyllen blev udlagt med slæbeslanger og nedmuldet straks efter med en bedformer. Der blev lavet et falsk såbed ved 2 gange fladebrænding inden såning. Forsøget 2002 Forsøget blev gennemført i rødbeder. Jordtypen var JB 3. Forfrugten var en enårig kløvergræs som blev nedmuldet tidligt forår. Den 23. april blev der udlagt 18 ton gylle med slæbeslanger. Gyllen blev nedmuldet og bedene blev sat op straks derefter. Bedene blev kørt igennem igen med en bedfræser ca. 4 uger før såning og nyfremspiret ukrudt blev brændt af med en fladebrænder 3 gange inden såning. Rødbederne blev sået den 10. juli. 4
Behandlinger. I 2001 blev ensilagen udbragt nedmuldet den 20. juli i rødbeder, hvidkål og rodpersille. Virkning på afgrøderne blev sammenlignet med frisk nyhøstet grønmasse og parceller, der kun fik gylle som grundgødning. Følgende forsøgsbehandlinger blev gennemført i 2001 Ingen ensilage 30 tons ensilage pr ha 30 tons grønmasse pr ha I 2002 var det planen at prøve en nedmuldning af ensilage i jorden som grundgødskning inden planteetablering, men det måtte vi desværre undlade, da jorden var for blød til, at der kunne køres med udlæggermaskinen. Ensilagen var væsentlig mere kompakt og tungere end frisk grønmasse. Maskinen sank simpelthen i jorden. Som i 2001 blev ensilage afprøvet til eftergødskning. Ensilagen blev udbragt i rødbederne på planternes 4-5 bladsstadie, hvor de var omkring 5-10 cm høje. Ensilagen blev i 2002 udbragt den 22/8 i godt vejr, og umiddelbart herefter nedmuldet med håndkultivator for at begrænse en eventuel fordampning af nitrøse gasser og for at fremme nedbrydningen. Det var dog ikke muligt at nedmulde ensilagen helt, især i parceller der fik 60 tons ensilage. Følgende forsøgsbehandlinger blev gennemført i 2002 1: Ingen ensilage 2: 20 tons ensilage pr ha 3: 40 t/ha ensilage pr ha 4: 60 t/ha ensilage pr ha Der blev gennemført 3 gentagelser af hver behandling i 2001 og 2 gentagelser af hver behandling i 2002. Nmin målinger Let tilgængeligt kvælstof i jorden blev målt ved udtagning af Nmin prøver. I 2001 blev Nmin prøverne udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. I 2002 blev der udtaget Nmin prøver 12 dage efter såning og 43 dage efter udlægning af ensilagen. Bedømmelser Ensilagens virkning på væksten blev bedømt visuelt og ved udbyttemålinger. Virkning på planternes rødder blev også fulgt og bedømt. I rødbeder blev både rod og top vejet ved høst. Udbyttet blev målt på 2 løbende meter i hver parcel i rødbeder og rodpersille. I hvidkål blev udbyttet målt på 10 hoveder udvalgt fortløbende i rækken i hver parcel. Kålhoveder, hvor der ikke var naboplanter på alle 4 sider, blev sprunget over. 5
Resultater Resultater 2001. Pesillerod og rødbeder blev høstet den 8. oktober og hvidkål blev høstet den 10. oktober I rødbeder er der ingen effekt af en eftergødskning med hverken grønmasse eller ensilage. Tabel 1a. Rødbeder. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N-min kg N/ha 0 t/ha 3,88 1,50 34,3 30 t/ha grønmasse 3,65 1,39 35,7 30 t/ha ensilage 3,80 1,40 25,6 Udbyttet var på et højt niveau også i kontrolparcellerne. Rødbederne var velforsynede og havde således ikke behov for en ekstra gødskning. Forfrugtsværdien og de 18 tons svinegylle før såning sikrede en tilstrækkelig næringstofforsyning. Effekten af ekstra tildeling af kvælstof afhænger selvfølgelig meget af jordens indhold, som igen afhænger af, hvilken forfrugt der har været. Der blev ikke observeret nogen synlige negative påvirkninger af afgrøden. Tabel 1a. Rodpersille. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N-min kg/ha 0 t/ha 1,37 0,93 68,0 30 t/ha grønmasse 1,74 1,23 88,6 30 t/ha ensilage 1,74 1,43 85,0 I persillerod viste alle tre gentagelser entydigt en tendens til at udbyttet ved eftergødskning med 30 tons grønmasse eller 30 tons ensilage var højere end i kontrolparcellerne. Det er dog en tendens der ikke er statistisk signifikant. Det er bemærkelsesværdigt da C/N forholdet var højt i både grønmasse og ensilage og begge dele samtidigt var forholdsvis kvælstoffattige. N-min prøverne viser at der er mere kvælstof til rådighed i de parceller der har fået grønmasse eller ensilage. Det svarer ikke til resultater fra N-min prøver i rødbeder og hvidkål, hvor N-min også er lavt i de parceller, der har fået grøngødning eller ensilage. Merudbyttet i persilleroden kan måske skyldes den biologiske variation i jordbunden og lokale forskelle i jordtypen, som spiller uheldigt ind på forsøgets resultater. Merudbyttet kan også skyldes, at der med ensilagen og grøngødningen blev tilført andre næringsstoffer, som ikke forefandtes i tilstrækkelig mængder i marken. Der blev ikke konstateret nogen synlige påvirkning af rødder eller top ved brug af ensilage frem for grønmasse. 6
Tabel 1c. Hvidkål. Gennemsnitlig hovedvægt i kg/hoved målt på 10 hoveder, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 40 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling Gnst. kg N-min kg/ha 0 t/ha 2,46 32,7 30 t/ha grønmasse 3,23 26,6 30 t/ha ensilage 3,21 29,4 I hvidkål gav udbringning af både frisk grønmasse og ensilage et signifikant merudbytte på omkring 30%. Ses der på N-min analyserne, er der som ventet ikke frigivet ret store mængder kvælstof. Merudbyttet skyldes, som før nævnt, formentlig og højst sandsynligt andre udbyttefremmende næringsstoffer i grønmassen og i ensilagen og i mindre grad kvælstofeffekten. Samtidigt kan tilførsel af organisk materiale have givet et bedre miljø i rodzonen ved at stimulere den gavnlige mikrobiologiske aktivitet og regnormeaktivitet i jorden. Resultater 2002. Rødbederne blev høstet d. 24 oktober. Data blev analyseret vha. en statistisk metode, der er tilpasset til anvendelse på kun 2 gentagelser. Tabel 2. Udbytter af rod og top målt som kg pr løbende meter række, sammenstillet med resultater fra N-min målinger udtaget 43 dage efter udlægning af ensilagen. Gennemsnitlig udbytte Behandling kg rod/m kg top/m N- min kg/ha 0 t/ha 0,9 0,31 47,3 20 t/ha 1,1 0,47 47,8 40 t/ha 1,4 0,76 62,0 60 t/ha 1,4 0,78 59,5 Analysemetoden give en LSD værdi på 0,25 med en P-værdi på 0,02 og skulle dermed være ret sikker, men da der kun er 2 gentagelser i forsøget, skal resultaterne tolkes varsomt. Men resultaterne antyder, at der er en udbyttestigning ved stigende mængde ensilage op til omkring 40 tons pr ha. Ved mængder større end 40 tons pr ha opnås der tilsyneladende ikke merudbytter i dette forsøg. Ved høst af parcellerne kunne man bare ved at betragte parcellerne nemt se en forskel på udbytteniveauet på parceller der havde fået 40 60 tons pr ha og parceller der havde fået 0-20 tons pr ha. Ved nærmere undersøgelse af rodnet og top kunne der ikke observeres skader på rødbeder, der havde fået ensilage. N-min prøverne viser at der er blevet frigivet kvælstof til jorden fra ensilagen og de viser også en fin sammenhæng mellem udbragt mængde ensilage og N-min indhold. Denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant. Den 22. juli, det vil sige 12 dage efter såning, blev der udtaget en N-min prøve som viste et indhold af mineraliseret N i jorden på 56,6 kg N pr ha. Ved udtagning af N-min prøver igen den 4. oktober i kontrolparcellerne var der et indholdt på gennemsnitligt 47,3 kg N pr ha. 7
Både N- min resultaterne og de små, kvælstofhungrende planter i kontrolparcellerne bekræftede at mineraliseringen af kvælstof fra jorden i forsøgsperioden har været meget begrænset. Foto 1: Billedet er taget ved optagning af rødbeder den 24. oktober 2002. Rødbeder fra kontrolparceller til venstre og rødbeder fra parceller der har fået tilført 40 tons ensilage til højre. (foto: Svenn Nilsson) Diskussion og konklusion Især når jordens indhold af kvælstof er lavt vil det være godt at kunne give ekstra kvælstof f.eks. i form af ensilage eller grønmasse. Ensilage og grønmasse vil være hygiejnisk mere rigtige gødninger at anvende fremfor husdyrgødning. Husdyrgødning indeholder fækale bakterier som colibakterier. Det gør grønmasse og ensilage normalt ikke. En korrekt lavet ensilage indeholder primært uskadelige mælkesyrebakterier. I 2001 blev anvendelsen af ensilage som gødning sammenlignet med nyhøstet grønmasse. Resultaterne viste at der ikke var nogen nævneværdig forskel på udbyttet, ved at bruge ensilage frem for frisk grønmasse. Der blev opnået et signifikant merudbytte i hvidkål, en klar tendens til merudbytte i persillerod og ingen merudbytte ved anvendelse i rødbeder. 1 2002 viser forsøgsresultaterne, at der ved eftergødskning af rødbeder med ensilage er opnået et merudbytte. Der blev heller ikke observeret nogen negative påvirkninger på væksten ved at bruge ensilage til eftergødskning i nogen af afgrøderne. 8
Resultaterne i dette forsøg viser således at ensilage også egner sig til eftergødskning ved nedmuldning straks efter udbringning og kan bruges på lige fod med friskhøstet grønmasse. Anvendelse af ensilage som en organisk gødning på økologiske planteavlsbrug er derfor absolut en mulighed, der bør ses nærmere på. Hvor vidt en eftergødskning med ensilage såvel som grønmasse kan blive nødvendigt må afhænge meget af forfrugtsværdien og tilførte gødninger inden planteetablering. En N-min analyse kan give et praj om der vil være behov for en eftergødskning, men kan ikke alene afsløre hvad der gemmer sig af gammel strøm i jorden. Det er nødvendigt at forholde sig til forfrugtsværdien og hvad der kan forventes at blive frigivet af næringsstoffer gennem vækstperioden, inden det besluttes om der skal eftergødskes. I 2002 blev forsøget gennemført i den sidste såning af rødbeder, men det meget lune sensommervejr har formentlig betydet en lige så god mikrobiologisk nedbrydning af ensilagen som ved højsommerdyrkning. Der må derfor kunne forventes et lige så positivt resultat ved brug tidligere på året i tidligere såninger af rødbeder eller andre afgrøder. Det må bemærkes, at der ved udbringning af ensilage såvel som grønmasse udbringes store mængder kvælstof. Eksempelvis blev der udbragt 190 kg N pr ha med 40 tons ensilage pr ha i forsøget udført i 2002. Hvor stor en del af dette kvælstof, der når at blive til gavn for afgrøden er ikke muligt at forudsige præcist. Det afhænger meget af den mikrobiologiske aktivitet, hvor godt det er nedmuldet og hvor hårdt kemisk bundet det er. Et kvalificeret bud er, at nyttevirkningen af kvælstof kan være på højde med dybstrøelse. Men skal der opnås en frigivelse op i nærheden af 50 % af total kvælstof, skal det nedmuldes, C/N forholdet være under 20 og det skal udbringes tidligt på sæsonen. Der henvises i øvrigt til diskussionen i slutrapport fra græsrodsprojekt nr. 93S-2462- Å00-00905. Samlet ser det ud til, at der ikke er forskel på gødningsvirkningen af ensilage og grønmasse. Der blev heller ikke observeret nogen tegn på negative effekter af ensilage på afgrøder så forskellige som rodpersille, rødbeder og hvidkål ved eftergødskning med ensilage. Det skal dog bemærkes at ensilagen blev udbragt i afgrøder med et veludviklet rodnet på udbringningstidspunktet. Forsøget her giver derfor ikke svar på hvor vidt ensilage ved udbringning før såning eller plantning kan have nogen negative effekter på væksten. 9
10
Del 2 - Bladgødskning med saftafløb fra ensilage og roesaft. Baggrund Der er i udlandet og herhjemme udført forsøg med glycinbetain, der er et stof der findes i melassen fra roer, og kan isoleres derfra. Forsøgene har haft to formål. Dels at undersøge om glycinbetain kan forbedre tolerancen overfor salt og tørke og dels at undersøge om glycinbetain kan forbedre vintersæds frosttolerance. På landbohøjskolen er der aktuelt lavet et speciale om det sidste emne. De udenlandske forsøg har vist et forøget udbytte i forskellige planter under salt- og tørkestress ved at tilføre glycinbetain til planterne. Glycinbetain forekommer primært i planter fra bedefamilien, men også i andre planter, hvor dets funktion er at forbedre plantens evne til at opretholde livsprocesserne under stressede forhold, så som tørke, frost og under vækst i saltholdig jord. Ved udbsprøjtning af frisk plantesaft fra bedeplanter kan man ud over den aktuelle effekt af glycinbetain også forestille sig en helt almindelig bladgødskningseffekt af de stoffer der måtte være opløste i plantesaften. Ensilagesaft kan også siges at være en form for plantesaft, der i dette tilfælde dog ikke er frisk. I ensilagesaft findes der også en masse næringsstoffer, som normalt tabes ved afløb. En del af disse stoffer(kvælstof, kalium m.fl.) kunne måske udnyttes ved at opsamle saften og efterfølgende sprøjte det ud på planterne. Udførelses af forsøget Der er nu i to år arbejdet med at tildele forskellige saftprodukter til afgrøder som bladgødskning. Der har været tale om at sprøjte ensilagesaft fra kløvergræsensilage hhv. saft fra bedeplanter ud over planterne for at se, hvordan de reagerede på bladgødskningen. I 2001 var der primært tale om et forforsøg, hvor forsøgsmetoden skulle afprøves for at se, om der var nogle problemer med at udføre forsøget. Forsøget i 2001 blev udført på rodpersille, hvidkål og rødbeder. Og der blev ikke lavet udbyttemålinger e. lign. udover det, der kunne observeres visuelt. Ensilagesaften Ensilagesaften blev produceret ved, at saftafløb fra ensilage lagt på plastbund, blev ledt væk til et åbent vandreservoir. Da reservoiret var åbent, blev ensilagesaften stærkt fortyndet af regnvand hen over vinteren og evt. kvælstof havde mulighed for at kunne fordampe. Derfor blev ensilagesaften anvendt ufortyndet. Ved en analyse af ensilagesaften i 2001 lægger man specielt mærke til at væsken generelt er meget tynd. Analyseresultat kan ses i tabel3. Der findes ingen nitrat i væsken. Det næringsstof der er mest af i ensilagesaften er kalium. Med en tildeling på 400 l/ha vil der blive udbragt 150 g K/ha. I øvrigt findes der lidt fosfor, magnesium, kalcium, sulfat og klor i mindre mængder og en anelse bor og mangan. Roe og rødbedesaft Oprindeligt var det meningen, at der skulle have været brugt saft fra bladene, men udvindingen var vanskelig, og derfor besluttedes det, at anvende saft fra roden. Vha. en saftcentrifuge blev der udvundet saft fra rødderne, som efter en filtrering nemt kunne anvendes i en forsøgssprøjte. Da denne saft kunne antages at være betydelig stærkere end ensilagesaften mht. opløste stoffer blev det valgt at have to forsøgsled både et fortyndet og et ufortyndet led. Rødbedesaften der blev anvendt i 2001, blev analyseret for indholdsstoffer. Og ganske rigtig var denne saft betydeligt stærkere end ensilagesaften. 11
I rødbedesaften var der nitrat, fosfor, kalium og natrium i ganske betydelige mængder, og ellers mindre indhold af kalcium og sulfat og flere andre mikronæringsstoffer. Men den samlede mængde udbragt næringsstof er alligevel moderat. Udbringes rødbedesaften fra 2001 koncentreret i 400 l/ha vil der komme ca. 2 kg/ha kalium ud på planterne, og kalium er det næringsstof, der er langt mest af. Tabel 3: Resultat af analyse af hhv. ensilagesaften og rødbedesaften der blev anvendt i 2001. Hvor intet andet er nævnt er resultatet angivet i ppm. Indholdsstoffer Ensilagesaft Rødbedesaft NO3-N 0 728 PO4-P 31 380 K 373 4278 Mg 13 182 Ca 46 43 B 1,54 - Mn 1,45 0,6 Fe 6,88 0,24 Na 5 465 Cl 59 - SO4-S 15 40 Analyseresultatet for rødbedesaften kan ses i tabel 3. Forsøg 2002 I 2002 blev det besluttet at gennemføre et helt forsøg med gentagelser, og måling af udbytte mm. Som afgrøde valgtes hvidkål, og der blev anlagt et forsøg med tre gentagelser. Det blev besluttet at behandle kålafgrøde tre gange med ca. 1 måneds mellemrum. Der blev anvendt, hvad der svare til 400 l/ha sprøjtevæske hver gang med følgende behandlinger 1. Kontrol behandling. 2. Ensilagesaft ufortyndet 3. Roesaft i 50 % opløsning 4. Roesaft ufortyndet. Behandlingerne udførtes hhv: 11. juli, 22. aug. og 16. sep. Resultater og diskussion Ved forforsøget i 2001 blev der ikke observeret nogen som helst forskel mellem behandlingerne eller i forhold til ubehandlet ved de visuelle observationer, hverken mht. sygdomsfrekvens eller topstørrelse på afgrøderne. I 2002 gennemførtes forsøget fuldt ud og der blev målt udbytte og vurderet på sygdommene. I hver parcel blev der udtaget 10 hoveder af kålplanter, som havde naboplanter på alle sider, hvilket skulle sikre, at et evt. større hoved ikke skyldtes, at kålen havde haft bedre vækstforhold. Årsagerne til at der kunne være spring i rækkerne er primært, at ukrudtsbekæmpelsen ofte koster nogle kål livet. 12
De enkelte kålhoveder blev vejet enkeltvis, men ved analysen blev alle resultaterne lagt sammen til et samlet udbytte af ti hoveder. Ved siden af udbyttet blev der vurderet på sygdommene. Der blev ikke observeret nogen forskel mht. pletsygdomme som f.eks. alternaria, men en del hoveder var angrebet af blødråd, og her blev antal angrebne hoveder optalt i hver parcel. Udbyttet udtrykt som vægt af 10 hoveder: Ved den statistiske analyse var der end ikke antydningen af, at sprøjtning med ensilagesaft eller roesaft skulle have en positiv effekt på væksten. Forskellen i udbytte pr. 10 hoveder mellem den behandling, som har det højeste udbytte og den som har det laveste, er kun forskellen mellem 18,2 kg/10 hoveder og 19,5 kg/10 hoveder, som er hhv. ufortyndet roesaft og ensilagesaft. Så noget tyder på, at der ikke umiddelbart er nogen udbyttefremmende effekt af at bladgødske med de nævnte ekstrakter. Råd i hovederne Den statistiske analyse af forekomsten af råd var derimod meget interessant. Ved en variansanalyse findes det, at der er en effekt af behandlingerne, som er statistisk sikker (P>0,045) Behandling % hoveder med råd LSD værdi: 8,5 % Ubehandlet 16 A Ensilagesaft 4 B 50 % roesaft 6 B 100 % roesaft 11 AB Rådprocenter med forskellige bogstavsbenævnelse er fundet forskellige med statistisk sikkerhed. Står det ovennævnte resultat til troende, er der en ret kraftig effekt på råd i hovederne af at sprøjte med især ensilagesaft. Også selvom der tages hensyn til, at LSD værdien er ret stor. Da disse kålhoveder enten ikke skal høstes med ind eller skal afpudses ved høst for at undgå at få råd med ind på lageret, vil der iflg. dette forsøg faktisk kunne opnås en kraftig udbytteforbedring ved at sprøjte med ensilagesaft. En udbytteforbedring på minimum 3,5 %, men måske langt højere f.eks. de 12 % der er i forskel her i forsøget. En så stor forskel vil nemt kunne betale omkostningerne ved at udføre arbejdet med at sprøjte kålene nogle gange i løbet af sæsonen, da der vil være tale om adskillige 1000 kål, såfremt problemet med blødråd er lige stort hvert år. Med et udbytte på omkring 30.000 kål/ha ville det give 3600 ekstra kål at sælge, hvilket vil øge dækningsbidraget pr. ha. betydeligt. Det mest effektive middel er klart ensilagesaften. Årsagen til dette er uvist, da det er umuligt at sige noget om, hvori virkningsmekanismen ligger. Den råd der var i hovederne kan nemlig også skyldes flere ting, men primært enten en svampeinfektion direkte i hovederne eller en svampe- /bakterieinfektion gennem sår forårsaget af insekter. Og endelig kan en gødskningseffekt af ensilagesaften evt. have fremmet planternes forsvarsstyrke. 13
Konklusion Konklusionen på dette delforsøg må derfor være, at der tilsyneladende ikke er nogen decideret udbyttefremmende effekt af at sprøjte kål, med hhv. saft fra bederoer eller ensilagesaft fra kløvergræsensilage. Til gengæld er der en nogenlunde sikker effekt på råd i hovederne af at sprøjte med ensilagesaft, som bør afprøves yderligere for at se om effekten kan gentages. Resume. Formålet med dette projekt er at klarlægge mulighederne for at bruge ensilage som gødning til eftergødskning og ensilagesaft som bladgødning. I markforsøget 2001 blev ensilages gødningsvirkning sammenlignet med friskhøstet grønmasse i afgrøderne rødbeder, rodpersille og hvidkål. I 2002 blev 3 forskellige doseringer af ensilage afprøvet i rødbeder. Der blev opnået et statistisk signifikant merudbytte i hvidkål og en klar tendens til merudbytte i rodpersille. Der blev ikke opnået merudbytte i rødbeder i 2001, men til gengæld blev der opnået et statistisk sikkert merudbytte i rødbeder i markforsøget 2002. Der blev ikke observeret nogen negative påvirkninger på planternes rødder eller blade i nogen af afgrøderne. I dette græsrodsprojekt er det således blevet klarlagt, at ensilage kan bruges til eftergødskning i veletablerede afgrøder på lige fod med frisk grønmasse. Ensilagen blev udbragt og nedmuldet som en eftergødskning i afgrøder med et veludviklet rodnet på udbringningstidspunktet. Forsøget giver derfor ikke svar på hvor vidt ensilage ved udbringning lige før såning eller plantning kan medføre negative påvirkninger på rodudvikling og fremspiring. I markforsøg udført i 2001 blev ensilagesaft fra kløvergræsensilage og saft fra bedeplanter udsprøjtet over rødbeder, rodpersille og hvidkål. Ved visuel bedømmelse af afgrøderne kunne der ikke konstateres forskel på behandlingerne. Der blev ikke gennemført udbyttemålinger i 2001. I markforsøget udført i 2002 blev der udsprøjtet saft fra bederoer ( fra selve roen) og ensilagesaft i hvidkål. Der kunne ikke påvises nogen udbyttefremmende effekt af at bladgødske, hverken med roesaft eller ensilagesaft, Men der blev observeret en statistisk signifikant reduktion af svampesygdomme ved udsprøjtning af ensilagesaft i hvidkål. 14
Formidling af resultater Delresultater fra vækstsæsonen 2001 blev fremlagt til temadag: Økologisk landbrug uden husdyrhold hvad kan grøngødning bidrage med. På Snoghøj IT folkehøjskole ved Fredericia. Deltagere i projektet Projektet er gennemført af Gartner Søren Flink Madsen, Østbirk i samarbejde med Svenn Nilsson og Dan Haunstrup Christensen, Frugt og Grønt Rådgivningen Vejledning: Kristian Thorup Kristensen, DJF Årslev. Litteraturliste: Larson L, Gunnerson K. Håkon Schoeder 1997. Marktäckning i trädgårdsodling. Jordbruksinformation nr. 5. Ensilering. Pjece udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter. Sigurd Andersen 1988. Landbrugsplanterne. DSR Forlag. 15