Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden 009 01. Høringssvar fra Farvergårdens Medudvalg. Takstberegning Farvergården Side 1/1 Lukning af Farvergården I forbindelse med Byrådet i Fredensborg og Kommunalbestyrelsen i Hørsholms behandling af sagen om lukning af Farvergården 16.1.01, blev punktet udsat til nærmere belysning af spørgsmål fra Pernille Schnoor i Hørsholm og Christian de Jonquières fra Fredensborg. Pernille Schnoor har efterfølgende stillet samme spørgsmål til Hørsholm som stillet til Fredensborg. Kontaktperson Klaus Poulsen Centerchef Direkte tlf. 4849141 Dette notat beskriver Farvergården som institution og dets målgruppe. Ligeledes beskrives øvrige målgrupper, og lovgivningsmæssige ændringer og bestemmelser om anbringelse af børn og unge. Sidst i notatet beskrives Hørsholm kommunes tiltag og indsatser siden anbringelsesreformen og Barnets Reform, ligesom der er givet svar på de spørgsmål der er stillet politisk. Målgrupper på Farvergården Farvergården blev oprettet i 1995 og er en lokal kommunal døgninstitution for Fredensborg og Hørsholm kommuner med plads til 1 børn og unge mellem 4 og 17 år. Målgruppen er børn og unge der på grund af familieproblemer har brug for, i en kortere eller længere periode, at være anbragt uden for eget hjem. De børn og unge der er og har været anbragt på Farvergården har ofte haft en følelsesmæssig indad reagerende eller udad reagerende adfærd.
Farvergården har ikke et særligt udviklet speciale, men optager en bred målgruppe af børn og unge der kommer fra socialt belastede hjem, hvor børnenes opvækst har været præget af omsorgssvigt. Tilbuddet er baseret på at de anbragte børn og unge skal kunne fastholde deres netværk i lokalområdet ved at være i daglig aktivitet uden for huset, det vil sige i dagtilbud, skole, praktik eller arbejde. Farvergårdens indsats består primært i at skabe trygge rammer og yde den omsorg, der skaber optimale udviklingsbetingelser for det enkelte barn/den unge med udgangspunkt i børnenes/de unges særlige udvikling og familiemæssige baggrund. Pædagogisk arbejdes med at skabe en så forudsigelig og familielignende hverdag som muligt. Målgrupper iøvrigt Gruppen af børn og unge, der anbringes andre steder end på Farvergården, er: børn og unge med store psykiske og sociale vanskeligheder, som grundet manglende omsorg og/eller ressourcer hos forældrene anbringes på institutioner eller opholdssteder med en specialiseret viden i forhold til barnets/den unges behandlingsbehov. Fysisk eller psykisk udviklingshæmmede børn som har behov for anbringelse på en institution eller et opholdssted der er specialiseret i deres handicap. Side / Denne gruppe af børn har et behandlingsbehov, der ikke kan tilgodeses på Farvergården, da Farvergården primært er et familielignende pædagogisk tilbud til børn og unge, der kan opretholde en rimelig normal dagligdag. Disse børn vil i stedet blive anbragt på døgninstitution eller i et opholdssted, der modtager børn og unge indenfor særligt specialiserede målgrupper, hvor personalet er uddannet til at varetage behandlingen. Lovgivning Behovet for anvendelse af døgninstitutioner som anbringelsestype har ændret sig gennem de sidste mange år, idet Anbringelsesreformen fra 006 og Barnets Reform fra 010 har sat særlig fokus på kommunernes anvendelse af forebyggende indsatser som alternativ til anbringelser uden for eget hjem. Derudover er lovgivningen skærpet i forhold til anvendelse af barnets og familiens netværk.
I Barnets Reform fremhæves det, at plejefamilieområdet skal styrkes ved brug af såvel professionelle plejefamilier, netværks plejefamilier og kommunale plejefamilier. Hensigten med i større grad at anvende plejefamilier er at tilgodese barnets behov for nære relationer. Samtidig fastholder lovgivningen at der altid skal arbejdes udfra mindste indgriben princippet, det vil sige, at der ikke må iværksættes tungere og mere omfattende foranstaltninger en formålet tilsiger. Lovgivningen og kommunernes indsats for at styrke det tværfaglige forebyggende arbejde har nationalt haft betydelig indflydelse på anbringelsesområdet. Generelt viser udviklingen at der ikke anbringes børn og unge i samme omfang som tidligere. De børn og unge, som anbringes, er typisk i en målgruppe der har behov for stærkt specialiserede tilbud, f.eks.: fysisk eller psykisk handicappede unge stærkt udadreagerende, der har behov for sikrede institutioner unge - ofte piger - med selvdestruktiv adfærd, spisevægring, misbrug m.v. Side / Disse målgrupper har behov for særligt tilrettelagte behandlingstilbud enten i institution, men ofte i mindre socialpædagogiske opholdssteder, der er specialiserede indenfor de forskellige behandlingsområder. Specifikt for Hørsholm Kommune Hørsholm kommune etablerede i 010 Familiehuset, og omlagde i den forbindelse indsatsen overfor børn og unge. Omlægningen er blandt andet sket ved, at børn og unge med sociale vanskeligheder i relation til egen familie og i skolen i større grad hjælpes med en intensiv indsats i familien via Familiehusets familieterapeuter, kontaktpersoner m.fl. Derudover har Hørsholm i større grad end tidligere anvendt eksterne kontaktpersoner der kan stå til rådighed døgnet rundt, eventuelt i kombination med anbringelse af den unge i egen bolig med støtte. Omlægningen har været medvirkende årsag til, at nogle unge har kunnet fastholde deres relation til familien og undgå anbringelse udenfor hjemmet.
Antallet af anbringelser i Hørsholm er efter etablering af Familiehuset faldet fra 8 i 010 til 0 i 011. Faldet har primært ligget i aldersgruppen 14-17 årige. I 01 havde Hørsholm 8 anbringelser, hvilket er steget til i 01. Nedenfor er vist en oversigt over de forskellige anbringelsestyper som Hørsholm har anvendt i perioden 011-01. Antal anbringelser 011-01 År / sted 011 01 01 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale vanskeligheder. - Heraf anbragt på Farvergården 5 6 5 Døgninstitutioner for handicappede og udviklingshæmmede børn 1 1 4 Opholdssteder 8 1 6 8 Familiepleje 15 1 0 1 1 Kostskole 1 4 Ialt 0 8 Nyanbringelser i perioden 4 9 10 Anbragte på Farvergården i perioden Side 4/4 Begrundelse for nyanbringelser I 011 har der været 4 nyanbringelser. er placeret i familiepleje og 1 i opholdssted. børn anbragt er anbragt i familiepleje med den begrundelse, at de har haft ressourcer til og ønsker om at indgå i nære relationer i en familie. Den unge anbragt i opholdssted var stærkt behandlingskrævende.
I 01 har der været 9 nyanbringelser. 4 er anbragt på døgninstitution, på opholdssteder og på kostskoler. Af de 4 anbringelser på døgninstitution har 1 været et barn med et vidtgående handicap, 1 stærkt behandlingskrævende ung og blev anbragt på Farvergården. har været anbragt på kostskole begrundet i børnenes behov for at komme væk fra deres hjem- og nærmiljø, og samtidig kunne lære at indgå i socialt samspil med andre ressourcesvage unge. I 01 har der været 10 nyanbringelser. 4 på døgninstitution, i opholdssteder, 1 i familiepleje og på kostskoler. Af de 4 anbringelser på døgninstitution har været børn med et vidtgående handicap, og har været anbragt på Farvergården. Center for Børn og Voksne har ved anbringelse af mindre børn i videst muligt omfang anvendt plejefamilier for at give disse børn en så normal og almindelig familielignende opvækst som mulig. Side 5/5 Med Barnets Reform er der lagt op til, at anbringelsen af børn og unge som udgangspunkt sker i plejefamilie udfra mindsteindgrebsprincippet, hvilket naturligt har haft en betydning for hvor mange børn der er anbragt på Farvergården. Mange af de børn der ikke får tilgodeset deres behov for pleje og omsorg fra forældrene og dermed er i Farvergårdens målgruppe - hjælper Center for Børn og Voksne i dag typisk ved at iværksætte hjælpeforanstaltninger i hjemmet til hele familien, eller igennem anbringelse i familiepleje. Som det fremgår af bilag 1 og søjlediagrammet nedenfor skal det dog nævnes, at Hørsholm kommune - når man ser bort fra faldet i anbringelser fra 009 til 010 begrundet i Familiehusets etablering ikke har haft større udsving i antallet af anbragte børn på Farvergården.
Belægning på Farvergården fordelt på Fredensborg og Hørsholm kommuner i forhold til samlet kapacitet. Farvergården 009-01 Fredensborg Hørsholm I alt (Fr. + Hø.) Kapacitet 1,0 10,0 Side 6/6 8,0 Antal pladser 6,0 4,0,0-009 010 011 01 01 Ovenstående søjlediagram viser antal dages ophold på Farvergården omregnet til fuldtidspladser fordelt på årene 009-01.
Specifikt for Fredensborg Kommune Fredensborg og Hørsholm har aftalt, at hver kommune selv laver supplerende notat til politisk behandling, hvorfor Fredensborgs specifikke oplysninger ikke kan gengives her, men Center for Børn og Voksne er vidende om, at Fredensborg i lighed med Hørsholm har omlagt deres indsats og tilpasset denne Barnets Reform. Fredensborgs fald i anbringelser generelt er begrundet i stort set de samme forhold som i Hørsholm, det vil sige kravet om mindste indgriben princippet, anbringelser på særligt specialiserede institutioner, øget brug af familiepleje og forebyggende indsatser har været væsentlige årsager til det ændrede anbringelsesmønster. Svar på spørgsmål fra Pernille Schnoor 1. Er antallet af børn, der har det svært blevet mindre? Administrationen vurderer ikke at antallet af børn der har det svært er blevet mindre, hverken på landsplan eller i de kommuner, men forebyggende tiltag igennem de seneste år har ændret på karakteren af de foranstaltninger der besluttes i kommunerne, ligesom lovgivning og Barnets Reform har skærpet kommunernes fokus på økonomien og mindst mulig indbringende foranstaltninger.. Er antallet af anbringelser blevet mindre - og hvorfor? Antallet af anbringelser er i begge kommuner faldet henover de sidste 5 år. Dette er ligesom i ovenstående svar begrundet i, at begge kommuner har iværksat forskellige forebyggende foranstaltninger og har tilpasset sig lovgivningen med anvendelse af mindst mulig indgribende foranstaltning. Der henvises i øvrigt til uddybende bemærkninger under afsnittet Specifikt for Hørsholm kommune. Kan vi garantere, at de børn, der ellers ville være blevet anbragt på Farvergården får det samme kvalificerede tilbud? Administrationen i begge kommuner vil altid forsøge at finde det bedst kvalificerede tilbud til det enkelte barn. Der arbejdes i begge kommuner efter ICS metoden (Integrated Children System), hvor de udviklingsmæssige behov hos barnet eller den unge, forældrenes forældrekompetencer, og faktorer i familien og dens omgivelser indgår i den individuelle vurdering. 4. Er der belæg for, at de billigere tilbud vi vælger, er bedst for børnene? Der er ikke evidens for at eksempelvis en døgnanbringelse er bedre end en familieplejeanbringelse, ligesom der ikke er evidens for det modsatte. Det vil altid afhænge af det enkelte barn og dets behov. Administratio- Side 7/7
nen vil som ovenfor nævnt altid forsøge at beslutte den bedst mulige foranstaltning for det enkelte barn udfra behov, kompetencer, og faktorer i familien og dens omgivelser. Der kan i øvrigt henvises til Socialstyrelsens og KL s anbefalinger om at inddrage erfaringer fra Sverige med at iværksætte foranstaltninger der i videst muligt omfang kan fastholde barnet i eget hjem. 5. Er der belæg for det i Farvergårdens Medudvalgs høringssvar oplyste udsagn fra Socialforskningsinstituttet (SFI) v/turf B. Jacobsen omhandlende værdien af at anbringe børn i nærmiljøer med henblik på at bibringe dem social kapital? SFI s forskning har været koncentreret omkring anbringelsesmiljøer der understøtter barnets mulighed for at fastholde nære relationer til f.eks. familie og netværk. Center for Børn og Voksne er principielt enige i, at det er en god ide at anbringe børn i nærmiljøet om muligt, hvilket også ville kunne ske i en plejefamilie, og i bedste fald igennem forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Derudover skal man være opmærksom på, at det altid vil være en individuel vurdering og at barnet/den unge nogen gange har behov for at komme væk fra deres nærmiljø. 6. Er Farvergården forsøgt markedsført overfor andre kommuner? Styregruppen og Bestyrelsen for Farvergården samt de respektive forvaltninger i Fredensborg og Hørsholm kommuner har flere gange opfordret Farvergården til at reklamere for sig selv i omverdenen. I den forbindelse har Farvergården udarbejdet en brochure som er udsendt til flere kommuner. Initiativet har desværre ikke ændret på visiteringen til Farvergården. Farvergården er derudover registreret på Tilbudsportalen og dermed synlig for alle kommuner. 7. Har der ligget økonomiske overvejelser til grund for forvaltningens indstilling? Det er ikke økonomiske overvejelser der har ligget til grund for bestyrelsen på Farvergårdens indstilling om lukning men udelukkende udviklingen i antallet af anbragte børn og unge. Side 8/8 Økonomi Af Fredensborg kommunes takstberegning for 014 fremgår det, at Farvergården har et budget på 9.464.000 kr. Taksten pr. plads er udregnet udfra en belægningsprocent på 94,85, og andrager for Hørsholm og Fredensborg
kommuner 69.91 kr. pr. måned. For øvrige kommuner andrager taksten 77.511 kr. pr. måned, idet der i dette beløb er indregnet indirekte og beregnede omkostninger. Takstberegningen vedlægges som bilag. Der er i øjeblikket kun anbragt unge på Farvergården, begge anbragt af Hørsholm kommune. Center for Børn og Voksne er i gang med at finde anden placering til disse unge mennesker. Derudover har Hørsholm placeret en 18- årig ung mand i aflastning i weekends og ferier på Farvergården. Pågældende er uledsaget flygtning og går til daglig på efterskole. Fredensborg kommune har ifølge telefonisk oplysning vurderet, at det koster 4,56 mio.kr. årligt eller 80.000 kr. månedligt at drive Farvergården med nuværende bemanding og antal anbragte børn. Såfremt det besluttes at lukke Farvergården 1..014 vil udgiften i opsigelsesperioden på 6 måneder dog kun andrage 00.000 kr. pr. måned. Farvergården har af naturlige årsager ikke genbesat vakante stillinger gennem det sidste ½ år, hvorfor de faktiske lønudgifter er mindre end budgetlagt. Side 9/9 Center for Børn og Voksne støtter Fredensborg kommunes vurdering om, at udgiften til drift af Farvergården i nuværende situation andrager 80.000 kr. månedligt. Slutteligt skal det oplyses, at Farvergården jævnfør den indgåede kontrakt kun kan lukkes ved enighed mellem kommunerne. Hvis kun en af kommunerne ønsker en lukning af Farvergården, kan denne opsige kontrakten med 1 års varsel, hvorefter den anden kommune skal erlægge 50% af anskaffelsessummen svarende til mio.kr. + værdi af inventar.