Praksisdag Syd avis for almen praksis i Region Syddanmark

Praksisdag Syd avis for almen praksis i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Praksisdag Syd 11. maj 2012 KEU syd

En succeshistorie med modifikationer Middellevetiden vokser, men det gør lægens udfordringer også Når Kaare Christensen, professor, dr. med. og leder af aldringsforskningen på Syddansk Universitet, underviser nye medicinstuderende, plejer han at spørge dem, om de kan lide gamle damer. Alt tyder på, at det spørgsmål ikke bliver mindre relevant fremover, for middellevetiden over alt i den vestlige verden, også i Danmark, bliver ved med at stige. Med kvinderne i spidsen. Det samme gør lægernes udfordringer. - I år 1800 lå middellevetiden på lidt over fyrre år. I dag vil halvdelen af de børn, der er født efter år 2000, blive mere end hundrede år gamle. Så stærkt går det. Også selv om vi har haft halvtreds år med mange rygere og aktuelt kæmper med fedmeepidemi. Ingen af delene batter rigtigt noget på middellevetiden: den bliver bare ved med at stige. I Japan med tre måneder pr. år. Det vil med andre ord sige, at I gør det rigtigt godt, men også at I får nye udfordringer, skød Kaare Christensen den årlige Praksisdag Syd i gang fredag den 11. maj på Hotel og Konferencecenter Trinity i Snoghøj. Forventningsafstemning Med overraskende nye fakta og vinkler fra aldringsforskningens hjemlige og internationale frontlinje, fik tilhørerne tanke- og lattervækkende stof til refleksion i løbet af Kaare Christensens vidende, underholdende og humoristiske åbningssession - som til fulde demonstrerede, hvorfor han i 2005 var den første modtager af Syddansk Universitets Forskningsformidlingspris. Selv om det grundlæggende er en god nyhed med det progressive levetidsperspektiv, rejser det også nye spørgsmål i sundhedssektoren: Hvordan sikrer man, at de ekstra år bliver gode år? Hvordan håndterer man den 70-årige, som klager over ikke mere at kunne komme under tre timer, når han løber maraton? Og skal man det? - Forventningsafstemning mellem læge og patient bliver den helt store udfordring fremover. Førhen var alder en undskyldning for ingenting at gøre. Nu er alder ingen undskyldning for ikke at gøre noget. Det vender op og ned på værdierne hos mange læger. I 1990 var det almindeligt ikke at give kemo til cancerpatienter over halvfjerds. I dag afspejler behandlingen, at de fleste cancertilfælde diagnosticeres hos folk over halvfjerds. Aldrig et tabu Selv om levetiden vokser, ophører aldringen dog ikke, understregede Kaare Christensen. - Det er stadig sådan, at vi fysisk og kognitivt topper omkring de tredive år, og at de kvikkeste hoveder sidder på de 20-30 årige. Vil man opfinde Google, skal man gøre det, før man fylder 25. Til gengæld er det nok smartere at lade en over 50 år føre Mellemøst-forhandlingerne, for her tæller erfaring og viden mere end en kvik hjerne. At vi uundgåeligt ældes, er imidlertid lidt af et tabu i en tid, hvor der er så megen fokus på sundhed. Derfor er der også en vis blufærdighed om alder. Som læger skal vi være bedre til at snakke alder med patienterne og afstemme værdier og forventninger individuelt. Der kan være rigtig god fornuft i at udskifte en hjerteklap hos en 92-årig, og det sker jo faktisk også. Omvendt kommer vi heller ikke uden om at underkaste de store forebyggelsesområder et kritisk blik: hypertension, type II diabetes, kolesterol og vægt. Skal vi for eksempel blive ved med at fylde statiner på hver tredje over halvfjerds år, spurgte Kaare Christensen, som også efterlyste flere ældre deltagere i kliniske medicinafprøvninger, og ikke som i dag, hvor nye medikamenter overvejende testes på yngre, i princippet raske mænd. Endelig sammenlignede Kaare Christensen aldringsproblematikken med 1970 ernes kvindekamp, hvor man for at rette op på kvinders ulige konkurrencemuligheder eliminerede alle kønsforskelle og glemte en række biologiske nuancer undervejs. Kunsten for fremtidens læger er ikke at gentage den fejl, men at have blik for aldringens forskellige nuancer og værdier. Oplæg fra sessionerne på Praksisdag Syd kan ses på: www.regionsyddanmark.dk/wm279612 Tekst: Journalist Helle Juhl Fotograf: Jakob Fynsk side 2

Transport FMK dagens til og topscorer fra sygehuset Topscorer ved Praksisdag Syd 2012 var sessionen FMK hvor svært kan det være?, som trak ikke færre end 60 deltagere fra 26 forskellige praksis. Det nye overenskomstkrav om det Fælles Medicinkort var således tydeligt at spore også i deltagernes aktivitetsniveau og spørgelyst. Palle Mark Christensen, praktiserende læge i Otterup og lægemiddel- og kvalitetsudviklingskonsulent, der har erfaringer af FMK, samt lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark, Merete Willemoes Nielsen, og tre datakonsulenter blev stillet over for mange problemstillinger. Ikke mindst som følge af de mange forskellige it-systemer i almen praksis. Der i øvrigt alle, trods deres forskellighed, er godkendt til FMK, og hvoraf der efter en kort pause undervejs blev demonstreret medicingennemgang i FMK i henholdsvis Medwin, XMO og Emar. Efter at Palle Mark Christensen havde givet en kort redegørelse for formålet med det Fælles Medicinkort nemlig at praktiserende læge, sygehus, speciallæge, vagtlæge, institution, apotek, hjemmesygepleje og borger har adgang til samme centralt placerede data i Lægemiddelstyrelsen og dermed nem adgang til aktuel medicinering og hvordan det i store træk er bygget op, arbejdede deltagerne i grupper med en given case: Mathilde på 88, plejehjemsbeboer og dement. Med det formål at gennemgå og forberede hendes medicinprofil til FMK. Ryd op før I går på - Jo mere, man før overgangen til FMK rydder op og forenkler i patienternes medicinordinationer, des nemmere er det at administrere indberetningerne til databasen. Desuden er det en god anledning til at få overblik over patienternes historik. Så selv om FMK i forhold til sygehusene først er fuldt indkørt i løbet af 2013, kan man med fordel indlede denne oprydning tidligere, sagde Palle Mark Christensen, der også slog til lyd for at bruge Institut for Rationel Farmakoterapis liste bedre kendt som farveladelisten - over lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre. I Region Syddanmark kommer sygehusene med i nævnte rækkefølge: Sygehus Lillebælt før sommerferien i år, og OUH efter sommerferien. Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland ventes oppe at køre primo 2013. Lægevagten derimod er allerede på FMK. Meget af forarbejdet til FMK samt den løbende administration af det ligger hos praksispersonalet, som også deltog talstærkt i sessionen, og der var undervejs i sessionen god mulighed for at drøfte interne arbejdsgange i praksis i relation til at bruge FMK. side 3

Feberbørn og faresignaler en udfordring i almen praksis Retningslinjer, dokumentation og kompetenceafklaring. Det er de tre vigtigste forudsætninger for visitation af syge børn i almen praksis. Et område, som fylder meget i hverdagen, og som især praksispersonalet har tæt inde på livet. Derfor var der også mange lægesekretærer og sygeplejersker som deltagere ved børnelæge Annette Baches, Børnelægeklinikken i Horsens, session med titlen Visitation af syge børn i almen praksis. Hvad er der af faresignaler?. Når forældre til små børn med for eksempel diarré og feber ringer, lurer der altid et hvad nu hvis? hos den, der tager imod henvendelsen. Frygten for at overse en meningitis eller noget andet fatalt. Derfor er det vigtigt at have retningslinjer for, hvordan man rådgiver i telefonen, hvad der konkret bliver givet af råd og vejledning i forhold til senere dokumentation samt hvem, der har kompetence til hvad i forhold til netop disse henvendelser. Ved hjælp af en case med et febersygt spædbarn inddrog Annette Bache deltagerne, som kom med bud på, hvad de ville spørge om i det konkrete tilfælde, og det gav rigtigt mange bud, hvilket afspejler områdets kompleksitet. Alligevel kan der godt uddrages 10 hurtige spørgsmål i telefonen, som ofte er tilstrækkeligt for visitationen: Hvor gammel er barnet? Hvad er temperaturen? Hvor længe har det haft feber? Er der andre symptomer? Er der andre med samme symptomer? Er barnet vågent og interesseret i omgivelserne? Drikker og tisser barnet? Hvordan er vejrtrækningen? Er der udslæt? Er barnet helt anderledes end vanligt? Annette Bache kom også ind på, hvordan praksispersonalet kan gøre de første observationer allerede ved barnets ankomst i konsultationen. - Det er en god ide, hvis man fra skranken kan se venteområdet. Er barnet interesseret i legetøjet, er det nok ikke så galt. Er det slap og blegt med påvirket vejrtrækning, skal man tage handling. Sådanne banale men vigtige observationer, lød det fra Annette Bache ved den velbesøgte og spørgelystne session, der efter pausen formedes som en gennemgang af symptomer og faresignaler ved de hyppigste sygdomme hos børn og desuden symptomer og faresignaler ved den frygtede meningitis. side 4

Det fik jeg med hjem: Tro som en vilje til at ville Else Plauborg, bioanalytiker, Lægehuset Havnepladsen, Varde: - Jeg havde set meget frem til sessionen Kan tro flytte bjerge? Og kan bjerge flytte troen?, og den var også meget inspirerende og tankevækkende. For eksempel overraskede det mig, at kun to procent er kirkegængere, men at troen alligevel betyder så meget for de fleste, og at tro tilsyneladende også rummer så store ressourcer for helbred og livskvalitet. Det med at troen kan slumre i en, kunne jeg kende fra mig selv. For tyve år siden mistede jeg min mand og blev alene med fire børn og en stor gård. Da hjalp det mig at tale med en præst. Jeg kan huske, at jeg sagde til ham, at jeg ikke vidste, om jeg var troende, men at jeg har noget, jeg tror på, og at han svarede: er det ikke at tro? Sådan har mange det nok. Vi har kirke derhjemme, selv om vi ikke taler om det. Om jeg kan bruge Hvidts forskningsresultater i mit arbejde, er svært at svare på. Min kontakt med patienterne er forholdsvis sporadisk, men det er jo altid givende at få indsigt i, hvor meget vi mennesker rummer. På en måde er det, som om tro er en vilje til at ville, når vi har brug for det, og det skal vi i sundhedssektoren have blik for. Hjem for at kigge på telefonrådgivningen Birgit Sørensen, sygeplejerske, Lægerne Klosterbakken, Odense. - Rent fagligt har jeg fået en del med hjem fra sessionen om Visitation af syge børn. Jeg sidder to dage om ugen og tager mig af telefonvisitation og møder derfor rigtigt mange af de situationer, vi fik skitseret af Annette Bache. Hvor man tænker: er det her alvorligt eller bare noget banalt. Nu har vi heldigvis rigtig god lægedækning i klinikken, så jeg føler mig aldrig utryg eller presset, men alligevel synes jeg, at ordningen fra Sjælland med et fast regelsæt for telefonrådgivning vedrørende syge børn lyder interessant. Det vil jeg tage med hjem til vores næste personalemøde. Måske skulle vi lave noget tilsvarende. Det er jo ofte sådan med regler, at man tror, man har dem indtil det modsatte viser sig. Under alle omstændigheder kan det kun være en fordel, at rådgivningen allerede ved første telefonkontakt er optimal, også selv om der skal en tur omkring lægen til. side 5

Det fik jeg med hjem: Gode FMK-redskaber Kenneth Damgaard, læge, Jacobilægerne i Varde: - Vi er en stor praksis med fem læger, sekretærer, sygeplejersker og bioanalytikere, som er forholdsvis ny og blevet til ved hjælp af blandt andet fusion samt nye medarbejdere udefra. Så det er noget af en udfordring for os alle sammen at skulle i gang med FMK i løbet af de kommende års tid. Det synes jeg, vi fik nogle redskaber til på sessionen om FMK. Specielt i forhold til den kritiske medicingennemgang. Der er ingen tvivl om, at det er nemmere at gå i gang med FMK efter at have haft et kritisk blik på historikken bag ordinationerne, dvs. at få ryddet op i fast og temporær medicin. Det fik vi nogle gode anvisninger på. Målet med processen bag FMK er jo, at kvaliteten i ordinationerne bliver højnet og mere sikker. Så var det i øvrigt også heldigt, at der efter pausen var eksempler med fra Medwind, som er det it-system, vi anvender. Input til VisInfo-Syd Webredaktør Lise Taanum-Willumsen, VisInfo-Syd: - Selv om jeg ikke er her som bruger, men som en del af støttefunktionen, kan man i høj grad sige, at jeg får noget med hjem. Det er jo også meningen med, at vi har en stand på Praksistorvet - at få en mere direkte personlig kontakt med vores brugere og dermed input til, hvad vi skal hjem og arbejde videre med. De tre spørgsmål, vi stiller igen og igen, er: Kender du? Bruger du?, Er der noget, du vil have anderledes eller forbedre? Og det er der. For eksempel har jeg lige talt med en fra Billund, som gjorde opmærksom på, at der er sket nogle nye ting inden for kommunens forebyggelsestilbud, som ikke er med hos os, og det går vi selvfølgelig straks i gang med at indhente oplysninger om. Vi har også mødt en del, der ikke er klar over, at vi har Den røde telefonnøgle med de hemmelige telefonnumre på lægerne i regionen som fast log in service. Der er altså ingen grund til, at skulle omkring en telefonkø med et presserende, fagligt spørgsmål. Det er bare at gå ind på Den røde. side 6

Transport Helbredssamtalens til og fra sygehuset svære kunst Et stigende antal patienter bestiller et 50.000 km eftersyn hos lægen, når de runder det skarpe hjørne, men gør det en forskel? Og hvordan griber man eftersynene an? Det var emnet for en session med praktiserende læge Bo Christensen, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og at dømme efter de mange deltagere er det slet ikke så enkelt endda. At mestre den forebyggende helbredssamtales svære kunst er en blanding af basisundersøgelser og pejling af patientens behov, livsværdier og motivation. Så det netop ikke bliver et 50.000 km eftersyn - Det er en god ide, allerede når patienten ringer, at tage en kort snak om, hvad patienten tænker om formålet med undersøgelsen og desuden at supplere med en kort spørgeskemaundersøgelse til belysning af særlige fokusområder, sagde Bo Christensen med henvisning til et kommende projekt i Randers Kommune om organisering af helbredssamtaler i almen praksis. Enkle mål At det kan lade sig gøre at ændre på livsstil hos patienterne tyder resultaterne fra undersøgelsen i 1990 erne i Ebeltoft. Men det er ikke ligegyldigt hvordan, og generelt gælder det om at sætte enkle mål, som er i overensstemmelse med patientens behov og forudsætninger, og på basis heraf udarbejde en fælles plan til videre opfølgning. Bo Christensen kom også ind på, hvad en basisundersøgelsespakke for forebyggende helbredssamtaler bør indeholde og ikke indeholde. - Højde, vægt, måling af livvidde, blodtryk, lipidprofil og HgA1C samt eventuelt levertal. Det er som udgangspunkt nok. Mange patienter spørger om flere undersøgelser, men lad være med det, hvis ikke der ligger særlige årsager til grund for det, lød det fra Bo Christensen, som også mente, at en tidshorisont på tre-fem år til næste helbredssamtale er passende, hvis undersøgelsen og helbredssamtalen ikke tyder på helbredsproblemer. Er der behov for intervention, aftales forløbet individuelt. Ved alle forebyggende helbredssamtaler er det afgørende, at lægen har fokus på patientens selvoplevede helbred, ressourcer og tanker om livsværdier. Det er fundamentet for efterfølgende intervention. - Else Smith fra Sundhedsstyrelsen har talt om, at der informeres meget om det sunde liv, men ikke om det gode liv eller rigtige liv for den enkelte. Den er værd at huske på ved helbredssamtalerne, men også hendes tilføjelse: at selv om det er op til den enkelte at vælge det gode og rigtige, har man flere valgmuligheder, når man er rask. side 7

Ressourcer i troen Selv om kun to procent af danskerne er aktivt troende ved at gå regelmæssigt i kirke, Freud talte om tro som en tvangsneurose og neurologer har karakteriseret tro som en dysfunktion i frontallappen, er der masser af ressourcer i tro. Forskning viser nemlig, at det gavner både livskvaliteten og livslængden at være religiøs. Alt det og meget mere fortalte lektor, dr. theol. Niels Christian Hvidt fra Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, om ved sessionen Kan tro flytte bjerge? Og kan bjerge flytte troen? Den livskvalitets- og livsforlængende effekt ved at tro har været undersøgt i først og fremmest USA, hvor resultaterne viste ikke færre end seks ekstra leveår til troende kvinder, men også herhjemme er der målt overraskende effekt. Nemlig i den såkaldte Glostrup-kohorte, der viser, at kvinder, som regelmæssigt dyrker deres tro, bliver 2,6 år ældre end normalgruppen. Tankevækkende, men ikke Niels Christian Hvidts hovedærinde med forskningen. Det handler nemlig mere om, hvilke ressourcer, der ligger gemt i troen, når folk møder sygdom. Her viser undersøgelser, at tro har gavnlig indflydelse på bedringen både ved fysisk og psykisk sygdom, som fx depression. Dog kan det modsatte også konstateres; hvis troen bliver formidler af en gammeltestamentlig skæbneskyld. Slumrende tro Niels Christian Hvidt kom også ind på, at troen hos de fleste danskere er en slumrende ressource. - Den kan typisk vækkes, hvis man kommer ud for en krise. Som det gjaldt for Per Kirkeby, da han for nogle år siden blev ramt af en alvorlig hjerneblødning og siden skilt. I det hele taget kommer tro ofte til at betyde mere, jo ældre man bliver. At det forholder sig sådan, udgør et dilemma i sundhedsvæsenet, hvor man er usikker på, hvordan man skal forholde sig til patienter med behov for at tale tro i relation til deres sygdom. Skal man bare henvise til sygehuspræsten, spurgte Niels Christian Hvidt, som oplyste, at der i dag undervises i at håndtere dette behov på medicinstudiet i Odense. I løbet af sessionen kom han også ind på lægers tro og værdisæt, som ligeledes er undersøgt og viser, at 15 procent af lægerne i region Syddanmark beder hver dag men at der også er flere ateister blandt lægerne end i befolkningen som sådan. Ligeledes 15 procent af lægerne svarer ja til, at deres tro og værdisæt påvirker deres lægearbejde. Troen slumrer altså også på behandlerside, og at dømme efter den livlige diskussion, blev den vækket ganske pænt i løbet af to spændende timer i selskab med dr. theol. en fra SDU, der for en dag havde henlagt sin formidling til Trinity engelsk for Treenigheden! side 8

side 9

Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11749 - Region Syddanmark - 06.2012 Hvem er hvem? Hvis du vil i gang med et udviklingsprojekt i din praksis, kan du få hjælp og vejledning ved en af kvalitetsudviklingskonsulenterne: Kvalitetsudviklingskonsulenterne John Banke Marianne Rosendal Lars G. Johansen Palle Mark Christensen Lars Poulsen Ole Busch Janne Andersen john.banke@regionsyddanmark.dk m.rosendal@alm.au.dk lars@dadlnet.dk palle.mark.christensen@regionsyddanmark.dk l.poulsen@dadlnet.dk olebusch@dadlnet.dk ja-an@live.dk I forbindelse med planlægning af efteruddannelsesaktiviteter kan man få råd og vejledning ved én af efteruddannelsesvejlederne: Efteruddannelsesvejlederne Lone Grønbæk lone.groenbaek@dadlnet.dk Karl-Martin Lind kmlind@dadlnet.dk Torsten Dilling dilling@dadlnet.dk Bodil Bech bodil.bech@dadlnet.dk Kai Juul Petersen k.juul@dadlnet.dk Helle Skelmose Ibsen helle.ibsen@dadl.dk KEU syd