Mosedeskolen 9.B - september 2012 Se hvordan du spiser dig til en stærkere krop Stort interview med OL bronzevinder Christinna Pedersen Kroppen - og dens fantastiske egenskaber Læs alt om Smidighed og hvordan du målrettet træner det.
Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 2 Bodybuilding Spis dig STOR og STÆRK! Hvis du gerne vil være bodybuilder, er den bedste måde, at få opbygget musklerne hurtigst på, ved hjælp af at indtage proteiner. Du skal gange din egen vægt med sig selv 2 gange, hvorefter du har det antal gram af proteiner du skal indtage hver dag. Dvs. hvis du vejer 70 kg. skal du indtage 140 gram pr. dag. Hvis du indtager for høje doser af protein, kan du overbelaste leveren og omkomme af det. Alle der træner, ved hvor vigtigt det er, at få den rigtige mængde protein. Mange slags proteinpulvere indeholder antioxidanter, og det giver en yderst gavnlig effekt på dit immunforsvar. Protein er lige vigtigt for bodybuildere og atleter såvel som folk på slankekur. Proteinpulver vil hjælpe meget på din normale kost, i kampen om at få større muskler. Proteinpulver gør så din krop restituere og opbygger muskler hurtigere. Her stiller vores journalist Patrick Skov Rasmussen nogle spørgsmål til bodybuilder Thim Sandgreen. Hvad tid træner du? "Jeg træner gerne ved en to-tre tiden om eftermiddagen, så jeg står op til normal dagligdag klokken seks-syv stykker." Hvor lang tid træner du af gangen? "Jeg træner gerne en til to timer om dagen." Hvor mange måltider spiser du om dagen? "Jeg spiser lige så mange måltider som jeg kan, det er mellem seks og ti måltider af forskellige størrelser, det største er frokost, aftensmad og morgenmad." Hvor meget proteinpulver indtager du om dagen? "Den er svær for det er meget forskelligt i forhold til hvor meget jeg træner, men normalt drikker jeg to shakes om dagen af 800ml blandet vand og proteinpulver." Har du taget du taget steroider? "Nej jeg har ikke prøvet steorider." Hvad er der i de piller du tager? "Primært er det vitaminer og det er Omega (fiskeolie) som smør mine led, så der er ikke det store hurlumhaj i det." Udtaler Thim Schløer Sandgreen. Af Patrick Skov Rasmussen & William Breitenstein Sådan spiser du dig til en bedre krop! Der her er en guide til hvad og hvornår du skal spise, hvis du ønsker at få større muskler. Det er vigtigt at have et energioverskud, fordi hvis du ikke får nok energi kan du ikke opbygge muskler. Du kan sammenligne det med at bygge et hus og du ikke får mursten nok. Det er det samme med dine muskler, hvis de ikke får de kalorier de skal bruge kan de ikke vokse. Du spiser måske 3000 kalorier om dagen nu, men for at træne skal du altså spise 3500 for at få det optimale ud af din træning. Du skal helst spise seks gange om dagen med 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Her er et forslag til, hvordan din kostplan kan se ud, hvis du har overvejet at begynde at træne. Morgenmad: Müsli med yoghurt eller havregryn med letmælk. Mellemmåltid: Frugt eller lign. med en proteindrik. Frokost: Ris eller pasta med kylling eller fisk. En stor portion. Mellemmåltid: Grovbrød med pålæg fx kylling ost eller tun. Evt. proteindrik. Aftensmad: Varieret mad fx. kød, fisk, fjerkræ med kartofler, pasta, nudler eller ris. Mellemmåltid: Undgå kalorier inden du går i seng, men godt med proteiner, fedt og fibre. Morgenmad = 7.00. Mellemmåltid = 9.00. Middag = 12.00. Mellemmåltid = 15.00. Aften = 18.00. Mellemmåltid = 21.30. Alle tiderne er selvfølgelig cirka afhængig af hvilken arbejdsdag du har. Hvis du har spist rigtigt vil din fordeling af protein, fedt og kulhydrat se nogenlunde sådan her ud. Træning Kostplan og gode råd til hvordan du spiser dig til en bedre krop. William Breitenstein Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Christian Schacht. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Bodybuilding: Morten Falk Jonasson, Patrick Skov Rasmussen, William Lauenborg Breitenstein. Doping redaktionen: Camilla Jylling, Daniel Gildhoff, Naja Nielsen. Fedt: Anton Sebastian Bahrencheer, Felix Emil Jensen, Mikkel Birk Neumann. Kroppen i OL: Kristine Kjær Lange, Sabine Aahøj. Kroppen og Parkour: Jonas Nørager Adrian, Mads Dünnweber Melchert, Michael Christensen, Michael Uno Andersen. Muskeltyper i OL: Cecilie Emilie Honoré, Josephine Bruun Lange, Mette Johannesen, Michelle Ahm Grosbøl. Smidighed: Alberte Buchvald Hansen, Helene Damgaard Braad, Sarah Louise Jæger, Sofie Øhrberg Lund. Træningsguide: Denise Emilie Deigaard Krogh, Denise Normann Abrahamsen, Rikke Mølgaard.
Kroppen OL: Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 3 Christinna Pedersens vej til OL 2012 Christinna Pedersen fortæller om sit forløb gennem OL AF Kristine L.ange og Sabine Aahøj Den 26 årige badminton spiller, Christinna Pedersen, vandt OL bronze i London i sommer. Vi fik mulighed for at lave et interview med den professionelle badmintonspiller. Vi spurgte hende bl.a. hvordan hun havde trænet op til OL og under OL. -"Der var en lang kvalifikationsperiode, som startede d. 1 maj 2011 og varede til 1. maj 2012. I den periode gjaldt det om at være i god form. Da jeg fik at vide, at jeg skulle være med til OL, var der ca. 2 måneder til det startede. I den første måned følte jeg mig hele tiden træt. Da vi kom tættere på OL begyndte vi, at træne færre og færre timer. -Christinna Pedersen startede til badminton da hun var 6 år gammel. - Hun startede til badminton fordi hendes forældre gik til det. - Hun gik både til badminton og fodbold indtil hun var 14 år. - hun elskede fodbold lige så meget som badminton. I den sidste periode trænede vi kun halvanden time i stedet for to timer. I de 2 måneder nåede jeg aldrig, at blive helt udmattet." Hun siger at det er videnskabeligt bevist, at hvis kroppen har et overskud præsterer man bedre. badmintonspiller?" "Jeg spiser sundt og varieret året rundt" Vi spurgte også, hvordan hendes kost havde været op til OL. -"Der er ikke mange badmintonspillere FOTO: Das Büro der har en kostplan, men alle har været igennem et diatistforløb, hvor man lærte, hvad man skal spise og hvor meget væske man skal have. Hvis jeg taber mig i løbet af en træning, på to timer, viser det, at jeg har drukket for lidt. Når jeg træner meget, har jeg meget fokus på at få sovet nok, og spist mange kuldhydrater og proteiner." Christinna Pedersen siger at hun ikke selv har nogen kostplan. Hun spiser sundt og varieret året rundt.. "Hvor lang tid før skulle i omlægge jeres kost og træning?" -"Det gjorde vi i maj måned efter kvalifikationsperioden i 2012. Der tog alle spillere til VM i Kina. Det lå i forberedelserne til OL." "Alt træning blev tilrettelagt efter de spillere der skulle til OL. Alle de andre spillere var bare med for at hjælpe. Lidt groft sagt, men sådan fungerer det op til OL for at få de bedste resultater." Siger badmintonspilleren. "Jeg er en høj pige i badminton verdenen". "Skal man have en bestemt kropsbygning for at være badmintonspiller?" -"Der er ikke en bestemt kropsbygning. Der er både fordele ved at være høj og lav." Siger hun. "Der er mange forskellige typer der spiller badminton." Christinna Pedersen er en høj pige i badmintonverdenen. Hun skal selv, som en høj badminton spiller, have meget bevægelse rundt på banen. Hun siger, at den bedste krop, er den krop, som kan holde til meget. "Hvordan undgik i at få skader op til OL?" "Der var heldgivis ikke nogen der blev skadet. Man skal passe på med ikke at træne for hårdt. Der skal være en meget fin balance i, hvordan man træner." Hun siger også, at hun selv har prøvet at træne for hårdt. Fx. til VM for 3 år siden. Der kunne hun mærke, at hun ikke fik det overskud hun skulle have. Det var først efter VM, at hun fik det og følte sig frisk igen. "Jeg kunne ikke finde på, at lave noget der kunne skade min krop. Fx. at køre på mountain bike en dag ude i skoven." Christinna Pedersen satster på, at komme med til OL 2016. FOTO: Sabine Aahøj Siden 2005 har Christinna Pedersen vundet mere end 15 medaljer i international og danske Tuneringer.blandt andet VM i 2009 i Indien hvor hun vandt Bronze i Mixeddouble sammen med hendes nuværende makker Joachim Fischer Nielsen. hendes Damedouble makker er Kamilla Rytter Juhl. De blev de første danskere til at vinde en superserie, i Samme år blev de Europamestre i damedouble sammen. Fødselsdag: 12-05-1986 Født i: Aalborg. Bopæl: København Klub: Greve Strands Badminton Klub Højde: 178 cm.
Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 4 Sådan holder du dig sund Det siger Sundhedsstyrelsen om at holde sig sund! AF DENISE ABRAHAMSEN Kost er også vejen til sundhed. Foto: Rikke Mølgaard "Hvad er sundhed?" er der nok en masse der spørger sig selv. Vi har snakket med Berit Storm Frøding fra Sundhedsstyrelsen om hvad hun synes sundhed er. Da vi spurgte hende om hvad sundhed i hendes øjne er, var hendes svar: "Sundhed i mine øjne er mindre sygdom, bedre heldbred, motion, kost, samt vejledning og hjælp." Berit mener også at det ikke kun er én selv, der skal sørge for at man lever i et sundt samfund. Det er også regeringen/ kommunerne der skal være ansvarlige for kampagner, som kan hjælpe en med at træffe de rigtige valg, og sørge for at den mad vi køber ikke er farlig. Hun sagde også: "regeringen/kommunerne kan aldrig blive ansvarlig for hvorden vi vælger at leve vores liv. Vi vælger selv hvad vi vil, om det så er at ryge, drikke for meget, spise forkert, være sygeligt overvægtig eller andet." For selv at holde sig sund, så cykler Berit Storm Frøding til og fra arbejde, løber og går i motionscentret. Hun prøver selv at lave en times motion om dagen som retningslinjerne foreskriver. Hun sagde også at motion er mange ting. "Motion er også at stå op og lave mad, hænge vasketøj op og gøre rent." For et halvt år siden gå til besluttede Berit sig at nu skulle hun tabe sig, efter at have fået to børn. Hun valgte at melde sig ind hos De Danske Vægtkonsulenter (DDV). "Vi vælger selv hvad vi vil, om det så er at ryge, drikke for meget, spise forkert, være sygeligt overvægtig DDV følger ens vægt, laver et kostprogram og én gang om ugen kommer man til en vejlednings- og vejningsmøde. Man kan melde sig ind hos De Danske Vægtkonsulenter på www.vaegtkonsulenten. dk.her i Danmark der har vi et gratis sundhedssystem. Det vil sige at selvom man ikke har råd til at gå til sport, eller gå i fitness center, så er der stadig mulighed for at få noget motion. De forskellige kommuner holder nemlig af og til gratis motionskampagner, rygestopkurser og andre ting. Derudover, så kan man også dyrke motion i den frie natur, såsom en løbetur eller en gåtur. Hun fortæller også, at man sagtens kan være mere sund i en tyk krop end i en tynd krop. Hvilket betyder, at hvis man motionerer som overvægtig er det bedre end at lade være. En tynd person som ikke motionerer er nødvendigvis ikke sund. Det var hvad Berit Storm Frøding svarede, da vi spurgte hende om det er nok at spise sundt, eller om man også skal motionere. Træning er vigtigt for mennesket, da det modvirker mange ting og forbedrer sundheden. Derfor er det bedre end ingenting hvis man træner, selvom man ikke kan lave en kostomlægning. Det er selvfølgelig bedst, hvis man kan lave en kombination, både med kost og træning. Selvom man spiser sundt og motionerer, er det ikke altid nok for at holde sig sund. Man kan sagtens lade være med at drikke, ryge eller spise usundt - og alligevel blive ramt af blodpropper, diabetes, motorikproblemer eller andet. Berit Storm Frøding Flad mave på ét minut AF RIKKE MØLGAARD Denne her øvelse er kåret til en af verdens bedste maveøvelser. Øvelsen kan man lave på arbejdet, og det tager kun 1 minut. Efter kort tid kan man allerede se resultater. Sådan gør du: 1. Sæt dig på en stol eller et bord, der er højt nok til, at du kan svinge med benene uden at røre gulvet. Øvelsen vist på et bord 2. Sæt dig på dine hænder (med hænderne under lårene). 3. Læg din kropsvægt over på hænderne (som om du vil løfte bagdelen fra stolen). Bøj knæene en smule, og løft lårene ca. 6-8 cm op fra stolen. Sænk dem langsomt og kontrolleret igen. 4. Lav øvelsen i mindst ét minut, men gerne længere. Foto: Denise Emilie Deigaard Krogh Hulahop dig slank AF DENISE KROGH Der er mange muskler i maven og ryggen, som bliver brugt ved, at træne med en hulahopring. Det er ikke hvilken som helst hulahopring man skal bruge, men en, som er lidt tungere end en tynd børnehulahopring. Når man træner med den, træner man meget de dybtliggende mavemuskler. Det kan godt være svært at tabe sig på talje og hofter, men med hulahopringen kan Foto: Denise Emilie Deigaard Krogh det sagtens lade sig gøre, at tabe sig ved taljen. Laver man hård tæning med den kan pulstræningen svare til en jogge/løbetur, powerwalking eller step/ aerobicklasse.
Smidighed Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 5 Hypermobil-test Hvis man ikke er sikker på om man er hypermobil, kan man teste sig selv for det. Man kan bruge en kaldet Beightons test, og hvis man får mindst 4 point i testen er man hypermobil. Vidste du at... En del af din hverdag Er alle mennesker smidige, og er det en nødvendighed? Alle mennesker er idt smidige, for ellers ville de ikke kunne bøje deres ben, arme osv. Det er bare en selvfølge, og noget man ikke tænker over. Derfor er det også nødvendigt at være smidig for, at kunne Er der forskel på hypermobilitet og smidighed? Der er forskel på at være smidig og hypermobil. Hupermobil er en tilstand som gør dig i stand til at bevæge sig og leve. Mange er dog smidige udover det normale, det er typisk piger der er det. Man er smidig udover det normale hvis man kan gå i spagat, split, lgå i Y, stå med strakte ben og røre bevæge kroppen unormalt meget, som også kan have konsekvenser for dig, mens smidighed er noget jorden med flad hånd, med mere. Hvis man er smidig ud over det sædvanlige kaldes det hypermobilitet. Man er hypermobil, hvis man kan lave et antal ekstremt smidige øvelser. du kan opbygge og som slet ikke er lige så ekstremt som at være hypermobil. 1. Hvis man kan knække sin lillefinger 90 grader eller mere bagover får man 1 point per finger. 3. Hvis man kan overstrække sit albueled mere end 10 grader får man 1 point per arm. Hvad er smidighed? Smidighed sidder i både muskler og led, og afænger af hvor elastiske dine muskler og sener er, hvor meget dine led kan bevæge sig,og hvor løse dine ledbånd er. Det er forskelligt fra 2. Hvis man kan føre sin tommelfinger ind til sin underarm får man 1 point per finger. 4. Hvis man kan overstrække sit knæ mere end 10 grader får man 1 point per arm. person til person, hvor smidig man er. Det afhænger af generne fra dine forældre, eller hvor meget man har trænet det op. - Jo mere smidig du er, jo lettere undgår du sportsskader. Med mindre du er hypermobil så er det en ulempe. - Vi bliver mindre smidige med alderen, faktisk nedsættes fleksibiliteten i nogle led med over 50% gennem livet. - Dine muskler forkortes, hvis du ikke strækker ud efter at have dyrket sport. - De olympiske vægtløftere er nogle af de smidigste atleter i verden. - Man kan narre hjernen til at tro at man er smidig, for smidighed bliver styret i baghovedet. Slangemennesker De mest smidige mennesker i verden, kaldes slangemennesker. De er så ekstremt smidige, at de optræder med det f.eks. i cirkuser, hvor de slår knuder på dig selv, og knækker kroppen bagover, på helt utrolige måder. Smidighedsguide - Kan man forbedre sin smidighed? Nogle mennesker er født smidige, og andre er ikke, men det betyder ikke, at du ikke også kan blive det. Her er en guide til hvordan, du kan opbygge din smidighed. 1. Strækøvelser til ben: Sæt dig på gulvet. Stræk dit højre ben ud, og bøj din venstre fod ind til dit højre lår med knæet mod gulvet. Grib fat om din ankel med højre hånd, på dit strakte ben. Stræk din vrist. Sid sådan i et minut. Gentag så øvelsen med det andet ben. Skift mellem benene indtil det ikke strækker mere. Gentag øvelsen hver dag. 2. Strækøvelser til lår: Stå oprejst på gulvet. Tag en dyb indånding og pust langsomt ud mens du griber fat om dine lægge. Hold denne position i 1 minut. Rejs dig så op og gentag øvelsen indtil det ikke strækker mere. Se om du kan komme længere ned for hver udånding. Gentag øvelsen hver dag. 3. Split øvelse: Sæt dig på gulvet. Tag begge ben ud til hver deres side indtil det strækker. Se hvor langt du kan bøje dig forover og sid så sådan i cirka et minut. Tag så en dyb indånding og bøj dig længere ned mens du puster langsomt ud. Fortsæt sådan indtil det ikke strækker så meget mere. Gentag øvelsen hver dag. Skrevet af Sofie Lund, Helene Braad, Sarah Louise Jæger og Alberte Buchvald 4. Boldøvelse: Stå oprejst og tag en bold på størrelse med en håndbold mellem knæene. Pres knæene indad samtidig med at du bøjer dig forover og rør gulvet med hænderne. Ret dig så op igen og stræk armene op i vejret. Gentag øvelsen (langsomt!) cirka 10 gange. Du vil langsomt kunne mærke at du vil blive mere smidig i dine ben. Gentag øvelsn hver dag. 5. Spagat øvelesen: Stå oprejst. Tag så dit højre ben fremad og det venstre tilbage. Glid så ned indtil du ikke kan komme længere. Hold den indtil du ikke kan mærke at det strækker mere. Glid længere ned, indtil du ikke kan komme længere ned. Gentag øvelsen hver dag.
Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 6 Parkour får størrere indflydelse på vores hverdag Af Michael Uno Andersen, Michael Christensen, Jonas Adrian, Mads Melchert Foto: Michael Christensen Parkour er en fransk baggårdssport. Sporten blev opfundet af franskmanden David Belle. I starten blev parkour brugt til Vietnamkrigen af de franske soldater. David's far, Raymond Belle var løjtnant under krigen i Vietnam. Sammen med Georg Hébert, anvendte de træningssystemet methode naturelle, for at træne sine soldater til at bevæge sig effektivt rundt i junglen. Parkour handler i bund og grund om, at komme så hurtigt fra det et sted til et andet ved at forcere objekter på sin vej og bruge sit kreative sind. Parkour kan stort set bruges over alt i byen og i skoven. Det handler altså om, at tilpasse sig miljøet, som f.eks. en bænk, en mur eller et gelænder. Disse forhindringer kan man få et masse tid til at gå med. Opvarmning: Det er meget vigtigt at opvarme hele kroppen, det også inkluderer styrketræning. Der er mange som starter med at nedvurdere opvarmningen og begynder på alle de seje ting og risikerer at få skader. Begrebet hedder Conditioning, som på dansk oversættes grundtræning, altså hvor man opbygger et fundament for at kunne lave de forskellige bevægelser. Opvarmningen indeholder også balanceaspekter, der styrker ens psyke for at være i højder dvs, at man skal have fuld kontrol og fjerne sine tanker fra hverdagen for at udelukkende være fokuseret på der hvor man skal lande. Som en kendt udøver siger: "power is nothing without control" styrke er ingenting uden kontrol. Kreativiteten har også stor indflydelse på at lave parkour. Man kan finde uanede muligheder for udfordrende og sjove bevægelser og hop. Hvis man har erfaring er det nemmere at se det kreative. En god opvarmning til parkour er en opvarmning hvor man sørger for at komme igennem hele kroppen. Man skal sørge for at den er varm og så man undgår skader. Man kan eventuelt starte med at varme sine led op ved at køre dem rundt i cirkler. Man kan lunte lidt frem og tilbage og lave nogle arm-, mave- og rygbøjninger. Balancegang og Catbalance Balancesansen sidder i øret. Man kan træne balancen ved at sidde på en stor yogabold eller gå en tur i skoven hvor skovbunden er ujævn så man hele tiden skal balancere. Man udvikler det meste af sin balanceevne i de 2 første år af ens liv, men man vil altid træne sin balance. Inde i øret er der en gang hvor der sidder en kegleformet geleagtig masse. Der er en væske i gangen som skubber til den geleagtige masse når man drejer hovedet. Den rører så ved nogle sansehår på indersiden af gangen, som hjernen registrerer og sender videre til resten af kroppen om at man er ved at miste balancen og som automatisk retter kroppen op. ( Se billede neders til højre) Cat- balance Hvis man har trænet balancegang på to ben og er blevet ret god til det, kan man variere det med Cat-balance. Det er en måde at bevæge sig på under træning eller opvarmning. Man bevæger sig på samme måde som en kat og gerne lige så smidig og lydløst. Cat-balance er også en form for at gå balance. Cat-balance træner leddene i armene og rygsøjlens muskulatur. Den bedste måde at starte op på, vil være at starte på en kantsten og dernæst på et gelænder eller på nogle mure. Når man øver Cat-balance er det godt, at arbejde med distancen, så den kan forøges. Når man starter, kan det være svært at nå 2-3 meter, men med noget træning kan man dog hurtigt opnå 10-20 meter. Når man har trænet sker der en forbedring i ens evne til at koordinere bevægelserne og forøger ens udholdenhed. Det har en skadesforebyggende betydning for ens fysiske form. Teknik og styrke: Koordination: Hvis man bruger mere end én muskel i kroppen er det en muskelkæde. Det vil sige, at de skal arbejde sammen for at løse opgaven. Nervesystemet er det sted som koordinerer kæden af bevægelser. Man kan ikke bare gøre disse ting. Det er noget man skal træne kroppen og musklerne til at kunne. Altså man skal træne dem til at kunne koordinere muskelkæden. Kommunikation: Teknik og styrke er uadskillelige og de bruges på samme tid til at udføre de forskellige øvelser, men der kan dog være forskellige øvelser man skal bruge mere styrke på end teknik. Musklerne i kroppen skal aktiveres i den rigtige rækkefølge, da det kan gå galt, hvis ikke dette sker. Øvelsen kan fx gå galt og du falder måske.
Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 7 Dope dig til muskler.. eller lad vær! Akne, sygdom og handicap. Mange doper sig til store muskler, men er det nu så godt som de tror? Der findes utallige måder at tage det på, og mange forskellige stoffer. Af: Camilla, Naja og Daniel Fase 1: Fase 2: Fase 3: Dopingformer: Den første og anden kur føles godt. Man får lidt problemer med at sove og får bumser, man får rundere kinder fordi steroiderne gør at der kommer mere væske i kroppen.. Musklerne bliver størrere og man kan træne tungere og længere tid af gangen. Der kommer også hurtigere flere kilo på kroppen. Psykisk er man ovenpå, man har overskud, energi og masser af træningsmotivation. Både musklerne og selvtilliden vokser, og det giver en god følelse i kroppen. Efter de første effektive kure, er man nu både størrere og stærkere, men når man tager steroider over lang tid, påvirker det også de indre organer, især hjernen. De personer som tager steroider, bliver meget hurtige sure, selv hvis det er en bagatel, og de mister kontrollen overraskende hurtigt. Imellem kurene er det overhovedet ikke ligesom før. Man har ikke den samme energi til at træne, man har ikke lyst til sex, og det kan være svært at få erektion, når testosteronniveauet er i bund. Selvtilliden svinger meget og man kan blive angst. Hvis man bliver afhængig af steroiderne, bliver man vant til at have en stor krop, så det kan være helt uoverskueligt for personen, hvis han eller hun taber et par kilo. De værste bivirkninger, er dem man ikke kan se. Både leveren, nyrerne og hjertet er meget belastet. Selvom musklerne bliver større, bliver selværdet mindre. Det bliver sværere at være sammen med andre mennesker. Dels fordi man skal passe sin idræt og sin søvn, og fordi depression, jalousi og angst er blevet en del af hverdagen. Der findes utallige metoder og stoffer. Der er f.eks stimulerende stoffer, som kan være amfetamin og koffein. Stofferne nedsætter trætheden og gør det muligt at træne videre, efter det punkt hvor kroppen selv ville have sagt stop. Anabole steorider, f.eks testosteron giver størrere og stærkere muskler. De kaldes ofte muskelopbyggende stoffer. Erytropotin er et hormon der produceres naturligt i nyrene hos raske mennesker. Erytropotin får knoglemarven til at producere flere blodlegemer. Hormonet øger også muligheden for at optage mere ilt hos atleter. Det kan fremstilles kunstigt og er oprindeligt udviklet som medicin. F.eks. cykelryttere tager ekstra Erytropotin for at få mere ilt til lungerne når de cykler i bjergene. Der findes også en metode som hedder bloddoping. Her udtages 1,5 liter blod fra en atlet nogle måneder før et stort stævne. Lige inden stævnet sprøjtes blodet tilbage ind i atleten, og på den måde får han / hun ekstra blod i kroppen som kan transportere ilt og næringsstoffer til musklerne. Det er svært, at se at atleten er dopet. Gendoping skabes ved at nogle forskere konstruerer nogle kunstige gener. Generne indeholder de egenskaber man ønsker. Disse gener indsættes i atletens krop, og bevirker, at kroppen ændrer produktion og funktion, inden for de områder som de nye gener påvirker. Det bliver på den nye måde muligt at påvirke kroppen, så den producerer lige præcis det man ønsker at opnå. Hvad er en vektor? Den transportmetode man bruger til at få et gen ind i en celle eller en organisme kaldes en vektor. Af: Camilla Jylling, Naja Nielsen og Daniel Gildhoff Vi fortæller om roning og giver nogle gode råd, hvis man kunne tænke sig, at starte med at ro. Her er også lidt om muskler i kroppen, og hvordan de fungerer. Roning I roning bruges næsten alle muskler, både i arme, ryg og ben. Derfor er det en meget god idé, at du snakker med en fysiolog, før du starter på denne sport. Kaproere har ofte meget høj iltoptagelse, og roernes hjerte er større end andre idrætsudøvere. Teknisk stiller roning krav om rytme, samtidighed og ensartethed. Mesterskaber afholdes både for mænd og kvinder, og for letvægtsroere med en gennemsnitsvægt på 70 kg for mænd, og 57 kg for kvinder. Hvis du har gigt, kan du stadig godt ro. Når du roer, belaster din kropsvægt ikke dine led og muskler så meget som i fx løb. Gode råd om roning for dig, der let får ondt i muskler og led: 1) Varm op: Husk at varme op i mindst 15 minutter for at mindske risikoen for skader. Når du roer, kan du varme op ved at lægge langsomt ud. Du kan fx lave strækøvelser. 2) Tag det roligt: Hvis du ikke roer regelmæssigt, vil du begynde, at blive øm i musklerne. Hvis dine ledsmerter ikke er blevet dæmpet efter to timer, er det en god idé, at ro lidt kortere tid og måske lidt langsommere. 3) Pas på overbelastning: generelt er det bedst at ro langsomt, så du ikke overbelaster dine muskler og led. Det er altid bedst at ro tit og med lidt belastning frem for at træne hårdt. Det kan nemlig give dig smerter og betyde, at du skal vente i længere tid, før du kan træne igen. 4) Vær tålmodig: Undgå overbelastningsskader og brug de første måneder til at ro stille og/eller længere. Herefter kan du begynde at ro hurtigere. Muskler Musklerne gør, at kroppen kan bevæge sig. Dette sker ved, at hjernen sender nervesignaler til musklerne om, at de skal trække sig sammen. Når man begynder at Muskler i roning Hjertemuskel i et mikroskop træne, vil evnen til at modtage ilt og forbrænde kulhydrat og fedt kunne forbedres. Hvad sker der med dine muskler når du løber? Hele kroppen bliver stærkere. Løb aktiverer mange af kroppens store AF Mette Johannesen & Michelle A. Grosbøl muskler, Primært i under-kroppen. Og så er løb kredsløbstræning: Det stiller store krav til hjerte, blod og blodbaner. Når du fortsætter med løbetræningen, vil du opleve at: -Musklerne bliver stærkere. -Knogler, led og senevæv bliver stærkere.
Mosedeskolen 9.B - september 2012 - side 8 Er mættet fedtsyrer dårligt for dig?: Vi ved alle at mæ t tet fedtsyrer er li g med høj kolesteroltal, og jo højere vores kolesteroltal jo mere risiko er der for at få hjertesygdomme. Mættede fedtsyrer skal man ikke være så bange for, det er også en del af den sunde kost. Fotograf: Anton Sebastian Bahrencheer Hvad Er Fedt? Fedt Fedt er godt og ondt. Det er med til at give energi og det for hjernen til at fungere. Men for meget fedt på kroppen kan give dig følge sygdomme som type 2 diabetes eller hjertekarsygdomme. Overvægtige mennesker består af meget fedt, men du kan også være tyndfed. Det betyder at istedet for fedtet sætter sig på kroppen, sætter det sig mellem organer, blodårene og i tarmene. Synligt overvægtige mennesker er stor set i livsfare hver dag, men det tyndfede mennseke ur også. Der er mange forskellige måder at blive overvægtig på. Det kunne være trøstespisning, madglæde eller genetik. Vis du er overvægtig på grund af genetik er det svært at tabe sig, fordi din forbrænding ikke er så høj som ved tynde mennesker. Men det selvfølgelig unfair at nogle er tyndfede mens andre er synligt fede. Kalorier En voksen mand skal have cirka 2200 kalorier om dagen og en voksen kvinde skal have cirka 2000 kalorier. I fedt eksistere der kalorier. I 1 gram fedt er der 9 kalorier det svare til at 1 kilogram fedt er 9000 kalorier. Vis et menneske spiser 9000 kalorier om dagen vil man tage cirka 1,2 kilo på om dagen. Det svarer til 8,4 kilo om ugen. Fedtdepoter Når et menneske spiser eller drikker et produkt med fedt i. Kommer fedtet ned i et fedtdepot. Et menneske har mange fedtdepoter, de sidder overalt på kroppen. Det mest normale sted for et fedtdepot er maven, bagdele, armene og lårene. Grunden til synligt overvægt er, at jo mere fedt man spiser desto større bliver fedtdepoterne. Alle mennesker har fedtdepoter og man kan ikke leve uden dem, nogle har dog større end andre. Tyndfed Går du og tror, at du ikke behøver dyrke motion eller holde dig fra junkfood, fordi du ser slank ud? Så tro om igen. Forskning viser, at mange normalvægtige har en for høj fedtprocent, og at de har lige så stor risiko for at udvikle samme livsstilssygdomme som synligt overvægtige. Hvis man har et slankt og sundt udseende er ikke ensbetydende med, at du er sund. At være tyndfed dækker over, at man har en BMI der ligger ved normalområdet, men man har en alt for høj fedtprocent. Det vil sige, at hvis man er tyndfed, har man et slankt udseende, men reelt set stadig er fed, fordi mængden af fedtvæv i kroppen er alt for høj i forhold til hvad man har af muskelvæv. Det dårlige ved at være tyndfed er, at det overskydende fedt normalt er skjult mellem de indre organer og blodet. Dette fedt er langt mere farligt end det synlige fedt man ser på lidt overvægtige mennesker. Folk der er tyndfede ved ofte ikke at de er i fare for at få en livsstilssygdom, fordi deres vægt, tøjstørrelse og BMI-tal ikke indikerer, at de har noget at være bange for. Undersøgelser viser, at tyndfede har lige så stor en risiko for at få livsstilssygdomme, som de synlige overvægtige har. En britisk undersøgelse på 800 personer har vist, at de ifølge deres BMI var normalvægtige, men 45% af kvinderne havde en for høj fedtprocent og 60% af mændene. Hvis du vil finde ud af, om du er tyndfed, ville det være en god idé, at få det tjekket hos lægen eller i et fitnesscenter. Som kvinde skal din fedtprocent helst ligge mellem de 20-27 %, mens mænd helst skal ligge på 13-17 %. I Danmark mister cirka 4500 mennesker livet årligt som følge af, at folk ikke dyrker nok motion. Inaktivitet er blevet den næsthyppigste årsag til at folk dør, lige efter rygning. Sådan undgår du tyndfedme. Det vigtigste man kan gøre som tyndfed er, at dyrke en masse motion. En blanding af kondition og styrketræning er bedst. Dette hjælper med at forbrænde det farlige fedt hurtigst muligt. Med øget motion vil du opleve mere energi og mere overskud i hverdagen. Kosten har selvfølgelig også en hel del at sige, det er vigtigt du skærer ned for mad med højt indhold af transfedtsyrer, animalsk fedt og sukker.