EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGE II

EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGE II

Evaluering af Brug for alle unge II Udarbejdet af: Bredgade 25A, 1. sal 1260 København K. Tlf.: 96 330 340 Fax: 96 330 341 E-mail: info@lxp.dk Redaktion: Kommunikationskonsulent Mette Gregersen Chefkonsulent Peter Rosendal Frederiksen Redaktionen er afsluttet i november 2007 Udarbejdet for: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K. Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-mail: inm@inm.dk 1. udgave. Trykt i december 2007. 1. oplag: 350 stk. Tryk: Scandinavian Digital Printing A/S Gengivelse af indhold i rapporten skal ske med tydelig kildeangivelse. Brug for alle unge kampagnen er støttet af Den Europæiske Socialfond og statslige midler på finansloven.

FORORD Brug for alle unge indsatsen i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) blev igangsat i 2003. Det er nu tid til at evaluere den del af indsatsen, der finansieres af Den Europæiske Socialfond og kaldes Brug for alle unge II. I 2006 gik Brug for alle unge II i luften som en videreudvikling af den igangværende kampagne, der løber frem til og med 2010. Brug for alle unge (BFAU) II afsluttes i december 2007 med en formidlingskonference for kampagnens interessenter, og i den forbindelse udarbejdes denne afsluttende evalueringsrapport. Det overordnede formål med kampagnen er at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedformålet med rapporten er at redegøre for BFAU II s resultater samt at afdække interessenternes og målgruppernes udbytte, erfaringer og tilfredshed med kampagnen. Evalueringen munder ud i en række anbefalinger til mulige fremadrettede tiltag og fokusområder for kampagnen. Mere konkret vil denne rapport især evaluere hovedaktiviteterne på BFAU II samt kampagnens kommunikation og information til målgrupperne. Evalueringen er blevet til på baggrund af en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, har gennemført løbende i de to år, BFAU II har varet. Evalueringsresultaterne er løbende dokumenteret i en række delrapporter, hvoraf en del af materialet er opsummeret i denne rapport. Rapporten er i sin form meget beskrivende for at sikre, at den brede gruppe af interessenter kan anvende relevante erfaringer og resultater. Rapporten henvender sig til kampagnens konsulenter samt de primære målgrupper og interessenter, men kan med fordel også læses af andre med interesse for arbejdet med unge med dansk og med anden etnisk baggrund end dansk på uddannelsesinstitutionerne. En stor tak skal lyde til de personer, der har bidraget til evalueringen. Mette Gregersen November 2007

INDHOLD 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 1 1.1 EVALUATORS ANBEFALINGER... 4 2 METODE OG DATAINDSAMLING... 6 2.1 DATAINDSAMLING... 6 3 BAGGRUND FOR KAMPAGNEN... 8 3.1 MÅLGRUPPEN FOR BRUG FOR ALLE UNGE II... 9 3.2 BRUG FOR ALLE UNGE KONSULENTERNE... 9 4 HOVEDAKTIVITETER I BFAU II... 10 4.1 ROLLEMODELLER... 10 4.2 TASK FORCE... 28 4.3 STUDIE- OG PRAKTIKPLADSHJÆLP... 45 4.4 BAZAARER...59 4.5 BRUG FOR ALLE UNGE CAMP... 69 4.6 REKRUTTERINGSKAMPAGNER... 74 5 KOMMUNIKATION MED MÅLGRUPPERNE... 85 5.1 KENDSKAB TIL KAMPAGNEN GENERELT... 85 5.2 WWW.BRUGFORALLEUNGE.DK... 86 5.3 INFORMATIONSMATERIALE... 88

1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Grafik: INM, brugforalleunge.dk Brug for alle unge II har været et vigtigt supplement til de mange aktiviteter, Brug for alle unge har sat i værk. Projektet, der er støttet af Den Europæiske Socialfond, har blandt andet arbejdet med Job- og Uddannelsesbazaarer, Task Force, oprettelse af lokale rollemodelkorps, unge forældre rollemodelkorps og lektiehjælp på erhvervsskoler med henblik på at bekæmpe det relativt store frafald blandt unge med indvandrerbaggrund på erhvervsskolerne. De væsentligste konklusioner i denne rapport er i korte træk: Meldingen fra elever, lærere, ledere, frivillige osv. er, at Brug for alle unge II gør en forskel, at der er brug for den ekstra indsats, og at den aktivt understøtter skolernes muligheder for fastholdelse og indgåelse af praktikaftaler. Blandt både unge, lærere, UU-vejledere og rollemodeller er der generelt tilfredshed med de lokale og de unge forældrerollemodelbesøg, som hører under Brug for alle unge II. Målgrupperne vurderer, at rollemodellerne har inspireret dem til at tage eller fuldføre en uddannelse, og for forældrene at støtte deres børn i at tage en uddannelse. De otte erhvervsskoler, der er omfattet af Task Forcens arbejde, fortæller, at en øget indsats er med til at begrænse frafald, og at man ønsker, at Task Forcen fortsætter i en eller anden form. Overordnet melder Task Force skolernes statistikker om, at et lille overtal af skoler har oplevet et fald i antallet af elever, der er faldet fra uddannelsen fra 2005-2007, hvor Task Forcen har været en del af skolernes indsats. Syv af de otte skolers frafaldsprocenter er faldet fra 2006 til 2007, hvor flest Task Force skoler har gennemført deres indsatser. Cirka 280 elever har benyttet sig af lektiehjælpsordningerne på erhvervsskoler støttet af Brug for alle unge II, og cirka 40 frivillige er tilknyttet ordningerne. Knap 70 % af de adspurgte erhvervsskoleelever mener, at lektiehjælpen har forbedret deres muligheder for at gennemføre uddannelsen, og 70 % svarer, at de har lettere ved at følge med i undervisningen pga. lektiehjælpen. Over 8.000 har besøgt de fire Job- og Uddannelsesbazaarer, og et gennemsnit på knap 60 % af de besøgende unge vurderer, at den bazaar, de har deltaget i, var god eller meget god. De unge vurderer, at bazaarerne generelt har givet dem større kendskab til uddannelser samt virksomheder og brancher med jobmuligheder. Og udstillere og vejledere udtrykker stor tilfredshed med udbyttet af de bazaarer, de har deltaget i. Kun få elever har indgået konkrete aftaler med udstillerne på bazaarerne. Udbyttet af bazaarerne har i højere været viden, kendskab og kontakt mellem de unge og virksomhederne/uddannelsesinstitutionerne. Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion 1

Konsulenter, vejledere og rollemodeller har på Brug for alle unge CAMP været i kontakt med over 6.000 unge på gadeplan, men det har været svært at nå den primære målgruppe og at give egentlig vejledning. Den repræsentative markedsundersøgelse fra Catinét A/S viser, at 24 % af hele målgruppen har hørt om kampagnen. UU-centrene vurderer, at Integrationsministeriet i overvejende kommer godt ud til skoler og institutioner rundt om i landet. Der er generelt tilfredshed med hjemmesiden brugforalleunge.dk. Denne evaluering viser, at det kan betale sig at gøre en indsats. Meldingerne fra elever, lærere, ledere, frivillige osv. er, at det gør en forskel, og der er brug for indsatsen. Der er fokus på den nationale målsætning om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015, og alle er enige om, at det er høje ambitioner, der kræver en ekstraordinær indsats. På øverste ledelsesniveau er der fokus på resultater og på udbytte af kampagnen. Det går stille og roligt den rigtige vej, men det er et langt sejt træk. Vi må blive ved og være vedholdende i budskabet, for vi har slet ikke nået målet endnu. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Juni 2007 Denne opfattelse deles af mange af kampagnens interessenter på strategisk niveau. Holdningen er generelt, at der er store udfordringer forude, som en kampagne som Brug for alle unge kan være med til at afhjælpe. Gruppen af tosprogede bliver større og større, og det er ikke nok med den kommunale indsats. Det vil være ekstremt dyrt for samfundet, hvis ikke kampagnen er her. Afdelingschef Henrik Kyvsgaard, Integrationsafd. i Integrationsministeriet. Juni 2007 Ud fra denne rapports evalueringer af de enkelte indsatser i Brug for alle unge II kan evaluator slutte, at det har været en god prioritering, at projektet har været en del af kampagnen. Kampagnen kunne ikke have opnået de samme resultater uden støtten fra Socialfonden og må siges at have været additionel. Områderne har hver især gjort en forskel i højere eller mindre, hvilket rapportens enkeltdele vidner om. En særlig indsats, der bør trækkes frem, er Task Forcen, som har været Brug for alle unge II s meget specialiserede indsats, ved som noget nyt kun at henvende sig til et mindre antal skoler og her tilbyde en meget omfattende og tilbundsgående indsats. Skolernes tilbagemeldinger er også, at Task Force bør fortsætte, eventuelt i en lidt anden form men ud fra samme tankegang om, at der er brug for målrettede indsatser på hver enkelt skole, hvis frafaldstallene skal nedbringes. Og det er præcis, hvad de fleste af Task Force skolerne har formået i løbet af Brug for alle unge II s løbetid. Ligeledes er der fin tilfredshed med Job- og Uddannelsesbazaarerne, som har været afholdt i Brug for alle unge II-regi. Både elever og udstillere melder positivt tilbage, men ser man på de konkrete resultater af bazaarerne, er antallet af indgåede uddannelsesaftaler begrænset. Bazaarerne er store og tids- og ressource krævende for kampagnen. Ministeriet vurderer, at behovet har ændret sig siden projektstart og overvejer at overlade konceptet til samarbejdspartnere eller udvikle en anden form, da der på dette område på nuværende tidspunkt er mange gode tilbud for målgruppen. Som et nyt tiltag har kampagnen udviklet Brug for alle unge CAMP som optakt til Job- og Uddannelsesbazaaren i København i 2007. Campen er ikke finansieret af socialfonds- 2 Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion

midler, men medtages i denne rapport, da den skal ses i sammenhæng med Job- og Uddannelsesbazaaren. For campen var opsat nogle meget specifikke resultatmål for vejledning og generel kontakt med de unge. Målene er nået, men effekten er vanskelig af fastslå. Der er ingen tvivl om, at campen fik slået Brug for alle unges navn endnu mere fast, men den primære målgruppe af tosprogede unge uden arbejde og uddannelse var svær at nå. Lektiehjælp på erhvervsskolerne er en af kampagnens store udfordringer. Resultaterne indtil nu er ikke mange, men blandt dem, der har gjort sig erfaringer, er der generelt enighed om, at denne indsats ikke kan undværes. Spørgsmålene er, hvordan konceptet skal være, og hvad der virker? Det er op til den enkelte skole at sammensætte et relevant koncept for lektiehjælp. Denne rapport giver nogle bud på idéer og metoder, der har virket for nogen skoler. Erfaringen er grundlæggende, at lektiehjælp gør en forskel for de elever, der deltager, men at en lektiehjælpsordning er svær at få i gang og samtidig at få forankret. Udfordringen ligger blandt andet i samarbejdet med de frivillige organisationer og i at motivere eleverne. Problemstillingerne har vist sig at være mere komplekse end forudsat ved fastlæggelse af projektet, og der er derfor behov for yderligere udvikling og afprøvning, inden en ideel model foreligger. Rollemodellerne er en af kampagnens store succeser. I Brug for alle unge har man forsøgt sig med to nye udgaver af konceptet, nemlig lokale rollemodeller og unge forældrerollemodeller. Også her er der tale om indsats, som kræver meget at få op at stå, især de lokale rollemodeller, da ansvaret er overgivet til de lokale UU-centre, hvilket forudsætter et tæt samarbejde på i sær det administrative område. Evalueringen og generelle erfaringer har vist, at lokale rollemodeller er en god vej frem. Det er en god måde at øge indsatsen på, så den spredes ud i hele landet med et minimum af ressourceforbrug fra kampagnens side. Som den sidste indsats i denne omgang står rekrutteringskampagnen Byggeriet har brug for alle unge. Der blev lagt en god indsats i arbejdet med denne kampagne fra ministeriets side, men udbyttet var begrænset. Konklusionerne i de to forudgående evalueringsrapporter om Brug for alle unge I og effekten af kampagnen påpeger da også, at Brug for alle unge bør satse på større kampagner, der batter, så kendskabet øges, og budskabet kommer ud til mange. Evaluator slutter af med en overordnet konklusion fra evalueringsrapporten om Brug for alle unge I, som også gør sig gældende for denne evaluering: Der er opbygget en stor viden, erfaring og ekspertise i konsulentkorpset hos Brug for alle unge. Indsatsen har ifølge flere af konsulenterne været med til at gøre Danmark førende på området og har en stor del af æren for, at der er mere fokus på unge tosprogedes situation. Brug for alle unge understøtter aktivt skolernes muligheder for fastholdelse, og at de unge for eksempel kan opnå praktikaftaler. Som uddannelseschefen fra CPH WEST forklarer, er skolerne blevet klogere på integrationsområdet - der er kommet mere fokus på især praktikpladsområdet, og det skal Integrationsministeriet have en stor del af æren for. Nedenfor er der redegjort for s overordnede anbefalinger. Mere detaljerede forklaringer og anbefalinger findes løbende gennem rapporten. Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion 3

1.1 EVALUATORS ANBEFALINGER Sats især på lokale rollemodeller Som det er også konkluderes i evalueringen af Brug for alle unge I, har Brug for alle unge valgt en rigtig strategi i forhold til oprettelse af lokale rollemodelkorps. Det vurderes, at de lokale rollemodeller er vejen frem for kampagnen i forhold til at opnå størst mulig effekt for relativt få midler. De lokale rollemodeller har den store fordel, at de kan motivere de unge i lokalområdet og dermed sikre velinformerede valg af uddannelse og fastholdelse. De lokale rollemodelteams vil med tiden kunne bruge erfaringerne fra de centraltforankrede rollemodelkorps og ud over unge rollemodeller også oprette forældre- og unge forældrerollemodeller. Der er brug for mere Task Force Meldingen er klar fra de involverede skoler. Der er et stort ønske om yderligere fokus på Task Force. De otte Task Force skoler har modtaget og ydet en målrettet indsats i de to år, Task Force indsatsen har stået på. Brug for alle unge har gjort vigtige erfaringer, som kan tages med i det videre arbejde med erhvervsskolerne. Lærdommen har blandt andet været, at man fra ministeriets side skal afsætte god tid til opstart. Det tager længere tid, end der var forudsat i projektplanen blandt andet på grund af skolernes planlægningshorisont. Dette forhold bør indtænkes fremadrettet, således at ressourcerne tilpasses, og der gives mere tid til aktiviteterne. En anden erfaring er, at der på sigt skal spredes mere af konsulenternes store erfaring om erhvervsskoleområdet og unge tosprogede. Sørg for både at forankre projektet på ledelsesplan, som det er sket, men også på gulvet hos lærere og vejledere, blandt andet ved mere direkte kontakt og information ude på skolerne. Overordnet er anbefalingen at videreføre erfaringerne med fastholdelse og gerne i et nyt tilpasset Task Force projekt. Tænk lektiehjælp bredt og udbred de gode historier Evalueringen viser, at engagerede medarbejdere på erhvervsskolerne tænker kreative tanker om lektiehjælpsordninger, der er tilpasset og attraktive, så eleverne er interesserede i at bruge dem. Det er en stor udfordring, og mange ordninger har mødt så store barrierer, at de har opgivet eller valgt at genstarte processen med et andet udgangspunkt. Det er dyrebare, men vigtige erfaringer, der er gjort, og som må siges at have været nødvendige. Det har vist sig at være vigtigt, at man fra kampagnens side lægger op til et struktureret samarbejde med partnere med løbende evaluering. Der er gjort et godt arbejde med at motivere eleverne og med at introducere de frivillige til skolekulturen og målgruppen. Kampagnen kan fortsat medvirke til at videreformidle gode idéer og erfaringer til andre skoler samt gå foran med at skabe samarbejde på øverste plan, eksempelvis i brancheforeninger, så noget af vejen er banet, når skolerne skal ud og etablere kontakt til brancher på lokalt plan. Udbred desuden viden om vigtigheden af forældresamarbejde i forhold til lektiehjælp. Flere skoler melder, at de ikke har været opmærksomme på dette og derfor ikke har brugt det i ordningen. Overvej fremtiden for Job- og Uddannelsesbazaarer Som konkluderet i effektevalueringen af Brug for alle unge bør ministeriet overveje, om Job- og Uddannelsesbazaarerne skal fortsætte som en af kampagnens indsatser. Det er et stort arbejde som med fordel kan udføres lokalt i forhold til, hvor bazaarerne afholdes. En anden mulighed er at afvikle Job- og Uddannelsesbazaar indsatsen, idet mange organisationer og virksomheder 4 Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion

efterhånden gennemfører lignende aktiviteter, der ligger tæt op ad konceptet. For eksempel var bazaaren i DGI-byen i 2007 i stærk konkurrence til flere lignende arrangementer umiddelbart før og efter bazaaren. Fortsæt med fokuserede kampagner af en vis kaliber Evalueringen af byggefagskampagnen har vist, at der kan bruges mange ressourcer på en kampagne, som alligevel ikke når mange øjne og ører. Konceptet var interessant, men ikke slagkraftigt nok i udførelsen, herunder udformningen af kampagnedesign. De få, der deltog i presseeventen, blev klogere og fik indsigt i branchens muligheder, men evaluator vil anbefale, at man i fortsættelsen af holdnings- og rekrutteringskampagnerne satser på at nå mere målrettet ud til målgruppen. Det vil sige, at man satser på færre, men større kampagner. Evaluator er bekendt med, at det allerede er med i overvejelserne ved udformningen af den næste kampagne under Brug for alle unge. Erfaringen fra byggefagskampagnen har vist, at planer om forankring skal følges op med skriftlige aftaler helt fra starten, så det ikke bliver et slag i luften. Gennemgang af hjemmesiden i forhold til målgrupperne Evaluator anbefaler en gennemgang af hjemmesiden for at sikre, at kampagnens hovedmålgrupper hurtigt kan finde de informationer, de søger, når de anvender brugforalleunge.dk. I første omgang kan Brug for alle unge selv tilrette siden, og senere kan man for eksempel via brugertest undersøge, om siden appellerer til målgruppen. Der bør tænkes i information direkte til de unge som den ene hovedgruppe og aktører i forhold til de unge som den anden hovedgruppe. For en status og konklusion på de økonomiske og budgetmæssige sider af projektet henvises til de udarbejdede statusrapporter til Socialfonden. Evaluering af BFAU II Sammenfatning og konklusion 5

2 METODE OG DATAINDSAMLING Grafik: INM, brugforalleunge.dk Evaluering betyder at bestemme eller fastsætte værdi af noget. Den metodiske tilgang til evalueringen af BFAU II er både summativ og formativ. Den summative evaluering, også kaldt effektmåling, afdækker projektets resultater i forhold til det oprindeligt planlagte i socialfondsansøgningen. Det er et krav fra Socialfonden. Den formative evaluering fokuserer mere på processen og løbende evaluering af kampagnen og sparring med projektet. Den tilgang skaber de bedste betingelser for udvikling og læring hos de involverede i BFAU II. Evaluator har anvendt en kombination af kvantitative og kvalitative undersøgelser i dataindsamlingen. Evalueringen inkluderer en række spørgeskemaundersøgelser, som via den kvantitative metode anvendes til at komme bredt ud til interessenterne med spørgsmål til blandt andet kampagnens mål og delmål og tilfredsheden med kampagnen. Interviewene, som evaluator har foretaget, tager udgangspunkt i den kvalitative metode og kan gå mere i dybden eller ud ad nye veje og undersøge årsager til resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 DATAINDSAMLING Evalueringen er bygget op om følgende undersøgelser og dataindsamling: 1. Spørgeskemaundersøgelser til: a. Målgruppen af unge/elever med indvandrerbaggrund, sendt ud til de skoler og institutioner, der har været involveret i BFAU (modtaget 206 besvarelser) b. Målgruppen af unge forældre med indvandrerbaggrund, sendt ud til de skoler og institutioner, der har været involveret i BFAU (modtaget 20 besvarelser) c. Vejledere/undervisere/kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner, hvor Brug for alle unge har haft aktiviteter (modtaget 104 besvarelser) d. Alle 45 UU-centre - ét evalueringsskema pr. center (modtaget 24 besvarelser) e. Unge forældrerollemodeller (modtaget 6 besvarelser) f. Elever fra EUC Nordvestsjælland og HG på CPH WEST i Ishøj og Taastrup, der har modtaget studie- og praktikpladshjælp (modtaget 78 besvarelser) g. Frivillige i lektiehjælpsordningerne på EUC Nordvestsjælland og på HG, CPH WEST i Ishøj og Taastrup (modtaget 16 besvarelser) h. Nøglepersoner på Task Force skoler (modtaget 12 besvarelser) 6 Evaluering af BFAU II Metode og dataindsamling

i. Elever/unge på Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, oktober 2007 (modtaget 343 besvarelser) j. Udstillere på Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, oktober 2007 (modtaget 43 besvarelser) k. Vejledere på Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, oktober 2007 (modtaget 6 besvarelser) l. Elever/unge på Job- og Uddannelsesbazaar i Esbjerg, december 2006 (modtaget 127 besvarelser) m. Udstillere på Job- og Uddannelsesbazaar i Esbjerg, december 2006 (modtaget 28 besvarelser) n. Elever/unge på Virksomhedsbazaar på Vestegnen, september 2006 (modtaget 117 besvarelser) o. Udstillere på Virksomhedsbazaar på Vestegnen, september 2006 (modtaget 46 besvarelser) p. Kvalitativt spørgeskema til Task Force skoler (modtaget 5 besvarelser fra Aarhus tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole, CPH WEST, EUC Nordvestsjælland og EUC Syd) q. Kvalitativt spørgeskema vedr. studie- og praktikpladshjælp til to ansvarlige på CPH WEST, HG i Tåstrup og Ishøj (modtaget 2 besvarelser) 2. Repræsentativ kvantitativ markedsanalyse, foretaget af firmaet Catinét A/S, hvor i alt 817 unge med indvandrerbaggrund er blevet stillet seks spørgsmål om Brug for alle unge i et telefoninterview. Derudover er ca. 700 personer over 25 år blevet stillet ét spørgsmål om kendskabet til kampagnen 3. Otte spørgsmål til besøgende på kampagnens hjemmeside brugforalleunge.dk 4. Interviewundersøgelser med: a. Kampagneledelse, BFAU-konsulenter og tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj b. Strategiske samarbejdspartnere for kampagnen c. Unge rollemodeller, unge forældrerollemodeller og forældrerollemodeller d. Skoleledere, undervisere/vejledere og elever fra ikke-tilfældigt udvalgte uddannelsesinstitutioner, som har haft meget med BFAU kampagnen at gøre 5. Dokumentstudier og desk research af: a. Projektbeskrivelse i bevilget socialfondsansøgning b. Kampagnens strategiske redegørelser og beskrivelser af dens indhold c. Beskrivelser af aktiviteter på www.brugforalleunge.dk d. Data og statistik fra Opus+ (Socialfondens obligatoriske projektregistreringssystem) e. Artikler og pressemeddelelser f. Delevalueringer af kampagnens aktiviteter Afrunding i datamaterialet kan medføre, at tallene i rapportens tabeller og figurer ikke summer til totalen. Desuden er nogle af beregningerne i rapporten foretaget på baggrund af afrundede tal. Evaluering af BFAU II Metode og dataindsamling 7

3 BAGGRUND FOR KAMPAGNEN Grafik: INM, brugforalleunge.dk I november 2002 afholdt Integrationsministeriet en stor ungdomshøring, hvor 300 unge fra målgruppen var inviteret til at komme og debattere og give bud på, hvordan man kan håndtere udfordringen med frafald og manglende optagelse på ungdomsuddannelserne. Brug for alle unge blev herefter lanceret med oprettelsen af et rollemodelkorps og ansættelsen af to freelancekonsulenter til at styre begivenhederne. Desuden inviterede man arbejdsmarkedets parter, de frivillige organisationer og andre strategiske interessenter til et baggrundspanel, som var med til at udtænke og søsætte kampagnen. Etableringen af kampagnen er bl.a. baseret på resultater fra Tænketanken i Integrationsministeriet om udfordringer for integrationsindsatsen. Tænketanken har påpeget, at op mod dobbelt så mange udenlandske som danske unge falder fra en ungdomsuddannelse. Dette gælder både for indvandrere og efterkommere af indvandrere. Det højeste frafald har længe kunnet findes på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 pct. af de unge tosprogede falder fra. Kun få af de tosprogede unge, der falder fra, påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. Kampagnen Brug for alle unge arbejder for at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse med henblik på at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Til det formål udvikler og afprøver kampagnen nyskabende initiativer med henblik på at sikre, at de unge og deres forældre bliver mere opmærksomme på de muligheder, der er i uddannelsessystemet, og at de bruger dem på lige fod med andre unge, som det står skrevet på kampagnens hjemmeside. Finansieringsmæssigt er kampagnen delt op i Brug for alle unge I og Brug for alle unge II. Kampagnen er finansieret af satspuljemidler, som fordeles efter aftale mellem Folketingets partier (BFAU I). Og i 2006 og 2007 har kampagnen som nævnt desuden modtaget tilskud fra Socialfonden til en række konkrete aktiviteter, som evalueres i denne rapport (BFAU II). De væsentligste indsatser og aktiviteter i BFAU II er: 1. Lokale rollemodeller - decentralt forankret f.eks. hos UU-centrene 2. Unge forældrerollemodeller 3. Studie- og praktikpladshjælp på erhvervsskoler 4. Task Force enhed for erhvervsskoler i samarbejde med Undervisningsministeriet 5. Virksomhedsbazaar. Efterfølgende udviklet til Job- og Uddannelsesbazaarer 6. En rekrutteringskampagne Byggefagskampagnen i 2006 8 Evaluering af BFAU II Baggrund for kampagnen

De væsentligste indsatser og aktiviteter i BFAU I er: 1. Unge rollemodeller 2. Forældrerollemodeller 3. Den frivillige indsats (lektiehjælp på folkeskoler og biblioteker samt pigeklubber) 4. Holdnings- og rekrutteringskampagner 5. Bazaarer 6. Brug for alle unge Campen 7. Hjemmesiden brugforalleunge.dk Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne, det frivillige foreningsliv og arbejdsmarkedets parter. Indtil videre er kampagnen finansieret af satspuljemidler til udgangen af 2010, mens socialfondsprojektet afsluttes den 31. december 2007. 3.1 MÅLGRUPPEN FOR BRUG FOR ALLE UNGE II Den primære målgruppe for Brug for alle unge II er: 1. Unge danskere med indvandrerbaggrund på erhvervsskolerne 2. Unge danskere med indvandrerbaggrund, der endnu ikke har valgt en uddannelse 3. Både drenge og piger 4. Aldersgruppe ca. 15-25 år Den sekundære målgruppe for Brug for alle unge II er: 5. Forældre, skoleledelser, lærere, vejledere, kontaktlærere, fastholdelseskonsulenter og praktikpladsmedarbejdere på erhvervsskoler 3.2 BRUG FOR ALLE UNGE KONSULENTERNE Det er først og fremmest de ni konsulenter i Integrationsministeriet som driver værket i Brug for alle unge. Hovedparten af konsulentkorpset har en anden etnisk baggrund end dansk. Herudover er der tilknyttet, en student, en administrativ medarbejder, en fuldmægtig og en daglig leder, Konsulenterne yder en engageret indsats. De er hver især udvalgt blandt et stort antal ansøgere og har alle relevante baggrunde både fagligt og socialt. Konsulenterne har hver deres ansvarsområde, som de varetager på baggrund af netværk og deres erfaring med at styrke uddannelsestilknytningen for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Evaluering af BFAU II Baggrund for kampagnen 9

4 HOVEDAKTIVITETER I BFAU II Hovedaktiviteterne i Brug for alle unge II er i fokus i denne evalueringsrapport. Det drejer sig om de unge forældrerollemodeller, de lokale rollemodeller, Task Forcen, studie- og praktikpladshjælpen på erhvervsskoler, bazaarer samt om rekrutteringskampagnen Byggebranchen har brug for alle unge. Yderligere en rekrutteringskampagne vil blive afviklet primo 2008. Desuden henvises til evalueringsrapporterne Evaluering af Brug for alle unge I, Effektevaluering af Brug for alle unge kampagnen 2003-2006 og delrapporterne 2 og 3 om Brug for alle unge II. 4.1 ROLLEMODELLER Grafik: INM, brugforalleunge.dk Brug for alle unge består af fire typer rollemodelkorps. 1) de unge rollemodeller, 2) forældrerollemodellerne, 3) de unge forældrerollemodeller og 4) de lokale rollemodeller. De to sidstnævnte er en videreudvikling af kampagnens to første rollemodelinitiativer og hører under BFAU II. For evaluering af de to første rollemodelinitiativer (unge rollemodeller og forældrerollemodeller) henvises til rapporten Evaluering af Brug for alle unge I. De unge forældrerollemodeller og de decentrale rollemodeller er selvstændigt blevet evalueret som en del af den løbende evaluering af BFAU II og indgår i delrapport 3, som udarbejdede i juni 2007. Dette afsnit om rollemodeller i Brug for alle unge II er derfor et uddrag af hovedelementerne fra delrapport 3. Det overordnede formål med rollemodellerne er at inspirere flere tosprogede til at gennemføre en uddannelse. Ifølge Integrationsministeriets udlændingedatabase og Danmarks Statistik (U13 og BEF3) er dette mål indfriet i forhold til, at 4,2 % flere unge er i gang med en erhvervsuddannelse i skoleåret 2005-2006 i forhold til skoleåret 2002-2003. Desværre er der stadig problemer med frafaldet fra uddannelserne, der ligger på 60,2 % i 2003 og 61,2 % i 2005. Rollemodellerne bidrager til at indfri kampagnens formål ved at gå i dialog med målgruppen om uddannelse. Rollemodellerne fortæller deres historier på baggrund af egne erfaringer og med coaching- og introduktionskurser i ryggen foranlediget af ministeriet. Rollemodelbesøgene kan både bestå af oplæg i store fora eller være besøg i klasser eller på messer og bazaarer. Der medvirker typisk to-tre rollemodeller pr. besøg. 10

Rollemodeller i Brug for alle unge II Antal piger/kvinder Antal drenge/mænd Total Unge forældrerollemodeller 16 1 17 Lokale rollemodeller 38 40 78 Kilde: Integrationsministeriet, november 2007. Der er generelt stor opbakning til alle fire rollemodelkorps. Kampagnen er opmærksom på, at rollemodellerne har stor indvirkning på målgrupperne. Der kommer blandt andet rosende ord fra det politiske niveau, som understreger rollemodellernes særlige muligheder for at nå målgruppen: Rollemodellerne er for mig en meget, meget vigtig del af det her, fordi de gør et arbejde, som et embedsmandssystem og jeg som minister ikke kan gøre. Og min oplevelse er i høj, at det gør en kæmpe forskel. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Juni 2007 Rollemodelbesøg. Kilde: INM, brugforalleunge.dk Rollemodellerne omtales i positive vendinger af samarbejdspartnerne. Vi har fået særdeles positive tilbagemeldinger om rollemodellerne. Lærerne og vejlederne sætter pris på det. Det skal fortsætte. Det er en synlig og konkret indsats, som man kan bruge til noget. Kontorchef Jacob Hess, Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet. Juni 2007 Rollemodellerne fra Brug for alle unge har været med til at åbne øjnene for, at der er nogle områder, hvor uddannelse ikke kun er at sidde på skolebænken. Praktik er ude på arbejdspladsen. Rollemodellerne er også gode, for de viser, at det kan lade sig gøre. Sekretariatschef Carsten Eberhard, FS Sekretariat. Maj 2007 11

4.1.1 Lokale rollemodeller I begyndelsen af 2006 begyndte arbejdet med oprettelsen af de første lokale rollemodelteams, og i efteråret 2006 var der oprettet lokale rollemodelteams i Århus, København, Horsens og Køge. På det tidspunkt var Irem Hussein den ansvarlige Brug for alle unge konsulent. Opgaven blev kort efter overtaget af Mozhdeh Ghasemiyani. På evalueringstidspunktet i juni 2007 var endnu tre lokalområder ved at oprette rollemodelkorps Det drejer sig om Vestegnen, Lolland og Aalborg. Både konkrete ungdomsuddannelsesinstitutioner og udvalgte UU-centre fungerer som samarbejdspartnere for Integrationsministeriet i oprettelsen af de lokale rollemodelkorps. I denne evaluering af de lokale rollemodeller evalueres de to lokale rollemodelteams hos UU i København og Holbæk kvalitativt, hvilket gør, at resultaterne ikke kan generaliseres til at gælde alle rollemodelteamene i de forskellige byer. Det er en stikprøve, der er taget af ressourcehensyn. Resultaterne for de lokale rollemodelteams i denne evalueringsrapport fungerer derfor som eksempler på gode og mindre gode erfaringer, som kan komme Integrationsministeriet og andre UU-centre til gavn i arbejdet med lokale rollemodeller. De lokale rollemodeller er en udbygning af succesen med de centrale unge rollemodeller, som landet over besøger folkeskoler, gymnasier, ungdomsuddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, klubber og foreninger. Tovholderfunktionen for de lokale rollemodelkorps er lagt hos UUcentrene i de udvalgte byer, og tanken er at forankre initiativet i lokalområdet, så rollemodellerne er unge, som man kan møde i nabolaget eller på den skole, man går på. Desuden er hensigten at få spredt Integrationsministeriets gode erfaringer ud i hele landet. Ifølge oplysninger fra Integrationsministeriet er der pr. 1. november 2007 i alt 78 lokale rollemodeller, som tilsammen har foretaget 89 besøg i løbet af 2006 og 2007, hvor Brug for alle unge har eksisteret. Tallene for de lokale rollemodeller fordeler sig således: Fakta om lokale rollemodeller i Brug for alle unge kampagnen Område Kvinder Mænd Antal besøg År Holbæk 4 6 21 2006 København 6 6 14 2006 København 6 7 13 2007 Horsens 7 4 14 2006 Horsens 7 4 2 2007 Århus 10 13 9 2006 Århus 10 13 10 2007 Lolland 5 4 6 2007 Kilde: Integrationsministeriet, november 2007 Som det ses af tabellen har Holbæk kun deltaget i Brug for alle unge II i 2006. De valgte at køre deres rollemodeller videre i eget regi fra 2007 og frem, hvilket skyldes, som de selv forklarer i et brev til Brug for alle unge, at de i 2007 er i en udviklingsfase, hvor de ikke kan garantere et bestemt antal arrangementer eller rollemodeller og derfor ikke kan opfylde EU-kravene til budgettering. Men Holbæks hensigt er at omorganisere korpset, bl.a. ved i højre at lade de lokale uddannelsesinstitutioner selv finde rollemodeller og stå for arrangementerne. 12

4.1.1.1 De unges udbytte Både de unge blandt målgruppen, lærere og vejledere, rollemodeller og de ansvarlige hos UUcentrene, som evaluator har været i kontakt med i forbindelse med denne delevaluering, giver positive tilbagemeldinger på de lokale rollemodelbesøg. Alle understreger imidlertid samtidig, at det er svært at vurdere effekten af denne indsats, da mange ting spiller ind, og da selve rollemodelbesøgene på evalueringstidspunktet kun har været i gang i cirka et halvt års tid. De unge understreger, at besøgene i mere eller mindre gør en forskel. Især har det betydning, at det er unge tosprogede, som leverer budskabet gennem deres egen historie: Hun (den lokale rollemodel, red.) viser, at selv om man er indvandrer, så kan man også noget. Lærerne på hendes gamle skole sagde, at hun aldrig kunne blive til noget. Og så gjorde hun noget ved det. Det er sådan nogen som hende, vi mangler nogle flere af. Selv om folk siger, at man ikke kan blive til noget, så kan man godt. Når man hører på fremmede, så tænker man, når de kan, så kan vi også. Det hjælper meget giver mere selvtillid, at der også er andre, der har været i samme situation og som nu har en uddannelse. Man får mere mod til det. Udvalgte citater med elever, 10. klasse på Frederikssundsvejens Skole. April 2007 De unge uddyber, at det har stor betydning, at det er unge, der kommer ud og fortæller om deres egne oplevelser i stedet for læreren, som fortæller, præcis hvordan man skal gøre og bedre kan bruges til konkrete ting som at hjælpe med for eksempel ansøgninger og uddannelsesinformationer. Også den ene af de ansvarlige for det lokale rollemodelteam hos UU-Holbæk, Nix Nikolajsen fremhæver effekten af, at det er unge mennesker, der kommer ud og fortæller deres egen historie: De kommer med beskrivelser af virkelige begivenheder på godt og ondt. Det er noget, publikum kan relatere til. Jeg kan også komme med en historie, men jeg kommer med en professionel vinkel. De unge lyttede med store øjne, da rollemodellerne var på i dag. Det gør indtryk og giver en tro på, at tingene kan lade sig gøre, når de for eksempels ser en, der har tørklæde på, som har fået et godt job, hvis man tror, at man ikke kan få job, hvis man har tørklæde på. UU-vejleder Nix Nikolajsen, UU-Holbæk. April 2007 Især budskabet om, at man skal kæmpe for sin uddannelse og holde ved, har bidt sig fast hos de unge på sprogcentret i Kalundborg, som har haft besøg af de lokale rollemodeller fra UU- Holbæk. En af de unge gengiver sin opfattelse af hovedbudskabet for dagens rollemodelbesøg: Man skal arbejde hårdt for at komme gennem sin uddannelse. De fortalte, hvor hårdt det havde været at tage en uddannelse, og at det kan tage lang tid. Men man skal ikke bare give op. Det var spændende. Ung kursist, Sprogcenteret i Kalundborg. April 2007 På spørgsmålet om de interviewede har eksempler på, at de lokale rollemodelbesøg kan have en effekt på længere sigt, giver både den ansvarlige hos UU-København Ulf Ryland og en af de københavnske rollemodeller eksempler på, at det er tilfældet: 13

Jeg tror, rollemodelbesøgene har en effekt. På et af rollemodelbesøgene kom en af vores rollemodeller ud til en klasse kun med drenge med en mindre stærk social baggrund. Han er uddannet og arbejder som vagt. En måned efter fortæller rollemodellen, at der var en af de unge drenge, som havde kontaktet ham og fortalt, at han ville søge ind som vagt, fordi det lød spændende, da han hørte om det på rollemodelbesøget. Det var en fin feedback - drengen havde lyttet og set mulighederne. Ulf Ryland, UU-København. April 2007 Ligeledes fortæller en af UU-Københavns rollemodeller om en af succeshistorierne: Der var to af de unge, der altid sloges, men det endte med, at de gerne ville være kokke, efter at de havde hørt min historie, så jeg fik dem ind på kokkeskolen. Jeg har set dem på skolen, hvor jeg går. De er blevet nogle helt andre personer. Lokal rollemodel, UU-København. April 2007 En rollemodel fra Holbæk giver et bud på en nordsjællandsk succeshistorie: Jeg tror, vi nåede ind til dem i dag, for der var en der ville være pædagog, som var lige ved at droppe det. Men efter hun havde hørt os, sagde hun: Nej, jeg vil kæmpe for at nå mit mål. Tre andre ville være sygeplejersker og ville nu kæmpe for det, selv om sproget drillede. Lokal rollemodel, UU-Holbæk. April 2007 Også lærer Sally Christiansen fra Sprogskolen i Kalundborg forholder sig konkret til effekten af rollemodelbesøgene: Jeg er sikker på, at det har ramt. Pludselig får man lige en bemærkning om det her om en uge eller to, og så har det fæstnet sig og holder på lang sigt. Ellers snakker vi også om det senere det er godt at kunne referere tilbage til. Lærer Sally Christiansen, Sprogcenteret i Kalundborg. April 2007 Ansvarlig for rollemodelteamet i Holbæk Nix Nikolajsen mener ligesom Sally Christiansen, at rollemodellernes besøg har en effekt på de unge, blandt andet fordi det åbner op for en diskussion om emner, som kan være svære at tage hul på: Jeg hører fra underviserne, at man bagefter virkelig kan bruge rollemodellerne. Det med at man har nogen at snakke om, det tror jeg, giver en god effekt. Vores rollemodeller signalerer, at de godt tør tage tingene op, og så får de alle mulige spørgsmål. De får diskuteret emner, som aldrig har været taget op i klassen før, og de unge er her lige så store eksperter som lærerne. UU-vejleder Nix Nikolajsen, UU-Holbæk. April 2007 Der er positive tilbagemeldinger på de lokale rollemodelbesøg. De to lærere og vejledere, som evaluator har været i kontakt med, og som har fungeret som kontaktpersoner for UU-centret til skolen, hvor de har været ude, udtrykker sig generelt positivt om de rollemodelbesøg, de har deltaget i. De understreger den gode samtale og den gode idé med at have rollemodeller og dermed ung-til-ung vejledning. Men de forklarer også, at det ikke har været en succes hver gang. Det er sket, at rollemodellerne ikke har været matchet godt nok med målgruppen, så ud- 14

dannelserne ikke har været aktuelle, eller de har været for højtuddannede og dermed for højtflyvende, så budskabet ikke er kommet igennem. De to lærere og vejledere understreger, at det er afgørende, at rollemodellerne forstår at få skabt en dialog, og at deres uddannelse og alder passer til målgruppen, hvilket ikke altid har været erfaringen. Vejleder Jesper Buch Andersen og tre elever fra 10. klasse på Frederikssundsvejens Skole har alle oplevet, at flere af rollemodellerne var for tæt på eleverne i alder. Det betød, at de kun lige var startet på deres uddannelse og i det hele taget ikke var kommet meget længere end eleverne, de holdt oplæg for. En af de unge 10. klasseelever fra Frederikssundsvejens Skole forklarer, at det ikke var spændende, for det var bare det samme som vores eget liv. Jesper Buch Andersen forklarer yderligere, at hans oplevelse af flere af rollemodellerne var, at de var usikre, fordi de var nye. Det havde indflydelse på deres præstation som rollemodeller: Nogen af dem, ikke dem alle, var lidt usikre, de havde vist ikke prøvet det før. Når man for eksempel er lærer, har man jo et tidsskema oven i sit hoved, og man har en overordnet struktur for, hvad der skal ske. Det var ret tydeligt, at det havde rollemodellerne ikke i hvert fald ikke helt fast. De vidste godt, hvad de kom for, og hvad de ville fortælle, men det var ikke pindet nok ud, hvad de ville gøre, hvis eleverne ikke spørger om noget. De har nok tænkt, at nu fortæller jeg noget om mig selv, så vil de nok spørge om noget bagefter, og så går det. Men hvad når det ikke kører? ( ) En plan på forhånd hjælper og ville gøre dem mere sikre. Vejleder Jesper Buch Andersen, Frederikssundsvejens Skole. April 2007 Den ansvarlige hos UU-København Ulf Ryland forklarer, at han har været tilfreds med cirka halvdelen af de lokale rollemodelbesøg på skolerne rundt om i København. Årsagen til, at nogen besøg har været mere vellykkede end andre, er i tråd med vejleder Jesper Buch Andersens vurdering, at nogen af rollemodellerne ikke er så talende, og at nogen ikke har overvejet, hvorfor de har valgt den uddannelse, de har. Ulf Ryland forklarer yderligere, at det er vigtigt, at man selv ved, hvor man er i livet, hvilket kan være svært, hvis man ikke er så gammel. Ulf Ryland er opmærksom på, at der er forskel på rollemodellernes evner til at fremlægge deres historier og til at få skabt en dialog med de unge. Det hænger i høj sammen med alderen, og Ulf Ryland har måttet tage konsekvensen og sige farvel til nogen af rollemodellerne, som han har vurderet, har været for unge omkring 17 år og for umodne til opgaven. Ulf Ryland understreger, at samarbejdet er afsluttet på en god måde. Også Holbæk har måttet afslutte samarbejdet med en enkelt rollemodel, som havde for store personlige problemer. Ellers har de ikke haft problemer i den retning. Pointen omkring alderen understreges af eksemplet med to af rollemodellerne fra UU- København som var lidt ældre og mere modne end de andre rollemodeller, hvilket var med til at skabe den forskel, der skal til, for at kunne se op til folk: I 8. klasse tog en af rollemodellerne teten. Han var lidt ældre og gjorde det rigtig godt. I 10. klasse havde den ene af de tre rollemodeller lige præcis alder, erfaring, pondus og humor til at få snakken i gang. Det blev en meget mere livlig samtale. Hun fokuserede også på nogle andre ting end de helt unge rollemodeller, nemlig at uddannelse er vigtig for at opnå uafhængighed. Hun kom lidt dybere ned i det. Hun var tosproget. Det fes ind hos pigerne, så der var noget, der matchede godt. Modenhed betyder noget også i forhold til, hvordan eleverne betragter rollemodellerne, så det ikke er personer, der kunne gå i deres parallelklasse, men nogen de kan se op til. Vejleder Jesper Buch Andersen, Frederikssundsvejens Skole. April 2007 15

Hos UU-Holbæk har de også erfaret, at der er meget finpudsning i starten, for at rollemodellerne kommer til at fungere optimalt. Løsningen har her, ifølge de to ansvarlige UU-vejledere, været at støtte rollemodellerne meget under besøget. Nix Nikolajsen: Vi tager ansvaret for, om der er dialog og for rammerne for arrangementet. Rollemodellerne skal bare fortælle deres historie. Jeg kunne godt tænke mig, at rollemodellerne selv kunne skabe dialogen, men vi forventer det ikke endnu. Nogle få af rollemodellerne gør lidt af det. Snisa Simba Terzic: Rollemodellerne står der ikke alene. Der er altid en af os vejledere, der varmer stemningen op fra starten og har emner som relaterer sig til det, som rollemodellerne taler om. Vi kan også afbryde og supplere undervejs. UU-vejledere Nix Nikolajsen og Snisa Simba Terzic, UU-Holbæk. April 2007 Evaluator anbefaler, at Integrationsministeriet i højere følger UU-centrenes rekruttering i starten. Derved kan det sikres, at Integrationsministeriets erfaringer med processen udnyttes fuldt ud for i højere at undgå fejlrekrutteringer, som koster mange ressourcer på et projekt, der i forvejen, ifølge de ansvarlige hos de to UU-centre, ikke er tildelt tilstrækkelig tid og ressourcer. Eksempelvis kunne Brug for alle unge udarbejde retningslinjer for rekrutteringen, som herefter anvendes i dialog med UU-centrene. En af anbefalingerne til UU-centrene bør ifølge de foreløbige erfaringer være, at rollemodellerne skal have en vis alder, før de optages på rollemodelteamet, da det har vist sig, at det giver bedre mulighed for, at rollemodellerne kan fungere som forbilleder. Barrieren kan også være for akademiske uddannelser, som ikke er aktuelle for de unge. Det har ifølge de adspurgte UUcentre været svært at rekruttere unge, der har gennemført en uddannelse og er i job og at skaffe unge fra erhvervsuddannelserne til rollemodelteamene. Men disse kriterier bør stadig være i fokus, da det i størst matcher målgruppen ved at give dem ny viden om aktuelle uddannelser, og ved at de unge også kan se resultaterne af det, de skal igennem. Rollemodellerne opnår også en personlig udvikling ved at deltage i besøgene, hvilket er en vigtig sideeffekt af projektet. En af de lokale rollemodeller beskriver, hvordan hun oplever at have ændret sig, efter hun er blevet rollemodel: Hele ens personlighed er vendt om. Før var det hele tiden mig, mig, mig, men nu ser man også på andre først. Man lærer at tage hensyn til andre, hvor man tidligere reagerede med det samme. Man er blevet mere stille temperamentsmæssigt. Hvis en på gaden skulle spille smart over for mig, og det var, før jeg blev rollemodel, havde jeg nok reageret på det. Men nu vil jeg nok ikke reagere så meget på det, for jeg ved, hvilket miljø de kommer fra, og hvilken situation de er i, så jeg vil hellere prøve at hjælpe dem. Lokal rollemodel, UU-København. April 2007 16

4.1.1.2 Samarbejde mellem Integrationsministeriet og UU Konceptet for de lokale rollemodeller stammer som sagt fra tankerne bag Integrationsministeriets unge rollemodeller. Både konkrete ungdomsuddannelsesinstitutioner og udvalgte UU-centre fungerer som samarbejdspartnere for ministeriet i oprettelsen af de lokale rollemodelteams. Det er UU-centrene, der har ansvaret for at rekruttere rollemodeller, arrangere besøg og holde styr på økonomien, som skal rapporteres tilbage til Integrationsministeriet, der støtter initiativerne ved hjælp af socialfondsmidler. Integrationsministeriets konsulentopgave er at overlevere konceptet til den ansvarlige hos UUcentret, inklusive at uddanne (coache) rollemodellerne og at støtte medarbejderen gennem hele processen de første par år. Brug for alle unge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani forklarer: I opstartsfasen er jeg i virkelig tæt kontakt med dem. Der hjælper jeg dem med alt fra, hvordan og hvor man rekrutterer. Hvad er en rollemodel? Hvilke spørgsmål skal jeg stille til et interview? Hvordan ved jeg, at samtalen går godt? Og også om, hvordan man håndterer arbejdsgivere og skoler, når rollemodellerne får fravær. Det kan være om, hvordan man giver feedback til rollemodellerne inden eller efter, de skal på. Der kan opstå små personlige problemer mellem rollemodellerne internt eller mellem konsulenten og rollemodellen. Det får de noget coaching i. Jeg er til rådighed på mange planer. Brug for alle unge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani, maj 2007 Mozhdeh Ghasemiyani fremhæver, at de lokale rollemodelteams succes afhænger meget af den ansvarlige hos UU om det en person med engagement og erfaring på området. Integrationsministeriet har ifølge Brug for alle unge konsulenten ikke nogen indflydelse på, hvem UU-centret udpeger til opgaven, så opgaven for Integrationsministeriets repræsentant bliver at støtte UUvejlederen og være til rådighed så meget som muligt. Evaluator anbefaler, at det ved opstarten af hvert nyt rollemodelteam på UU-centrene landet over understreges kraftigt, hvilke forudsætninger og kompetencer den ansvarlige hos UU bør besidde ud fra de erfaringer, der allerede er gjort. Det anbefales desuden, at hvert UU-center involverer to personer som tovholdere på projektet, så der er tilstrækkelige ressourcer afsat og mulighed for at dække ind for hinanden, samt at Brug for alle unge bør overveje et kortere introduktionsforløb for tovholdere. Hos UU-København tror man på idéen om at forankre rollemodellerne lokalt og er glade for at deltage i projektet, men den ansvarlige for rollemodelteamet hos UU-København Ulf Ryland påpeger, at den administrative del af projektet til tider har været tung og usmidig. Det har blandt andet drejet sig om, at det tog meget lang tid fra oprettelsestidspunktet, til at der reelt blev udbetalt støtte, hvilket gjorde, at nogen af rollemodellerne sprang fra igen, da de ikke fik udbetalt deres honorar til tiden. Ulf Ryland forklarer videre, at UU-København først for nylig er blevet gjort opmærksom på, at de skulle have anvendt en honorarblanket, som de dog aldrig har modtaget fra Integrationsministeriet. Ulf Ryland uddyber: 17

Det gør, at man hele tiden bliver usikker. Heldigvis har jeg haft min chef og en kollega med til møderne, for ellers ville jeg have troet, at det var mig, der har misforstået. Det er flere gange, hvor de fra ministeriet har sagt ja, og det så ender med det omvendte. ( ) Vi har fået råd angående det økonomiske fra konsulenterne, men det har de ikke megen erfaring med. Jeg har haft en kollega med, som er ansvarlig for det økonomiske på vores projekter. Integrationsministeriet burde ligeledes have sådan en medarbejder, der kan være med, men jeg tror, de har meget at se til med deres eget. Ulf Ryland, UU-København, april 2007 UU-Holbæk har ligeledes været glade for muligheden for at starte deres eget rollemodelkorps men har også enkelte indvendinger til processen og samarbejdet med Integrationsministeriet: Integrationsministeriet bør være klarere omkring, hvad de kan hjælpe de decentrale rollemodelteams og UU-vejlederne med. Vi har oplevet en uklarhed omkring, hvordan ministeriets viden kan bruges, og så har vi oplevet stor travlhed hos de ansvarlige konsulenter i ministeriet. UU-vejleder Snisa Simba Terzic, UU-Holbæk, april 2007 Evaluator anbefaler, at man fra Integrationsministeriets side gør det meget klart, hvad der stilles til rådighed for UU-centrene i hele processen omkring oprettelsen og driften af rollemodelteamene. Desuden kan ministeriet undersøge, om deres økonomiske rådgivning er tilstrækkelig, da regnskabsdelen på socialfondsprojekter er kompliceret og kræver god indsigt for de involverede. Som den ansvarlige rollemodelkonsulent allerede har overvejet, foreslår evaluator, at ministeriet udarbejder en slags tjekliste eller håndbog for det praktiske arbejde med lokale rollemodeller, så man får samlet de erfaringer, der er gjort indtil videre og får dem dokumenteret, så alle kan få glæde af dem. 4.1.1.3 Information og erfaringsudveksling Der er generelt tilfredshed fra rollemodellernes side med det løbende informationsniveau og planlægning fra UU-centrenes side. Erfaring har vist, at sms er det mest effektive kommunikationsmiddel, da det går direkte til modtageren og ikke forstyrrer arbejde og andre aktiviteter. I opstarten har de københavnske rollemodeller imidlertid savnet lidt mere information på forhånd. En af rollemodellerne foreslår, at vejlederne på skolerne, som den ansvarlige hos UU- København Ulf Ryland har anvendt i sin rekruttering af rollemodeller, er mere oplyst, end tilfældet har været, om hvad opgaven som rollemodel går ud på, da de i flere tilfælde er de første, der kontakter de potentielle rollemodeller og dermed har mulighed for allerede her at informere de unge i mere detaljeret. 18

Evaluator anbefaler en fortsat brug af vejlederne på skolerne i rekrutteringen af rollemodeller, da de er nummeret tættere på de unge end den ansvarlige for rollemodelteamet hos UU. I den forbindelse er det vigtigt, at vejlederne på skolerne oplyses tilstrækkeligt om, hvad opgaven som rollemodel indebærer, da det vil gøre det mere sandsynligt, at man fanger de unges opmærksomhed med det samme. Evaluator anbefaler endvidere UU-centrene at holde et informationsmøde for de udvalgte potentielle rollemodeller, så man sikrer en tilstrækkelig information helt fra starten. Rollemodellerne udtrykker sig i positive vendinger om den støtte og feedback, de modtager fra de ansvarlige for de lokale rollemodelteam på UU-centrene. Ulf Ryland hos UU-København fremhæves som god til at støtte rollemodellerne og til at give konstruktive tilbagemeldinger efter besøgene: Ulf er god til at træde ind, når vi går i stå og til at støtte os. Man kan altid ringe og snakke med ham, og man kan altid komme forbi. Han er også god til at evaluere os efter besøgene, om hvordan det gik, og hvad vi skal gøre bedre næste gang. Han er meget ærlig, og man kan godt bruge det. Lokal rollemodel, UU-København, april 2007 De nordsjællandske rollemodeller er ligeledes godt tilfredse med tilbagemeldingerne fra de ansvarlige UU-vejledere for rollemodelteamet i Holbæk, Nix Nikolajsen og Snisa Simba Terzic. Rollemodellerne fortæller, at UU-vejlederne efter hvert besøg er gode til at give idéer til, hvordan man kan gøre det bedre. Eneste anke fra de lokale rollemodeller er, at de ønsker et større indblik i, hvad lærerne melder tilbage efter besøgene. Evaluator anbefaler, at evaluering med lærerne indarbejdes efter hvert besøg. I strategien for Brug for alle unge i 2006 er det under beskrivelsen af de lokale rollemodelteams skrevet, at kampagnens eksisterende rollemodelkorps vil blive inddraget i udviklingen af de lokale rollemodelkorps. Ifølge de lokale rollemodeller og de ansvarlige hos UU har dette ikke været tilfældet på evalueringstidspunktet i juni 2007. Det er til gengæld et initiativ, de pågældende personer efterlyser, da de er ved at være nået til et punkt, hvor rollemodellerne har brug for yderligere uddannelse, som de ansvarlige hos UU vurderer, at de ikke er tilstrækkeligt kompetente til at give. Samtidig vurderer man hos UU, at erfaringsudveksling med andre UU-centre, der ligeledes har lokale rollemodelteams, vil være fordelagtigt. Evaluator kan oplyse om, at Integrationsministeriet senere har imødekommet ønsket om erfaringsudveksling, nemlig da de før sommerferien i 2007 afholdt Træf for ildsjæle, hvor alle rollemodeller og andre relevante personer var indbudt til at deltage en hel dag med oplæg, workshops og socialt samvær. Integrationsministeriets konsulent har desuden givet tilsagn om at komme ud og coache nye og eksisterende rollemodeller, men hos UU-Holbæk vurderer Nix Nikolajsen, at det er svært at bruge, hvis ikke det sættes i system og laves til en fast ordning, hvilket han tror, konsulenterne hos ministeriet har for travlt til. 19

Evaluator anbefaler Integrationsministeriet at inddrage de eksisterende rollemodeller hos ministeriet, når der opstartes nye lokale rollemodelteams, eller når der er brug for videreudvikling af de lokale rollemodeller. En inddragelse af de centrale rollemodeller hos ministeriet vil også være med til at sætte fokus på, at de lokale rollemodeller er en del af en større kampagne, som indeholder mange forskellige tiltag initiativer som nemt kan henvises til, hvis rollemodellerne har den fornødne viden. Det gør sig ikke gældende på nuværende tidspunkt. Rollemodellerne føler ikke megen tilknytning til kampagnen, hvilket der bør sættes fokus på fra ministeriets side, da der her er mulighed for at komme bredt ud med kampagnen. Slutteligt kan det tilføjes, at de lokale rollemodeller med fordel kan overvære rollemodelbesøg afholdt af de erfarne rollemodeller. Ligeledes kan UU-centrene trække på egne ressourcer ved at bruge de eksisterende lokale rollemodeller til at fortælle om deres erfaringer, når der optages nye rollemodeller. I forlængelse af vurderingen af niveauet for erfaringsudveksling UU-centrene imellem har der også vist sig et behov for mere erfaringsudveksling internt på de lokale rollemodelteams. Det sker cirka en gang hvert halve år, men behovet er ifølge både de ansvarlige hos UU-København, UU-Holbæk og de lokale rollemodeller større end det. Usikkerhed om, hvor mange rollemodeller teamene egentlig tæller, vidner eksempelvis om et behov for løbende status og sociale arrangementer, selv om erfaringen ofte er, at det er svært at samle folk, da de samtidig er engageret mange forskellige steder. Her er det vigtigt, at samlingerne ligger uden for arbejds-/skoletid, hvilket ikke altid har været tilfældet. Et sidste punkt under information og erfaringsudveksling handler om informationen til skolerne. For de centrale rollemodelteams hos Integrationsministeriet gælder det, at der sendes materiale ud til skolerne, før rollemodelbesøget foregår. For de lokale rollemodelteams vedkommende er dette ikke på samme måde sat i system, og den ansvarlige for de lokale rollemodelteamet hos UU medbringer heller ikke det informationsmateriale, som Integrationsministeriet har udarbejdet til egne besøg. Ifølge de elever, evaluator har været i kontakt med, som har deltaget i lokale rollemodelbesøg, var der ikke megen information forud for mødet. Det kan skyldes, at lærerne enten ikke har modtaget den fornødne information om arrangement, eller at de ikke har fundet tid til at prioritere at forberede besøget med de unge. I den forbindelse har evaluator forhørt sig hos lærere og vejledere, om de kan forestille sig at anvende udarbejdet materiale til forberedelsen og til efterbehandling af rollemodelbesøgene. Respons på dette forslag har udelukkende været positiv, så længe det ikke er tungt og meget ressourcekrævende materiale. Lærerne vil meget gerne diskutere rollemodelbesøgene med eleverne både før og efter, men har svært ved at finde tid til at sætte sig tilstrækkeligt ind i det. 20

Evaluator anbefaler, at Integrationsministeriet udarbejder materiale til forberedelse og efterbehandling af rollemodelbesøgene. Denne anbefaling gælder også ministeriets egne besøg med de centrale rollemodelteam. Som forberedelse kan materialet lægge op til, at man i klassen eller på holdet diskuterer, hvad rollemodellerne kan bruges til, og hvad det er for personer, der kommer på besøg for eksempel hvilken uddannelse og baggrund de har. Materialet kan samtidig opfordre til i fællesskab eller hver for sig at udarbejde spørgsmål til rollemodellerne, så det sikres, at alle kommer igennem med deres spørgsmål og ikke stoppes af generthed og sprogproblemer. Spørgsmålene kan eventuelt samles, så rollemodellerne læser dem op indimellem og besvarer dem sammen med de mundtlige spørgsmål. Derved kan det også afhjælpe stille perioder i løbet af besøget. I materialet til efterfølgende behandling af rollemodebesøget kan der gives idéer til konkrete diskussionsemner inden for eksempelvis områderne uddannelse, job, familie, kultur osv. Der kan også gives forskellige forslag til, i hvilke rammer den efterfølgende diskussion af dagens oplæg og debat kan foregå. For eksempel samlet i klassen eller i grupper, hvor det er nemmere at komme til orde. Desuden anbefaler evaluator, at man i samarbejdet mellem Integrationsministeriet og UUcentrene, der er involveret i ordningen med de lokale rollemodeller, sørger for, at rollemodellerne får relevant materiale med ud til besøgene, udarbejdet af Integrationsministeriet. Derved kan ministeriet sikre sig, at standarden for materialerne holder et vist niveau, og materialet skal kun udarbejdes én gang, og ikke hver gang et nyt UU-center starter et lokalt rollemodelteam op. 4.1.1.4 Styrker ved lokale rollemodeller De to måder at forankre rollemodellerne, det vil sige lokalt eller centralt, har hver deres styrker. Ifølge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani er det vejen frem at prioritere de lokale rollemodeller og måske til næste år afskaffe det centrale rollemodelteam, da det er for ressourcekrævende for ministeriet at have kørende i drift. Samtidig er det ifølge Mozhdeh Ghasemiyani afgørende at forankre rollemodellerne lokalt: Hvorfor ikke brede det ud, så det ikke længere er en myte, at der er en eller to, der klarer sig godt. Så der ikke skal komme nogen hele vejen fra København til Aalborg for at vise de unge, at det kan lade sig gøre at klare sig godt. I stedet ville det virke, hvis man går ud på gaden og kan møde en af rollemodellerne eller også møder dem på skolen. Det er måske endda en sidekammerat. Brug for alle unge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani, maj 2007 Det store ressourceforbrug til de centralt forankrede rollemodeller er også i fokus hos kampagneledelsen. Her overvejer man i højere at fokusere på de lokale rollemodeller. Rollemodellerne er noget af det, der ser ud til at have effekt ud fra de tilbagemeldinger, vi får. Men vi har tre centralt administrerede team, som tager tre medarbejderes fulde tid. Jeg mener, man bør overveje, om man skal gøre det i så vidt et omfang. Måske i stedet støtte mere op om de lokale rollemodeller. Kampagneleder Peter Pannula Toft, Integrationsministeriet. Juni 2007 På erhvervsskolen CPH WEST, en af de mest involverede skoler i kampagnen, støtter man op om denne tanke. 21

Vi tror mest på, at rollemodeller skal være nogen, man selv finder i lokalområdet, som er en del af netværket herude. Vi vil sætte de unge med ressourcer i kontakt med de mere ressourcesvage unge. Udviklingschef Svend Erik Sørensen, CPH WEST. Juni 2007 De lokale rollemodeller har samtidig den store fordel, at de har mulighed for at møde de samme unge flere gange, hvilket de unge, der har deltaget i denne undersøgelse, har udtrykt ønske om. Det vil samtidig rykke vejledningen endnu tættere på de unge. Desuden kan de unge bruges i et bredere samarbejde, som Mozhdeh Ghasemiyani forklarer: Jeg har talt med Holbæk om, at rollemodellerne i fremtiden ikke kun skal bruges til rollemodelbesøg, men at man også kan bruge dem til for eksempel ung-til-ung vejledning og kulturelle arrangementer. Altså bruge dem på nye måder, hvilket de er enige. Brug for alle unge konsulent Mozhdeh Ghasemiyani. Maj 2007 Også en af de lokale rollemodeller foreslår en bredere brug af rollemodellerne: Jeg synes, man skal bruge os bredere og ikke kun i 9.-10. klasser. Man kunne bruges os i et mere socialt øjemed. Få os med ud til forældrene. Vi kan jo godt sige: Lyt til din datter eller søn. Jeg har for eksempel nogle gange snakket med min mors venner om sådan noget. Lokal rollemodel, UU-København, april 2007 Kampagneleder Peter Pannula Toft og Preben Holm, som er konsulent på Brug for alle unge, foreslår, at kampagnens centralt forankrede rollemodeller gøres mere fokuserede, så de støtter op om de lokale rollemodelbesøg med spidskompetencer. Det kan for eksempel dreje sig om fokus på kriminelle unge eller overordnet viden om generelle værdier og demokrati. Integrationsministeriet anbefales i højere at fokusere på lokalt forankrede rollemodelteams. Konceptet er udarbejdet og erfaringer foreløbig indhentet via udvalgte UU-centre. Disse erfaringer bør komme flere til gode, så de lokale rollemodelteams oprettes endnu flere steder i landet både med unge, forældre og unge forældrerollemodeller. Ministeriet anbefales dog at bibeholde nogen centralt forankrede rollemodelteams som kampagnens ansigt udadtil. De lokale rollemodelteams kan med fordel fortsat forankres hos UU med kampagnens støtte, både organisatorisk og økonomisk i en periode. Desuden kan kommunen inddrages i forankringen især i de tilfælde, hvor det drejer sig om unge efter 10. klasse, da det er tidspunktet, hvor UU-centrenes arbejde med de unge bliver mindre direkte. Ministeriet kan desuden overveje at udarbejde et koncept for opstart af rollemodeller rundt omkring på skolerne. En UU-vejleder beskriver gode erfaringer med et møde med to elever på et gymnasium, hvor de to tosprogede elever stod for rundvisning og introduktionen af nogle fremtidige tosprogede elever. Oplevelsen havde gjort stort indtryk på de yngre elever. 22

4.1.2 Unge forældrerollemodeller Endnu et tiltag på Brug for alle unges socialfondsdel er de unge forældrerollemodeller. Dette initiativ er blevet til ud fra et ønske om at inspirere unge forældre med anden etnisk baggrund end dansk til at gennemføre en uddannelse eller til at ajourføre en allerede erhvervet uddannelse, som det lyder i kampagnens strategi for 2006. Tanken er at samle en række unge forældre med anden etnisk baggrund end dansk, der har gennemført en uddannelse i Danmark og har fået job i relation til uddannelsen. De unge forældrerollemodeller fortæller om deres personlige oplevelser med at tage en uddannelse og samtidig varetage forældrerollen. Fokus på de unge forældre skyldes, at forældre har en afgørende rolle, når børnene skal vælge uddannelse, som Yeter Gül, den ansvarlige konsulent hos Integrationsministeriet, forklarer. De unge forældre skal dertil inspireres til selv at gennemføre en uddannelse og dermed fungere som forbilleder for deres børn. Ifølge oplysninger fra Integrationsministeriet gør følgende forhold sig gældende for de unge forældrerollemodeller: Fakta om unge forældrerollemodeller i Brug for alle unge kampagnen Kvinder Mænd Antal besøg År 14 1 25 2006 16 1 31 2007 Kilde: Integrationsministeriet, november 2007 4.1.2.1 De unge forældres udbytte af rollemodelbesøgene Helt overordnet har evaluator undersøgt den generelle tilfredshed med de unge forældrerollemodelbesøg blandt målgruppen unge forældre. Kun 20 forældre har besvaret spørgeskemaet, hvilket blandt andet skyldes, at det unge forældrerollemodelkorps er forholdsvis nystartet og derfor endnu ikke har nået så mange besøg. Tilbagemeldingen fra de unge forældre er meget tilfredsstillende. 95 % svarer, at de enten synes, rollemodelbesøget var godt eller meget godt. Kun 5 % svarende til én person har oplevet rollemodelbesøget som dårligt. Målgruppen unge forældre Har rollemodellerne inspireret dig til at tage en uddannelse, færdiggøre din uddannelse/kurser eller at støtte dine børn i at tage en uddannelse? 28% I meget høj 61% I høj 6% I nogen I ringe 6% Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til unge forældre (n=18), 2007 Det overordnede formål er, som nævnt ovenfor, at inspirere unge forældre til at starte og gennemføre en uddannelse samt på sigt at støtte deres børn i at tage en uddannelse. Langt størstedelen af de unge forældre vurderer, at rollemodellerne i høj har været med til dette. Lidt over en fjerdedel af respondenterne vurderer endda, at det i meget høj er tilfældet. 23

Målgruppen unge forældre Hvordan vurderer du generelt det (eller de) rollemodelbesøg, du har deltaget i? 42% Meget godt 53% Godt Middel 5% Dårligt Meget dårligt Ved ikke Kilde: Spørgeskema til unge forældre (n=19), 2007 Som med alle rollemodelteamene er idéen, at forældrerollemodellerne fortæller deres egen historie. Men for at finde ud af, hvad målgruppen har fundet mest relevant blandt de mange budskaber i rollemodellernes beretninger, har evaluator spurgt respondenterne, hvilke budskaber de fandt vigtigst. De mest relevante er ifølge de unge forældre i prioriteret rækkefølge: 1. Vigtigheden af at støtte sit barn i at tage en uddannelse 1. Vigtigheden af at kvinder tager en uddannelse 2. Hvordan man kan søge hjælp og informationer vedrørende bl.a. uddannelse og arbejde 3. Vigtigheden af at tage en uddannelse 3. Hvordan man kombinerer uddannelse samt familie- og arbejdsliv 3. Vigtigheden af at tro på sig selv, kæmpe for det, man vil og ikke give op 4. Vigtigheden af at få opbakning fra ægtefælle/familie 4. Vigtigheden af at få indblik i uddannelsessystemet og jobmuligheder Konkret adspurgt er svaret meget klart fra de unge forældre. I fokusgruppen bestående af kursister fra Albertslund Sprogcenter er de fleste enige om, at det i en eller anden er givende at have de unge forældrerollemodeller på besøg. Kursisterne, som alle er forældre, har i tråd med de ovennævnte besvarelser i spørgeskemaerne især bidt mærke i rollemodellernes råd om børneopdragelse, uddannelse og støtte til børnenes uddannelse, vigtigheden af at lære dansk, så man kan klare sig selv, men nok allervigtigst, at man skal ikke skal give op. Kursisterne forklarer: Jeg synes, noget af det vigtigste var at se, at man kan blive til noget ved at se, at rollemodellerne har kæmpet. Også at det aldrig er for sent for os at få en uddannelse, selv om vi har børn. En af dem har taget en uddannelse som laborant, selv om det har været hårdt. Der var også noget med, at jeg ikke skal sige til min datter, at hun skal være læge. Hun skal selv vælge ud fra, hvad hun har lyst til. Vi skal give råd og støtte dem, men ikke bestemme. Vi skal være gode rollemodeller for vores børn lige som rollemodellerne. Jeg har lært meget af dem. De har løftet os. Selv om vi ikke er danskere, skal vi leve i det danske samfund. Vi har selvfølgelig vores traditioner, som vi aldrig skal slippe, og vi skal opdrage vores børn efter traditionerne, men vi skal acceptere, at vi lever sammen og passe på hinanden. Rollemodellerne har givet nogle gode råd. Udvalgte citater. Unge forældre, Albertslund Sprogcenter. April 2007 24

De unge forældre understreger i den forbindelse, at de ikke vil glemme disse budskaber og gode råd på sigt. Som en af kursisterne siger: Sådan nogle gode ting, glemmer man aldrig vi kan tage det med os. Den adspurgte lærer på sprogskolen i Albertslund og nogle af vejlederne og underviserne, som har givet feedback pr. mail på de rollemodelbesøg, de har deltaget i, forklarer, at rollemodellerne kan noget ganske særligt, som vejlederne og underviserne ikke kan. Som Brug for alle unge konsulent Yeter Gül forklarer, er fordelen ved rollemodellerne, at de kan prikke lidt mere til folk i kraft af, at de har samme baggrund og kan derved få folk i tale, ved at der hurtigt skabes en fælleshed En underviser uddyber synspunktet: Generelt var det rigtig positivt, synes jeg. Kursisterne lyttede virkelig, og jeg tror, at de havde stor nytte af, at rollemodellerne havde klare holdninger til det at tage en uddannelse, støtte sine børn i at passe deres skolegang, ville integreres i Danmark. De kunne også sige ting, som kursisterne ikke kan lide at høre os danske lærere sige, så på den måde var det meget værdifuldt; det er simpelthen bare mere inspirerende at lytte til rollemodeller, der har prøvet tingene på egen krop, end til kloge lærere, der uanset vores nok så gode intentioner ikke forstår, hvordan det er at være i kursisternes sko. Så rigtig positivt indtryk herfra. Undervisers kommentar sendt pr. mail til Yeter Gül i februar 2007 Endnu en kommentar, der vidner om tilfredshed med rollemodelbesøgene og udbytte for målgruppen, er fra en anden underviser og lyder således: Vi er enige om, at rollemodelbesøget var en stor succes, og at kursisterne var meget glade for det. Det er jo nemmere, når det er deres egne, som siger tingene. Vi mener, at et sådant besøg giver et løft og et håb. Rent konkret kan vi jo iagttage, at der er et stort behov for at snakke om tingene, og vi kan ligeledes iagttage, at kursisterne går glade hjem. Så vi er alle sammen meget indstillet på at gentage succesen. Underviser Ann Charlotte Nydams kommentar sendt pr. mail til Yeter Gül i feb. 2007 Sådanne positive tilbagemeldinger har Yeter Gül modtaget en del af gennem hendes første halve år som ansvarlig for de unge forældrerollemodeller. Skolerne beder rollemodellerne om at komme igen, og som Yeter Gül forklarer: Et af stederne hev en af deltagerne fat i en af rollemodellerne og sagde: Du skal altså komme igen næste gang. Så hende rollemodellen MÅ jo have rykket noget hos dem. Brug for alle unge konsulent Yeter Gül, Integrationsministeriet. Marts 2007 Flere af de involverede i rollemodelbesøgene kan også give helt konkrete eksempler på resultater efter rollemodelbesøgene. En pædagog på en fritidsklub i København melder positivt tilbage efter et rollemodelbesøg, som skulle få flere udenlandske børn til at fortsætte i fritidsklub efter fritidshjem. Selv om der ikke mødte mange forældre op, har rollemodelbesøget alligevel haft en effekt: Rygterne går tilsyneladende hurtigt i indvandrermiljøet - efter jeres besøg har vi allerede fået indmeldt seks piger med indvandrerbaggrund. Det skal dog understreges, at det, som underviser Ann Charlotte Nydam udtrykker det, ikke er alle, der får noget ud af det. Ann Charlotte Nydam udtrykker stor tilfredshed med rollemodelbesøgene og beskriver udbyttet for de unge forældre som et kæmpe energiløft og en vejviser 25

for, hvilken vej de kan gå, hvis de ønsker, det skal lykkes. Men samtidig er det også oplevelsen, at nogen af kursisterne et stykke tid efter ikke kan huske rollemodelbesøget, så de skal huskes på besøget, før de kan erindre det. Der er altså også barrierer for at få budskaberne igennem. Her kunne flere besøg det samme sted formentlig gøre en forskel. De unge forældrerollemodeller udtrykker stor glæde ved at være rollemodeller på et af Integrationsministeriets korps. Alle forklarer, at de ikke ville gøre det, hvis ikke de fik noget ud af det, for det kræver også meget af en. En af rollemodellerne forklarer, at det er energien, de unge forældre udstråler, når de har deltaget i et rollemodelbesøg, de positive tilbagemeldinger og de direkte reaktioner, der skaber lysten til at fortsætte som rollemodel. Vi var i Odense, hvor der kom en somalisk kvinde hen til os bagefter og sagde: Jeg bliver så inspireret af jer. Næste år vil jeg stå der, hvor I står og hjælp folk. Det er den gnist, der gør, at man gider. Jeg glæder mig altid til det. Ung forældrerollemodel, Integrationsministeriet. April 2007 På trods af at de unge forældrerollemodeller har travlt med deres eget liv med job, børn, uddannelse osv. udtrykker en af rollemodellerne et ønske om at komme ud til flere besøg om året. Det er ikke blevet til mange på det første halve år for hendes vedkommende, hvilket gør det svært at blive trænet op til at blive en god rollemodel og sværere at holde kontakten til teamet, når man sjældent ser dem. 4.1.2.2 Forberedelse og efterbehandling af besøg Konsulent Yeter Gül gør en del ud af forberedelsen til hvert besøg. Det er både vigtigt at forberede skolen og rollemodellerne inden arrangementet. Yeter Gül forklarer, at skolerne skal besvare en række standardspørgsmål blandt andet om hvem målgruppen er, hvilke temaer der interesserer dem, om der er sproglige barrierer osv. Rollemodellerne bliver herefter udvalgt og briefet om besøget, så de kan tilpasse deres oplæg til målgruppen. En af underviserne, der har været meget tilfreds med rollemodellernes indsats, understreger imidlertid, at det er vigtigt, at Integrationsministeriet ikke forsøger at tilpasse målgruppen til rollemodellerne, som hun har oplevet det en enkelt gang. Underviseren forklarer om forløbet med at bestille de unge forældrerollemodeller: Konsulenten sagde, at hun står for gruppen unge forældre, så hun ville gerne lave noget med unge forældre. Men det kan ikke nytte noget at sige det. Man må tage udgangspunkt i de kursister, der er. Derfor sagde jeg til hende, at vi ikke kun kan lave noget for unge forældre, for så kommer der ikke nok. Det synes jeg er ærgerligt, når der kommer besøg, at ikke alle kan få glæde af det. Jeg synes ikke, de kan tillade sig at stille krav til hvilken gruppe, der skal være. Det er mere noget med at gå på integrationens smalle sti, og om det så handler om at være forælder, få en uddannelse osv., så kender de til det. Det skal ikke være så stift og ufleksibelt, så må konsulenterne arbejde mere sammen. Men hun accepterede det jo så også. Ann Charlotte Nydam, Albertslund Sprogcenter. April 2007 I forbindelse med forberedelsen til rollemodelbesøget har evaluator i spørgeskemaet spurgt ind til forberedelsen og efterbehandlingen af besøgene. Her svarer alle de unge forældre, der har besvaret skemaet, at de både har forberedt rollemodelbesøget inden og har diskuteret besøget efter 26

arrangementet. Nogle af de interviewede kursister forklarer også, at de har skrevet en tekst om rollemodelbesøget efterfølgende for samtidig at øve sig på dansk. Underviser Ann Charlotte Nydam fra Albertslund Sprogcenter mener ikke, at der har været brugt megen tid på forberedelse rundt omkring i klasserne, og da lærerne ikke var med til besøget, kunne de ikke helt konkret diskutere emnerne bagefter. Ann Charlotte Nydam mener, det vil være en stor hjælp, hvis Integrationsministeriet udarbejder et oplæg til forberedelse og efterbehandling af rollemodelbesøgene som en hjælp til lærerne. Hun mener endda, at materialet har manglet i forbindelse med besøgene. Evaluator anbefaler som ved de lokale rollemodelbesøg, at Integrationsministeriet udarbejder materiale til lærerne, som de kan bruge til forberedelse og efterfølgende diskussion af rollemodelbesøgene. Det er vigtigt, at materialet ikke bliver for omfattende, da lærerne har travlt og dagligt modtager mange oplæg osv., og at der kun udarbejdes materiale til lærerne, så det ikke kræver ekstra læsning fra kursisternes side. 4.1.2.3 Feedback og støtte fra Brug for alle unge konsulenten Der er foreløbig tilfredshed fra de unge forældrerollemodellers side med konsulent Yeter Güls indsats. Mange har dog ikke det store kendskab til konsulenten endnu, men er altså tilfredse med den foreløbige kontakt. Yeter Gül forklarer, at da det er et forholdsvis nyt team, skal der stadig være meget fokus på coaching af rollemodellerne, og der stilles endnu kun begrænsede forventninger til rollemodellerne: I det lange løb er målet, at de kan tage stilling til, for eksempel det jeg gjorde i den situation, gjorde jeg sådan og sådan. At de selv stiller spørgsmålstegn, når de har været ude. Men der er de ikke nu, og det er fint nok, for de er et nyt team. Lige nu er de meget åbne, og de har brug for at få feedback. Brug for alle unge konsulent Yeter Gül, marts 2007 De unge forældrerollemodeller udtrykker tilfredshed med tilbagemeldingerne og støtten fra konsulenterne, både den nuværende Yeter Gül og den forhenværende Mozhdeh Ghasmiyani. De beskrives som meget åbne og samarbejdsvillige med forståelse for rollemodellernes arbejde. Eneste anke er, at konsulenten til tider er lidt sent ude med at arrangere rollemodelbesøget, men det er der oftest en grund til, som rollemodellerne er forstående overfor. Evaluator anbefaler, at underviserne så vidt muligt inddrages et par minutter i tilbagemeldingen til rollemodellerne, da de kender målgruppen og dermed kan give feedback på nogle andre punkter, end Brug for alle konsulenten kan. De erfaringer der er opnået under EU-projektet med udvikling af de to rollemodelkorps har givet Brug for alle unge viden om, hvilke virkemidler der skal anvendes i det forsatte arbejde med rollemodelarbejdet. En værdifuld viden, som alene skyldes samarbejdet med eksterne partnere og nye indfaldsvinkler på arbejdet. 27

4.2 TASK FORCE Grafik: INM, brugforalleunge.dk Task Force indsatsen er en af Brug for alle unges større satsninger, som de sidste to år sammen med otte erhvervsskoler har arbejdet på at nedbringe frafaldet blandt tosprogede på erhvervsuddannelserne. Task Forcen er en rejseenhed bestående af i alt seks konsulenter fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, som tager rundt på udvalgte erhvervsskoler og tilbyder dem rådgivning, redskaber og midler til at arbejde med de høje frafaldstal. Fra Integrationsministeriet deltager Preben Holm, Ramanan Balasubramaniam og Henrik Mosbæk. Undervisningsministeriet er repræsenteret med konsulenterne Anne Margrethe Johannesen og Gert Nielsen samt Marianne Kragh, som dog i mellemtiden har skiftet job og ikke er blevet erstattet. Det overordnede formål med indsatsen er at styrke og kvalificere den målrettede indsats på erhvervsskolerne, at støtte disse skoler i at have en klar og sammenhængende strategi og handleplan, der er tilpasset målgruppen og at stille kampagnens erfaringer og redskaber til rådighed for skolerne. Task Forcen har over de to år, Brug for alle unge II har været en realitet, udvalgt otte skoler, som deltager i indsatsen. Udvælgelseskriterierne har hovedsagelig været et højt antal af elever med anden etnisk baggrund end dansk eller rekrutteringsproblemer i forhold til denne målgruppe. I 2006 deltog de fire erhvervsskoler: EUC Nordvestsjælland, Niels Brock, BEC Business og Aarhus tekniske Skole. I 2007 kom yderligere fire skoler til. Det drejer sig om TietgenSkolen, EUC Syd, Københavns Tekniske Skole og CPH WEST. Fremgangsmåden for Task Forcen har været at kortlægge hver skoles initiativer og problemer med frafald samt at interviewe og udsende spørgeskemaer til en række af skolernes elever og ansatte for derefter i samarbejde med den enkelte skole at udarbejde en målrettet handleplan til at sikre, at flere tosprogede fastholdes i en erhvervsuddannelse. Ifølge strategien for Brug for alle unge for 2007 har Task Forcens opgave herefter været at følge op på handleplanens gennemførelse og at yde løbende rådgivning til den enkelte skole. Tilbuddet til skolerne har dermed været en samlet pakke til bekæmpelse af frafald blandt unge tosprogede i form af mulighed for ekstra aktiviteter, sparring og konsulentbistand fra ministerierne samt kompetenceudvikling af skolernes ansatte. Evaluator har modtaget frafaldsstatistik fra de otte skoler, der har deltaget i Task Force indsatsen. Statistikken er ikke sammenlignelig, så ingen tal vil fremgå af denne rapport, men evaluator vil forsigtigt udlede en tendens af tallene for hver enkelt skole. Overordnet melder skolernes statistikker om, at et lille overtal af skoler har oplevet et fald i antallet af elever, der er faldet fra uddannelsen fra 2005-2007, hvor Task Forcen har været en del af skolernes indsats. Heri er medtaget både elever, der har gjort et omvalg, og elever, der ikke umiddelbart går videre i en anden uddannelse. Den positive ændring ligger på et fald mellem 1 og 11 %, hvilket er pæne resultater for så svært et område. Mere specifikt viser tallene, at fem af Task Force skolerne har haft en stigning i frafaldsprocenterne fra 2005 til 2006. Men bemærkelsesværdigt er det, at syv 28

af skolernes frafaldsprocenter igen er faldet fra 2006 til 2007, hvilket evaluator vil betegne som en succes, da resultaterne af kampagnens indsats især må forventes at vise sig i perioden fra 2006-2007, hvor flest Task Force skoler har gennemført deres indsatser. Kun en enkelt skole melder om en stigning i frafaldsprocenten mellem 2006 og 2007. Hvad angår frafaldet mellem skoleårene 2004-2005 og 2005-2006 har det vist sig, at halvdelen af skolerne har haft et fald og halvdelen en stigning i frafaldsprocenterne. Det skal dog her tilføjes, at der i disse skoleår endnu ikke kan forventes resultater af Task Force indsatsen, da aktiviteterne på skolerne først rigtig var i gang i anden halvdel af 2006 og kun for de første fire skoler. For de af skolerne, som har skønnet, hvor mange elever med enden etnisk baggrund end dansk, det drejer sig om, ligger procenterne mellem 30-40 og 40-50 %. Én skole melder om cirka 25 % tosprogede. For en enkelt skole viser tallene, at der er sket et markant fald i andelen af tosprogede elever, der er faldet fra uddannelsen i skoleåret 2005-2006 sammenlignet med året før. Kun få skoler har tal på, hvad elevernes frafald skyldes, og hvad eleverne fortsætter med efter deres udmeldelse. Af de skoler, der har videreformidlet disse tal, er det meget forskelligt, hvor stor en del af eleverne der går ud med uddannelsesperspektiv. En skole melder om relativt lave procenter, mens en anden skoles tal viser, at omkring 20 % af eleverne overvejer anden uddannelse eller praktik, og en tredje skole ligger indimellem. En meget konkret melding kommer fra CPH WEST, som på baggrund af støtten fra Brug for alle unge II har oprettet et pilotprojekt, hvor man har udvalgt en gruppe på 55 elever på tværs af de merkantile og de tekniske grundforløb. Den etniske fordeling er cirka halvt etniske danskere og halvt med andre etniske baggrunde. Eleverne har blandt andet fået stillet en mentorkontaktlærer til rådighed i perioden fra august 2007. Tallene viser, at frafaldet, det vil sige de elever, der stopper uden uddannelsesperspektiv, frem til 1. november 2007 er på 11 %. Det er et meget tilfredsstillende resultat indtil videre, og hos CPH WEST har man regnet sig frem til, at opskaleres dette tal til at gælde for alle skolens elever, vil man kunne have en meromsætning alene pga. det faldende fravær på 14 millioner kr. om året. Hertil skal dog lægges udgifter til at køre ordningen for alle elever. Meldingen fra uddannelseschef Svend Erik Sørensen er, at ved sammenligning af de generelle procenter for frafald, viser det tydeligt, at mentorkontaktlærerordningen virker stærkt reducerende på frafaldet. Mere om resultater og udbytte sidst i afsnittet om Task Forcen. 4.2.1 Opstart af skolerne Task Forcen startede op som et nyt eksperiment og som en del af et EU-projekt, som Integrationsministeriet ikke havde nogen forudgående erfaring med at afvikle. Så det tog lang tid at få startet Brug for alle unge II op med den omfattende administration, der følger med. Det havde konsekvenser for Task Forcen, som først var rigtig klar til at tage fat et halvt år senere end oprindeligt planlagt. Task Forcen var flyveklar i sommeren 2006 og nåede at få handelsskolen BEC Business med som Task force skole før sommerferien. De tre andre skoler fulgte trop i august 2006, så alle fire skoler var klar til at påbegynde arbejdet i efteråret 2006, hvor der kun var et halvt år tilbage af Task Force indsatsens første år. Som en del af opstarten besøgte Task Forcen flere gange skolerne for at informere om indsatsen, udføre undersøgelserne til kortlægning af hver enkelt skoles behov og for at planlægge de konkrete handleplaner med skolerne. Tidsplanen har ligeledes været stram for Task Force arbejdet i andet år (2007). På baggrund af lærdom fra året før var planen, at de næste fire skoler skulle være udpeget inden jul for at kunne lave de afklarende undersøgelser i begyndelsen af det nye år. Helt så strømlinet blev forløbet dog ikke. I december 2006 afholdt Brug for alle unge en Job- og Uddannelsesbazaar i Esbjerg 29

(som evalueres senere i denne rapport). På grund af udefrakommende årsager måtte planlægning og afvikling af Task Force indsatsen revideres, således at kun to skoler var på plads og besøgt inden jul. I januar 2007 var alle fire skoler besøgt, og undersøgelserne kunne gå i gang. Erfaringen har ifølge Preben Holm imidlertid været, at den indledende proces med at få skolens ledelse gearet til forløbet, få lavet kortlægningen og efterfølgende drøfte og prioritere indsatserne, tager tre måneder og ikke to som planlagt, og at det ikke kan gøres hurtigere trods den gode samarbejdsvilje fra skolerne. Det er omfattende at samarbejde med store skoler med forholdsvis lange planlægningshorisonter og mange involverede. Først i april 2007 var alle skolernes handleplaner på plads, derefter skulle der planlægges, afholdes eksaminer og sommerferie, og så var processen i tredje kvartal, før afvikling af aktiviteterne var klar. Igen skulle det ske på væsentlig kortere tid end planlagt, selv om de i 2007 var kommet tidligere i gang. Det hjalp dog, at de fire første skoler var startet op året før, så deres anden runde af aktiviteter allerede var køreklar i februar 2007. Ifølge Preben Holm er opstarten i 2006 på trods af forsinkelser lykkes rimelig godt. Det skyldes blandt andet, at skolerne har været engagerede, og at der i opstarten var fuld bemanding i Task Forcen til at dække arbejdsopgaverne ind. Generelt melder skolerne også positivt tilbage vedrørende opstartsperioden og Task Forcens indsats på den front, men to kritikpunkter gør sig gældende. Det første vedrører Task Forcens timing. BEC Business uddannelseschef Anja Kristiansen forklarer, at Task Forcen i flere tilfælde har henvendt sig for at besøge skolen og møde eleverne på ubelejlige tidspunkter som midt i eksamensperioden, eller lige inden eleverne startede efter sommerferien, og der derfor ingen elever var på skolen. Anja Kristiansen slutter, at der er noget koordineringsmæssigt med Task Forcen, hvor der ikke tages højde for, hvordan skoleåret er. Det andet kritikpunkt drejer sig om, at der har været for kort tid til at gennemføre aktiviteterne. Både evaluator og Task Forcens konsulenter fra Integrationsministeriet har fået denne tilbagemelding fra flere af skolerne. Konsulent Ramanan Balasubramaniam fortæller, at nogle af skolerne syntes, at vi (Task Forcen, red.) kom i sidste øjeblik og pressede dem til at gennemføre aktiviteter på for kort tid. Elementerne i opstarten har vist sig at tage længere tid end forudsat både i første og andet år af Task Forcens levetid. Sådanne erfaringer kan Brug for alle unge bringe med i det videre samarbejde med skolerne. Eksempelvis viden om hvor lang tid, der skal afsættes, fra man kontakter skolerne til aftalen er i hus, og til det så er muligt at afvikle de aftalte aktiviteter. Og viden om skolernes allerede fastlagte aktiviteter som eksaminer, prøver og ferier, så man holder sig disse for øje i planlægningen af aktiviteter fra Brug for alle unges side. En måde at undgå travle perioder på skolen kan være at fastlægge de obligatoriske møder et år frem, så der ikke skal planlægges fra gang til gang med fare for at henvende sig på ubelejlige tidspunkter. Evaluator anbefaler, som det også har været konsulenternes erfaring, at tidsplanen i endnu højere tager højde for lange planlægningsprocesser, så tiden ikke tages fra det egentlige fokus, nemlig de konkrete aktiviteter. Alternativt kan konsulenterne kompensere ved at skære ned på antallet af aktiviteter, så forløbene ikke bliver hastet igennem på grund af for kort tid. Det skal dog bemærkes, at der under EU projektet ikke har været mulighed for forlængelse af projektperioden, og at det er første gang, der gøres forsøg med en sådan massiv Task Force indsats fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriets side. Det er derfor nogle gode erfaringer at kunne bygge videre på, såfremt mulighed herfor opstår. 30

4.2.2 Udarbejdelse af handleplaner Fastlæggelse af de enkelte skolers handleplaner og udvælgelse af indsatserne er som nævnt sket i en forhandling mellem skolerne og Task Forcen. Task Forcen har lavet de indledende undersøgelser og analyseret skolernes foreløbige indsats og er derudfra kommet med et udspil til en række aktiviteter, der kan afhjælpe især erhvervsskolernes store frafald. I strategien for Brug for alle unge i 2007 er et af formålene for Task Forcen: Igennem prioritering sammen med skolens ledelse at udarbejde en forpligtende indholdsaftale, der beskriver de indsatsområder skolen vil arbejde med i perioden, hvor skolen gør brug af kampagnens allerede udviklede værktøjer og erfaringer, der giver gode resultater Strategiplan for Brug for alle unge i 2007, Integrationsministeriet. Marts 2007 Målet om at udarbejde forpligtende indholdsaftaler er ifølge både skoler og Task Forcen indfriet, hvilket ses ved, at de har ligget til grund for de økonomiaftaler, der er indgået mellem skolerne og Task Forcen, som igen har været et krav for, at skolerne kunne modtage midler fra Task Forcen. Med hensyn til om skolen har kunnet gøre brug af kampagnens allerede udviklede værktøjer og erfaringer, som det nævnes i formålet, har skolerne taget stilling til det i spørgeskemaundersøgelsen, og som det ses af nedenstående diagram, har en tredjedel af respondenterne vurderet, at det helt sikkert har været muligt, mens en tredjedel kun mener, at det har været tilfældet i nogen. Har det været muligt for jer på skolen at gøre brug af de værktøjer og erfaringer, Task Forcen har stillet til rådighed? Task Force-skoler 11% I meget høj 22% I høj 33% I nogen 11% I ringe Slet ikke 22% Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=9), 2007 Skolernes tilbagemelding er generelt, at resultatet af de fastlagte handleplaner for 2006 og 2007 er meget tilfredsstillende, og at indsatserne er målrettet de enkelte skolers behov. Task Force-skoler Er du tilfreds med den eller de handleplaner, Task Forcen har udarbejdet til jeres skole? 9 1 I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Task Force-skoler Er handleplanen målrettet jeres skoles behov? 9 1 I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=10 og n=10)., 2007 31

Forstander Jens Mejer Pedersen forklarer: Det er en balancegang, for nogle gange kommer puljerne med deres fastlåste dagsorden, og skolerne vil bare have pengene og lave det, de har lyst til. Men her var der balance, for vi fik lov til at lave ting, som var helt vores egne idéer, og nogen ting gik vi med til at prøve. Forstander Jens Mejer Pedersen, Niels Brock, oktober 2007 Udviklingschef Anja Kristiansen fra BEC Business har overordnet været godt tilfreds med deltagelsen i Brug for alle unges satsning med Task Forcen: Jeg er kommet igennem med de ting, jeg gerne vil igennem med. Men hun beskriver samtidig en oplevelse af, at Task Forcen havde egen dagsorden med fra starten, blandt andet om forældresamarbejde, lektiecafé og lærerkurser, som ikke var mulige for skolen at ændre på. Det gjorde, at BEC Business for at få deres egne ting igennem blandt andet måtte sende et antal lærere på forskellige kurser, på trods af at uddannelseschefen ikke selv troede på virkningen af denne aktivitet og stadig ikke gør det. De kurser, det drejer sig om, det vil sige lære- og praktikpladskurset og overbygningsuddannelsen for kontaktlærere har ellers fået positive tilbagemeldinger fra kursusdeltagerne både generelt og i forhold til de konkrete værktøjer, deltagerne er blevet præsenteret for. Dette anerkender Anja Kristiansen, BEC Business også, men tvivler på, at lærerne får anvendt redskaberne, når de er tilbage i dagligdagen efter så kort et kursus, og der ikke ofte følges op på indholdet. Henrik Mosbæk fra Integrationsministeriet mener grundlæggende, at kurserne er gode, men understreger, at et todages kursus ikke ændrer adfærd, men kan rykke ved holdninger og ansvarsfølelse samt forbedre lærernes modtagelse af tosprogede på skolerne. 4.2.3 Indsatsområder I forlængelse af ovenstående tilbagemeldinger på de afholdte kurser på tværs af de forskellige Task Force skoler har evaluator modtaget særligt gode tilbagemeldinger fra to skoler, som selv har afholdt kurser på skolen for Task Force midler. Det drejer sig om Niels Brock og EUC Syd, som begge har afholdt kurser om coaching og konflikthåndtering. Hos Niels Brock var alle lærerne af sted på samme tid, hvilket viste sig at være en stor fordel for fællesskabet og det videre samarbejde omkring kursets redskaber. Forstander Jens Mejer Pedersen fra Niels Brock forklarer, at det har været noget helt særligt for skolen, som man ellers ikke ville have haft råd til. Desuden har Niels Brock som en del af Task Force indsatsen i 2007 fået mulighed for at tilbyde teamene konkret coaching i udfordringer, de oplever i forhold til elevgruppen, hvilket Jens Mejer Pedersen i positive vendinger beskriver som forholdsvis uhørt. EUC Syd har som sagt haft succes med at afholde deres egne kurser ved siden af de udbudte kurser, som alle Task Force skolerne har fået tilbudt. Lærerne har på begge skoler meldt tilbage, at de har fået konkrete redskaber, de kan bruge i hverdagen. Ovennævnte kurser er kun en del af den efteruddannelse, der er foregået af Task Force skolernes ansatte, og dertil kommer en lang række andre aktiviteter, som Task Forcen har støttet med socialfondsmidler. Eksempler på andre aktiviteter tæller: - Lektie- og praktikpladshjælp - Mentorordninger - Virksomhedsforlagt undervisning - Dansk som andetsprog og gråzonedansk 32

- Arbejde med uddannelsesplaner, fx profiltests - Udvidet forældrekontakt, fx kontaktlærerbesøg i elevens hjem - Elevkontrakter - Rollemodelbesøg - Etablering af netværk for fastholdelseskonsulenter - Arrangementer og temadage - Fastholdelseskoordinatorer, skolemiljømedarbejdere m.fl. - Fraværskonkurrence - Krav om sygemelding - Job TV - Kvalitet i skolestarten - Ressourcesyn - Skole- og virksomhedsbesøg ifm. rekruttering af elever - Kontaktbaser med vejledere i boligområder - Kortlægning af mangfoldighedsparathed Skolerne understreger gennem deres svar i spørgeskemaundersøgelsen, at de specifikt har arbejdet med de indsatsområder, der udgør deres handleplan. 78 % svarer, at det har været tilfældet i høj eller i meget høj. Enkelte af de konkrete aktiviteter er evalueret af Task Force skolerne i spørgeskemaundersøgelsen. Diagrammerne viser, at alle aktiviteterne får pæne tilbagemeldinger. Der har især været stor tilfredshed med efteruddannelseskurserne og lektiehjælpen. Har indsatsen "efteruddannelse af fag-, kontaktlærere, LOP-medarbejdere været en succes på jeres skole? Har indsatserne lektiehjælp og jobcaféer været en succes på jeres skole? Task Force-skoler 38% I meget høj 38% I høj 25% I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Task Force-skoler 11% I meget høj 56% I høj 11% I nogen 11% I ringe 11% Slet ikke Ved ikke (n=8) (n=9) Task Force-skoler Har indsatsen mentorordning været en succes på jeres skole? 25% I meget høj 13% I høj 25% I nogen (n=8) 25% I ringe Slet ikke 13% Ved ikke Task Force-skoler Har indsatsen kortlægning af mangfoldighedsparathed været en succes på jeres skole? I meget høj 33% I høj 33% I nogen I ringe Slet ikke 33% Ved ikke (n=6) Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler., 2007 Endnu et formål med Task Forcen drejer sig om de mere konkrete aktiviteter, der er foregået på skolerne i løbet af Task Force perioden. Formålet er formuleret således i strategien for Brug for alle unge i 2007: 33

at understøtte skolens indsats med udvikling af pædagogikker, redskaber, forældrevejledning, og metoder til at motivere eleven, udarbejdelse af en økonomiaftale mellem Brug for alle unge II og skolen. Strategiplan for Brug for alle unge i 2007, Integrationsministeriet. Marts 2007 Nedenfor er resultaterne af skolernes vurdering af nogle af de nævnte punkter i formålet. Besvarelserne vidner om, at der er blevet arbejdet med indsatsområderne. Til gengæld viser det samtidig, at ikke alle indsatsområderne har været lige succesfulde, hvilket også enkelte kommentarer fra skolerne vidner om. To skoler nævner specifikt vanskelighederne ved forældrekontakten, idet det har været svært både at finde ud af, hvordan man skal adressere forældrene, at afsætte den fornødne tid til eksempelvis besøg i hjemmene, og fordi flere elever er så gamle, at man overvejer, om det stadig er aktuelt at kontakte deres forældre. Men skolerne nævner generelt forældrekontakten som vigtig og har den med i den samlede indsats mod frafaldet. Har indsatsen "udvikling af pædagogikker" været en succes på jeres skole? Har indsatsen "motivering af elever" været en succes på jeres skole? 57% 56% Task Force-skoler I meget høj 33% I høj 11% I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Task Force-skoler I meget høj 29% I høj I nogen I ringe Slet ikke 14% Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=9 og n=7)., 2007 Har indsatsen forældrevejledning været en succes på jeres skole? 5 Task Force-skoler 13% I meget høj I høj I nogen 25% I ringe Slet ikke 13% Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=8), 2007 34

4.2.4 Samarbejde og konsulenthjælp Skolernes overordnede vurdering af Task Force konsulenternes indsats er positiv. I spørgeskemaundersøgelsen blandt Task Force skolerne synes 60 % af respondenterne, at konsulenternes løbende rådgivning er god eller meget god, og ingen oplever den som dårlig. Hvad synes du om den løbende rådgivning, Task Forcen yder? 4 Task Force-skoler 2 Meget god God 2 Middel Dårlig Meget dårlig 2 Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=10), 2007 I det kvalitative spørgeskema, som evaluator har sendt ud til Task Force skolerne, uddybes denne holdning. Tosprogskoordinator Sussi B. Jensen fra Aarhus tekniske Skole skriver: Vi har været godt tilfredse med samarbejdet og konsulenthjælpen. Konsulenterne har været kompetente og imødekommende og lette at få fat i. Der har ikke været noget, der ikke var godt. Tosprogskoordinator Sussie B. Jensen, Aarhus tekniske Skole. Oktober 2007 Direktør Anette E. Lauridsen fra Aarhus tekniske Skole understreger skolens tilfredshed med Task Force konsulenterne ved at tilføje, at de har mødt stor lydhørhed omkring problemstillinger. Flere af skolerne understreger desuden, at de har fået tilstrækkelig hjælp fra Task Forcen til at igangsætte de aftalte aktiviteter. Preben Holm, Henrik Mosbæk og Ramanan Balasubramaniam fra Integrationsministeriet er tre kompetente konsulenter med kendskab til både erhvervsskoleområdet og målgruppen unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvorfor de har suppleret hinanden godt. Det fremhæves også af nogle af skolerne og nævnes som årsagen til den fleksibilitet, Task Forcen har udvist og til den kompetente hjælp, skolerne har modtaget. Sammensætningen af konsulenter fra både Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet fremhæver både Integrationsministeriets konsulenter og skolerne som en fordel. Ramanan Balasubramaniam mener, at det har givet stor gennemslagskraft for Task Forcen at have Undervisningsministeriet med, og Preben Holm tilføjer: Undervisningsministeriet sidder på loven. Brug for alle unge har sat aftryk på den nye erhvervsuddannelseslov, ved at UVM har været med og har set, hvad der virker, og hvad der ikke virker, for eksempel ting som praktikpladssøgning, kontaktlærere, mentorordninger, erhvervsrettet andetsprogsdansk og realkompetencer. Det er i et direkte samspil mellem INM og UVM, at resultaterne er skabt. Brug for alle unge konsulent Preben Holm, Integrationsministeriet. Oktober 2007 35

Desuden tilføjer Preben Holm, at Undervisningsministeriet også er kommet med konkrete redskaber til samarbejdet ministerierne imellem. Det drejer sig om evalueringen af en af Undervisningsministeriets puljer, en forskningsrapport, som indeholder værktøjer, Task Forcen har kunnet gøre brug af. Konsulent Henrik Mosbæk fra Integrationsministeriet mener også, at samarbejdet med Undervisningsministeriet på et ordnet niveau har været godt. Set tilbage mener han dog, at flere koordinationsmøder mellem konsulenterne fra de to ministerier kunne have været gavnligt. Det drejer sig både om erfaringsudveksling, koordinering og tidsplanlægning. Konsekvensen har ifølge Henrik Mosbæk været, at opfølgningsmøderne på skolerne har været af svingende vægt, som han udtrykker det. Møderne har givet Task Forcen en status, men har ikke ført til så meget ud over det. Flere faktorer har dog gjort sig gældende i denne sag. For det første har disse særskilte møder ikke været tænkt ind i Task Forcens arbejde, men for det andet har der også hen i forløbet manglet ressourcer i form af konsulenter til at varetage Task Forcens arbejde. Undervisningsministeriet går i efteråret 2006 fra at bidrage med tre konsulenter til kun at have to konsulenter i Task Forcen, da en af medarbejderne får nyt arbejde og ikke erstattes. Det opleves af Henrik Mosbæk som en barriere for arbejdet. Desuden får Integrationsministeriets konsulenter løbende mere travlt med at afvikle andre aktiviteter på Brug for alle unge. Så travlt at Preben Holm, for at overholde alle aftaler med skolerne, har måttet tage over for både Henrik Mosbæk og Ramanan Balasubramaniam i flere omgange, hvor de har været meget ophængt af andre arbejdsopgaver. Konsekvensen har været, at de to konsulenter naturligvis ikke gennem hele forløbet har kunnet holde den tætte kontakt med de skoler, de har været kontaktpersoner for og derfor ikke i så høj som ønsket har kunnet fungere som sparringspartnere og konsulenter for skolerne. Skolerne bemærker i evalueringen ikke noget om en manglende indsats fra de øvrige konsulenter, men flere af skolerne fremhæver dog specielt Preben Holm som deres kontaktperson og samtidig som en virkelig dygtig konsulent. Til gengæld nævner enkelte skoler, at de ikke har modtaget konsulenthjælp ud over de obligatoriske statusmøder, og at der endnu ikke er fulgt op på aktiviteterne arrangeret af Integrationsministeriet i Task Force regi. Fra starten blev det lagt op til, at vi kunne bruge dem som konsulenter, og at de ville komme ud, men der har ikke været noget sparring eller nogen konsulenter ude. Vi har kun haft opfølgningsmøder med dem. Udviklingschef Anja Kristiansen, BEC Business. Oktober 2007 Integrationskonsulent Simona Corda fra EUC Syd mener, at man fra konsulenternes side i højere burde følge op hos lærerne med fokus på implementering. Hertil skal dog tilføjes, at Simona Corda ellers har været tilfreds med Task Forcens indsats, som hun endda kalder meget professionel i forhold til de enkelte aktiviteter, og at det kun drejer sig om manglende henvendelse mellem statusmøderne og den efterfølgende implementering. Task Force konsulenterne er opmærksomme på den manglende konsulentindsats: Oprindeligt var det tænkt, at der skulle være mere uformel opfølgning, at konsulenterne skulle være mere udfarende, men det har der ikke været luft til på grund af for få medarbejderressourcer i Task Forcen. Vi har kunnet gøre det formelle, så processen var kørende, men det som kunne have været flødeskummet, er væk. Brug for alle unge konsulent Preben Holm, Integrationsministeriet. Oktober 2007 36

Preben Holm forklarer, at noget af det, man kunne have gjort, er at satse mere på leder og lærerkontakt for at skabe tillid, hvilket kræver meget konsulenttid på skolerne. Det ville kræve flere konsulenter fra Integrationsministeriet i Task Forcen, som så kunne være til stede ved opstart af elever og lærere eller eksempelvis på lærermøder for at få indsatserne forankret. Et andet forslag er i højere at benytte sig af rollemodellerne i kampagnen og for eksempel invitere dem ud på efteruddannelseskurserne, hvilket man indtil nu kun har gjort enkelte gange, men har fået positive tilbagemeldinger på. Mere engagement fra Task Forcens konsulenter i kurserne ville skabe bedre sammenhæng ifølge Preben Holm. Ramanan Balasubramaniam tilføjer, at man i Task Forcen har overvejet at holde et eftermiddagsarrangement som opfølgning på kurserne for at holde engagementet og sikre en forankring af de tilegnede kompetencer. I formålet med Task Forcen er det formuleret: at Task Force følger op på skolernes indsats for at sikre, at der bliver progression i fastholdelse af elever med anden etnisk baggrund end dansk på skolen sammen med Undervisningsministeriet, der deltager i Task Force enheden. Strategiplan for Brug for alle unge i 2007, Integrationsministeriet. Marts 2007 Evaluator kan konstatere, at Task Forcen har fulgt op på status for skolernes indsatser, men at der som nævnt ovenfor ikke i høj nok efterfølgende er foretaget tiltag i forhold til implementering og videreudvikling ved hjælp af konsulenternes viden og redskaber. Evaluator anbefaler, at der ved lignende indsatser som Task Forcen, for eksempel et samarbejde med andre ministerier, indarbejdes møder til erfaringsudveksling, og at der holdes fokus på, at ressourcerne skal gå til den aktivitet, de er afsat til. Hensigten skal være at holde fast ved muligheden for at yde den ekstraordinære konsulenthjælp, som Task Forcen egentlig har kompetencer til i form af stor viden og erfaring på både skole- og integrationsområdet. Hvis ressourcerne er knappe til at møde op på skolerne, kan udviklingsmøder eventuelt kombineres med statusmøder. 4.2.5 Information Ifølge de Task Force skoler, som evaluator har været i kontakt med via interviews eller kvalitative spørgeskemaer, er tilfredsheden med Task Forcens informationsniveau generel høj. Informationen beskrives som: God, velfungerende og med klare budskaber. På spørgsmålet om skolernes repræsentanter har følt sig velinformerede helt fra starten svarer alle respondenter enten i høj eller i meget høj, hvilket må siges at være en flot tilbagemelding, da information ofte er en stor udfordring. En af måderne at informere skolerne og at erfaringsudveksle, så alle kan få glæde af hinandens erfaringer, har været at afholde et netværksmøde, hvor alle skolerne deltog og holdt oplæg om de gennemførte aktiviteter og fremtidige indsatser. Responsen på denne seance var ligeledes positiv, som det ses af nedenstående diagram til højre. 37

Synes du, I oprindelig blev sat godt nok ind i formålet med Task Forcen? Hvad er din genrelle evaluering af netværksmødet i dag? 5 5 73% Task Force-skoler I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Task Force-skoler 27% Meget god God Middel Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=10 og n=11)., 2007 Skolerne har selv haft et ansvar for at videreformidle informationer om Task Force arbejdet til både ansatte og elever samt eventuelt også eksternt, hvis det er relevant. Det er sket på mange forskellige måder. CPH WEST forklarer, at de har udarbejdet og distribueret informationspjecer om projektaktiviteterne både internt og eksternt og har deltaget i erfa-møder om blandt andet mentorordninger og praktikpladsindsatsen. Niels Brock nævner ledelsens ugentlige nyhedsbrev som en kilde til opdatering af lærerne om aktiviteter, der er afviklet. Aarhus tekniske Skole bringer løbende succeshistorier i skolens digitale netavis, og lokale nyhedsmedier har været meget interesserede i at bringe historier om frafald og fastholdelse. Derudover har skolen relevante informationer om Task Forcen på ledelsesmøder og vejledermøder, holder oplæg rundt om i landet om erfaringer med fastholdelse af unge med anden etnisk baggrund og bidrager med en del elever, der fungerer som rollemodeller i det lokale rollemodelkorps i Århus. EUC Syd nævner posters, flyers, opslag, e-mails, møder, oplæg og kurser som aktuelle informationskanaler. Fra Task Forcens side foreligger også informationsmateriale fremstillet specielt til lejligheden, og folderne er endda tilpasset den enkelte skole, så elever og lærere kan læse om aktiviteterne på netop deres skole. Generelt er skolerne tilfredse med informationsmaterialet, men én skole nævner, at de godt kunne have brugt flere brochurer, og en anden skole har ikke anvendt materialet, da de ikke mener, at det er tiltalende nok. Af andet skriftligt informationsmateriale har skolerne fået udleveret en mappe med krav til administrationen af projektet. En enkelt skole har oplevet at modtage de administrative formularer for sent og anbefaler Task Forcen at udlevere mappen helt fra starten, så kravene til økonomien står klart for skolen så hurtigt som muligt. Desuden er konsulenterne fra Integrationsministeriet i disse sidste måneder af 2007 i færd med at udarbejde en drejebog over Task Force arbejdet, så alle erfaringerne bliver nedfældet og kan anvendes af folk, der beskæftiger med lignende emner. Det er et yderst relevant tiltag, da sådanne erfaringer hurtigt kan gå i glemmebogen især ved udskiftning af personale på kampagnen. Den mundtlige information fra Task Forcen til skolerne har i første omgang foregået på ledelsesniveau. Det har været et helt bevidst valg, der bunder i den forklaring, at hvis Task Forcen skulle rykke ved noget på skolerne, var den nødt til at have ledelsen til at forstå, hvad problemet er, for ledelsen afsætter ressourcerne, som Preben Holm forklarer. Han tilføjer desuden, at selvfølgelig skal andre engageres, men hvis ikke ledelsen vægter det, sker der ikke noget på gulvet. For at komme problemer med manglende information til medarbejderne i forkøbet, bad Task Forcen skolernes tillidsrepræsentanter om at være repræsenteret, men det valgte man kun at imødese på to skoler. Preben Holm forklarer, at det varierer noget fra skole til skole, hvor meget information, der er kommet ud til organisationen: 38

Nogle steder er det nøglemedarbejderne, der har fået knowhow og kendskab. Jeg er ikke sikker på, at alle skolernes lærerkorps er bekendt med det. Det er store skoler, så det skal alle heller ikke være, men alle på området bør vide, at der gøres noget. Også fordi der er redskaber, de kan gøre brug af, for eksempel rollemodelkorpset. Det er sagt til skolen, men spørgsmålet er, om det er penetreret ud i organisationen. Brug for alle unge konsulent Preben Holm, Integrationsministeriet. Oktober 2007 Preben Holms eget bud på en løsning er, at der næste gang skal indtænkes møder med organisationer på skolerne. Ledelsen skal stadig stå for den overordnede information, men Task Forcen kan fortælle medarbejderne mere om de konkrete tiltag og redskaber og derigennem forsøge at motivere medarbejderne. Som han forklarer, kan konsulenterne fra Task Forcen personliggøre budskabet og bære entusiasmen videre. Brug for alle unge har stor erfaring med information til forskellige målgrupper. Denne erfaring kan konsulenterne anvende i deres kommunikation med både ledelse, medarbejdere og elever på skolerne i projekter som Task Force. Fremadrettet bør kampagnen holde sig for øje, at informationen skal bringes helt ud til lærere, vejledere og elever, for eksempel via elevråd og tillidsrepræsentanter, som en del af forudsætningerne for skoler, der vil deltage i sådanne indsatser. Desuden kunne indslag på lærermøder og temamøder være en del af kommunikationen fra Task Forcen og ud i organisationen, hvilket kan kobles på informationen fra ledelsen til medarbejderne. Task Forcen har desuden en mulighed for at udstikke retningslinjer ud fra gode erfaringer for, hvordan skolerne kan få informationen ud til involverede ansatte og elever. Indtil videre har der været krav til skolerne om informationsspredning, men ikke hvordan. 4.2.6 Tilfredshed og resultater De foregående afsnit har givet et billede af tilfredsheden med de konkrete tiltag og aktiviteter under Task Forcen og de erfaringer, der er gjort i den forbindelse. I dette afsnit vil evaluator mere overordnet evaluere tilfredsheden med Task Forcen samt udbyttet og resultaterne. De involverede skoler har i juni 2007 alle taget stilling til Task Forcens arbejde generelt, og tilbagemeldingen er meget positiv med hele 90 %, der oplever Task Force indsatsen som god eller meget god. Hvad synes du generelt om Task Forcens indsats på jeres skole? Task Force-skoler 3 6 1 Meget god God Middel Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=10), 2007 39

Det positive indtryk understreges i mange udtalelser, både skriftlige og mundtlige, fra de ansvarlige og Task Forcens kontaktpersoner på skolerne. Et udvalg af tilbagemeldingerne lyder således: Områdedirektør Jens Kronborg, EUC Nordvestsjælland: Det er et godt initiativ, som understøtter skolernes arbejde med indsatsen. ( ) Det hjælper i længden. Forstander Jens Mejer Pedersen, Niels Brock: Vi har haft et rigtig godt udbytte af Task Force indsatsen. Det gode ved projektet er, at vi har haft mulighed for at involvere rigtig mange af vores medarbejdere. Typisk er projekter meget indkapslede hos ildsjæle, og lærerne opfatter det måske som lidt besværligt. Men det var ikke tilfældet her, fordi vi fik mulighed for at lave meget involverende aktiviteter og give lærerne et kompetenceløft, som har givet konkrete resultater. Indvandrerkonsulent Simona Corda, EUC Syd: Det er et super godt koncept, som bør fortsætte. ( ) Vi er godt på vej, men der skal meget mere til end det, vi indtil nu har haft gennem Brug for alle unge. Tosprogskoordinator Sussie B. Jensen, Aarhus tekniske Skole: Et direkte resultat for os er den generelle opmærksomhed på området, som Task Force indsatsen har bevirket. Det har været et løft. Direktør Anette E. Lauridsen, Aarhus tekniske Skole: Det er godt med fokus og udvikling, afprøvning og udbredelse af forskellige modeller for fastholdelse af unge med anden etnisk baggrund, som Task Forcen giver mulighed for. Kampagnen har virket og har faktisk også sat sig spor i den nye lovgivning, der er på EUC området. Uddannelseschef Svend Erik Sørensen, CPH WEST: God indsats, som vi kun kan rose. Oktober 2007 Task Forcens overordnede formål er i strategien for 2007 formuleret således: at styrke, kvalificere og målrette indsatsen på mindst otte udvalgte erhvervsskoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk for at fastholde de unge i en påbegyndt erhvervsuddannelse, således at erhvervsskolen har en klar og sammenhængende strategi og handleplan, der er tilpasset målgruppen. Strategiplan for Brug for alle unge i 2007, Integrationsministeriet. Marts 2007 Holdningen blandt Task Force skolerne er, at det overvejende er lykkes at styrke og kvalificere den målrettede indsats. De 40 %, der svarer i nogen, vidner dog samtidig om, at der stadig ligger meget arbejde forude på området. 40

Er det lykkes Task Forcen at styrke og kvalificere den målrettede indsats på skoler med mange etniske unge for at fastholde dem i og færdiggøre uddannelsen? Task Force-skoler 1 I meget høj 5 I høj 4 I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=7), 2007 Ud over de mere overordnede formål har Brug for alle unge også opsat nogle resultatmål for Task Forcen. For 2007 er første resultatmål, at der skal etableres et samarbejde med mindst otte udvalgte erhvervsskoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk. Dette mål er opfyldt. Et andet resultatmål er, at der skal udarbejdes en handleplan med konkrete mål, der skal reducere frafaldet på skolen. Handleplanerne er udarbejdet, og ifølge evaluators undersøgelse blandt Task Force skolerne mener en tredjedel af respondenterne, at der i forhold til årene før Task Forcen kom til, nu er en større procentdel af de unge, som fastholdes og færdiggør deres uddannelse på Task Force skolerne. Det er dog et skøn fra skolernes side. I forhold til for tre år siden (2003), er der større procentdel af unge med indvandrerbaggrund, som fastgholdes og færdiggør en uddannelse hos jer i dag? Task Force-skoler I meget høj 33% I høj 22% I nogen 11% I ringe Slet ikke 33% Ved ikke Kilde: Spørgeskema til Task Force skoler (n=9), 2007 Evaluator har ikke mulighed for at inkludere den relevante statistik fra Undervisningsministeriet, da den på evalueringstidspunktet endnu ikke er offentliggjort. Men i starten af dette afsnit om Task Forcen kunne evaluator slutte en tendens til reduktion af frafaldprocenterne blandt Task Force skolerne. Ud over spørgeskemaundersøgelsen har evaluator modtaget en række udtalelser, der vidner om, at udviklingen går den rigtige vej. En af succeshistorierne i denne forbindelse kommer fra BEC Business, som pr. oktober 2007 har oplevet et større fald i frafaldsprocenten i 2007 i forhold til tidligere. Det er en væsentlig ændring, selv om det skulle rykke sig lidt i årets sidste måneder af året. Aarhus tekniske Skole melder tilbage, at de direkte kan relatere en nedbringelse af frafald for tosprogede og generelt på skolen til Task Force indsatsen. CPH WEST nævner bedre elevfastholdelse som et konkret resultat af Task Force indsatsen. Og hos Niels Brock har det vist sig, at man ved at få mere fokus på de elever, lærerne fra starten vurderer som frafaldstruede, formår at fastholde dem i uddannelse. Til gengæld stopper en stor del af de umiddelbart mindre frafaldstruede stadig deres uddannelse før tid. 41

Tredje resultatmål for 2007 er, at skolernes medarbejdere skal have erhvervet sig kompetencer, der styrker fastholdelse af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Dette mål er i høj indfriet, idet alle skolerne har haft medarbejdere på efteruddannelse inden for blandt andet kontaktlærerområdet, praktikpladssøgning og managing of classroom, og der har været stor tilfredshed med kurserne. Det sidste resultatmål er, at skolerne er gearet til at have et positivt fokus på tilrettelæggelse af undervisningen med sigte på, at de unges ressourcer kan komme til at udfolde sig i uddannelsesforløbet. Især to skoler fortæller, hvordan medarbejdernes syn på eleverne har ændret sig meget gennem især efteruddannelsen til, at man fokuserer på de tosprogedes ressourcer i stedet for at fokusere på, hvad de ikke kan. Samtidig tager skolerne i højere ansvar for fastholdelsen af eleverne på skolen. Forstander Jens Mejer Pedersen giver et eksempel fra Niels Brock: Vi er gået fra holdningen om, at det er elevernes eget problem, når de går ud i starten, til at man nu ser det som vores opgave at hjælpe de unge med at nå en afklarethed, der forhåbentlig får dem til at vælge en uddannelse hos os eller lede dem videre til den rigtige uddannelse. Ingen tvivl om, at der er flyttet holdningsmæssige hegnspæle hos ledelsen og vores medarbejdere. Det har skiftet inden for de sidste to år parallelt med Task Forcen. Man arbejder endda med at synliggøre frafald nu. Nogle teams måler med bolde, hvor langt de når op. Forstander Jens Mejer Pedersen, Niels Brock. Oktober 2007 4.2.7 Forankring og fremadrettet indsats Forankring af et projekt er altafgørende for den langsigtede succes. Dette sidste afsnit af evalueringen af Task Forcen vil derfor fokusere på forankring af projektet og dermed på den fremadrettede indsats, der kan sikre, at to hårde, men givende år ikke er spildt. Da talte med integrationsministeren i juni 2007, var forankring da også højt på dagsordnen: Jeg hører fra skolerne, at de er godt tilfredse (med Task Force indsatsen, red.). Når Integrationsministeriet er væk, så forsvinder indsatsen. Det er drøn ærgerligt. Det skal vi have fulgt op på. Det er ikke holdbart, at vi skal drive indsatserne rundt om på skolerne. Det kan godt være, at vi skal bruge flere kræfter på at forpligte den enkelte institution til at føre det videre bagefter, for ellers har det ingen værdi. Med flere midler skal vi støtte færre projekter, som så har en større synlighed og en større gennemslagskraft, fordi det har en større effekt efterfølgende. Det skal være en helhedsorienteret indsats. Det er også det, vi gør med Task Force tager alle redskaber i brug på én gang for at få en effekt på området. Skolerne har været rigtig glade for indsatsen, men er kede af, at det snart slutter. Vi skal kigge på forankringsdelen. De må kommitte sig til at køre videre. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, oktober 2007 Der er fra Task Forcens side et krav om, at projektperiodens initiativer skal være forankrede, når Task Forcen stopper i december 2007. Konsulent Preben Holm er overbevist om, at det vil være tilfældet: 42

Når vi trækker os ud, skal det køre bagefter. Det går allerede godt. Jeg tror ikke, der er mange projekter som dette her, hvor det lykkes at få det hele forankret. Vi har dog haft for få ressourcer til at undersøge, hvor meget det bruges. Brug for alle unge konsulent Preben Holm, Integrationsministeriet. Oktober 2007 Om alle skolernes indsatsområder er 100 % forankrede har ikke været muligt for evaluator at undersøge, men skolerne giver klart udtryk for at have til hensigt at fortsætte mange af indsatserne. Et eksempel er fra Aarhus tekniske Skole, hvor direktør Anette E. Lauridsen melder, at de primært har igangsat aktiviteter, som de vil fortsætte med, og som via Task Force projektet er blevet implementeret på skolen. BFAU-konsulent Ramanan Balasubramaniam tilføjer, at alle skolerne selv har fundet midler til at sætte aktiviteter i gang, efter Task Forcen har været der. Indvandrerkonsulent Simona Corda understreger ydermere, at EUC Syd har i sinde at fortsætte aktiviteterne i det nye år, men tilføjer, at det bliver en udfordring at finde midlerne, når tilskuddene fra Brug for alle unge II stopper. Evalueringen viser, at der er behov for mere Task Force. I den del af evalueringen, som særligt kigger fremad, har evaluator undersøgt skolernes behov for fortsat støtte og rådgivning i arbejdet med frafaldsprocenterne, og over hele linjen er tilbagemeldingen, at skolerne ønsker, at Task Forcen fortsætter i en eller anden form. Task Forcen bør absolut fortsætte. Blot en fortsættelse vil være værdifuld. Fortsæt med den massive understøttelse af skolernes bestræbelser, herunder også de visiterende UU centre. Uddannelseschef Svend Erik Sørensen, CPH WEST. November 2007 Konsulent Preben Holm forholder sig også til spørgsmålet og vurderer, at en tilsvarende løsning som Task Forcen er nødvendig på sigt. Jeg tror, at hvis ikke der kommer en løsning som denne her, så får vi ikke løst problemet. Skolernes tilbagemeldinger er et udtryk for, at den enkelte skole ikke kan løse det at udvikle redskaber, men kan måske sørge for at implementere dem og planlægge derudfra. Men at løfte sig op i et helikopterperspektiv, løse problemerne og rulle det ud, det er det, vi kan sammen med Undervisningsministeriet. Brug for alle unge konsulent Preben Holm, Integrationsministeriet. Oktober 2007 Mere konkret fremadrettet har konsulenterne gjort sig overvejelser over, hvordan en fremtidig indsats kan se ud. Ramanan Balasubramaniam forklarer, at det ville være interessant at fortsætte med idéen, hvis man havde midlerne, men at det skulle være i en anden form. Ikke alle skoler har brug for hele pakken, det vil sige en stor indsats, som han forklarer. I stedet skulle man fra ministeriernes side kunne tilbyde mindre indsatser og så have flere skoler med ombord. Indtil videre er der for at erfaringsudveksle og forankre erfaringerne arrangeret en konference i december 2007 med henblik på at videreformidle erfaringerne fra Brug for alle unge II arbejdet, herunder Task Force indsatsen. 43

Evaluator anbefaler, at man ved lignende aktiviteter i Brug for alle unge indarbejder systematiske krav til forankring, så der ikke er tvivl fra konsulenternes side om, hvor meget de involverede har fået ud af indsatserne, dvs. kan anvende dem, og dermed i hvor høj det er forankret i det videre arbejde. Et krav kunne være, at skolerne skulle fremlægge en forankringsplan fra starten, da dette vil være med til at sikre, at forankringen er tænkt ind hele vejen. En forankringsplan kan eksempelvis indeholde planer om, hvordan projektdeltagerne involveres i forankringen, og hvordan de kan tage del i formidlingen af resultaterne. Eller hvordan man fra ledelsens side vil sikre et synligt udbytte af projektet, så deltagerne i højere bliver motiveret til at yde en indsats. 44

4.3 STUDIE- OG PRAKTIKPLADSHJÆLP Grafik: INM, brugforalleunge.dk Som en del af Brug for alle unges indsats støtter kampagnen op om frivilligt arbejde med integration. Den del af den frivillige indsats, som drejer sig om pigeklubber og lektiehjælp på biblioteker og folkeskoler er evalueret i rapporten Evaluering af Brug for alle unge I. I kampagnens socialfondsdel, som denne rapport evaluerer, drejer den frivillige indsats sig om studie- og praktikpladshjælp på erhvervsskoler. Målet var fra starten, ifølge strategien for Brug for alle unge 2006, at der skulle igangsættes studieværksteder ( ) på mindst 10 erhvervsskoler og biblioteker, som var støttet af Brug for alle unge II. Kampagnen har imidlertid måttet konstatere, at der i slutningen af 2006 stort set ikke var nogen lektiecaféer i gang på erhvervsskolerne, men en del kontakter var skabt. Derfor blev målet for 2007 endnu engang at udvikle 10 nye studieværksteder på erhvervsskoler, gymnasier og biblioteker, som er støttet af Brug for alle unge, men denne gang er målet også at yde støtte til allerede eksisterende studieværksteder på skolerne. Studieværkstederne skal ifølge strategien både indeholde lektiehjælp og jobcaféer det sidste er dog senere ændret til fokus på praktikpladshjælp. Til målsætningen for 2007 hører, at mindst 200 elever benytter sig af studieværkstederne, og at mindst 100 frivillige er involveret i indsatsen. Evaluator kan konstatere, at målet om at nå ud til 200 elever er opfyldt. I skemaet nedenfor ses, at lektiehjælpsordninger, som enten økonomisk er støttet af Brug for alle unge II, eller hvor Brug for alle unge i højere har haft en rolle med at så idéerne hos skolerne og eventuelt skabe kontakt til den frivillige organisation, tilsammen har haft 280 elever på lektiehjælpsordningerne. Mht. målet for antallet af frivillige er det ikke nået, idet kun 42 frivillige indtil nu er tilknyttet lektiehjælpsordningerne. Dette uddybes i afsnittet om rekruttering af frivillige senere i evalueringen. 45

Lektiehjælpsordninger i samarbejde med Brug for alle unge II i 2007 Skole I gang Ved opstart Ønsker at starte Overvejer at starte Type ordning Organisation Antal frivillige 2007 Antal elever 2007 Øk. støtte fra BFAU 1. Niels Brock X Én til én DFH* 8 15 2. Københavns Tekniske Skole 3. CPH WEST, HG Høje Taastrup 4. CPH WEST, HG Ishøj X Én til én DRK** 16 20 X Én til én DRK** 5 12 5. CPH West, teknisk skole, Ishøj X OLC*** 6. BEC Business X Lektiecafé 7. Erhvervsskolen Nordsjælland 8. Hillerød Handelsskole 9. Roskilde Handelsskole 10. Roskilde Tekniske Skole 11. EUC Ringsted X 12. SoSu Vestsjælland 13. EUC Nordvestsjælland, HG Holbæk 14. SOSU Næstved X X X X X OLC*** X Lektiecafé Lektiecafé X Lektiecafé Lektiecafé Egne frivillige Egne lærere Egne lærere Egne lærere DFH/egne lærere + frivillige 15. SoSu Nykøbing F X 16. TietgenSkolen X Lektiecafé Egne lærere 17. Sosu Svendborg X Én til én DFH* 18. Svendborg Erhvervsskole X Lektiecafé 19. CEU Kolding X Lektiecafé DFH* 20. Sosu Syd X Én til én DFH* 21. EUC Syd, Sønderborg 22. EUC Syd, Aabenraa 23. Holstebro Handelsskole 24. Sosu Skive X 25. Aarhus tekniske Skole X X X X Lektiehj. + fitness Lektiehj. + fitness Egne lærere Faglige org. 4 46 X X 25 X 9 120 26 X 16 X X 46

Lektiehjælpsordninger i samarbejde med Brug for alle unge II i 2007 (fortsat) Skole 26. Århus Købmandsskole 27. Grenaa Handelsskole 28. Grenaa Tekniske Skole I gang Ved opstart Ønsker at starte X X Overvejer at starte Type ordning 29. Sosu Silkeborg X Lektiecafé Organisation DRK** DRK** Antal frivillige 2007 Antal elever 2007 Øk. støtte fra BFAU 30. Vitus Bering Danmark X 31. EUC Midt X Egne lærere 32. EUC Nordvest Egne lærere I alt 12 2 11 4 42 280 Kilde: Integrationsministeriet, november 2007 * Dansk Flygtningehjælp ** Dansk Røde Kors ***Open learning center Denne evaluering af studie- og praktikpladshjælp fokuserer især på de to tre erhvervsskoler CPH WEST, HG i Ishøj, CPH WEST, HG i Taastrup og EUC Nordvestsjælland, da disse tre skoler ved opstarten af evalueringen i september 2007, ifølge konsulent Birgitte Fabricius, var de eneste steder, hvor man havde nået at gøre sig erfaringer, der kunne bruges til evalueringen. Derfor har evaluator gennemført en spørgeskemaundersøgelse med elever og frivillige på de tre skoler. Dertil har evaluator interviewet ansvarlige konsulenter for lektiehjælpsordningerne på CPH WEST, EUC Syd og BEC Business for at høre om gode og mindre gode erfaringer. Birgitte Fabricius tilføjer, at seks skoler i alt har været i gang med lektiehjælpsordninger i 2006, men at kun disse tre skoler er de eneste, der er fortsat. 4.3.1 Opstart af lektiehjælpsordninger Lektiehjælpsordningen, eller studie- og praktikpladshjælpen, som den officielt kaldes i Brug for alle unge II, skulle være i fuld gang på andet år, dvs. i 2007. Sådan ser billedet ikke helt ud, men mange skoler er efterhånden så småt i gang med en lektiehjælpsordningen, eller er i hvert fald i opstartsfasen, som det fremgår af ovenstående skema. Ved opstarten af Brug for alle unge II i 2006 er Brug for alle unge konsulent Nader Adrian ansvarlig for praktik- og lektiehjælpen, men det er en medarbejder med mange bolde i luften, så kun få konkrete lektiehjælpsordninger er reelt i gang, da konsulent fra Undervisningsministeriet Marianne Kragh tager over på deltid i efteråret 2006, hvor Nader Adrian får nyt job. I februar 2007 sender Marianne Kragh breve ud til alle erhvervsskoler, sosu-skoler og landbrugsskoler i landet med tilbud om hjælp til at starte en lektiehjælpsordning op. 22 institutioner reagerer, blandt dem ingen landbrugsskoler. I foråret 2007 overtages ansvarsområdet af konsulent Birgitte Fabricius. Hun står i dag for at følge op hos de forskellige skoler, som enten ønsker at starte lektieordninger, eller som er i opstartsfasen, samt for at skabe kontakt mellem skoler og frivilli- 47

ge organisationer. Birgitte Fabricius har i alt været ude hos 20 skoler rundt om i landet, som ønskede et møde om muligheden for opstart af en lektiehjælpsordning. 4.3.2 Typer af lektiehjælpsordninger Der findes flere forskellige typer af lektiehjælpsordninger, som også skemaet ovenfor giver udtryk for. Der er den klassiske lektiecafé, hvor eleverne kan komme efter skole og få hjælp af enten frivillige, lærere eller pensionerede lærere. Der er skoler, der har etableret én til én lektiehjælp, det vil sige mentorordninger, der indeholder mulighed for hjælp til lektierne. Et eksempel på, at denne ordning fungerer, er CPH WEST, hvor man både har etableret ordninger på HG i Ishøj og i Taastrup i samarbejde med Dansk Røde Kors. På CPH WEST s tekniske skole-del har man som et nyt forsøg etableret et Open Leaning Center, hvor der vil være frivillige side om side med lærerne i dagtimerne. På denne måde undgår eleverne at komme efter skoletid. Hos EUC Syd i Sønderborg og snart også i Åbenrå har man for at nå eleverne forsøgt sig med et helt nyt tiltag, de kalder Fitness til krop og hjerne. Lektiehjælpen er her etableret i det lokale fitnesscenter, så eleverne kan træne gratis først og derefter få lektiehjælp og ekstraundervisning. Denne løsning er ganske ny, men har indtil nu vist sig at være en succes. Det overraskende har især været, at mange piger med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig af ordningen. Den ansvarlige konsulent på EUC Syd, Simona Corda, giver et eksempel på en succeshistorie fra lektiehjælpsordningen: Én dreng kommer hver dag til matematik. Han var på vej til at gå ud af skolen, fordi han ikke kunne klare matematikundervisningen. Han er meget glad for hjælpen. Han siger selv, at hvis han må fortsætte på den måde, er han sikker på, at han vil gennemføre uddannelsen. Der er lavet en plan for, hvor meget han skal nå, og den bliver fulgt op hver uge. Indvandrerkonsulent Simona Corda, EUC Syd. Oktober 2007 4.3.3 Rekruttering af frivillige og elever En af udfordringerne ved at få lektiehjælpsordninger i gang er rekrutteringen af elever og frivillige. Skolernes tilbagemeldinger til Brug for alle unge konsulenten vidner om meget forskellige erfaringer med at rekruttere frivillige til lektiehjælpsordningerne. Både Niels Brock, Tietgen- Skolen og Århus Købmandsskole fortæller, at de ingen problemer har haft med at rekruttere frivillige, mens en skole som CPH WEST i Ishøj i høj mangler frivillige. Det overskyggende problem har alle årene været, at vi ikke har kunnet skaffe frivillige nok til de mange elever, der ønsker lektiehjælp. Der har været en konstant mangel på lektiehjælpere. Vejleder Anni Christensen, CPH WEST HG Ishøj. Oktober 2007 Forklaringen på de forskellige erfaringer med at rekruttere frivillige skal sandsynligvis findes i den geografiske placering. Det har vist sig væsentlig lettere for de frivillige organisationer at rekruttere frivillige i de større byer end i forstæderne. Rekrutteringen af frivillige til nogle skoler er derfor en barriere for denne del af kampagnen. Hos BEC Business har rekrutteringen af frivillige ikke givet afkast, og her har man tilmed ikke fået hjælp til den del fra Brug for alle unge. Derfor har de taget konsekvensen og ansat egne lærere i lektiecaféen, og det fungerer. 48

Vi har helt vildt dårlige erfaringer med at rekruttere frivillige. Både Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors har været ind over. Vi holdt møde med Nader, som bad os om selv at finde frivillige. Det lykkedes os ikke. Jeg havde forstået, at organisationerne havde frivillige. Nu har jeg ansat to lærere to timer, som er meget brede i deres faglighed. BFAU må gerne komme med en ekstra frivillig, men jeg vil ikke lave en ny lektiecafé uden lærere. Vi har brugt et helt år, hvor der ikke er sket noget. Jeg har lidt opgivet deres projekt (Brug for alle unge II, red.), for de har sagt så mange gange, at de ville få det i gang. Uddannelseschef Anja Kristiansen, BEC Business. Oktober 2007 Evaluator kan konstatere, at BEC Business ikke har fået den hjælp, de har haft brug for til opstarten af en lektiecafé, hvilket især skyldes manglende konsulenthjælp fra Brug for alle unge i 2006. Også CPH WEST i Ishøj har taget sagen i egen hånd og har blandt andet været i lokale butikscentre for at hverve frivillige. I det lokale center i Ishøj fik skolen aftaler med otte frivillige, mens det ikke lykkedes at rekruttere nogen i centre længere væk som for eksempel i Greve og Hundige. Erfaringen er dermed, at det lokale element spiller ind, når de frivillige skal engageres. Et andet træk fra CPH WEST s side har været at kontakte faglige organisationer for at rekruttere efterlønsmodtagere som frivillige. Konsulent Birgitte Fabricius forklarer: Flere fagforeninger, f.eks. Træ, Industri og Byg og elektrikernes fagforening i København har noget kørende med frivillige, hvor det foregår om aftenen. Det anderledes er, at den frivillige er medlem af fagforeningen, kender stedet og tænker måske ikke på sig selv som en, der skal undervise. Det er folk, som gerne vil give deres fag videre. Det kunne også være fra den lokale erhvervsstandsforening. Hos fagforeningerne er det mest relevant for hovedforløbseleverne, for eleverne på grundforløbet er ofte ikke medlemmer af fagforeninger endnu. Brug for alle unge konsulent Birgitte Fabricius, Integrationsministeriet. Sep. 2007 En anden grund til at drage fagforeningerne ind i det frivillige arbejde er, at der har vist sig problemer med at skaffe kvalificeret lektiehjælp til især tekniske skoler, hvor fagspredningen er meget stor, og hvor fagene ikke i så høj matcher de frivilliges faglige baggrund. Organisationerne får meget få henvendelser fra for eksempel håndværkere, der ønsker at være frivillige. Direktør Anette E. Lauridsen fra Aarhus tekniske Skole forklarer: Vores forsøg med frivillig lektiehjælp er ikke lykkes. Hovedproblemstillingen her var, at eleverne havde behov for specifik faglig hjælp f.eks. i forhold til bremsesystemer, tegningsforståelse, materialeforståelse, som de frivillige hjælpere ikke kunne hjælpe med. Direktør Anette E. Lauridsen, Aarhus tekniske Skole. Oktober 2007 Også hos BEC Business har erfaringen været, at de frivillige lektiehjælperes kundskaber ikke slog til. Uddannelseschef Anja Kristiansen fortæller, at hun fra starten ikke kunne få en forsikring fra Brug for alle unge konsulent Nader Adrian for de frivilliges faglighed, og hun mener derfor, at de frivillige kan være gode som eksempelvis voksenmentorer, men at de ikke kan hjælpe eleverne i fag som salg og service eller IT og erhvervsøkonomi. 49

CPH WEST oplever generelt, at deres frivillige lektiehjælpere er godt klædt på til opgaven. De deltagende elever har primært brug for hjælp i dansk og engelsk. Og til det faglige niveau, de er på, er lektiehjælperne fuldt ud fagligt kvalificerede. Flere af lektiehjælperne har en fortid inden for undervisning; dvs. som folkeskole- og gymnasielærere. Desuden er det lykkes os at fastholde en god kerne af frivillige, som også har de rette personlige kvalifikationer, der motiverer og målretter de deltagende elever. De frivillige har absolut de rette kvalifikationer. Som pædagogisk konsulent assisterer jeg med materialer og tips, hvis der er tale om frivillige uden tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. Den generelle mellemmenneskelige interaktion har samtlige frivillige mestret til perfektion, og det nyder især de etniske elever godt af. Vejledere Louise Dons Christensen og Anni Christensen, CPH WEST. Oktober 2007 BFAU-konsulent Birgitte Fabricius mener, det er vigtigt at lægge op til, at lektiehjælpen ikke er undervisning, men kan fungere som en håndsrækning til at komme i gang, og det kan være med til at hjælpe med de almene studiekompetencer. Evaluator anbefaler, at den ansvarlige konsulent fra Brug for alle unge lægger vægt på de forskellige erfaringer, skolerne har gjort sig, når nye lektiehjælpsordninger skal have hjælp til opstarten. Blandt andet har det vist sig, at det lokale element spiller ind, hvis skolerne selv skal ud og hverve frivillige. Desuden kan det anbefales, at man fra kampagnens side ud over at formidle kontakten til frivillige organisationer i højere tænker et samarbejde mellem foreninger og skoler ind i opstarten. Det vil sige, at man skaber et samarbejde med eksempelvis relevante fagforeninger og brancheforeninger på overordnet niveau, som skolerne kan trække på, når de skal ud i lokalafdelingerne og starte et samarbejde for at få fagfolk til at hjælpe eleverne. En sådan hjælp kunne med fordel forgå ude på skolerne. Relevansen er højest på tekniske skoler, hvor de frivilliges kundskaber ikke altid slår til. Men også en handelsskole som BEC Business oplever, at de frivillige skal suppleres, for at den rette fagvifte er repræsenteret i lektiehjælpsordningen. For nogle skoler har udfordringen mere ligget i at tiltrække eleverne. Evaluator har spurgt de frivillige, om de mener, der er nok elever, der anvender lektiehjælpsordningen. Over halvdelen svarer, at de ikke ved det, hvilket sandsynligvis skyldes, at de ikke har indblik i, hvor mange elever, der kan have brug for lektiehjælp. Men tæt på en tredjedel af de adspurgte mener ikke, at et tilstrækkeligt antal elever benytter sig af tilbuddet om lektiehjælp. Synes du, der er nok elever, der benytter sig af lektiehjælpsordningen? 56% Frivillige 6% 6% 25% 6% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til frivillige (n=16). LXP, 2007 50

På Niels Brock og Århus Købmandsskole har man helt måttet stoppe initiativet med lektiehjælp, fordi eleverne ikke er mødt op. Begge skoler er stadig åbne over for idéen, og Niels Brock er endda i færd med opstart af lektiehjælp igen, men metoden genovervejes. Det er nærliggende at undersøge, hvordan de forskellige skoler kontakter og informerer eleverne om muligheden for lektiehjælp. Birgitte Fabricius forklarer, at det er en blanding af, at skolerne selv har forsøgt at motivere eleverne, og at de frivillige for eksempelvis har besøgt klasserne for at reklamere for ordningen. Sidstnævnte tror Birgitte Fabricius ikke meget på: Det er kun den motiverede elev, der kommer. På flere skoler mangler man altså at få håndteret den problematik, der drejer sig om, at få fat på de elever, der har allermest brug for lektiehjælpen. En måde at imødekomme udfordringen er på nogle skoler at indsætte lektiehjælp på skoleskemaet. Det bliver kun for de mest udsatte klasser, da ressourcerne ikke rækker så langt. Birgitte Fabricius tilføjer, at det bliver mere almindeligt, at holdene screenes og sammensættes efter behov. Det gør det lettere at tilføje lektiehjælp som et samlet tilbud for en hel klasse. Hos EUC Nordvestsjælland har man for et par klasser skrevet lektiehjælp ind i skemaet. Som Birgitte Fabricius forklarer, startede eleverne med at være sure, men de har været glade for det efterfølgende. Grafik: INM, brugforalleunge.dk På Roskilde Handelsskole vil man forsøge at skemalægge lektiehjælp som et valgfag, så det bliver officielt over for familien, da der blandt andet har været problemer med, at nogle tosprogede elever er presset hjemmefra, fordi de forventes at komme hjem og hjælpe til. På Handelsskolen i Grenå har man indtryk af, at en barriere for elevernes deltagelse er, at der hjemmefra kan være en forventning til HG-elever om, at de skal have fritidsjob og tjene penge, fordi det ikke er prestigefyldt nok at gå på HG, og de derfor i det mindste kan tjene penge ved siden af. På EUC Syd har man også forældreelementet med i overvejelserne. Her forhører man sig først og fremmest hos lærerne om, hvilke elever der kunne have brug for ekstra støtte. Cirka halvdelen af lærerne støtter aktivt op om at skaffe elever til lektiehjælpsordningen, forklarer indvandrerkonsulent Simona Corda fra EUC Syd. Det gør de ved at kontakte eleverne, men også ved at henvende sig direkte til forældrene. Hos CPH WEST i både Ishøj og Taastrup har man kun i meget få tilfælde inddraget forældrene i elevernes deltagelse i lektiehjælpen. Evaluator har i spørgeskemaerne undersøgt, hvad elever og frivilliges indtryk er af forældrestøtten til lektiehjælpen, og billedet er forskelligt for de to grupper. Cirka halvdelen af eleverne vurderer, at de har støtte hjemmefra, mens den anden halvdel enten ikke ved det eller ikke oplever, at deres forældre støtter deres deltagelse i lektiehjælpen. Blandt de frivillige er der en stor del, som ikke har indblik i dette spørgsmål, men kun få af dem, der kan vurdere forældrestøtten, mener, at den er til stede i høj. Langt de fleste mener kun, at forældrene i nogen støtter op om ordningen. 51

Støtter dine forældre, at du får lektiehjælp? Har du indtryk af, at elevernes forældre støtter, at deres børn får lektie- og praktikpladshjælp? 25% 22% 3 44% 5 Elever 4% 6% 13% Frivillige 6% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever og frivillige (n=77 og n=16)., 2007 Hos CPH WEST tager man til gengæld hånd om elevernes deltagelse på en anden måde. Her har man som nævnt en én til én-ordning med mentorer, der også hjælper med lektierne. Fremgangsmåden er, at studievejlederen tager en snak med kontaktlærerne og matcher dem personligt med en bestemt lektiehjælper og laver faste aftaler. Det virker godt, som Birgitte Fabricius forklarer, og som det også er beskrevet i afsnittet om Task Force, hvor Uddannelseschef Svend Erik Sørensen giver udtryk for de gode resultater af mentorordningen. Louise Dons Christensen, som er ansvarlig for lektieordningen på CPH WEST i Taastrup, forklarer, at det har vist sig vigtigt at definere de personlige egenskaber, det kræves for som elev at deltage i projektet. Enkelte gange har vi inddraget elever, der ikke har engageret sig tilstrækkeligt i deres lektiehjælp, og det var vi i starten tæt på at miste lektiehjælpere på. Louise Dons Christensen tilføjer, at langt flere end de udvalgte elever kunne have glæde af lektiehjælpen, men at de specifikt udvælger de elever, der kan deltage i projektet, fordi skolen er afhængige af de frivillige lektiehjælpere, og at dette samarbejde bedst opretholdes ved at have et engageret og stabilt fremmøde. Brug for alle konsulent Preben Holm mener, at udfordringen ligger i at gøre lektiehjælpsordningerne tilpas interessante til, at de unge gider deltage. Den allerstørste udfordring nu er at gøre lektiehjælpen attraktiv for de unge. Der skal foregå noget andet samtidig. De unge har lyst til at gå til lektiehjælp, hvis de kan gøre det sammen med kammeraterne. BFAU-konsulent Preben Holm, BFAU og Integrationsministeriet. Juni 2007 Nogle lektieordninger på folkeskoler har vist sig at have gode erfaringer med at have alternative aktiviteter i lektiehjælpsordningen, eksempelvis at indlægge fælles udflugter. Evaluator har undersøgt, om eleverne ønsker, at der er andre tilbud i lektiehjælpsordningen end støtten til lektierne, og besvarelserne vidner om, at alternative arrangementer godt kan overvejes. En tredjedel viser sig i høj eller i meget høj at være interesserede i at deltage i andre aktiviteter i forbindelse med lektiehjælpsordningen. Cirka en fjerdedel svarer i nogen og endnu en fjerdedel er ikke interesserede i andre aktiviteter. 52

På baggrund af skolernes erfaringer kan det anbefales, at man i oprettelsen af lektiehjælpen tilrettelægger en målrettet indsats for at nå eleverne. Information er en nødvendighed, men i tilfælde hvor lektiehjælpen for eksempel fungerer som en én til én-ordning kan der gøres en særlig indsats for at udvælge elever, der på samme tid har behov for hjælp, og som er motiverede for at deltage. Udfordringen kan her være at nå de elever, som har behov for støtte, men som umiddelbart ikke er motiverede for at gøre en ekstra indsats. Her kan forældre for eksempel inddrages for at sikre støtten på hjemmefronten. Og det kan overvejes at kombinere lektiehjælp med andre initiativer, som gør det mere attraktivt for eleverne at deltage. EUC Syds ordning med fitness og lektiehjælp er et godt eksempel på at initiativ, der fokuserer på, hvad eleverne finder interessant. Det kan også være en måde at gøre lektiehjælp mere attraktivt, for eksempel blandt de unge drenge, som umiddelbart ikke ser sig selv deltage i en lektiehjælpsordning. Og det giver mulighed for, at de unge samtidig kan være sammen med kammeraterne. 4.3.4 Samarbejde mellem skoler og frivillige Rollefordelingen mellem skoler, frivillige organisationer og Brug for alle unge er, at Brug for alle unge konsulenten står for at afdække behovet for lektiehjælpsordninger rundt om i landet og at skabe kontakt mellem skoler og frivillige organisationer, hvis der er brug for det. De frivillige organisationer har ansvaret for at rekruttere frivillige, og skolerne skal sørge for et tilfredsstillende fremmøde af elever, stille lokaler til rådighed, informere om ordningen på skolen osv. I evalueringen af Brug for alle unge I, hvor lektiehjælpsordninger på folkeskoler og biblioteker var emnet, udtrykte de frivillige organisationer stor tilfredshed med samarbejdet om lektiehjælpsordningerne. Hanne Kolze fra Dansk Røde Kors fortæller: Lektiehjælpsordningerne skaber nogle glade børn. På handelsskolerne har vi set, at de fik mærkbart bedre resultater. Hvis eleverne får en god oplevelse på det første indgangsår, er der en chance for, at de ikke dropper ud. Vi hører derude, at de har meget glæde af ordningerne. De får bedre karakterer. Konsulent Hanne Kolze, Dansk Røde Kors. Juni 2007 Også hos Dansk Flygtningehjælp er de glade for samarbejdet og muligheden for at oprette lektiecaféer. De beretter om gode resultater. Vi er tilfredse. Vi vil da gerne have, at det fortsætter. Der er i høj sket fremskridt. Vi har gjort en masse erfaringer med lektiehjælpscaféerne. ( ) Vi har garanteret, at vi vil sikre en forankring i vores eget system, hvis vi ikke lykkes med at få det forankret i det kommunale system. Afdelingschef Lone Tinor-Centi, Dansk Flygtningehjælp. Juni 2007 Evaluator har undersøgt de frivilliges opfattelse af samarbejdet med skolen, og her viser besvarelserne, at der er stor tilfredshed på de tre skoler, som undersøgelsen omfatter. 53

Synes du, samarbejdet med skolen fungerer tilfredsstillende? 69% Frivillige 25% 6% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til frivillige (n=16), 2007 Konsulent Birgitte Fabricius oplevelse af samarbejdet med de frivillige organisationer er, at de gør et stort stykke arbejde, når de er tilknyttet et sted, men at man centralt i organisationerne ikke altid er lige interesserede i samarbejdet om lektiecaféerne. Hun forklarer, at organisationerne gerne vil samarbejde med erhvervsskoler, men at man synes, at det er besværligt at have med socialfondsmidler at gøre. Konsekvensen har ifølge Birgitte Fabricius været, at hun har været nødt til at agere mellemled hver gang, i stedet for at de selv fordelte stederne mellem sig, som hun forklarer. Det er et tungt arbejde, som umiddelbart ikke virker som den bedste udnyttelse af ressourcerne. TietgenSkolen har ikke oplevet megen medgang i opstarten af en lektiehjælpsordning. Især var et af problemerne, at samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp røg af sporet. De havde nogle meget engagerede frivillige i lektiehjælpsordningen, som dog desværre ikke var vant til kulturen på en erhvervsskole i forhold til et samarbejde med lærerne, hvilket fik skolen til at stoppe samarbejdet. En anden udfordring var at få formidlet over for lærerne, at lektiehjælp er et supplement og en ekstra indsats og ikke en form for nedskæring eller overtagelse af lærernes arbejde. På CPH WEST er man opmærksomme på nødvendigheden af en god opstart for samarbejdet, så de frivillige får den nødvendige information for at få forståelse for elevtypen og for erhvervsskolesystemet, som den ansvarlige vejleder Louise Dons Christensen forklarer. Hjælp til et godt match, forståelse for hinandens behov og en fastlagt plan for, hvornår lektiehjælpen skal foregå på én til én-basis er nødvendige i opstarten. Derefter overtager den frivillige og eleven overvejende selv samarbejdet. Konsulent Birgitte Fabricius har indtryk af, at skolerne fra begyndelsen troede, at opstarten var hurtigt klaret ved at stille lokaler til rådighed. Hendes erfaring har været, at det kræver meget mere end det, især hvad angår samarbejde. Birgitte Fabricius lægger derfor vægt på, at skolerne fra starten ved, hvad de vil med ordningen, har en plan for rekruttering af elever og har klarlagt, hvem der har ansvar for hvad. 54

Evaluator kan anbefale, at man fra ministeriets side lægger op til skolerne at fokusere på at introducere de frivillige til skolens kultur og til målgruppen, så de frivillige har de bedst mulige redskaber til at håndtere det frivillige arbejde. Løbende opfølgning på samarbejdet mellem skolerne og organisationerne kan bidrage med udviklingsmuligheder og kan tage potentielle konflikter i opløbet. Birgitte Fabricius forklarer, at der ikke er udarbejdet et ensartet system for samarbejdet endnu. Det burde kampagnen overveje, så det står mere klart for alle parter, hvad samarbejdet indebærer, og alle ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Desuden anbefaler evaluator, at lærerne engageres mere i lektiehjælpsordningerne og i samarbejdet i den forstand, at de ser ordningen som en hjælp til deres arbejde og kan hjælpe med at samle nye elever til ordningerne. Det er lærerne, der har den daglige kontakt og dermed må være de første til at se behovet for ekstra støtte. Om muligt ville projektet styrkes, hvis de frivillige organisationer i højere blev selvkørende i forhold til opstarten af lektiehjælpsordningerne. Det ville give bedre mulighed for forankring af denne del af kampagnen, da Brug for alle unge II snart ikke er en realitet længere. Det er evaluators vurdering, at erfaringerne fra lektiehjælp i grundskolesammenhænge ikke umiddelbart har vist sig at kunne overføres til ungdomsuddannelserne. Der har således været behov for nyudvikling og nytænkning, som ikke er tilendebragt på evalueringstidspunktet. Gennem EU-projektet er der nu viden om nogle af de mekanismer, der kan danne grundlag for videreudvikling og implementering af lektiehjælpsordninger til gavn for målgruppen. Denne viden er forankret i kampagnen. 4.3.5 Information I spørgeskemaundersøgelsen har elever og frivillige taget stilling til den information, de har modtaget om lektiehjælpsordningerne forud for opstarten. Blandt eleverne er tilbagemeldingerne ikke tilfredsstillende, idet en tredjedel af de adspurgte slet ikke mener, de har fået tilstrækkelig information. Til gengæld er der fine tilbagemeldinger fra de frivillige, hvilket stemmer godt overens med flere af de adspurgte skolers holdning til oplæring af de frivillige i forhold til skolens kultur og målgruppen. Fik du den information om lektie- og praktikpladshjælpen, du havde brug for, før du sta rte de? Fik du den nødvendige information, før du startede som frivillig i lektiehjælpsordningen? 56% 31% Elever 13% 14% 14% 13% 14% Frivillige 25% 13% 6% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever og frivillige (n=77 og n=16)., 2007 På CPH WEST informerer man om muligheden for lektiehjælp via studievejledningen og kontaktlærerne og ved at kontakte eleverne direkte, hvis man mener, der er et behov. Anni Christi- 55

ansen fra HG i Ishøj forklarer, at lektiehjælpsordningen i flere år har været en fast del af studievejledningernes visitationssamtaler med nye elever. Information fra Integrationsministeriet til CPH WEST har ifølge de to vejledere ikke eksisteret de sidste år, da al kommunikation sker med de frivillige organisationer. Birgitte Fabricius forklarer, at der ikke er udarbejdet trykt materiale om lektiehjælpsordningerne, fordi kampagneaktiviteten har været længe undervejs. Hun ønsker dog, hvis ordningen skal fortsætte, at der udarbejdes en folder og tilføjes tekst på kampagnens hjemmeside om emnet. Dertil er ønsket, at der bliver tid til at udarbejde en håndbog for opstart og drift af lektiehjælpsordninger, så arbejdet kan sættes i system, og gode erfaringer kan videregives. Desuden forestiller Birgitte Fabricius sig at gøre en indsats for at få de gode historier ud i pressen og i fagbladene. I oktober 2007 har Brug for alle unge afholdt et netværksmøde om studie- og praktikpladshjælp, hvor skolerne kunne udveksle erfaringer med lektiehjælp. 4.3.6 Erfaringer og udbytte Jeg mener absolut, at lektiehjælp hjælper i forhold til kampagnens overordnede mål. I situationer, hvor der er en velfungerede lektiehjælp, siger de på skolerne, at de kan se, at elevernes motivation og resultater bliver bedre. Det har de nævnt i den direkte kontakt. Det er vel en blanding af bedre faglig dygtighed og den personlige backup. Brug for alle unge konsulent Birgitte Fabricius, Integrationsministeriet. Sep. 2007 For at evaluere indsatsen i forhold til formålet med Brug for alle unge har evaluator i spørgeskemaundersøgelsen undersøgt, om eleverne og de frivillige mener, at lektiehjælpen har gjort, at eleverne har forbedret sig i skolen, og om de mener, at lektiehjælpen har forbedret elevernes muligheder for at færdiggøre en uddannelse. Et relativt pænt antal elever mener, at lektiehjælpen har hjulpet til at forbedre deres præstationer i skolen, mens langt de fleste frivillige vurderer, at det gør sig gældende i nogen. Positivt ser det også ud med elevernes vurdering af, om lektiehjælpen kan forbedre mulighederne for at gennemføre uddannelsen. Mange elever mener, at det gør sig gældende i en eller anden. Ligeledes vurderer de frivillige positivt, at lektiehjælpen kan hjælpe eleverne til at gennemføre deres uddannelser. Synes du, du har forbedet dig i skolen efter at have fået hjælp til lektier og praktikpladssøgning? Har du indtryk af, at eleverne generelt forbedrer sig i skolen efter at have fået hjælp til lektier og praktikpladssøgning? Elever 12% 31% 26% 5% 15% 12% Frivillige 63% 19% 6% 6% 6% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever og frivillige (n=78 og n=16)., 2007 56

Tror du, lektie- og praktikpladshjælpen har forbedret dine muligheder for at færdiggøre din uddannelse? 35% Tror du generelt, studie- og praktikpladshjælpen har forbedret elevernes muligheder for at færdiggøre deres uddannelse? Elever 14% 19% 8% 12% 12% Frivillige 6% 31% 44% 6% 13% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever og frivillige (n=77 og n=16)., 2007 Tilbagemeldingerne fra skolerne vidner også om positive erfaringer med lektiehjælp i forhold til fastholdelse af elever, når de endelig har fået lektiehjælpsordningen op at køre. Fra CPH WEST er meldingen: Flere elever rykker sig fagligt, hvilket kan ses i den daglige undervisning og til eksamen. Desuden har flere elever glæde af den personlige kontakt med lektiehjælperen. Det drejer sig altså ikke udelukkende om faglig støtte, men lige så meget om støtte til at få mere tillid til egne evner, så eleven åbner op for det faglige. Lektiehjælpsordningen har helt klart været meget medvirkende til fastholdelse af vores elever. Adskillige er blomstret op og har fået mere selvtillid. Fagligt har det betydet, at flere har bestået grundforløbet. Vi har mange solstrålehistorier, f.eks. er flere en-til-en-ordninger fortsat, efter at eleven er startet på hovedforløbet, og i enkelte tilfælde er de frivillige blevet en integreret del af deres elevs familie. Vejledere Louise Dons Christensen og Anni Christensen, CPH WEST. Oktober 2007 Flere elever vurderer, at de lettere kan følge med i undervisningen, efter de har fået lektiehjælp. Det må siges at være et meget konkret resultat af lektiehjælpen. Er det lettere at følge med i undervisningen, efter du har fået lektiehjælp? 29% 25% Har du indtryk af, at eleverne lettere kan følge med i undervisningen, efter de har fået lektiehjælp? 69% Elever 16% 5% 14% 12% Frivillige 19% 13% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever og frivillige (n=77 og n=15)., 2007 Elever og frivillige har også vurderet lektiehjælpen, de deltager i helt overordnet, og meldingen er positiv. Både elever og frivillige er pænt tilfredse med ordningen. Det er til gengæld bemærkelsesværdigt, at relativt flere elever overordnet vurderer lektiehjælpen positivt end antallet af elever, der vurderer, at de får resultater af lektiehjælpen. Resultater er altså ikke nødvendigvis et afgørende succeskriterium for eleverne. 57

Er du generelt tilfreds med hjælpen til lektier og praktikpladssøgning? Er du generelt tilfreds med lektie- og praktikpladshjælpen? 29% 3 47% 4 Elever 19% 3% 16% 4% Frivillige 7% 7% I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever og frivillige (n=77 og n=15)., 2007 Da lektiehjælp som aktivitet i Brug for alle unge II officielt betegnes som studie- og praktikpladshjælp er det relevant at undersøge, om eleverne oplever, at de har fået hjælp til praktikpladssøgning. Her vurderer 20 %, at deres muligheder for at får en praktikplads i høj eller i meget høj er forbedret nu, mens 40 % svarer i nogen. 7 % svarer i ringe, og 33 % svarer ved ikke. De 33 % kan bestå af mange af de elever, der ikke skal i praktik. 58

4.4 BAZAARER Grafik: INM, brugforalleunge.dk En af de relativt omkostningstunge indsatser i kampagnen er bazaarerne, som Brug for alle unge i alt har afholdt 11 af rundt om i landet fra 2004-2007. Fire af disse er en del af socialfondsprojektet Brug for alle unge II: en Virksomhedsbazaar på Vestegnen i september 2006 og tre Jobog Uddannelsesbazaarer i hhv. Esbjerg i december 2006, DGI-byen i København i oktober 2007 og Aalborg i november 2007. I denne rapport evalueres virksomhedsbazaaren på Vestegnen samt Job- og Uddannelsesbazaarerne i Esbjerg og i DGI i København, da de alle hører under Brug for alle unge II. Bazaaren i Aalborg er afviklet for sent til at indgå i denne evalueringsrapport. Bazaarerne blev til og med 2005 afholdt som Uddannelsesbazaarer. I september 2006 blev der som noget nyt afholdt en Virksomhedsbazaar dagen efter Uddannelsesbazaaren. I december 2006 tog man fra kampagnens side og med godkendelse fra Socialfonden en beslutning om at slå de to bazaarer sammen til en Job- og Uddannelsesbazaar. Årsagen var, at de unge både havde brug for at møde uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Bazaarer i Brug for alle unge II Navn Tid By Sted Ca. antal besøgende Virksomhedsbazaar 27. sep. 2006 Albertslund VUC-Vestegnen 700 Job- og Uddannelsesbazaar 7. dec. 2006 Esbjerg EFI-Hallen 1.780 Job- og Uddannelsesbazaar 3. okt. 2007 København DGI-Byen 3.516 Job- og Uddannelsesbazaar 20. nov. 2007 Aalborg Gigantium 2500 Kilde: Integrationsministeriet, 2007 Denne evaluering beskæftiger sig som nævnt med de tre bazaarer, som Brug for alle unge II har afholdt på evalueringstidspunktet. Bazaarerne af afviklet i samarbejde med lokale UU-centre, Studievalg, erhvervsskoler og brancheorganisationer. Ifølge Brug for alle unges strategi for 2007 er den primære målgruppe for Job- og Uddannelsesbazaarerne unge fra grundskolens afgangsklasser, unge fra ungdomsuddannelser (erhvervs- og gymnasiale uddannelser), produktionsskoler og sprogcentre samt unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Målgruppen af udstillere er ungdomsuddannelsesinstitutioner, vejledningscentre (UU og Studievalg), institutioner, organisationer og virksomheder (private og offentlige), der har lav søgning af unge med indvandrerbaggrund. Mange udstillere på de tre bazaarer har kommentarer til den primære målgruppe for arrangementerne, dvs. de unge. På virksomhedsbazaaren i 2006 udtrykker flere udstillere, at de gerne 59

havde set flere elever med HH, gymnasie- eller HF-baggrund, og at de har bemærket en overvægt af HG ere og sprogskoler. En del udstillere i Esbjerg melder tilbage, at der manglede elever fra tekniske skoler, handelsskoler, gymnasier og HHX samt tosprogede elever. Kommentarerne fra udstillere og vejledere efter bazaaren i DGI-byen er i højere, at målgruppen folkeskoleelever er for unge. To vejledere forklarer: Elever i folkeskolen er efter min mening for unge til den slags arrangementer. De kan ikke fastholde fokus på formålet med besøget, ser mest hinanden, snakker indbyrdes, er for generte til at kontakte fremmede. Især de tosprogede holder sig tilbage. ( ) Folkeskoleeleverne ved ikke, hvad de skal spørge om osv., fordi de er for unge. Bør kun være adgang for 10. klasses elever og derover. 9. klasses elever er endnu ikke motiverede for at tale med firmaer. Vejledere, Job- og Uddannelsesbazaar i DGI-byen, København. Oktober 2007 Formålet med bazaarerne er, som det er formuleret i strategien, at de unge fra afgangsklasserne i grundskolen og opefter bliver præsenteret for uddannelser, praktikpladser og jobmuligheder til kvalificering af deres valg. Dette formål er indfriet, idet Bazaarerne helt konkret består af en række boder, hvor de indbudte virksomheder, offentlige institutioner, organisationer og uddannelsesinstitutioner omkring 40-50 af slagsen fortæller og illustrerer, hvad de kan tilbyde de unge. Det giver mulighed for direkte kontakt mellem de unge og virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Ud over boderne består bazaarerne af en række indslag på scenen, blandt andet præsentation af Brug for alle unges rollemodeller. Som et nyt indslag har der på bazaaren i DGIbyen været afholdt workshops, hvor de unge havde mulighed for at prøve at deltage i en jobsamtale. Brug for alle unges resultatmål for 2007 på bazaar-området er blandt andet at nå ud til 4.000 unge med Job- og Uddannelsesbazaarer. Evaluator kan konstatere, at dette mål er nået med knap 8500 besøgende i alt på de fire bazaarer. Integrationsministeren støtter op om bazaarerne, men er også opmærksom på, at aktiviteterne hele tiden skal evalueres, så man kan holde øje med, om det er den mest optimale måde at anvende ressourcerne på. Jeg har kun erfaring fra dem (bazaarer, red.), jeg har været med på. Hele konceptet har fået rimelig meget medløb. Jeg mener, at det er en utrolig god måde at skabe synlighed på. Men vi skal hele tiden vurdere det. Nyhedsværdien har en virkning, og pludselig har det måske ikke interesse længere. Jeg mener ikke, vi blindt skal køre videre. Vi skal hele tiden evaluere det og evt. tænke i nye baner. Bazaarerne er måske gået lidt for meget over i markedsføring af kampagnen, end at der er et produkt til de unge. Og det skal vi snakke om. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, juni 2007 60

4.4.1 Udbytte og tilfredshed med bazaarerne For at undersøge den primære målgruppes tilfredshed med bazaarerne har evaluator gennem spørgeskemaundersøgelser på de tre bazaarer spurgt eleverne om deres grundlæggende tilfredshed med arrangementerne. Helt overordnet udtrykker eleverne en pæn tilfredshed med de tre bazaarer, hvor især Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen fremhæves positivt af eleverne med 77 %, der svarer, at den var god eller meget god. Det er en flot tilbagemelding på Brug for alle unges store arrangement, hvor mange konsulenter er indblandet i planlægningen. Hvad syntes du om bazaaren generelt? Meget god God Hverken eller Dårlig Meget dårlig Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=114) 9 % 36 % 26 % 16 % 9 % 4 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=121) 5 % 46 % 29 % 11 % 4 % 5 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=334) 27 % 50 % 12 % 4 % 3 % 6 % Kilde: Spørgeskema til elever,, 2006-2007 Udstillerne har også vurderet bazaarerne, og her er der gennemgående stor tilfredshed med alle tre bazaarer. Kun meget få udtrykker utilfredshed. Hvor tilfreds har du været med bazaaren i dag? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget Ved ikke utilfreds Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=46) 24 % 70 % 4 % 0 % 2 % 0 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=28) 36 % 50 % 11 % 0 % 0 % 4 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=42) 33 % 62 % 2 % 2 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskema til udstillere,, 2006-2007 Ud over virksomheder, offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner har også UU og Studievalg været til stede på bazaaren for at vejlede de unge i deres job- og uddannelsesvalg. Som en særskilt undersøgelse er vejlederne på Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen blevet stillet de samme spørgsmål som udstillerne. Seks har besvaret ovennævnte spørgsmål om den overordnede tilfredshed, og heraf svarer én person, at han eller hun er meget tilfreds med bazaaren generelt, fire svarer, at de er tilfredse, en svarer hverken eller, og ingen svarer, at de er utilfredse eller ved ikke. Som nævnt ovenfor er det overordnede formål med bazaarerne, at de unge bliver præsenteret for uddannelser, praktikpladser og jobmuligheder. Evaluator har spurgt eleverne, om de efter at have deltaget i bazaaren synes, at de har fået større kendskab til uddannelser samt virksomheder og brancher, der på sigt kan give gode jobmuligheder. De unges vurdering er, som det ses af nedenstående tabeller, igen at især arrangementet i DGIbyen har givet større kendskab til både uddannelser og virksomheder og brancher, som de unge kan søge hos. På de to andre bazaarer på Vestegnen og i Esbjerg svarer omkring halvdelen af eleverne, at de har fået større kendskab til begge områder. 40 % af eleverne på bazaaren på Vestegnen svarer, at de ikke har lært nogen uddannelser at kende på virksomhedsbazaaren i september 2006. Det er umiddelbart ikke tilfredsstillende, men kan skyldes, at der på denne 61

bazaar hovedsageligt blev fokuseret på virksomheder og ikke uddannelser, som var hovedemnet på bazaaren dagen før. Evaluator kan konkludere, at der er sket en positiv udvikling i elevernes udbytte af bazaarerne fra 2006 til 2007. Hertil skal dog bemærkes, at en ganske stor procentdel ikke ved, om de har fået større kendskab til brancher og virksomheder, hvilket ikke er tilfredsstillende i forhold til formålet. Dette er dog reduceret i vurderingen af den sidste bazaar i oktober i 2007. Har du lært nogen brancher og virksomheder at kende på bazaaren, som du kan søge job hos? Ja Nej Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=113) 50 % 30 % 20 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=122) 47 % 28 % 25 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=337) 59 % 21 % 20 % Har du lært nogen uddannelser at kende på bazaaren, som du synes, kan være interessante at søge? Ja Nej Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=113) 48 % 40 % 12 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=123) 46 % 29 % 25 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=337) 68 % 18 % 14 % Kilde: Spørgeskema til elever,, 2006-2007 I strategien for Job- og Uddannelsesbazaarerne er to af resultatmålene, at flere unge med anden etnisk baggrund får en praktikplads og at flere unge med anden etnisk baggrund søger uddannelse og job i brancher og fag, der i dag har lav søgning af unge med anden etnisk baggrund. For i den forbindelse videre at undersøge, om besøget på bazaaren har givet et konkret udbytte for elever og udstillere, har evaluator undersøgt, om eleverne har lavet konkrete aftaler med virksomheder eller institutioner på bazaaren, eksempelvis om praktik eller job. Kun få elever vurderer, at det har været tilfældet. Har du lavet aftaler med virksomheder eller institutioner på bazaaren, f.eks. om kontakt i fremtiden vedr. praktik eller job? Ja Nej Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=112) 16 % 84 % - Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=123) 7 % 89 % 4 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=329) 15 % 77 % 8 % Kilde: Spørgeskema til elever,, 2006-2007 På de to første bazaarer har spørgeskemaundersøgelsen blandt udstillere ikke indeholdt spørgsmål vedrørende konkrete aftaler med elever. Det har den sidste undersøgelse i DGI-byen til gengæld. Her vurderer 18 % af de 40 udstillere, der har besvaret spørgeskemaet, at de i høj eller meget høj har fået lavet konkrete aftaler med unge på Job- og Uddannelsesbazaaren. 23 % svarer i nogen, 23 % i ringe, og en fjerdedel af respondenterne vurderer, at de slet ikke har fået lavet konkrete aftaler med målgruppen på bazaaren. 13 % svarer ved ikke. Det er umiddelbart ikke en tilfredsstillende mængde aftaler, Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen har kastet af sig både ud fra elevernes og udstillernes vurderinger. Udbyttet af bazaarerne har i 62

højere, som det ses ovenfor, været viden, kendskab og kontakt mellem de unge og virksomhederne/uddannelsesinstitutionerne end konkrete aftaler. Udstillerne på alle tre bazaarer har mere overordnet vurderet, om de har opnået den ønskede kontakt med de unge på bazaarerne. Hertil svarer størstedelen i høj eller i meget høj, men en ganske stor procentdel svarer om bazaarerne i 2006, at de kun i nogen har opnået den ønskede kontakt. Det har ændret sig med Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen i oktober 2007, hvor kun en fjerdedel nu svarer i nogen. Tæt på 70 % har i høj eller i meget høj opnået den ønskede kontakt med de unge på denne bazaar, hvilket er en flot tilbagemelding. Synes du, I har opnået den ønskede kontakt med de unge i dag? I meget høj I høj I nogen I ringe Slet ikke Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=46) 9 % 43 % 43 % 5 % 0 % 0 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=24) 25 % 29 % 38 % 8 % 0 % 0 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=42) 19 % 50 % 24 % 5 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskema til udstillere,, 2006-2007 Vejlederne fra UU og Studievalg har taget stilling til det samme spørgsmål. Blandt de seks vejledere, der har svaret, er tilbagemeldingen, at én vejleder svarer i høj, fire svarer i nogen og én i ringe. Ingen svarer i meget høj, slet ikke eller ved ikke. Denne vurdering er umiddelbart ikke tilfredsstillende for kampagnen, men ser vi på elevernes vurdering af spørgsmålet: Har du fået vejledning, som du kan bruge af vejlederne på bazaaren?, ser billedet anderledes ud. 42 % svarer ja til spørgsmålet, 51 % nej og 15 % ved ikke. Det er en fin tilbagemelding, at tæt på halvdelen af målgruppen mener, at de har modtaget brugbar vejledning fra vejlederne på bazaaren. I forlængelse af vurderingen af kontakten med de unge har udstillerne også givet udtryk for deres tilfredshed med det overordnede udbytte af den bazaar, de har deltaget i. Tilfredsheden ligger meget stabilt for alle tre bazaarer med mellem 68 % og 76 % af udstillerne, der svarer, at de i høj eller i meget høj har været tilfredse med udbyttet. Igen en tilfredsstillende tilbagemelding for Brug for alle unge. Hvor tilfreds har du været med udbyttet af bazaaren i dag? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=46) 17 % 59 % 20 % 2 % 2 % 0 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=28) 14 % 54 % 29 % 4 % 0 % 0 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=42) 21 % 57 % 12 % 5 % 2 % 2 % Kilde: Spørgeskema til udstillere,, 2006-2007 Dette spørgsmål har de tilstedeværende vejledere på Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen også svaret på. Igen har seks vejledere besvaret spørgsmålet, og blandt dem har én person været meget tilfreds med udbyttet, tre er tilfredse, og to af vejlederne svarer hverken eller. Det er en fin tilbagemelding fra vejlederne, som er en vigtig del af bazaaren, idet Ungdommens Uddannelsesvejledning fungerer som samarbejdspartner for Brug for alle unge i mange forbindelser, men især ved planlægningen og afvikling af de store bazaarer. 63

Evaluator har som et afsluttende spørgsmål i forbindelse med elevernes udbytte spurgt ind til det overordnede formål med bazaaren, nemlig om eleverne tror, at besøget på bazaaren vil betyde noget for deres valg af uddannelse eller job i fremtiden. Dette spørgsmål er kun stillet til eleverne på Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen, og 335 respondenter har besvaret spørgsmålet. 49 % mener, at bazaaren får betydning for deres fremtidige uddannelses- eller karrierevalg, 25 % mener ikke det gør, og 26 % ved det ikke. Det er et stort antal fra målgruppen, som ifølge deres egen vurdering er blevet påvirket i deres fremtidige valg på Job- og Uddannelsesbazaaren i år. Men halvdelen af de unge ved det enten ikke eller mener ikke, at bazaaren har haft nogen indvirkning. 4.4.2 Tilbud på bazaaren På de to bazaarer i 2006 har mange elever givet udtryk for, at de ikke var tilfredse med udvalget af virksomheder, der var til stede på bazaarerne. Derfor spurgte evaluator specifikt ind til dette emne på Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen i oktober i år. Her var eleverne fint tilfredse med både udvalget af virksomheder, offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner på den sidst afholdte bazaar. Hvad syntes du om udvalget af virksomheder og offentlige institutioner på bazaaren? Hvad syntes du om udvalget af uddannelsesinstitutioner på bazaaren? 43% 44% Elever 23% 18% 7% 2% 6% Elever 2 19% 6% 1 2% Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Ved ikke Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever, Job- og Udd.bazaar i DGI-byen (n=328 og n=318). LXP, 2007 Elevernes kommentarer til de manglende job- og uddannelsesmuligheder på bazaarerne i 2006 går på konkrete forslag til brancher og uddannelser, de kunne have ønsket sig, var repræsenteret. Her er et udvalg af de konkrete forslag, eleverne kommer med efter alle tre bazaarer: Pilot, ejendomsmægler, dyrlæge, psykolog, gartner, bager, ingeniør, arkitekt, it, servicevirksomheder, virksomheder med kontorelevpladser, kreative fag inden for design og make-up, foto, film og tv samt internationale uddannelser og internationale jobmuligheder. Desuden ønsker en del elever, at gymnasiet var repræsenteret på bazaarerne. Hver bazaar har ud over boderne indeholdt en række indslag på scenen eller scenerne. På de to bazaarer på Vestegnen og i Esbjerg var programmet ens. Først kom Integrationsministeren med et oplæg, derpå tog lederen af det lokale UU-center over, hvorpå rollemodellerne præsenterede sig selv. Til sidst var der et musikalsk indslag på scenen. Elevernes vurdering af de forskellige indslag ligger tæt op ad hinanden for de to bazaarer. Oplæggene af ministeren og lederen af det lokale UU-center svarer langt de fleste ved ikke til, og der er meget lav tilfredshed med de to indslag på begge bazaarer. Rollemodellerne derimod får en pæn vurdering af eleverne på begge bazaarer, men en femtedel svarer samtidig ved ikke. Den musikalske optræden har kun givet få positive tilbagemeldinger, men tæt på halvdelen af eleverne på begge bazaarer svarer ved ikke. Mange af udstillerne har til gengæld ikke været tilfredse med lydniveauet på bazaarerne på Vestegnen og i DGI-byen. Kritikken går på, at støjen gjorde det umuligt for dem at snakke med eleverne, så længe der blev optrådt på scenen. 64

Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, Virksomhedsbazaar, sep. 2006 I DGI-byen så programmet noget anderledes ud. Ganske vist holdt Integrationsministeriet et oplæg, og børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard var derefter på talerstolen. Begge for at vise, at der fra politisk hold støttes op om kampagnen. Rollemodellerne præsenterede sig også og dertil kom en række andre underholdende indslag. Men det nye var, at der i tilstødende lokaler blev holdt rollemodeloplæg og prøve-jobsamtaler, som de unge kunne deltage i. Evaluator har spurgt ind til indslagene på den store scene, hvor både Integrationsministeriet, UU-lederen og rollemodellerne holdt deres oplæg. Som diagrammet nedenfor til venstre illustrerer, var der pæn tilfredshed med indslagene blandt dem, der så dem, men tæt på en tredjedel svarer ved ikke. Evaluator har ligeledes spurgt ind til de unges vurdering af rollemodelbesøg, teater og de to workshops med mulighed for at deltage i jobsamtaler. Mange har ikke deltaget i disse aktiviteter, men blandt de der har, mener de fleste, at det var godt. Evaluator vurderer, at det er et godt tiltag, at Brug for alle unge har tilføjet mindre indslag som workshops og rollemodelforedrag. Det sidste var efterspurgt af lærere og vejledere, som evaluator har været i kontakt med. Hvad syntes du om indslagene på scenen i Idrætshuset/store sal? Hvis du så rollemodelforedrag eller teater i Forsamlingshuset, hvad syntes du så om det? 38% Elever 15% 27% 19% 6% 4% 29% Elever 19% 24% 15% 2% 3% Meget gode Gode Hverken eller Dårlige Meget dårlige Ved ikke Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever (n=312 og n=280)., 2007 65

Hvis du deltog i nogen af de to workshops om jobsamtaler på bazaaren, hvad syntes du så om det? 45% Elever 26% 13% 13% 1% 3% Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Ved ikke Kilde: Spørgeskema til elever (n=300). LXP, 2007 4.4.3 Information De unge er primært blevet informeret om bazaarerne af deres lærere og vejledere samt fra ministeriets hjemmeside og gennem en Bazaar-avis, som beskriver formålet med bazaarerne samt de forskellige udstillere. For at både unge og udstillere kan møde velforberedte op til bazaarerne, kræver det først og fremmest tilstrækkelig forudgående information om formålet, de forskellige indslag og aktiviteter samt om hvem, man kan møde på bazaaren. Derfor har evaluator spurgt både de unge og udstillerne, om de har fået tilstrækkelig information forud for arrangementet. Hertil svarer langt størstedelen af udstillerne, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med informationen. Især besvarelserne fra udstillerne i DGI-byen fremstår som særligt positive med 83 %, der er tilfredse eller meget tilfredse. Hvor tilfreds har du været med informationen forud for bazaaren? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget Ved ikke utilfreds Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=46) 22 % 43 % 15 % 4 % 9 % 7 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=28) 7 % 64 % 11 % 14 % 0 % 4 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=41) 39 % 44 % 7 % 5 % 0 % 5 % Kilde: Spørgeskema til udstillere,, 2006-2007 Der er også positive tilbagemeldinger på den forudgående information fra elevernes side. Godt nok svarer kun 17 % fra Virksomhedsbazaaren i 2006 ja til at have fået nok at vide på forhånd. Men det blev der tilsyneladende rettet op på sidenhen, for allerede på den efterfølgende Job- og Uddannelsesbazaar i Esbjerg tre måneder senere svarer 40 %, at de har fået nok information på forhånd. Stort set det samme billede gør sig gældende for bazaaren i DGI-byen. Evaluator vil dog tilføje, at kampagnen bør have som ambition, at mere end halvdelen af målgruppen både blandt unge og udstillere vurderer, at de har fået tilstrækkelig information forud for kampagnens arrangementer. 66

Synes du, du fik nok at vide om Job- og Uddannelsesbazaaren på forhånd? Ja Nej Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=109) 17 % 66 % 17 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=123) 40 % 43 % 17 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=332) 42 % 40 % 17 % Kilde: Spørgeskema til elever,, 2006-2007 Brug for alle unge har som noget nyt udviklet en pædagogisk vejledning til lærere og elever, der gæster Job- og Uddannelsesbazaarerne. Vejledningen er første gang udsendt i forbindelse med bazaaren i DGI-byen i oktober 2007. Den lægger op til, at eleverne før bazaaren skal udvælge nogle private eller offentlige arbejdspladser ud fra den medfølgende udstillerliste som de kunne være interesserede i at arbejde hos i fremtiden. Eleverne skal undersøge forskellige forhold omkring de udvalgte virksomheder via internettet eller andre informationskilder og på bazaaren kontakte de pågældende virksomheder for yderligere informationer om ansættelse osv. Der er ros til konsulenterne for dette nytiltag og for at have udviklet materiale til forberedelse, da mange lærere og vejledere har udtrykt et ønske om at modtage forberedelsesmateriale til bazaarer og andre af kampagnens aktiviteter. For at følge op på materialet har evaluator spurgt ind til, om eleverne forberedte sig, før de deltog i Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen. Hertil svarer 32 % ja, 59 % nej og 8 % ved ikke. Dermed er materialet så småt ved at blive taget i brug, men er for mange endnu ikke indarbejdet som en del af deltagelsen i bazaaren. Det bør derfor overvejes at udarbejde materialet mere i stil med det øvrige informationsmateriale, som er trykt og i en indbydende opsætning i stedet for det Word-dokument, som vejledningen nu er udsendt som. 4.4.4 Praktiske forhold Tilfredsheden med stederne, hvor bazaarerne er afholdt, er steget fra 2006 til 2007 med hele 71 %, der mener, at DGI-byen var godt eller meget godt sted for Job- og Uddannelsesbazaaren. Hvad syntes du om stedet, hvor bazaaren blev holdt? Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=114) 10 % 38 % 32 % 9 % 7 % 5 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=122) 8 % 48 % 27 % 6 % 4 % 7 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=325) 23 % 48 % 14 % 5 % 3 % 6 % Spørgeskema til elever. Kilde:, 2006-2007 67

Det tilsvarende spørgsmål til udstillere og vejledere lød således: Hvor tilfreds har du været med de praktiske forhold på bazaaren? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=46) 20 % 51 % 20 % 9 % 0 % 0 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=28) 36 % 51 % 11 % 4 % 0 % 0 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=42) 33 % 60 % 2 % 5 % 0 % 0 % Spørgeskema til udstillere. Kilde:, 2006-2007 Vejledernes tilbagemelding om de praktiske forhold i DGI-byen er, at én af respondenterne har været meget tilfreds med forholdene, tre respondenter har været tilfredse, og en enkelt har svaret hverken eller. Samlet set pæne tilbagemeldinger fra både elever, udstillere og vejledere. Imidlertid har flere elever kommentarer i spørgeskemaet, som omhandler de praktiske forhold på bazaarerne. I alle tre spørgeskemaundersøgelser kommenterer eleverne, at de synes, at pladsen har været for trang til det store antal mennesker. Desuden manglede mange i DGI-byen et sted at hvile benene og have mulighed for at læse det indsamlede materiale. Flere udstillere kommenterer på den manglende plads. Det gør sig især gældende for udstillerne på Vestegnen, som var meget utilfredse med den alt for høje varme. Slutteligt har både elever, udstillere og vejledere vurderet bazaarernes længde: Hvad syntes du om længden af jeres besøg på bazaaren? For kort Tilpas længde For lang Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=114) 21 % 45 % 34 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=118) 7 % 55 % 38 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=278) 13 % 69 % 17 % Kilde: Spørgeskema til elever,, 2006-2007 Hvad syntes du om bazaarens længde? For kort Tilpas længde For lang Virksomhedsbazaar, Vestegnen (n=46) 4 % 83 % 13 % Job- og Udd.bazaar, Esbjerg (n=28) 4 % 75 % 21 % Job- og Udd.bazaar, DGI-byen (n=42) 2 % 81 % 17 % Kilde: Spørgeskema til udstillere,, 2006-2007 Blandt de seks vejledere fra UU og Studievalg, der har besvaret spørgeskemaet, har de fire svaret, at bazaarens længde var tilpas. Ingen har svaret for kort, og to personer har svaret for lang. Langt størstedelen blandt alle tre parter, der har vurderet bazaarernes længde, mener, at bazaarernes længde fra kl. 9-16 har været passende. Enkelte udstillere mener, kl. 15. ville være et bedre sluttidspunkt. 68

4.5 BRUG FOR ALLE UNGE CAMP I september 2007 tog Brug for alle unge et nyt initiativ, som kan føres på den lange liste af aktiviteter i kampagnen. Som optakt til Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen, afholdt kampagnen en camp fra den 19. september til den 3. oktober. Campen er alene finansieret af Brug for alle unge og skal derfor ikke indgå i EU-projektafrapporteringen, men den inddrages alligevel i denne rapport, da den bør ses i sammenhæng med Job- og Uddannelsesbazaaren. Campen bestod i, at Brug for alle unge konsulenterne, UU-vejledere og rollemodeller kørte rundt i en London dobbeltdækkerbus til forskellige udvalgte pladser og steder i København, hvor de informerede og vejledte Brug for alle unges målgruppe unge under 25 år, som ikke er i uddannelse eller i arbejde om uddannelse og job. Det foregik gennem opsøgende gadevejledning dér, hvor de unge (målgruppen) er, det vil sige i boligkvarterer på Nørrebro, i Brønshøj og Valby samt på pladser og ved centre rundt i byen som på Rådhuspladsen og Gammeltorv og ved Fisketorvet og Fields. Det overordnede formål med campen var, ifølge Integrationsministeriet, at unge særligt de unge med anden etnisk baggrund end dansk skal motiveres til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller finde et job. Dette formål er kun i nogen indfriet, idet campen har haft svært ved at skabe kontakt til den primære målgruppe. Campen skulle sætte fokus på emner som job og arbejdspladser, unge og uddannelse, fritidsaktiviteter samt den frivillige indsats, der kan bidrage til bedre uddannelsesmuligheder. Desuden var formålet at gøre opmærksom på Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen samt kampagnens øvrige aktiviteter. Ifølge den ansvarlige konsulent Henrik Mosbæk var resultatmålet for campen, at konsulenter, vejledere og rollemodeller var i kontakt med eller fik vejledt mindst 100 unge pr. dag. Evaluator har opgjort den samlede kontakt med målgruppen, som vejledere, UU-vejledere og rollemodeller har noteret for hver dag, campen har varet. Det skal tilføjes, at tallene baseres på skøn over, hvor mange man har været i kontakt med, og hvilken slags kontakt, det drejer sig om. I tabellerne ses, hvordan og i hvor høj campen er nået ud til de unge og til sekundære målgrupper. Campens folk har været i kontakt med langt over det fastsatte mål på 100 unge pr. dag. Flere dage har campen endda haft kontakt med over 1.000 unge. Det har til gengæld hovedsagelig været perifer kontakt til de unge på gaden. Kigger vi på antallet af unge, der har fået decideret vejledning på campen er tallene væsentlig lavere. Dér nås 100 unge fire dage ud af de ni dage, der er udfyldt kontaktskemaer for. Antal kontakter til unge Perifer kontakt til ung Vejledning af ung Kontakt til unge i alt Kontakt til sek. målgr. Andre Rådhuspladsen 111 111 111 Rådhuspladsen 283 83 366 34 16 416 Nørrebrohallen 473 135 608 28 4 640 Brønshøj/Tingbjerg 189 39 228 228 Akacieparken, Valby 109 33 142 142 Fields 1.482 125 1.607 240 1.847 Gammeltorv 1.095 160 1.255 10 20 1.285 Fisketorvet 1.435 88 1.523 77 15 1.615 DGI-byen 140 40 180 10 190 I alt 5.206 814 6.020 389 65 6.474 Kilde: Kontaktskema udfyldt af konsulenter og UU-vejledere., oktober 2007 I alt 69

Vejlederne og konsulenterne har ud over vejledningen også delt informationsmateriale ud til de unge fra målgruppen og andre interesserede. De har vurderet cirka hvor mange flyers og foldere, der er uddelt, hvilket ses af nedenstående tabel. Tallene viser, at især mange har modtaget materiale om Job- og Uddannelsesbazaaren, hvilket stemmer overens med et af campens formål, nemlig at gøre de unge opmærksomme på bazaaren. Antal brochurer udleveret Flyer om Job- og Uddannelsesbazaar Flyer om BFAU kampagnen Folder om rollemodeller Andet materiale I alt Rådhuspladsen 522 522 Rådhuspladsen 325 119 12 10 466 Nørrebrohallen 425 295 4 115 838 Brønshøj/Tingbjerg 179 179 Akacieparken, Valby 385 385 Fields 1.650 700 4 2.354 Gammeltorv 1.540 10 1.550 Fisketorvet 1.435 10 30 1.475 I alt 6.461 1.134 16 159 7.769 Kilde: Kontaktskema udfyldt af konsulenter og UU-vejledere., oktober 2007 4.5.1 Svært at komme i kontakt med den primære målgruppe Evaluator var til stede to af dagene på campen ved Nørrebrohallen tæt på Mjølnerparken og i boligkvarteret Akacieparken i Valby og kunne konstatere, at både konsulenter, vejledere og rollemodeller gjorde et stort stykke arbejde for at kontakte de unge. Men ifølge flere af vejlederne var det ikke den primære målgruppe, der mødte op til arrangementerne. Mange af dem var ganske vist unge med anden etnisk baggrund end dansk, men næsten alle var i gang med uddannelse og havde dermed allerede en vejleder. Jeg synes, campen er et godt initiativ, men målgruppen er her ikke. Problemet er, at campen er for de unge, der ikke har noget at lave, ikke for de unge, der går i skole, altså dem, der er her i dag, for dem har vi fået til at komme. Alle her går enten i skole og har deres egen vejleder, som de kender, eller også kender de nogen af dem, der optræder. Mange siger, at de allerede har en vejleder, så vi skal nå dem, der ikke ved, de har en vejleder til de er 19 år. Mange af erhvervsskoleeleverne ved det ikke. Folkeskoleeleverne ved det godt de kender godt deres vejleder. Udvalgte citater, UU-vejledere, Brug for alle unge CAMP. September 2007 Evaluator har talt med en række af de unge på de to arrangementer, som alle er mellem 13 og 17 år. Deres udtalelser vidner ligeledes om, at campen ikke nøjagtig ramte målgruppen: 70

Interviewer: Ved I godt, hvad I kan mht. uddannelse og job har I en vejleder? Tre unge: ja Ung: Ja på skolen, og hun er her i dag. Ung: Vi er blevet vejledt på skolen. Unge, Brug for alle unge CAMP. September 2007 En af vejlederne vurderer, at problemet med at få kontakt til den primære målgruppe skyldes, at man mangler at komme mere ud i boligkvartererne, end planen har været, eksempelvis i højere at komme rundt omkring på Nørrebro. En af de unge fra Akacieparken i Valby understreger pointen med at møde op i boligkvartererne. Interviewer: Hvad synes I om, at campen kommer, der hvor I bor? Ung: Jeg synes, det er rigtig fedt. Ung: Ja, rigtig fedt Ung: Det er godt, fordi Akacieparken ikke er så fint et sted. Unge, Brug for alle unge CAMP. September 2007 Men erfaringen viser noget andet i et af tilfældene, nemlig i Akacieparken i Valby, som huser en stor procentdel af campens målgruppe. Campen havde derfor høje forventninger i forhold til at komme i kontakt med mange unge her. Det viste sig dog, at stort set ingen fra målgruppen viste sig i boligområdet. I stedet var området fyldt med de unges små søskende. Der kan være forskellige årsager til, at indsatsen i Akacieparken på sin vis ikke ramte plet. Flere unge og vejledere forklarer, at det kan være en svær periode at nå de unge i, fordi det er ramadan, hvor man ønsker ro og sover en del indtil aften, hvor man må spise. En anden forklaring er fra lederen af ungdomsklubben i området, at de unge træner netop den dag, hvor campen er mødt op, og derfor først kommer senere hjem. Og nogle unge mener, at deres jævnaldrende arbejder indtil ved aftenstid. Derfor anbefaler flere af de tilstedeværende unge, at man en anden gang møder op om aftenen i ungdomsklubben, hvor de unge fra målgruppen befinder sig. Så vil man kunne nå mange flere, mener de unge, evaluator har snakket med: Interviewer: Hvor er dem på jeres alder lige nu? Ung: De arbejder. Det skal være om aftenen ved 21-22-tiden der er alle her. Ung: I skulle komme over i ungdomsklubben mellem 19-22. Unge, Brug for alle unge CAMP. September 2007 Konsulent Henrik Mosbæk, som har været ansvarlig for campen, konstaterer, at Akacieparken ikke viste sig at leve op til forventningerne, selv om UU-København kunne anbefale stedet. Vi har ikke selv valgt det her sted. Det har UU-København og Beskæftigelses- og Integrationsforeningen peget på. De sagde, at vi skulle tage til Akacieparken, så var vi garanteret 300 unge. Men det her er nok det mindste fremmøde af målgruppen, vi har været ude for indtil nu. Jeg tror ikke, ramadanen er den afgørende faktor. Vi har før været rundt med kampagnen i september uden problemer. Det skal nok passe, at de unge statistisk set er her, men jeg tror ikke Københavns Kommune eller UU har kontakt til dem. Konsulent Henrik Mosbæk, BFAU CAMP. September 2007 71

4.5.2 Fokus på samvær og ikke vejledning En del af campens indhold bestod i musik og dans på scenen samt konkurrencer, og ved Nørrebrohallen var der særligt arrangeret henna-maling og mulighed for at møde FCK-fodboldspilleren Michael Silberbauer. Blandt de unge, evaluator har været i kontakt med de to dage i Valby og på Nørrebro, var der generel tilfredshed med campen. Flere beskrev campen som helt vildt fed og sjov, fordi der sker mange forskellige ting. Holdningen var, at underholdningen og at mødes med andre unge var det vigtigste ved arrangementet. På evaluators spørgsmål, om arrangementet kan bruges til andet end underholdning, er meningerne delte. Nogen unge mener kun, at det er underholdningen, de unge kan bruge. Andre mener, selv om de særligt sætter pris på underholdningen, at det er godt, at vejlederne er til stede på campen, så man kan kontakte dem, hvis man er interesseret. Ung: Det er godt, at vejlederne er her, for der er nogen, der ikke har nogen vejleder på deres skole. Så kan de få hjælp her. Ung: Jeg synes, det er rigtig godt. De skal blive ved med at holde sådan nogen arrangementer. Interviewer: Er I blevet mere opmærksomme på uddannelse og job ved at være her? Begge: ja, der er kommet mange vejledere over og har snakket med os. Udvalgte citater, unge, Brug for alle unge CAMP. September 2007 Enkelte unge havde selv glæde af, at vejlederne var til stede, men det var kun få af dem, evaluator var i kontakt med. En af de unge fortæller: Interviewer: Har I snakket med nogen UU-vejledere i dag? Ung: Ja, med en af dem. Interviewer: Kunne du bruge det til noget? Ung: Ja, jeg fik snakket med hende om, hvad jeg skal starte på næste år, og at jeg skal over til min egen vejleder. Udvalgte citater, unge, Brug for alle unge CAMP. September 2007 En af vejlederne forklarer, at hun ikke opfatter vejledningen, som det eneste formål med kampagnen, så det ikke er nogen katastrofe, at de unge primært har fokus på muligheden for at tale med en vejleder på campen. Jeg opfatter det her som en profilering af Brug for alle unge og UU. Det er fint nok, men det er ikke et sted, hvor vi får rigtig fat på dem. Vi får gjort lidt opmærksom på os selv der er f.eks. nogen, der spørger, hvad en UU-vejleder er. Så er det godt, at de unge oplever, at der er nogen af deres egne, der bliver til noget. Man skal ikke blive slået ud over, at man ikke får vejledet 25 unge på en dag det er ikke det, det handler om, så det er ikke spildt. Det er betydningsfuldt på længere sigt, at der overhovedet er noget. UU-vejleder, Brug for alle unge CAMP. September 2007 72

4.5.3 Manglende information om campen Blandt de unge, evaluator var i kontakt med i Akacieparken i Valby havde alle tilfældigvis fået øje på Brug for alle unge CAMP, ingen havde hørt om den i forvejen. Nogen af de unge kan huske at have set en plakat hænge i klasseværelset, da de ser materialet om Job- og Uddannelsesbazaaren i DGI-byen, men ingen vejledere på den lokale folkeskole har været inde og gøre 8. og 9. klasserne opmærksomme på, at der findes sådanne arrangementer, som er aktuelle for dem. Forklaringen på den manglende information i forhold til arrangementet i Akacieparken skyldes tilsyneladende, at en vejleder er stoppet og en anden er på barsel. Evaluator anbefaler, at der i højere lægges vægt på systematisk information på de skoler, der er tilknyttet det pågældende boligkvarter. Konsulenter og UU kan sammen tage ansvar for at udarbejde en informationsplan, der sikrer, at det ikke sker, at hele klasser, hvor eleverne udgør kampagnens målgruppe, ikke har fået mundtlig information om arrangementer som camps og bazaarer, hvilket var tilfældet i Akacieparken. Hvis ikke vejlederne er til stede, kan opgaven overdrages til kontaktlærere eller andre ansatte på skolen. 4.5.4 Kendskab til kampagnen Med muligheden for at komme direkte i kontakt med unge med anden etnisk baggrund end dansk under 25 år benyttede evaluator chancen for at spørge ind til det generelle kendskab til Brug for alle unge. De fleste af de adspurgte unge kendte godt kampagnen, men var usikre på, hvorfra nogen mente det var fra lektiehjælp, rollemodelbesøg eller andre aktiviteter. Til gengæld var de alle sikre på, at campen hjalp til at øge kendskabet til kampagnen, ved at logoet og navnet stod på bussen. Også Brug for alle unge konsulenterne er enige i, at campen er med til at sprede budskabet om kampagnen. Henrik Mosbæk: Jeg tror helt sikkert, der er signalværdi i at være her (i Akacieparken, red.). Det hørte vi også i Tingbjerg og Nørrebrohallen. Birgitte Degnegaard: Jeg tror også, der er en sekundær afsmitning, som er god. En spredning af det gode budskab. Flere af de unge sagde, at de ville give folderne til nogen, de kendte, som ikke havde noget arbejde. Flere havde hørt om os fra Nørrebrohallen. Tingene spredes hurtigt. Men for at give vejledning, skal målgruppen vide, at vi eksisterer. Når jeg snakker med folk, som ikke direkte er involveret, ved de ikke, hvad Brug for alle unge er. Flere skal kende til det. BFAU konsulenter Henrik Mosbæk og Birgitte Degnegaard, BFAU CAMP. Sep. 2007 73

4.6 REKRUTTERINGSKAMPAGNER Grafik: INM, brugforalleunge.dk I dette afsnit evalueres rekrutteringskampagnen Byggebranchen har brug for alle unge, som blev lanceret under Brug for alle unge II. Evalueringen er gennemført i december 2006 og januar 2007 som et led i den løbende evaluering af Brug for alle unge II. Rapporteringen af evalueringsresultaterne er allerede sket i delrapport 2, hvorfor dette afsnit er et sammendrag af hovedelementerne fra delrapporten. Integrationsministeriet har gennemført flere holdnings- og rekrutteringskampagner inden for jobområder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Evaluator har overordnet spurgt ind til kendskabet til de forskellige kampagner via en repræsentativ undersøgelse udført at Catinét i maj 2007. Det viser sig, at et relativt stort antal fra målgruppen svarer, at de slet ikke kender til nogen af kampagnerne. Ingen af kampagnerne står frem som særligt velkendte for de unge heller ikke byggefagskampagnen. Hvilke kampagner har du hørt om? (gerne flere krydser) Byggebranchen har Brug for alle unge 100 praktikpladser - 100 dage Fremtidens helte klædt i hvidt (SOSU) En uniform - mange muligheder Lærerkampagnen Tag hånd om fremtiden Bibliotekskampagnen Mesterlærekampagnen "Minoriteter på vagt" 5% 1 1 7% 7% 4% 2% 2% Ingen af ovennævnte kampagner 77% Repræsentativ undersøgelse (n=817), Catinét A/S. Kilde:, 2007 På lederniveau gives der generelt udtryk for, at holdningskampagnerne tjener et formål, men man er samtidig opmærksom på, at hver kampagne skal overvejes nøje og fokuseres helt specifikt mod de behov, der viser sig. 74

Vi skal ikke bare lave kampagnerne for at lave dem. Det afgørende er, om vi kan spore et behov et sted. Vi har ikke et mål for et særligt antal kampagner. Men man har en del succes med målrettede kampagner i forhold til, hvor der er mangel på unge med anden etnisk baggrund. Det handler også om synlighed. Jeg tror, det er rigtig godt at lave flere kampagner i kampagnen, for det er vigtigt at lave fokuserede indsatser. Tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, Integrationsministeriet. Juni 2007 Man har succes med målrettede kampagner i forhold til områder, hvor der er mangel på arbejdskraft og måske mangel på unge med indvandrerbaggrund. Flere kampagner i kampagnen. Målrettede aktioner. Det tror jeg virker. Specialkonsulent Ulrik Sørensen, Integrationsministeriet. Juni 2007 Holdnings- og rekrutteringskampagner er helt klart noget at det rigtige at sætte ind på. Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, Dansk Arbejdsgiverforening. Juni 2007 Generelt skal vi kigge nøje på, om vi skal lave de her kampagner fremover. Jeg stiller mig tvivlende over effekten. Måske skal vi lave én om året og så putte to millioner i den. Eller en kampagne hvert andet år. Kampagneleder Peter Pannula Toft, Integrationsministeriet. Juni 2007 4.6.1 Byggefagskampagnen Der er mangel på arbejdskraft i byggebranchen. Samtidig er unge med indvandrerbaggrund underrepræsenteret på de tekniske skoler inden for bygge- og anlægsområdet. Det ønsker Dansk Byggeri og Integrationsministeriet at ændre på. Derfor lanceredes kampagnen Byggefagene har brug for alle den 15. november 2006. Kampagnen var målrettet unge uddannelsessøgende med indvandrerbaggrund, og formålet var at øge denne gruppes interesse for at vælge uddannelse og beskæftigelse inden for byggebranchen. Til grund for kampagnen ligger bl.a. en undersøgelse foretaget af Rambøll Management, som viser, at flertallet af indvandrerforældre foretrækker, at deres børn får en lang eller mellemlang uddannelse, og de samme forældre er mindre interesseret i, at deres børn får en erhvervsfaglig uddannelse. Byggefagskampagnen har bestået af fire events i henholdsvis København, Århus, Odense og Herning, hvor unge fra de tekniske skoler, produktionsskoler og folkeskolens afgangsklasser er blevet introduceret til byggefagene gennem besøg på forskellige byggepladser rundt om i landet. Det er de to events i København og Århus, der er evalueret i denne rapport. Sideløbende med de fire events har kampagnen bestået af en folder og plakater med præsentation af relevante rollemodeller, et website, hvor målgruppen og interessenter har kunnet finde information om de unges muligheder inden for byggefagsbranchen, radiospots, annoncer i aviser samt artikler i Dansk Byggeris magasin for at udbrede budskabet. I en spørgeskemaundersøgelse til Brug for alle unge store netværk af skoler, hvor over 200 elever fra målgruppen besvarede spørgeskemaet, viser det sig, at over en tredjedel af respondenterne ikke kender byggefagskampagnen. Årsagen kan være, at kampagnens hovedaktiviteter var 75

for et mindre antal udvalgte unge. Det skal hertil tilføjes, at nogenlunde det samme billede gør sig gældende for de andre kampagner, Brug for alle unge har lanceret. Blandt de, der kan huske kampagnen, er der pæn tilfredshed. 45 % af eleverne svarer tilfreds eller meget tilfreds, 16 % svarer hverken eller og kun 4 % er utilfredse. Blandt lærere og vejledere svarer 9 % meget tilfreds, 43 % tilfreds, 14 % hverken eller og 3 % utilfreds. Igen kender godt en tredjedel af respondenterne ikke kampagnen. 4.6.1.1 Events Byggefagskampagnen har som nævnt i indledningen bestået af events i fire store byer i Danmark. Deltagerne er først blevet kørt ud på den lokale tekniske skole, hvor Integrationsministeriet og Dansk Byggeri har holdt oplæg for eleverne om uddannelses- og jobmuligheder. Derpå har en eller to rollemodeller, alt afhængig af hvor i landet, eventen har været afholdt, fortalt de unge om deres uddannelsesforløb og vejen frem til det job, de har i byggebranchen i dag. Evaluator har talt med elever og lærere/vejledere fra både Københavns Tekniske Skole, Aarhus tekniske Skole og Århus Produktionsskole om deres oplevelse af den event, de har deltaget i. De unge fra begge skoler giver udtryk for stor forskel i interessen for de to typer indslag. Der er papirsnakken, som de kalder den, der inkluderer både Integrationsministeriets og Dansk Byggeris indslag, og så er der rollemodellerne, der opleves som meget vedkommende. På spørgsmålet om, hvad de unge har fået ud af de første to indslag, kan ingen rigtig gengive indholdet. En enkelt elev mener, at noget af det var interessant. Men det er rollemodellerne, som særligt har gjort indtryk. Stort set alle eleverne i fokusgrupperne nævner rollemodellernes indslag som interessante, fordi de kunne identificere sig med rollemodellerne. Nogle af eleverne har oplevet første del af eventen således: Elev: Der var en somalisk mand fra Odense, der var murer, og en arabisk pige fra Århus, der var maler. Det var det bedste af det hele. Det var mere interessant end alt det andet snak, hvor man bare tænkte: Ja, ja, de plaprer løs om papirarbejde. Det bliver trælst i længden. Elev: Det var spild af tid. Elev: Der var mest af det kedelige. Elever: De (fra Integrationsministeriet, red.) ved ikke, hvad vi tænker, og hvad vores forældre tænker om, hvad vi skal i fremtiden. Elev: Det var hans (rollemodellens, red.) historie, der var mest interessant, for han vidste godt, hvordan vi havde det, fordi han selv har prøvet det. Udvalgte deltagercitater, København og Århus, december 2006 Flere af eleverne fortæller, at de ville have ønsket, at der var langt flere indslag af denne karakter på bekostning af papirsnakken. Kontorchef Eva Kartholm fra Dansk Byggeri supplerer elevernes oplevelser af oplæggene ved at forklare, at det var svært at få skabt en dialog med de unge: Jeg har talt til og desværre ikke så meget med de unge. Jeg har prøvet at gå til dem og spurgt osv., men de er ikke meget for, at en gammel dame som mig begynder at stille spørgsmål. Kontorchef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, december 2006 Eva Kartholm mener dog også, at man godt kan forvente, at de unge hører efter, når de deltager i et arrangement som denne event. Som hun formulerer det, er de unge, der ikke er i stand til at høre efter, faktisk ikke nogen ressource. Det skal her tilføjes, at Eva Kartholm oplevede man- 76

ge af de unge som engagerede og energiske, hvilket vi vender tilbage til i afsnittet om målgruppen nedenfor. Lærerne fremhæver, ligesom eleverne, rollemodellernes indslag som særligt gode. De er overbeviste om, at disse indslag har gjort en forskel for eleverne og fortæller, at de har snakket meget med deres elever om disse oplæg. De er til gengæld enige med eleverne i, at de resterende indslag var for lange og for lidt tilpasset målgruppen. Som en lærer siger, skulle der lægges mere vægt på succeshistorierne. I København var der kun én rollemodel, hvilket blev oplevet som for lidt. Ud over elever, lærere og vejledere har også lokale politikere deltaget i eventene i Odense, Århus og Herning. Eva Kartholm fra Dansk Byggeri forklarer, at der i det hele taget har været stor lokal interesse i kampagneområderne, og som både Eva Kartholm og den ansvarlige konsulent fra Integrationsministeriet Ramanan Balasubramaniam understreger, har det stor betydning i forhold til forankring af kampagnen et emne vi vender tilbage til senere i denne rapport. Projektet skal have ros for at inkludere rollemodellerne i eventen, da dette er oplevet meget positivt og har givet eleverne mulighed for at møde nogen, der taler deres sprog. Evaluator foreslår, at projektet i forbindelse med lignende arrangementer har større fokus på rollemodeller og mindre på praktiske informationer, da dette, som eleverne giver udtryk for, ikke giver noget og i nogen påvirker indtrykket af arrangementet i en negativ retning. Evaluator har forståelse for, at der har været flere målgrupper tilstede, idet også det politiske niveau har været repræsenteret, men understreger, at det er nødvendigt at snakke på de unges niveau, hvis man vil igennem med sit budskab. Kampagnen kan overveje, om det er muligt at adressere to så forskellige målgrupper på samme tid. En måde at nå ud til målgruppen kan være at lade rollemodellerne formidle konkrete informationer om uddannelses- og jobmuligheder. Også praktikanter kan fortælle deres historie og inkludere information om uddannelser og praktikantforløb. Den anden del af eventen bestod i et besøg på en byggeplads. Besøgene har haft forskellig karakter alt efter hvor i landet, de blev afholdt. I København, hvor kampagnen blev skudt i gang, foregik kampagnen på en byggeplads i Hellerup, hvor Dansk Byggeris administrerende direktør Jens Klarskov bød velkommen, og daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj holdt et oplæg for den fremmødte presse og de unge. Herefter blev de unge og ministeren vist rundt på byggepladsen af NCC s kommunikationsdirektør Bo Dybkjær, og seancen afsluttedes med lodtrækning om en værktøjskasse, hvorefter der blev delt sandwich og sodavand ud til alle. Nedenfor er en række af elevernes kommentarer til eventen i København: Elev: Vi blev vist rundt, men ikke ordentligt. Vi gik bare fra et punkt til et andet og stod så der og snakkede om de arbejdere, der var bag os. Så fortalte han om, hvordan malerne arbejdede osv. Så gik vi tilbage, og så snakkede Integrationsministeriet. Elev: Vi stod udenfor og spiste, og det var dårligt vejr. Elev: Det var ikke surt, men bare ikke så fedt. Ikke godt og ikke dårligt, men ok. Elev: Det var fint at komme ud på en byggeplads, de skulle bare have vist os mere rundt, så man kunne tale med håndværkerne og ikke bare stå og lytte. Elever: Nogen af os kunne slet ikke høre, hvad der blev sagt. Kun dem, der var tæt på, kunne høre det. Også med Rikke Hvilshøj, hende kunne jeg slet ikke høre. Udvalgte deltagercitater, Københavns Tekniske Skole, december 2006 77

Som det forstås ud fra elevernes udtalelser, var eventen i København ikke optimalt skruet sammen. Det største problem ligger i, at deltagerne ikke kom ordentlig rundt på byggepladsen, som også både konsulent Ramanan Balasubramaniam og Eva Kartholm fra Dansk Byggeri gør opmærksom på. Flere af vejlederne fra både København og Århus mener, at det havde været mere hensigtsmæssigt at have delt eleverne op i mindre grupper, da de blev vist rundt på byggepladserne. Arrangementerne i Århus og Odense lignede det københavnske med undtagelse af Integrationsministerens og den administrerende direktør for Dansk Byggeris tilstedeværelse. Desuden blev deltagerne i Århus og Odense i højere vist rundt på hele byggepladsen, og på arrangementet i Århus blev deltagerne yderligere kørt ud til en byggeplads i Randers. Ramanan Balasubramaniam forklarer, at der i Århus var bedre forhold med hensyn til at komme rundt på byggepladsen og snakke med håndværkerne. Her nævner elever og lærere også, at rundvisningen kunne have fungeret endnu bedre, hvis man var opdelt i mindre grupper, for på trods af at håndværkerne i højere stod til rådighed for en snak på byggepladserne i Århus og Randers, var det stadigvæk ikke alle elever, der fik snakket med den type håndværker, de ønskede. En af eleverne forklarer, at han gerne vil være tømrer, men at han ikke fik mulighed for at tale med en tømrer på byggepladsen, hvorfor arrangementet ikke levede op til hans forventninger. Evaluator anbefaler i tråd med ovennævnte betragtninger, at man ved et lignende arrangement deler eleverne op i grupper à max 10 personer, så alle kommer i direkte kontakt med håndværkerne på byggepladsen, og så det er lettere at stille spørgsmål samt at høre, hvad der bliver sagt. Håndværkerne bør stå til rådighed for deltagerne i de timer, det tager at få alle grupper rundt på pladsen. Herimellem kan med fordel også være håndværkerlærlinge, som eleverne kan relatere til og stille spørgsmål. På denne måde kan det også i højere sikres, at en elev, der eksempelvis vil være tømrer, møder tømreren og kan stille ham konkrete spørgsmål til faget. Desuden anbefales det, at man i højere sørger for at have håndværkere repræsenteret, som matcher elevernes faglige interesser. Det skader naturligvis ikke, at eleverne møder forskellige faggrupper, men på denne måde vil man undgå, at interesserede elever går derfra med en oplevelse af, at arrangementet var uvedkommende for dem. Man kan fra Brug for alle unges side på forhånd undersøge, hvilke fag der interesserer målgruppen. Det kan eksempelvis gøres via et helt kort spørgeskema til de inviterede elever, eller ved at man beder lærerne melde tilbage, når de har forhørt sig hos deres elever. En sådan forundersøgelse kan eventuelt også få indvirkning på, hvilke rollemodeller der skal inviteres. Flere elever nævner også om Århus-eventen, at det var svært at høre, hvad der blev sagt. Det gjorde det blandt andet svært at koncentrere sig ved rundvisningen, og også vejret spillede ind på evnen til at koncentrere sig, fordi eleverne frøs, som de forklarer. En af lærerne foreslår, at man i stedet sørger for, at det meste af rundvisningen foregår inde i et stort byggeri, så folk bedre kan høre og ikke skal bruge så meget energi på at holde varmen. En anden lærer har indtryk af, at eleverne fik mest ud af arrangementet, da de blev kørt ud til en byggeplads og fik forklaringerne, mens de kørte rundt. På den måde kunne alle høre, fordi der blev anvendt en mikrofon. Men det var ikke alle, der forstod alt, hvad der blev sagt. Dansk Byggeris Eva Kartholm og en vejleder bemærker, at der til tider anvendtes for mange faglige termer, som de unge, der i forvejen kan have svært ved dansk, ikke havde mulighed for at forstå. Vejlederen forklarer: 78

Jeg synes ikke, de havde tænkt på, at der her er nogle unge mennesker, som aldrig har hørt om en byggeplads før, og så står de og bruger fagudtryk hele tiden, som de unge slet ikke forstår, mens de unge i øvrigt fryser osv. Og de står og taler til så mange mennesker uden at have en mikrofon. Så står de unge af, så går der en klap ned, og de tænker, det her forstår vi ikke. De fagudtryk havde de ikke en chance for at forstå. Vi andre havde måske også svært ved at forstå det nogle gange, hvis man ikke har beskæftiget sig lidt med byggeri. Vejleder, Århus. December 2006 Evaluator foreslår, at kampagnen i en lignende situation overvejer tidspunktet for afholdelse af udendørs events eller sørger for at rykke arrangementet indenfor. Desuden kan der rettes op på den dårlige lydkvalitet ved at oplægsholderne under hele arrangementet anvender mikrofon. For også at sikre at eleverne forstår budskabet, kan man fra kampagnens side forberede virksomhederne på, hvilken målgruppe de skal tale til, så der ikke anvendes for svære fagudtryk. På trods af kritikken af de to events i København og Århus understreger lærere og vejledere, at de synes, byggefagskampagnen er et godt initiativ fra Integrationsministeriet og Dansk Byggeris side. Som vi vil vende tilbage til senere, fortæller lærere og vejledere, at de er interesserede i at deltage i den videre forankring af kampagnen, fordi de mener, budskabet er vigtigt, og der er ros til de af Integrationsministeriets konsulenter, som lærerne har været i kontakt med: Det skal siges højt og tydeligt, at de folk, vi har mødt fra Integrationsministeriet, gør det rigtig godt, men de har nogle gange svære betingelser i deres arbejde. Det er specielt Ramanan og Preben Holm, der er engagerede og gør det godt. Vejleder, Københavns Tekniske Skole, december 2006 4.6.1.2 Branchens ry og forældresamarbejde Som omtalt i dette afsnits indledning ligger der blandt andet en undersøgelse om branchens ry i indvandrerkredse til grund for byggefagskampagnen. Både Ramanan Balasubramaniam og Eva Kartholm understreger, at det er en udfordring at få elevernes forældre til at støtte et uddannelsesvalg inden for byggebranchen, da det har lav prestige og opfattes som lavtlønnet arbejde. Dette skyldes, at håndværkerfaget er ufaglært i mange af de lande, hvor elever og deres forældre med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra. Nogle elever forklarer: Elev: Mine forældre vil hellere have, at jeg tager en HF. De vil ikke se mig arbejde, hellere at jeg læser bøger. Elev: Min mor vil nok hellere have, at jeg er sygeplejerske eller advokat. I udenlandske familier er det en stor ting at kunne sige, at ens barn er læge, advokat eller sygeplejerske. Hvis det er noget med at bygge, er det bedre at kunne sige, at ens barn er arkitekt. Udvalgte deltagercitater, København og Århus, december 2006 Det er dog ikke alle forældre, der har det sådan. Enkelte elever fortæller, at deres forældre lader dem vælge det fag, de vil, så længe de får sig en uddannelse. Lærerne oplever også en barriere i forhold til at få forældrene til at støtte de unges valg om en uddannelse inden for byggebranchen. Og de og Ramanan Balasubramaniam understreger, at det 79

er afgørende med denne støtte, da disse unge allerede møder modgang og derfor særligt har brug for støtte hjemmefra, når det engang imellem bliver svært at gennemføre uddannelsen. Dette bliver ifølge Ramanan Balasubramaniam et fokuspunkt i det videre arbejde med forankring af kampagnen. Til at komme ud til forældrene har man i forbindelse med et andet tiltag på Brug for alle unge udarbejdet en folder til forældrene på flere forskellige sprog, der fortæller om byggebranchens mulighed for karriere, løn og videreuddannelse. Desuden har forældrene været inviteret med på de forskellige events. Der har dog kun mødt én, højst to forældre op. Eleverne forklarer, at de er sikre på, at deres forældre ikke vil møde op til et sådan arrangement: Elev: Mine forældre ville ikke komme og høre om det, de har ikke tid. Elev: Min mor kan ikke forstå dansk. Hun vil heller ikke gide læse om det. Elev: Hvis jeg tog min mor med, ville hun bare sidde og tænke: Hvad taler de om, jeg vil hellere hjem og drikke kaffe. Hun ville være ligeglad. Hvis hun tog med, ville det bare være for at spille integreret og vente på, at det var færdigt. Udvalgte deltagercitater, København og Århus, december 2006 Kontorchef Eva Kartholm fra Dansk Byggeri har den holdning, at kan man ikke trække forældrene til truget, må man sørge for, at de unge er velforberedte til selv at tage diskussionen med forældrene. Derfor skal de forsynes med de nødvendige oplysninger. I forbindelse med invitation af forældrene til eventene forklarer Eva Kartholm, at man fra ministeriets og Dansk Byggeris side er kommet til at tage noget for givet, som ikke er givet. Man har nemlig inviteret forældrene med til at dagsarrangement og dermed formodet, at forældrene er uden for arbejdsmarkedet, hvilket ikke er sikkert. Eva Kartholms forslag til en løsning vil en anden gang være: at følge hver eventdag op med et aftenmøde for forældrene for, som hun siger, man kan da ikke tillade sig at forvente, at voksne mennesker kan tage en hel dag ud af kalenderen med relativt kort varsel. Det gør, at Eva Kartholm slutter, at man på eventene ikke har været gode nok på forældrevinklen. Til gengæld er hun meget tilfreds med informationsmaterialet, som belyses i afsnittet om information. 4.6.1.3 Målgruppe Da konsulent Ramanan Balasubramaniam fra Integrationsministeriet overtager byggefagskampagnen i november 2006, har der forud for ham været to-tre andre konsulenter på opgaven. Ramanan Balasubramaniam har derfor ikke været med til at udtænke kampagnen fra starten. Det gør, at han blandt andet har indvendinger i forhold til den udvalgte målgruppe, idet det kun er elever fra teknisk skole, der er inviteret til eventene. Ramanan Balasubramaniams pointe er, at eleverne på teknisk skole allerede har valgt en uddannelse, hvor de selvfølgelig skal hjælpes til fortsat at holde motivationen, men at kampagnens egentlige formål er at påvirke unge til at vælge en uddannelse inden for byggebranchen. Den nye målgruppe bliver i al hast inkluderet, så også produktionsskoler og folkeskolens afgangsklasser bliver inviteret. Nogle lærere giver udtryk for en skepsis i forhold til udvælgelsen af elever til deltagelse i eventene. I henvendelsen fra Integrationsministeriet og Dansk Byggeri har man bedt lærerne om at udvælge unge med anden etnisk baggrund end dansk, der kunne være relevante for en sådan event. En lærer forklarer: 80

I henvendelsen, hvor vi bliver spurgt, om vi ville deltage i arrangementet, tror jeg, der bliver spurgt, om vi ville deltage med vores mørke unge. Der siger vi jo, at det er vi ikke så meget for, for vi tager det meget bogstaveligt med brug for alle unge. Og vi har en stor gruppe unge, som har det svært med at komme på arbejdsmarkedet, og vi går ikke i hverdagen og skelner mellem, hvordan man ser ud, og hvor man er fra. Selvfølgelig kan dem med anden etnisk baggrund møde racisme, men hvis du ikke kan læse og skrive, er det lige meget, om du hedder Thor eller Ahmed. Vejleder, Københavns Tekniske Skole, december 2006 Eva Kartholm fra Dansk Byggeri supplerer: Jeg ringede til Københavns Tekniske Skole, og de var lydhøre men også trætte af, at så mange velmenende mennesker ringede og ville have dem til at stille med 30 elever, der var sorte i hovederne. Så det er måske lidt et problem at snakke om alle unge, når det ikke helt er det. Til gengæld vil jeg sige, at vi ønsker ikke at lave positiv særbehandling af de her unge mennesker, men vi vil gerne løfte dem, så de søger på lige vilkår, og det gør de ikke nu. For de har ikke det netværk, der skal til, og de står uden deres forældres støtte. Kontorchef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, december 2006 Ud over kriteriet om anden etnisk baggrund end dansk bestemte lærerne selv, hvor mange elever, de ville komme med, og hvor mange, der var egnede til at være med. En vejleder foreslår, at man udvælger eleverne på en anden måde, så man undgår elever, der ikke er helt motiverede for at være der. Man kunne indkalde alle eleverne i kantinen til at høre om kampagnen, i stedet for at lærerne skal håndplukke eleverne ud fra især hudfarve. Så kunne dem, der var interesserede, tilmelde sig eventen, for som en lærer forklarer: Mange af de unge deltog jo, fordi jeg havde bedt dem om det, så ville de ikke skuffe. Også Eva Kartholm bemærker, at udvælgelsen af deltagere ikke er foregået optimalt: Næste gang skal vi lægge vægt på, at vi skal have fat på nogle unge, som er arbejdsmarkedsparate. Jeg synes, vi har haft nogen med, som var alt for langt ikke bare fra målet, men fra startlinjen. Jeg tror, der har været situationer, hvor deres lærere mere end dem selv syntes, det har været en god idé at komme med. Der har dog også været nogle, der har været meget motiverede. Kontorchef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, december 2006 Evaluator anbefaler, at man i kommunikationen med lærerne klart får formidlet, hvad kampagnens formål er, og hvem den henvender sig til, så der ikke er tvivl om, at deltagerne skal være arbejdsmarkedsparate for at få udbytte af arrangementet. Samtidig kan kampagnen overveje vejlederens forslag med at orientere eleverne på forhånd og derudfra lade eleverne selv tilmelde sig for at sikre, at alle er motiverede for at deltage. På et sådan forarrangement kan rollemodellerne deltage for allerede at motivere de unge dér. 81

4.6.1.4 Information Der har været lagt stor vægt på annoncering og presseomtale af kampagnen. Eksternt har byggefagskampagnen udarbejdet en folder, der beskriver de gode historier gennem en række rollemodeller, annoncer i gratisaviser og i Erhvervsbladet, radiospots og et indslag på DR s P1, reklamebannere på chatsider bl.a. tyrkiske, en kampagnehjemmeside og nyheder på internettet samt artikler i aviser og Dansk Byggeris magasin. Eva Kartholm fra Dansk Byggeri er godt tilfreds med presseomtalen og mener, at kampagnen her er kommet ud over rampen. Hun forklarer, at med undtagelse af i København, hvor ministeriet tog sig af pressekontakten, har Dansk Byggeri været ansvarlig for kontakten til pressen. Eva Kartholm vurderer det som en god strategi, da de hos Dansk Byggeri i deres daglige arbejde samarbejder mere med lokalpressen, end ministeriet gør. Ramanan Balasubramaniam fra Integrationsministeriet er godt tilfreds med markedsføringsmaterialet, men mener, at man burde have lavet folderen lidt tyndere som en pixi-udgave og på andre sprog, så alle forældre kan læse kampagnematerialet. Forældrene får materialet via UUvejlederne, som giver det til eleverne. Ramanan Balasubramaniam forklarer, at han i den korte tid, han har haft, har lagt stor vægt på kommunikation med skolerne og UU-vejlederne. På spørgsmålet om eleverne har læst folderen, som er udarbejdet i forbindelse med byggefagskampagnen svarer enkelte elever ja, og at der er gode ting i den, fordi det er interessant med rollemodellerne. Eleverne tror dog ikke, at folderen vil kunne ændre noget hos forældrene, fordi de ikke mener, at forældrene vil læse den. Lærerne og vejlederne er både tilfredse med udtrykket og indholdet og er villige til at anvende folderne i deres arbejde med forældrene. De giver udtryk for, at kampagnefolderen suppleres godt af folderen på forskellige sprog, der handler om forskellige uddannelsesmuligheder. Samtidig understreger de, at materiale på forskellige sprog er vigtigt, hvis det skal nå ud til forældrene. Men det fremhæves, at materialet skal følges op af hjemmebesøg hos forældrene, hvor folderne kan fungere som understøttende materiale. Ud over folderne og korrespondance til lærerne er der som nævnt udarbejdet en hjemmeside specifikt for byggefagskampagnen. Ud fra statistikken over unikke brugere er det tydeligt at se, at der i dagene op til kampagnelanceringen, på selve dagen og i resten af november og lidt ind i december 2006 er høj aktivitet på kampagnens hjemmeside. Denne aktivitet er til gengæld fladet meget ud i december, og i slutningen af januar 2007 har hjemmesiden ingen besøgende. Både vejlederne og Ramanan Balasubramaniam foreslår som en fremtidig forbedring, at man holder et informationsmøde forud for en kampagne som byggefagskampagnen for at klæde lærere og vejledere bedre på som ambassadører for kampagnen. Lærerne har den tætte kontakt med eleverne og har god mulighed for at formidle budskabet, hvis de er tilstrækkeligt orienterede. Det ville også give mulighed for at stille spørgsmål fra lærernes side, så de er forberedte på at besvare elevernes spørgsmål. Overordnet kan evaluator ikke slutte, at materialet konkret har flyttet holdninger hos eleverne, men de udtrykker sig i nogle tilfælde positivt om materialet. Eleverne vil dog helst opleve rollemodellerne live. Den skriftlige information skal altså følges op med mundtlig kommunikation, som det også er sket i kampagnen et fokus der bør holdes i det videre forankringsarbejde i lokalområderne. Evaluator foreslår kampagnen fortsat at promovere hjemmesiden, da den indeholder brugbare informationer for målgruppen og ikke kun lægger op til de konkrete events. 82

4.6.1.5 Samarbejdspartnere Kampagnen er blevet til på baggrund af en henvendelse til daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj fra Dansk Byggeris direktør Jens Klarskov. Der har været forskellige ansvarlige konsulenter inde over kampagnen fra Integrationsministeriets side. Det har gjort planlægningen svær, hvorfor tingene er sket i sidste øjeblik. Det har været til gene for skolerne, der normalt planlægger langt fremad og for Dansk Byggeri. Eva Kartholm forklarer, at konsekvensen til dels har været, at tingene er foregået mere tilfældigt, end ønskeligt var. Hun understreger dog samtidig, at hun overordnet har været glad for samarbejdet, og at Ramanan Balasubramaniam har gjort en stor indsats. Der er ingen tvivl om, at da Ramanan kom til, blev det klart bedre, men han kæmpede med fortidens synder. Han har dog ikke begået nogen gentagelsessynder, så det er godt. Jeg synes, vi har haft et fint samarbejde. Kontorchef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, december 2006 Ramanan Balasubramaniam vurderer ligeledes, at samarbejdet med Dansk Byggeri har været godt. Han mener til gengæld, at Integrationsministeriet kunne have stillet nogle flere krav til Dansk Byggeri: Det må være deres opgave at finde praktikpladser til de unge. Vi havde jo nogle unge fra Teknisk Skole, som er færdige. Vi forsøgte også at få Dansk Byggeri til at stille nogle konkrete pladser til rådighed. Samarbejdet har fungeret med Dansk Byggeri, og de har levet op til forventningerne, men vi kunne have stillet større og mere konkrete krav i forhold til praktikpladser. Selv om det er en holdningsændringskampagne, kunne vi have sagt: I, som repræsenterer virksomhederne og er talerør for dem, skulle også have nogle lærepladser til de unge, som er kvalificerede. Konsulent Ramanan Balasubramaniam, Integrationsministeriet, december 2006 Samarbejdet har været tæt mellem Integrationsministeriet og Dansk Byggeri, men det har til gengæld ikke i så høj involveret andre interessenter andet end gennem orientering om kampagnen. En vejleder bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt kun at have arbejdsgiverparten repræsenteret. Evaluator anbefaler, at man fra starten i højere kommer bredt ud i samarbejdet med interessenterne, så eksempelvis også de faglige organisationer er repræsenteret. Evaluator er dog opmærksom på, at Ramanan Balasubramaniam har planer for forankring af kampagnen, som lægger vægt på et bredere samarbejde. 4.6.1.6 Forankring af kampagnen Ramanan Balasubramaniam overtog den 31. oktober 2006 en kampagne, der ikke havde en styregruppe, og som ikke indeholdt en handlingsplan eller en plan for forankring af kampagnen. Man havde i stedet valgt at fokusere meget på formidling af budskabet. Derfor blev efteråret 2006 ud over den konkrete planlægning af eventene brugt til at fokusere på, hvordan kampagnen kunne forankres nationalt og ude i lokalområderne. 83

Først og fremmest er Ramanan Balasubramaniams plan, at der skal nedsættes en national styregruppe bestående af Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Vejlederforeningen, Teknisk Skole og produktionsskolerne i de fire byer, Dansk Byggeri og en repræsentant fra fagbevægelsen. Derudover skal der nedsættes styregrupper i de fire byer, hvor eventene har fundet sted. Disse styregrupper skal bestå af Dansk Byggeri, Teknisk Skole og produktionsskolerne. For at få sådanne grupper op at stå og få de rette folk engageret i arbejdet er det, ifølge Ramanan Balasubramaniam, nødvendigt at skaffe midler og ressourcer til det enkelte område. Planen er, at initiativet indtil nu ligger hos Integrationsministeriet, som skal oprette den nationale styregruppe og hjælpe til med dannelsen af de lokale styregrupper. Herefter overdrages ansvaret til lokalområderne. I Århus er opgaven til at gå til, idet man allerede har et projekt kørende inden for samme emne, så man kan nøjes med at udvide styregruppen med Dansk Byggeri og eventuelt en medarbejder fra kommunen samt at tilføje nogle midler. Mere konkret skal der i lokalområderne arbejdes med netop de problemstillinger, der gør sig gældende i de enkelte områder. I Århus skal det for eksempel handle om at motivere de unge til at vælge en uddannelse inden for byggeriet. I København drejer det sig i højre om at fastholde de unge og at finde praktikstillinger til dem. Dansk Byggeri bakker fuldt op om arbejdet med forankring af kampagnen. Deres deltagelse er sikret i lokalområderne, så der kommer repræsentanter fra de forskellige afdelinger til at sidde med i de lokale udvalg. Som Eva Kartholm forklarer: Det er noget, der interesserer Dansk Byggeri meget erhvervs- og arbejdsmarkedspolitisk, og det er klart et af vores mange indsatsområder, fordi der er en kæmpe arbejdskraftressource, som vi skal se, om vi kan få fingrene i. Vi bliver jo færre og færre. Kontorchef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, december 2006 Eva Kartholm forklarer, at en måde at forankre projektet kan være at etablere netværk til de unge mennesker, da de ikke har så store og brugbare netværk, som unge med etnisk dansk baggrund. Eva Kartholm understreger, at hun er opmærksom på, at det er en langsommelig proces, fordi man først skal have etableret en relation til de unge, før man kan komme videre. Det er det, det lokale arbejde skal understøtte. Som det fremgår af ovenstående, er der fra Integrationsministeriets og Dansk Byggeris side fokus på forankring af kampagnen. I den forbindelse skal det nævnes, at kampagnens budskab også har vakt lokalpolitisk interesse i de forskellige eventområder, hvilket giver et godt grundlag for forankring af kampagnen rundt om i landet, som er så vigtig for at opnå resultater på længere sigt. Evaluator anbefaler, at man fra Integrationsministeriets og Dansk Byggeris side følger op på arbejdet med forankring af kampagnen ved løbende at evaluere aktiviteterne i det nationale og de lokale styregrupper. 84

5 KOMMUNIKATION MED MÅLGRUPPERNE Grafik: INM, brugforalleunge.dk Dette afsnit indeholder en vurdering af Brug for alle unges kommunikation med målgruppen. Der vil her ikke blive skelnet mellem Brug for alle unge generelt og Brug for alle unge II, da det er svært at skille kommunikationen ad på et generelt plan, og da informationen i forbindelse med de specifikke aktiviteter er evalueret løbende i denne rapport. Informationsindsatsen på Brug for alle unge er omfangsrig. Der er udarbejdet folder- og brochuremateriale i forskellige afskygninger og på mange sprog. Materialet henvender sig både til de unge og deres forældre med indvandrerbaggrund samt til danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Brug for alle unge er markedsført og beskrevet udførligt på hjemmesider som Socialfondens obligatoriske hjemmeside unge2.socialfonden.net samt brugforalleunge.dk. Kampagnen er endvidere blevet profileret via diverse radio og tv-indslag og gennem avisartikler samt i forbindelse med integrationsministerens arrangementer. Brug for alle unges interessenter og samarbejdspartnere, herunder de frivillige og de faglige organisationer, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og ministerierne, har jævnligt informeret om og spredt erfaringer fra kampagnen. De tidligere integrationsministre har været meget involveret og engageret i Brug for alle unge kampagnen. Rikke Hvilshøj og Bertel Haarder har jævnligt henvist til Brug for alle unge i taler, på møder, konferencer, pressemøder, og Rikke Hvilshøj deltog i bazaarer og besøgte lektiecaféer og pigeklubber og har endvidere stillet sig til rådighed for chat på internettet med de unge i målgruppen. Brug for alle unge er også blevet profileret internationalt gennem en række konferencer og events, som Integrationsministeriet har deltaget i. Denne profilering har ifølge den tidligere kampagneleder Jacob Hess kastet et nyt og mere positivt lys på Danmarks integrationsindsats i udlandet. Seneste formidlingstiltag er konferencen Fra holdning til handling den 5. december i Odense med en lang række skoler, virksomheder, konsulenter, strategiske samarbejdspartnere m.fl. på deltagerlisten. 5.1 KENDSKAB TIL KAMPAGNEN GENERELT Brug for alle unge har mange målgrupper: De unge, deres forældre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, kommuner, medier, politikere og satspuljeordførere etc. Den repræsentative markedsundersøgelse fra Catinét A/S viser, at 76 % af målgruppen af personer med indvandrerbaggrund i alle aldre ikke kender til Brug for alle unge. Samme procentdel gælder i øvrigt målgruppen af unge mellem 15-25 år. Det betyder modsat, at 24 % af hele målgruppen har hørt om kampagnen. Evaluering af BFAU II Kommunikation med målgrupperne 85

Procentdelen er altså umiddelbart stor for andelen af målgruppen, som ikke har kendskab til Brug for alle unge. Men ifølge de lærere og vejledere, som evaluator har interviewet, er det ikke ensbetydende med, at eleverne ikke har været i berøring med kampagnen eller ikke har kendskab til forskellige aktiviteter tilknyttet Brug for alle unge. De forbinder i mange tilfælde bare ikke kampagnen med Brug for alle unge, eller har måske i det hele taget slet ikke bemærket kampagnens navn. Der har været delte meninger blandt lærere og vejledere om, hvor vigtigt det er at promovere kampagnen over for målgruppen. Flere har udtrykt den holdning, at det vigtigste er, at de unge får et udbytte af at deltage i aktiviteterne, og at ressourcerne bruges fornuftigst her i stedet for på PR for kampagnen. Enkelte lærere giver udtryk for, at kendskabet til kampagnen bør spredes ud. UU-centrenes melding er, at Integrationsministeriet i overvejende kommer godt ud til skoler og institutioner rundt om i landet. 45 % af respondenterne svarer i høj, 23 % svarer i nogen, 9 procent svarer i ringe, 5 % svarer slet ikke. 18 % svarer ved ikke, og ingen svarer i meget høj. Evaluator anbefaler ministeriet i højre at fokusere på promovering af Brug for alle unge gennem netværk og gennem rollemodellerne, som løbende er i tæt kontakt med målgruppen. Flere rollemodeller giver udtryk for ikke at have det store kendskab til kampagnens andre aktiviteter, idet de ikke løbende informeres om disse. Rollemodellerne ville kunne anvende informationer om andre af kampagnens aktiviteter, flaskehalse på arbejdsmarkedet i forbindelse med rekrutteringskampagner osv. som redskaber til at vejlede de unge om uddannelse og jobmuligheder. 5.2 WWW.BRUGFORALLEUNGE.DK På hjemmesiden brugforalleunge.dk er der beskrivelser af de iværksatte kampagner, bazaarer, rollemodeller, lektiecaféer, Task Force og uddannelser, og man kan hente materialer i form af foldere og kampagnemateriale og læse om Brug for alle unge konsulenterne. Desuden er der en aktivitetskalender og mulighed for at melde sig som frivillig. Kampagnens nyhedstjeneste udsendte sidst et nyhedsbrev i april 2006. Set over en periode på 14 måneder fra maj 2006 til juli 2007 har der i gennemsnit været 2.190 besøgende på hjemmesiden. 1 Evaluator har undersøgt, hvordan målgrupperne første gang har hørt om kampagnens hjemmeside. 43 % af målgruppen af unge med indvandrerbaggrund hørte første gang om brugforalleunge.dk gennem en vejleder eller lærer på deres skole. 11 % hørte om siden via et rollemodelbesøg og 9 % på en bazaar. Flest hos UU-centrene har hørt om hjemmesiden via en af konsulenterne fra Integrationsministeriet. Netværket ser altså ud til at virke. Som angivet i første række besvarelser i tabellen nedenfor fra besøgende på brugforalleunge.dk har med teknisk assistance fra Integrationsministeriet og Umloud Untd (hosting af hjemmesiden) gennemført en undersøgelse i maj-juni 2007, hvor de besøgende på brugforalleunge.dk er blevet bedt om at svare på otte spørgsmål om hjemmesiden. 109 personer har svaret, og de er generelt godt tilfredse med brugforalleunge.dk. 1 Desværre foreligger der ikke statistik for hjemmesiden fra før maj 2006 86 Evaluering af BFAU II Kommunikation med målgrupperne

Hvad synes du om hjemmesiden www.brugforalleunge.dk? Meget god God Middel Dårlig Meget dårlig Ved ikke Besøgende, brugforalleunge.dk 2 (n=75) 17 % 19 % 16 % 3 % 1 % 44 % Frivillige (Ildsjæletræf 2007) (n=53) 13 % 58 % 11 % 6 % 0 % 4 % Task Force-skolernes rep. (n=10) 10 % 60 % 20 % 0 % 0 % 10 % Lærere og vejledere i stikprøve (n=48) 13 % 46 % 27 % 4 % 0 % 10 % UU-centre (n=20, ét skema pr. center) 5 % 75 % 20 % 0 % 0 % 0 % Målgruppen unge (n=70) 21 % 31 % 16 % 3 % 4 % 24 % Kilde:, 2007 Både internt på kampagnen og eksterne interessenter påpeger, at hjemmesiden ikke er tilstrækkeligt klart defineret til de enkelte målgrupper. Det står ikke klart, hvilken del der for eksempel er til de unge, hvilken del der er til lærere/vejledere, hvilken del der er til virksomheder osv. Desuden bemærkes det, at hjemmesiden ikke er opdateret, hvilket er ubelejligt for eksempelvis skoler, der ikke kan orientere sig om arrangementer via kampagnens online kalender. Kampagnen har en kalender, som vi troede, vi kunne bruge til at se, om vores aftale var booket, for det kunne vi sidste år. Men der fik vi at vide, at den ikke bliver opdateret så tit, så man ikke kan regne med det. Det virker ikke så tjekket. Og det burde man hurtigt kunne rette op på. UU-vejleder, UU-Tårnby. Juni 2007 Hjemmesiden har en meget bred målgruppe, som ikke er klart defineret, når man kommer ind på forsiden. Det er ikke tydeligt, hvilke sider der henvender sig til hvilke målgrupper. Ministeriet bør gentænke hjemmesiden med fokus på de forskellige målgrupper og tydelige henvisninger til, hvor de finder lige netop de informationer, der er tiltænkt dem. Evaluator anbefaler i samme moment at foretage en grundig gennemgang af hjemmesidens indhold for at give siderne et knap så teksttungt udtryk samt at opdatere alle oplysninger, så kontaktdata for tidligere konsulenter fjernes fra hjemmesiden og kalenderen opdateres. Der bør udarbejdes en strategi for, hvordan kalenderen holdes opdateret, så interessenterne kan anvende den som et redskab i deres planlægning af aktiviteter i samarbejde med Brug for alle unge. Desuden kan det anbefales at orientere interessenterne via nyhedsbreve, som udsendes mindst en gang i kvartalet. Nyhedsbrevet kan indeholde de sidste opdateringer, nyheder fra kampagnen og om integration generelt samt en status for kampagnen, evt. med opdateret relevant statistik. 2 Anmærkning til metode: Undersøgelsen på brugforalleunge.dk er ikke repræsentativ, da den kun er indsamlet over halvanden måned i 2007 (maj-juni), og tekniske problemer har umuliggjort, at visse browsere kan vise undersøgelsen Evaluering af BFAU II Kommunikation med målgrupperne 87

5.3 INFORMATIONSMATERIALE En række af kampagnens målgrupper og rollemodellerne har vurderet det informationsmateriale, Brug for alle unge har udleveret. De der kender til materialet giver generelt udtryk for en pæn tilfredshed med det. Blandt målgruppen forældre, som dog tæller et meget lille antal respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, er der et meget lille kendskab til materialet. Dette stemmer godt overens med kampagnens udfordringer med at skabe kontakt til forældrene. Hvad synes du om det informationsmateriale, du har modtaget om Brug for alle unge kampagnen? Meget godt Godt Middel Dårligt Meget dårligt Ved ikke BFAU målgruppe, unge (n=163) 15 % 26 % 26 % 4 % 0 % 28 % BFAU målgruppe, unge forældre (n=9) 44 % 44 % 0 % 0 % 0 % 11 % BFAU målgruppe, forældre (n=8) 13 % 0 % 13 % 0 % 0 % 75 % Lærere og vejledere i stikprøve (n=91) 10 % 55 % 20 % 5 % 0 % 10 % Unge rollemodeller (n=15) 0 % 47 % 27 % 7 % 7 % 13 % Unge forældrerollemodeller (n=5) 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 0 % Forældrerollemodeller (n=11) 18 % 45 % 36 % 0 % 0 % 0 % Kilde: Spørgeskemaer,, 2007. 3 Da UU-centrene er en vigtig samarbejdspartner i relation til at få budskabet om kampagnens tilbud ud til de unge, har evaluator i spørgeskemaundersøgelsen spurgt centrene, om de kan anvende det informationsmateriale, de har modtaget fra Brug for alle unge kampagnen. Det er der generelt positiv respons på, hvilket er en vigtig tilbagemelding for kampagnen. 50 % svarer i høj eller i meget høj, mens 50 % svarer i nogen. Nogle af de UU-vejledere, som evaluator har været i kontakt med, udtrykker også tilfredshed med det skriftlige materiale, som de modtager fra kampagnen, og anvender det i deres daglige arbejde. Der er bl.a. lavet en guide til at finde praktikpladser, som jeg virkelig synes er god, og som vi egentlig også bruger til vores danske elever. Den er klar og tydelig. Og jeg synes også, at nogen af kampagnerne med brochurer på forskellige sprog, de kan være gode at kunne give, når man for eksempel holder et forældrearrangement. Der har bl.a. lige været et om byggebranchen. Jeg synes, det er rart, at det er der. Jeg ved ikke, hvor meget det kommer ud til eleverne andet end gennem os. UU-vejleder, UU-Tårnby. Juni 2007 Men der bør også fokuseres på andre måder at nå målgruppen. Carsten Eberhard, sekretariatschef i Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler har forskellige forslag: 3 Bemærk, det lave antal svar fra unge forældre, forældre og ungeforældrerollemodeller 88 Evaluering af BFAU II Kommunikation med målgrupperne

Der er blevet produceret for meget papir. Målgruppen, både virksomheder og de unge, læser ikke så meget. Man skal prioritere personkontakten. Bruge flere midler på at nå ud til forældrene, både fædre og mødre. Familien for indvandrerunge spiller en stor rolle, så man må ud til dem. Nogen skoler laver hver tredje måned et informationsmøde, som de inviterer forældrene til, så de bliver involveret i, at deres børn får en praktikplads. Sekretariatschef Carsten Eberhard, FS Sekretariat. Maj 2007 Der bør, som det allerede har været nævnt i forbindelse med forældrekontakten, fokuseres på personkontakt. Foldere på forskellige sprog kan stadig anvendes og efterspørges da også af flere lærere og vejledere, men man bør holde sig for øje, at de tosprogede forældre er en målgruppe, der ikke nødvendigvis orienterer sig via skrevne medier. En af Brug for alle unges konsulenter foreslår satellit-tv på forældrenes eget sprog som en informationskanal og igen kan nævnes hjemmebesøg som en måde at skaffe kontakt til denne målgruppe. Erfaringer fra materialet i forbindelse med byggefagskampagnen viste, at rollemodellerne, som var afbilledet og kort beskrevet, var populære. Dog var meldingen fra de unge, at de hellere vil se dem live end at læse om dem. Dette stemmer mere overens med de unges måde at kommunikere på. I den forbindelse kan også foreslås sms og netmediet. Flyers kan anvendes som en hurtig indgang og henvisning til informationerne på hjemmesiden. For at undersøge tilfredsheden med de konkrete foldere, og om det er klart, hvem de henvender sig til, kan ministeriet iværksætte en undersøgelse, hvor man afprøver det konkrete materiale på målgruppen både de unge, forældrene, lærere og vejledere samt hos UU-centrene. Sådan en undersøgelse kan også foretages af hjemmesiden for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og hvad målgruppen konkret forventer af dette medie. Evaluering af BFAU II Kommunikation med målgrupperne 89