nr 3 2011 Hypoglykæmi - hvad er føling? Lækre opskrifter Hvordan kan du træne mavefedtet væk? diabetesmagasinet simplewins 3 2011 1

nr 3 2011 Hypoglykæmi - hvad er føling? Lækre opskrifter Hvordan kan du træne mavefedtet væk? diabetesmagasinet simplewins 3 2011 1

3 2011 INDHOLD LEDER 3 Diabetes og egenkontrol 6 Hvordan kan jeg træne mavefedtet væk? 10 Lækre opskrifter fra Sissel 4 Hypoglykæmi en kilde til evig utryghed 8 Parmålinger ved målitder 12 Tidligere vindere af drømmefonden Kære klubmedlem I dette nummer af diabetesmagasinet simplewins kan du læse om en af de største udfordringer ved at have insulinkrævende diabetes, hypoglykæmi eller føling, som det også bliver kaldt i folkemunde. Vi bringer en spændende artikel om mavefedt, dvs. bugfedt, der er en velkendt udfordring for mange. Vores motionsartikel handler derfor denne gang om, hvordan man bedst kommer bugfedtet til livs. Vi håber, at artiklen kan motivere alle til at forblive aktive igennem vinteren. De fristende og sunde opskrifter i dette nummer er sammensat af Sissel Winther, der er professionsbachelor med speciale i Human Ernæring. Vi vender også blikket mod Finland, hvor der er indført et nyt behandlingstiltag inden for diabetes: parmålinger. Parmålingerne kan anvendes til at tegne et realistisk billede af, hvordan ens blodsukker opfører sig i løbet af dagen, og dermed kan de være med til at skabe grundlag for bedre individuel behandling. Derudover bringer vi historierne om de to sidste vindere af drømmefonden: Pia Køhler fra Harlev ved Aarhus, der vandt en oplevelsestur for børn og unge med type 1 diabetes, og Mads Rasmussen fra Løgstør, der ønskede at invitere sine klassekammerater med en tur til Lalandia. Redaktør og ansvarlig udgiver: Pia M. Berg-Nilsen Udgives af: Bayer A/S Arne Jacobsens Allé 13 2300 København S Telefon: 4523 5000 Telefax: 4523 5255 E-mail: diabetes@bayer.dk www.bayerdiabetes.dk Omslagsfoto: Scanstockphoto Design: GRØSET Bærer du også rundt på en drøm, men har brug for lidt økonomisk hjælp til at realisere den? Så synes jeg, at du skal indsende en ansøgning til drømmefonden simplewins. Ansøgningsfristen er 15. februar 2012, og du kan finde ansøgningsskemaet på vores hjemmeside www.bayerdiabetes.dk God vinter! Jesper Nyland 2 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

Egenkontrol Diabetes og egenkontrol Ethvert menneske er forfatter til sin egen sundhed eller sygdom. BUDDHA Det kan være krævende for mange at leve med diabetes. Både mad, drikke, fysisk aktivitet, sygdom, stress, livsstil m.m. påvirker blodsukkeret. For nogle kan det også være en vanskelig og tidskrævende opgave at regulere blodsukkeret, men et velreguleret blodsukker kan øge livskvaliteten for personer med diabetes. 2 TEKST: SAKARIA GULED Moderne diabetesbehandling er i høj grad baseret på egenomsorg og patientens evne til selv at håndtere og behandle sin diabetes. 1 Det kræver, at personer med diabetes, med hjælp fra deres diabetesbehandler, bliver sat ind i behandlingen og dermed får en bedre forståelse af deres eget sygdomsbillede end personer med andre kroniske sygdomme. Det kan for nogle virke skræmmende og demotiverende, fordi de kan få en oplevelse af at blive overvældet af al den information, og de måske modstridende oplysninger, de får. For andre kan egenomsorgen give en følelse af medbestemmelse og en oplevelse af at bidrage aktivt til sit eget behandlingsregime. Diabetes er en kronisk sygdom, som kræver livslang opfølgning og behandling. Derfor er en sund livsstil og god blodsukkerkontrol vigtig. Gode spisevaner, fysisk aktivitet, egenmåling og motivation er centrale for god håndtering af diabetes og for at reducere risiko for senkomplikationer. BLODSUKKERMÅLING Hvis det skal lykkes at omlægge kost og aktivitet til nye og sundere vaner, er det vigtigt, at man ser resultater af omlægningerne. 2 Blodsukkermåling er et godt redskab til dig med diabetes, fordi der er en klar sammenhæng mellem resultatet og effekten af de ændringer, der er foretaget. Ifølge anbefalinger fra det internationale diabetesforbund (IDF) og International Society for Pediatric and Adolescent Diabetes (ISPAD) bør alle med diabetes, både type 1 og type 2, måle deres blodsukker som et hjælpemiddel til at håndtere egen sygdom. 2 SPISEVANER Personer med diabetes anbefales i dag en kost, som følger Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger til en sund livsstil. Diabeteskost er ensbetydende med en sund kost, som kan spises af alle. 4 Intet påvirker blodsukkeret mere end det, vi spiser, og det er først og fremmest kulhydratindholdet i kosten, som afgør, hvor meget blodsukkeret stiger efter et måltid. Brød indeholder en del kulhydrater, og for personer med diabetes anbefales det at vælge groft brød (grovere end hvede) eller grove kornprodukter, som giver en noget lavere blodsukkerstigning end mere raffinerede typer. 4 Andre energigivende næringsstoffer som proteiner og fedt påvirker ikke blodsukkeret direkte. Kroppen kan godt nok selv producere glukose fra nedbrydningsprodukter af fedt og proteiner, men det sker først, når blodsukkeret er lavt, for eksempel om natten. 2 For at undgå store udsving i blodsukkeret anbefales det derfor personer med diabetes at spise ofte og regelmæssigt. 4 FYSISK AKTIVITET Under fysisk aktivitet kan kroppens iltforbrug stige op til 20 gange i forhold til, når man sidder stille, og der kan opstå en endnu større stigning i arbejdende muskler. For at dække energibehovet nedbryder skeletmuskulaturen sit eget lager af glukose og triglycerider samt frie fedtsyrer. Hos patienter med type 2 diabetes øges insulinfølsomheden ved fysisk aktivitet, hvilket hjælper med at sænke blodsukkerniveauet 3. Et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of American Medical Association viser, at en kombination af konditions- og styrketræning er det allerbedste til at reducere blodsukkerniveauet. Type 2-diabetes er ofte forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdomme. Regelmæssig fysisk aktivitet kan have en gunstig effekt på flere af risikofaktorerne som indgår i det metabolske syndrom, som f.eks. fedme og højt blodtryk. 2 Regelmæssig fysisk aktivitet påvirker ikke metabolisk kontrol ved type 1-diabetes, som det gør ved type 2-diabetes, 2 men generelt kan fysisk aktivitet medvirke til øget velvære og en bedre fysisk og mental sundhed. Kilde: 1 http://www.regjeringen.no/mobil/nb/dep/hod/dok/ nouer/1999/nou-1999-13/23.html?id=524975 2 Forebygging oppfølging behandling Diabetes, Anita Skafjeld og Marit Graue. 3 http://care.diabetesjournals.org/content/27/suppl_1/s58.full 4 http://www.nettdoktor.no/ernaering/kliniskernaering/ artikler/kostraaddiabetikere.php diabetesmagasinet simplewins 3 2011 3

Hypoglykæmi HYPOGLYKÆMI en kilde til evig utryghed blandt personer med diabetes og deres pårørende Hypoglykæmi Føling ILLUSTRASJON (IMAGE SOURCE): LÆGEHÅNDBOGEN Var det ikke for hypoglykæmi, kunne alle personer med diabetes have HbA 1c -værdier som personer uden diabetes 1. Denne påstand stammer fra en artikel i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. 2 TEKST: KARIN HANSEN OG PERNILLE BLAABJERG kompensere for dette. Kan kroppen ikke det, får man hypoglykæmi. 6 SYMPTOMER Symptomerne på hypoglykæmi er mange. Jo lavere blodsukker, jo flere og også værre symptomer får du. Men hvad er hypoglykæmi egentligt? Hvor udbredt er problemet blandt personer med type 1 diabetes? Kan personer med type 2 diabetes også opleve hypoglykæmi? Hvorfor er det vigtigt at have HbA 1c -værdier så tæt på normalområdet som muligt? Og, ikke mindst, hvad kan du selv gøre for at undgå hypoglykæmi? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi vil prøve at besvare med denne artikel. HYPOGLYKÆMI HVAD ER DET EGENTLIGT? Ordet betyder lavt blodsukker. Den amerikanske diabetesforening (ADA) har defineret, at man har hypoglykæmi, når blodsukkeret er lavere end 3,9 mmol/l. Værdien er fastsat ud fra det blodsukkerniveau, hvor kroppen, på en person uden diabetes, begynder at reagere på det lave blodsukker. Ifølge overlæge Dr. Med Ulrik Petersen-Bjergaard, Hillerød Hospital, bruger diabetesspecialister i Danmark ofte værdien 3,5 mmol/l som grænse for hypoglykæmi. Kroppens vigtigste energikilde er glukose (sukker), og bliver tilført til kroppen gennem vores mad. Hjernen kan, som øvrige dele af kroppen, ikke lagre glukose eller omdanne fedt og protein til glukose, og er derfor afhængig af løbende tilførsel af glukose fra blodbanen. Bliver blodsukkeret for lavt, reagerer hjernen ved at sende signal til kroppen om at Hypoglykæmi kan deles op i to niveauer: Insulinføling: en tilstand, hvor personen med diabetes selv, ud fra symptomerne, kan registrere at blodsukkeret er ved at blive for lavt, og kan indtage sukker. Insulintilfælde: en tilstand, hvor personen med diabetes bliver så dårlig, at vedkommende er afhængig af hjælp fra omverdenen. I meget alvorlige tilfælde kan personen blive bevidstløs, så betegnes det insulinchok. Denne tilstand kan være livstruende. 3 Personer med diabetes kan i nogle tilfælde godt opleve symptomer på hypoglykæmi, selv med blodsukkeværdier langt over 3,5 mmol/l, ligesom andre først får symptomer, når 4 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

Hypoglykæmi Symptomer på hypoglykæmi er bl.a.: Rysten Svedeture Sult Bleghed Adfærdsændring Koncentrationsbesvær Taleforstyrrelser Synsforstyrrelser Og ved meget lavt blodsukker kan man opleve disse kritiske tilstande: Bevidstløshed Kramper Koma blodsukkeret er lavere end 3,5 mmol/l. Nogle personer med diabetes kan ikke mærke lave blodsukkerværdier, dette kaldes unawareness. Man kan i en periode (få uger), i samråd med sin behandler, prøve at undgå lavt blodsukkerniveau, for atter at genvinde varslingssymptomerne på hypoglykæmi 6. Efter mange år med diabetes, oplever mange, at symptomerne på hypoglykæmi ændrer sig, eller man slet ingen symptomer får Sker disse ændringer for dig, er det vigtigt ofte at måle dit blodsukker 4. HVOR STORT ET PROBLEM ER LAVT BLOD- SUKKERNIVEAU? Hypoglykæmi er en uundgåelig følgesvend for personer med type 1 diabetes, som de skal leve med hele livet. Flere studier viser, at hypoglykæmi gennemsnitligt opleves 2 gange om ugen af personer med type 1 diabetes svarende til 1000-vis af episoder over et langt liv. 1 Også personer med type 2 diabetes kan opleve hypoglykæmi som et tilbagevendende problem. Dog ikke så ofte som personer med type 1, men jo mere intensiv behandlingen er (f.eks insulin), des oftere opleves problemet. 1 Ca 90 % af alle personer, der er i insulinbehandling, oplever hypoglykæmi-episoder. 2 Problemet opleves ikke kun af personen med diabetes, men også pårørende lever med den daglige bekymring for hypoglykæmi. HVAD ER SAMMENHÆNGEN MELLEM HYPOGLYKÆMI OG HBA 1C? Hvorfor skal ens blodsukker reguleres så langt ned, at man risikerer at få hypoglykæmi? Dette skyldes, at flere studier, bl.a. Diabetes Control and Complications Trial (DCCT-studiet) har vist, at man kan nedsætte risikoen for senkomplikationer ved at have så god glykæmisk kontrol (langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA 1c ) som muligt. Ifølge studierne bør HbA 1c reguleres til behandlingsmålet (se tekstboks), men dette skal naturligvis hele tiden ses i forhold til antal af tilfælde med hypoglykæmi. Det skyldes, at strengere glykæmisk kontrol kan medføre flere tilfælde af lave blodsukkerværdier. Derfor er det vigtigt, at du registrerer hver gang, du oplever hypoglykæmi, og specielt, hvad du mener årsagen er, så du kan tale med din behandler om dette. Behandlingsmål Langtidsblodsukker (HbA 1c ) type 1-diabetes: <7,0 % 3 Langtidsblodsukker (HbA 1c ) type 2-diabetes: <6,5 % (< 7,5 % ved hjerte-/karsygdom) 5 Aftal altid med din diabetesbehandler, hvad dit personlige behandlingsmål skal være. OG HVAD KAN DU SELV GØRE? Det er af største vigtighed at foretage blodsukkermålinger for de, som oplever hypoglykæmiske episoder. 2 Dette kan hjælpe dig til at forebygge disse episoder, og du kan blive mere vidende om din krops reaktioner, når du oplever lavt blodsukker. Du kan også i samråd med dit diabetesteam opsøge ny viden om diabetes, og hvis ønskeligt tilmelde dig en diabetesskole, for at holde dig opdateret om din diabetes og møde andre i samme situation. Desuden kan følgende råd være nyttige: Hav altid druesukker, juice eller andre hurtige kulhydrater på dig. Hvis der er længe til næste måltid, indtag da også langsomme kulhydrater (f.eks rugbrød eller knækbrød) Informér dine omgivelser om, at du har diabetes, så evt. symptomer på hypoglykæmi ikke forveksles med andet. I samråd med din diabetesbehandler, reducér evt. din insulin i forbindelse med fysisk aktivitet 3 vær opmærksom på, at risiko for lavt blodsukkerniveau er til stede i op til 17 timer efter hård fysisk aktivitet. 2 Vær opmærksom på, at udeladte, mindre eller forsinkede måltider, kan give lavt blodsukker. 2 Indtagelse af alkohol kan forårsage hypoglykæmi 2. Desuden kan alkohol sløre symptomerne på lavt blodsukker, så indtag aldrig alkohol på tom mave, og mål altid dit blodsukker, inden du lægger dig til at sove aftal evt. med din diabtetesbehandler, hvad dit blodsukker skal være i denne situation. Tal med din behandler, om det er relevant for dig at have et glucagen-sæt i hjemmet (injektionsmiddel til at hæve blodsukkeret hos personer, der ikke selv kan indtage kulhydrater). Ved gentagne hypoglykæmi tilfælde tal evt. med din behandler om regulering af din diabetesmedicin eller anden ændring i behandlingen. Husk, at du og dine pårørende ikke behøver at stå alene med bekymringerne om hypoglykæmi. Det er vigtigt, at du/i taler med dit diabetesteam, ligesom man altid kan kontakte Diabetesforeningens Diafonen ved tvivl eller spørgsmål. Ring på telefon 6312 1416 eller mail til diafonen@diabetes.dk Kilder 1: P.E.Cryer, S.N.Davis, H.Shamoon: Hypogycemia in Diabetes. Diabetes Care Volume 26, June 2003 2: V.J.Briscoe, S.N.Davis: Hypoglycemia in Type 1 and Type 2 Diabetes: Physiology, Pathophysology, and Management. Clinical Diabetes, Volume24, number 3, 2006 3: DES: Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes 4: American Diabetes Association: www.diabetes.org 5: Den danske diabetsforening: www.diabetes.dk 6: http://laegehaandbogen.dk/endokrinologi/pa- tientinformation/insulinchock-og-hjernen- 34647.html 7: Den danske diabetesforeningen: www.diabetes.dk 8: http://laegehaandbogen.dk/endokrinologi/patientinformation/insulinchock-og-hjernen-34647. html CONTOUR USB giver dig værdifuld viden på en enkel måde - simple wins. På CONTOUR USB markeres en måling under eller over dit personlige målområde med orange tal. www.bayercontourusb.dk diabetesmagasinet simplewins 3 2011 5

Motion Hvordan kan jeg træne mavefedtet væk? Mange ønsker at gøre noget ved deres fedt på maven og vil gerne punktslanke sig. Kvinder og mænd har ofte forskellig fedtfordeling på kroppen, i høj grad på grund af vores kønshormoner. Hvis du har diabetes og meget bugfedt, øges risikoen for hjertesygdomme. Hvilken slags træning virker mod bugfedtet, og hvorfor? 2 TEKST GUNN HELENE ARSKY, ERNÆRINGSFYSIOLOG CAND. SCIENT. HVAD ER BUGFEDT? Hvis du får fat i en pæn bilring, når du tager fat om huden på maven, er det ikke nødvendigvis bugfedme. Bugfedtet er det, som lægger sig rundt om alle de indre organer, omkring leveren, tarmene, nyrerne, osv. Grunden til, at det er ønskeligt at reducere bugfedtet, er, at dette fedt er ekstra aktivt med hensyn til at øge risikoen for hjerte-karsygdomme. Fedtsyrerne herfra trænger lettere ud i blodårerne, hvor de kan aflejres og skabe åreforkalkning (aterosklerose). Personer med diabetes har generelt en øget risiko for hjertesygdomme. Hvis du gør noget ved bugfedtet, gør du noget positivt både for dit helbred og dit udseende. ÆBLE OG PÆRE En person med en såkaldt æblefacon måler mere om taljen end om hofterne, ofte meget mere. Det betyder, at fedtet har lejret sig i maveregionen omkring de indre organer. Overvægtige mænd har ofte, men ikke altid, æblefacon. En person med såkaldt pærefacon er smallere om livet end om hofterne og har som regel brede hofter. Det betyder, at fedtet er samlet i fedtdepoter på lårene. Kvinder har ofte, men ikke altid, pærefacon. Hos personer med æblefacon er der kun lidt af det gode kolesterol, HDL, i blodet. Kvinder med æblefacon har desuden meget af det dårlige kolesterol, LDL. Det giver en øget risiko for hjertesygdom. Det har også vist sig, at brede hofter i sig selv beskytter mod hjertesygdom, og det samme gælder, hvis man har en smal talje. HVORDAN VED JEG, OM JEG HAR MEGET BUGFEDT? Tjek dig selv: Mål din livvidde vandret midt mellem de nederste ribben og hoftekammen. Del dette tal med hoftevidden målt der, hvor du er bredest. Hvis du er kvinde, bør det tal, du får, være under 0,8. Hvis du er mand, bør tallet være under 0,9. Højere tal tyder på meget bugfedt. LØSNINGEN ER NÆR! Netop fordi bugfedtet er så aktivt og mobilt, er det også nemmere at slanke væk end for eksempel fedtet på hofterne. Fysisk aktivitet i form af intensiv gang sammen med reduceret kalorieindtagelse har vist sig at være den bedste metode til at reducere mængden af fedt omkring de indre organer. Hvis du spiser mindre uden samtidig at træne, vil du sikkert tabe dig, men du tærer i mindre grad på det meget uheldige bugfedt. Forskere, som har arbejdet med bugfedt, er ikke sikre på, hvorfor træning virker så godt på vores mest sundhedsskadelige fedtdepot, men antager, at det kan hænge sammen med, hvordan vores hormoner påvirkes af fysisk aktivitet. HVORFOR ER FYSISK AKTIVITET VIGTIG FOR VÆGTREDUKTION? Når du taber dig, taber du også muskelmasse. Muskelmasse er det væv, som har størst forbrænding, også i hvile. Derfor er det vigtigt at bevare så meget muskelmasse som overhovedet muligt, når du taber dig. Det er grunden til, at du ikke skal tabe dig for hurtigt, og det er også grunden til, at træning er så vigtig for et vellykket vægttab. Fysisk aktivitet vil også medvirke til, at tabet af fedtvæv stiger, særligt hvis du dyrker aerob træning, dvs. træning som foregår i et tempo, så du kan trække vejret godt og ikke får mælkesyre i musklerne. For mange overvægtige bliver træningen alligevel anaerob på grund af den høje kropsvægt. Uanset hvilken slags træning du vælger, er kalorietabet størst, jo højere intensitet du kan holde, og jo længere du bliver ved. Men lad være med at overdrive, så du får skader eller bliver helt udmattet, men bliv ved en halv til en hel time, gerne fire-fem gange om ugen. Så tilpas tempoet, uanset hvilken aktivitet du har valgt. En tredje fordel ved fysisk aktivitet er, at det hjælper dig med at regulere appetitten. Desuden øger fysisk aktivitet cellernes insulinføl- 6 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

Motion somhed. Det er specielt godt, hvis man har insulinresistens eller diabetes. FEDTFORBRÆNDENDE TRÆNING VED BUGFEDME Du har måske hørt, at det kræver speciel træning at komme af med bugfedtet? At du for eksempel kun har gavn af træningen, hvis du træner før morgenmaden, eller at det er smartere at træne ved lav intensitet, fordi det forbrænder mere fedt. Et af de træningsfænomener, der hersker flest opfattelser af, er såkaldt fedtforbrændende træning. HVAD ER FEDTFORBRÆNDENDE TRÆNING? Før vi finder ud af, om ovennævnte påstande holder vand, ser vi på selve udtrykket fedtforbrændende træning. Udtrykket går på en forestilling om, at du skal træne på en sådan måde, at du i størst muligt omfang bruger fedt som energikilde. Så fjerner du fedtet og taber dig. Det lyder jo logisk, ikke? er en langsom form for energi. Det tager tid for kroppen at mobilisere fedtet og omdanne det til muskelenergi. Det klarer kroppen ved rolig intensitet og tilstrækkelig ilt. Ved hård træning (høj intensitet - hurtigt løb, cykling, hvor du bliver forpustet) skal kroppen satse på hurtig energi, altså kulhydrater. Blodsukkeret er klar til brug i muskelcellerne. Ved hård træning er det totale kalorieforbrug højt, og procentandelen fra kulhydratforbrænding høj. Ved rolig træning er det totale kalorieforbrug lavt, og procentandelen fra fedtforbrænding højere. Betyder det så, at du bør træne ved lav intensitet for at forbrænde mest muligt fedt? Svaret er NEJ, og her kan du se hvorfor. PRAKTISK EKSEMPEL Hvis en kvinde på ca. 70 kg går i normalt tempo i 30 minutter, vil hun bruge ca. 180 kcal. Hvis den samme kvinde løber i relativt hurtigt tempo i 30 minutter, vil hun bruge ca. 420 kcal. Med andre ord mere end dobbelt så meget, som da hun gik i 30 minutter. Selv om fedtforbrændingen procentvis ikke er lige så høj, når hun løber, sammenlignet med når hun går, er det reelle forbrug af fedtkalorier højere, når hun løber, end når hun går. Det fremgår af tabellen nedenfor. Påstanden træning med lav intensitet forbrænder mest fedt er ikke rigtig. Konklusionen er: Træn så hårdt, du kan, uden at det går ud over glæden ved at motionere. Det gør hurtigt underværker for bugfedtet og dermed for din sundhed. I forbindelse med vægttab (og for den sags skyld også anden træning) er udtrykket fedtforbrændende træning imidlertid misvisende. Hovedprincippet bag ethvert vægttab, også af bugfedt, er, at energiforbruget skal være højere end energiindtagelsen. Du skal kort og godt bruge flere kalorier, end du indtager. Det er den eneste måde at tabe sig på. Derfor er det egentlig uinteressant, om kalorierne kommer fra fedt eller kulhydrater, for målet er jo at forbrænde flest mulige kalorier. HVORDAN FORBRÆNDER JEG MEST MULIGT, NÅR JEG TRÆNER? Det er træningens intensitet og varighed, der afgør, hvor mange kalorier der forbruges. Intensiteten, altså hvor hårdt du træner, afgør, hvilke næringsstoffer du forbrænder mest af (fedt eller kulhydrater), og jo længere du bliver ved, jo flere kalorier forbruger du (varigheden). Det gælder, uanset hvornår på døgnet du træner, og om du har spist eller ej, før du træner. Påstanden Træn, før du spiser om morgenen er altså ikke rigtig! Ved rolig træning (lav intensitet - gang, langsomt løb med rolig vejrtrækning) vil kroppen bruge fedt som den primære energikilde. Fedt EKSEMPEL I TABELFORM, KVINDE, 70 KG:* Aktivitet Varighed Samlet kalorieforbrug % fedtforbrænding Fedtkalorier Gå 30 min 180 Ca. 60 % 108 Løbe 30 min 420 Ca.t 40 % 168 * Den procentvise fordeling varierer fra person til person og er afhængig af træningstilstanden, men tallene i eksemplet vil i høj grad gælde for de fleste. diabetesmagasinet simplewins 3 2011 7

Parmålinger Parmålinger ved måltider kan hj nye spændende behandlingstil Ved hjælp af parmålinger af blodsukkeret er det muligt for dig at få et realistisk billede af, hvordan dit blodsukker opfører sig i løbet af en dag. I bedste fald kan din basisbehandling ved hjælp af målingerne planlægges sådan, at store udsving kan undgås og blodsukkeret kun sjældent bliver for lavt. 2 TEKST NINA KERO PARMÅLINGER HVAD ER DET? Ved parmålinger forstås 2 blodsukkermålinger, der skal vurderes i forhold til hinanden og udfra begge værdier bestemmes, i samråd med din diabetesbehandler, et behandlingstiltag. Eksempel på parmålinger: Før og efter morgenmaden Før og efter hovedmåltiderne Før og efter mellemmåltider (hvis nødvendigt) Når man går i seng/når man står op MÅLET FOR BEHANDLING AF DIABETES En god glykæmisk kontrol er målet for behandlingen af diabetes. Det betyder, at en person med diabetes opnår en regulering af sine blodsukkerværdier, så tæt som muligt på de blodsukkerværdier personer uden diabetes har. Dermed opnår personen med diabetes også en bedre livskvalitet, dels ved på kort sigt kun at have få tilfælde af højt og lavt blodsukker, dels ved på lang sigt at undgå/forebygge følgesygdommene til diabetes. Man ved, at øjen-, nyre-, og nervesygdomme hænger sammen med for højt blodsukker i en længere periode, mens gentagne forekomster af for lavt blodsukker kan medføre påvirkning af hjernen. HbA 1C FORTÆLLER IKKE HELE SANDHEDEN Niveauet af din glykæmiske kontrol bliver vurderet ud fra din HbA 1c -værdi (også kaldet langtidsblodsukkeret). Er din HbA 1c værdi på et fint niveau, kan man forledes til at tro, at du er i en balanceret behandling, selv om du i virkeligheden kan have mange høje og lave blodsukkerværdier (billede 1). Derfor fortæller HbA 1c -værdien ikke nødvendigvis sandheden om behandlingsbalancen, og dermed den glykæmiske kontrol. Diabeteslæge Aranko, HUCH Jorvi hospital, Espoo, Finland, udtaler: Jeg understreger altid, at HbA 1c -værdien kun er brugbar, når personen med diabetes slet ikke har de lave blodsukkerværdier og Jeg siger også altid til mine patienter, at egenbehandling af diabetes bliver mere sikker og fleksibel, når forholdet mellem måltidsinsulin og basisinsulin er i orden. Det er centralt for en god behandlingsbalance. Et godt redskab til at klargøre forholdet mellem måltids- og basisinsulin er måltidsparmålinger. Når forholdet mellem måltids- og basisinsulin er i orden, stiger HbA 1c -værdien ikke så let, selvom der i egenbehandlingen kan forekomme smuttere. HbA 1c -værdien er et godt mål for behandlingsbalancen, når personen med diabetes ikke har for lavt blodsukker, og insulinforholdet er i orden. Hvis HbA 1c alligevel viser udsving, er det en god idé at tænke over, hvad grunden kan være. BRUGEN AF PARMÅLINGER Parmålinger er din egen observation af blodsukkeret, hvor målingerne udføres med visse tidsintervaller. Med parmålinger kan du specielt følge, hvordan den grundlæggende behandling fungerer, og om forholdet mellem måltidsinsulin og basisinsulin er i orden. De vigtigste parmålinger er målingerne ved måltider og om aftenen. Ved måltidsparmålinger måles blodsukkeret 0-15 minutter inden måltidet og ca. to timer efter måltidet. Hermed undersøger du ændringen i blodsukkeret mellem to målinger, frem for blodsukkerets niveau. Hvert måltid udgør sin egen helhed, så målingerne ved morgenmaden vurderes for sig selv og på samme måde med de øvrige måltider. Forandringen i blodsukkeret fra aften til morgen er et vigtigt målepar, som kaldes natparmåling. Her måles blodsukkeret ved sengetid og igen om morgenen før morgenmaden. Ved vurdering af disse natparmålinger, kan man forebygge, at der gives for meget basisinsulin til natten. Jeg understreger altid for patienterne, at basisinsulinen ikke må få blodsukkeret til at falde fortæller Aranko. ALLE HAR GLÆDE AF PARMÅLINGER Lægen og diabetessygeplejersken kan bruge parmålingerne til at søge de bagvedliggende trends og på den måde bruge dem som et redskab til at regulere insulinen. De bedste resultater opnås, hvis parmålingerne udføres i en periode på f.eks. 3 døgn før et besøg hos diabetesbehandleren. Målinger fra selv så kort en periode kan give din diabetesbehandler værdifuld information. Hvis der kun er enkeltstående målinger, er det svært for diabetesbehandleren at foretage ændringer i behandlingen udtaler den finske diabetessygeplejerske Leena Pekkonen. Leena Pekkonen udtaler endvidere: at personer med diabetes gennem oplæring skal blive bedre til at tolke deres måleresultater, og når tolkningen er lært, selv regulere behandlingen. Måling af blodsukkeret er kun et redskab i behandlingen af diabetes. Målingen er til ingen nytte, hvis man ikke reagerer på resultatet af blodsukkeret. Ved hjælp af parmålingerne får personer med diabetes en enestående mulighed for at observere deres egen basisbehandling også mellem besøgene hos diabetesbehandleren. Når man har opnået en god behandlings- 8 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

Parmålinger ælpe til at kontrollere diabetes tag i Finland Fastende blodsukker Blodsukker efter måltid Blodsukker efter måltid Person A med diabetes Person B med diabetes Tid Kilde: Diabetes/Metabolism Research and Reviews Volume 25, Issue 3, pages 199-207, 26 JAN 2009 balance, kan man altid indimellem kontrollere om den samme behandling stadig virker. Mange personer med diabetes har fået forbedret deres behandlingsbalance, når de har opdaget, hvordan de kan udnytte parmålingerne i deres egen opfølgning af behandlingen siger Aranko. Tal eventuelt med din diabetesbehandler om, hvordan parmålinger kan hjælpe dig i din hverdag. GODE RÅD TIL PARMÅLINGER: Måltidsparmålinger er lettere at udføre, hvis du har en fast rytme i måltiderne Hvis du spiser mange mellemmåltider stiger blodsukkeret, og rytmen forstyrres Hvis du har en dårlig behandlingsbalance, kan det betale sig at ændre denne etapevis. Begynd f.eks. med at rette blodsukkerniveauet fra nat til morgen, derefter fra morgenmad til frokost osv. Når insulinforholdet er i ubalance, er det godt at følge og notere sine observationer i en dagbog, eller følge dem i et dataprogram Undlad at tage insulin for sent, for så stiger dit blodsukker Mål dit blodsukker for din egen skyld og reagér på resultaterne! Kilde: Lääkäri-tunnetko parimittaukset? dos. Antti Virkamäki Diabetes ja lääkäri 5/2010 VALGET AF BLODSUKKERAPPARAT ER VIGTIGT: Du bør (især hvis du har type 1 diabetes) vælge et apparat, hvor der er mulighed for at markere måltiderne. For din diabetesbehandler, er det en fordel, hvis man vælger et apparat med et simpelt program til at aflæse og tolke resultaterne. Programmet kan hjælpe din diabetesbehandler, hvis du ikke fører dagbog over dine blodsukkerresultater. Det optimale er, hvis du selv kan tolke resultaterne fra dit apparat. diabetesmagasinet simplewins 3 2011 9

Mad Mad der gør kroppen glad! Jeg hedder Sissel Winther og har en professionsbachelor inden for Sundhed & ernæring med speciale i Human ernæring. Jeg har hele mit liv haft en særlig interesse for kost og kostens betydning for krop og velvære. Af samme årsag har jeg af nysgerrighed afprøvet adskillige kostplaner og har derigennem fundet frem til mine egne kostværdier. Jeg værdsætter de gode råvarer, masser af frugt & grønt og en varieret livsstil med plads til madglade maver. Jeg nyder at bruge simple råvarer, og gennem forskellige sammensætninger og forskellige tilberedningsmetoder forsøger jeg altid at skabe en smule madmagi. Sundhed behøver bestemt ikke at være kedeligt! Små hensyn i hverdagen kan bidrage til et langt og sundt liv med god samvittighed! D-vitamin sådan får du dit behov dækket Vinteren er kommet, og dagene er blevet kortere med færre solskinstimer. Sollys er den vigtigste D-vitaminkilde, men kun om sommeren har sollyset de bølgelængder, hvorved der kan dannes D-vitamin i huden. Derfor bliver vores depoter om sommeren fyldt op efter blot 5-30 min. sollys et par gange om ugen. I vintermånederne har sollyset ikke en sådan sammensætning, at der kan dannes D-vitamin, så derfor er det særligt vigtigt at tilføre D-vitamin gennem kosten. D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium i tarmen, samt omsætningen af calcium og fosfat i knogler og tænder, og har derfor stor indflydelse på, at vores knogler holdes sunde og stærke. De vigtigste kilder gennem kosten er: fed fisk, fiskeolie, torskelevertran, og i mindre grad: kød og æg. Behovet for D-vitamin er stigende i takt med, at man bliver ældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag gennem kosten på 7,5 µg. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen tilskud af D-vitamin til f. eks børn under 2 år og ældre over 70 år. En god tommelfingerregel er at spise fed fisk to gange om ugen og så ellers spise de magre fiskearter efter behag. Spis gerne fisken bagt, stegt eller kogt, da røget fisk i gennemsnit indeholder 2/3 mindre D-vitamin sammenlignet med en ubehandlet fisk. På en uge skal vi altså have ca. 53 µg alt efter alder. Her er eksempler på nogle fisk, der er rige på D-vitamin og derfor kan indtages i mindre mængder, hvis man ikke er den store fiskespiser. 100 g torskelever 100 µg 100 g laks 30,0 µg 100 g hellefisk 15,0 µg 100 g ørred 18,7 µg 100 g marineret sild 10,10 µg 100 g røget makrel 5,20 µg Selvom sollyset i vinterhalvåret ikke kan hjælpe med dannelsen af D-vitamin, kan lyset hjælpe på dit humør og velvære. Derfor kan en daglig gåtur på 30 min. stærkt anbefales, og så har du samtidigt fået dagens motion. 10 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

Mad Kulhydrater 77,8%, fedt: 11,3 % og protein: 10,9 % Cremet jordskokkesuppe med bacon og timian 4 personer 500 g jordskokker 250 g kartofler 1 mellemstort løg 1 fed hvidløg 7 dl vand 1 spsk. olivenolie 1 spsk. flydende hønsebouillon lidt citronsaft timian 4 skiver bacon salt evt. 1 spsk. creme fraiche 9% Sådan gør du: Varm olien på middel varme i en stor gryde. Snit løget i tynde både og hvidløget i tynde skiver. Sauter i gryden til det bliver let gyldent. Skræl jordskokker og kartofler og skær i grove stykker. Kartoflerne kan med fordel snittes i lidt mindre stykker, da jordskokkerne hurtigere bliver møre. Tilsæt begge dele til gryden og sauter videre i ca. 1 min. Tilsæt vand samt hønsebouillon. Lad retten simre i ca. 20 min. til det hele er mørt. Steg i mellemtiden bacon på en tør pande ved middel varme. Når suppens indhold er mørt, blendes det hele grundigt. Tilsæt til sidst citronsaft. Smag til med salt og evt. peber efter smag. Server i en skål, pynt med creme fraiche, bacon og timian lige inden servering. Tip: Suppe er en rigtig god forret. Du får på en nem måde indtaget flere grøntsager, der bliver lagt en lille bund inden hovedretten, det luner i de kolde vintermåneder og så smager suppe bare fantastisk. Kulhydrater: 50,5 %, fedt: 13,0 % og protein 36,5 % Ovnbagt appelsinkylling med sæsonens rodfrugter 4 personer 1 hel fersk kylling på ca. 1200 g 1200 g blandede rodfrugter. Rodfrugter, f. eks.: 500 g rødbede 300 g gulerod 200 g persillerod 200 g pastinak 1 appelsin ca. 2 spsk. olivenolie 2 kviste rosmarin 2 kviste timian Havsalt Sådan gør du: Skræl rodfrugterne og skær dem i rustikke, grove stykker. Placér dem i et stort ildfast fad. Bland rodfrugterne med olie, salt, og halvdelen af krydderurterne, så de er jævnt fordelt. Rens kyllingen for eventuelle rester af indvolde og fjer og skær gumpen fra. Placér kyllingen oven på grøntsagerne. Gnid salt og peber på kyllingen og fyld resten af krydderurterne ind i den. Halvér appelsinen og pres saften fra den ene halvdel ud over kyllingen. Tjek, at der ikke kommer kerner med. Stop herefter de halve appelsiner ind i kyllingen, således, at frugtkødet vender indad. Bages herefter i ovnen i ca. 1 time, alt efter kyllingens størrelse. Rør løbende i grøntsagerne. Stik i lårbenet på kyllingen er væsken klar så er kyllingen færdig. Tip: Timian giver en skøn krydret smag, hvis den koges med i retten. diabetesmagasinet simplewins 3 2011 11

1. vinder af drømmefonden simplewins 2011 Det blev skægt Mads Rasmussen fra 3.B på Løgstør Skole inviterede hele sin klasse til Lalandia, fordi de havde være så søde og hjælpsomme mod ham, siden han fik konstateret Type 1 Diabetes. 2 TEKST OG FOTO: FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF) Når man bor med det ene ben på en af Danmarks bedste badestrande, har Limfjordsmuseet og Oplevelsescentret et stenkast fra baghaven, hvorfor så tænke på et badeland i Billund? Det gjorde Mads Rasmussen fra 3.B på Løgstør Skole. Han havde en drøm. Han ville invitere hele sin klasse på badeferie i Lalandia. Drømmen blev til virkelighed, da hans mor Janni Christensen sendte en ansøgning til drømmefonden simplewins. Ansøgningen endte som én af de tre finalister, og Mads og hans mor vandt. -Siden jeg fik sukkersyge, har mine kammerater hele tiden været så hjælpsomme på alle mulige måder, fortæller Mads en sommerdag i august, hvor solen skinner om kap med smilene på de 25 kammerater i Mads klasse. FLOT RECEPTION -Derfor vil jeg gerne give dem noget tilbage, så pengene skal bruges til en 3-dages tur med hele klassen, to lærere, min mor, far, lillesøster og faster til Lalandia. Og så blev der skålet i børnechampagne, mens fotografer og filmfolk havde travlt med at forevige den flotte reception, som produktspecialist fra Bayer A/S, Inge Yde, havde stablet på benene. Mads fik diabetes det år han fyldte 5 år. Han er en frisk og glad dreng, med masser af mod på livet, dyrker sport og har lært at leve med sin kroniske sygdom. Han bruger insulinpumpe, som han selv styrer, med lidt hjælp fra mor og far. 12 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

1. vinder af drømmefonden simplewins 2011 - Det skal nok blive skægt! Var en af de kommentarer Mads kom med, da checken på de 50.000 kr. blev overrakt. Og skægt, det blev det! Hvad gør det, at det småregner udenfor, når Lalandias center-himmel er lyseblå, med små lammeskyer? Det store tropiske badeland blev straks indtaget efter indkvarteringen i 4 lækre hytter. MOTORCYKLER OG MINIGOLF Og så gik den vilde jagt på de mest ekstreme udfordringer. I starten lidt forsigtigt, men mod slutningen af dagen, var der næsten ingen rutschebane, der var voldsom nok. Der blev også tid til at spille minigolf, på den smukt anlagte bane, med alle de forhindringer en rigtig golfbane indeholder, bortset fra blæsten. Banen ligger nemlig også indendørs. Motorcykelrace på simulator var også et af højdepunkterne, og bowlingbanen var også lige om hjørnet. Men uden mad og drikke. Det blev der rådet bod på mange gange om dagen i Lalandias mange restauranter. Og så skulle man tro, at så snart hovedet ramte hovedpuden på sengen, så blev der sovet. Nej, så naiv har man ikke lov til at være. De mange indtryk skulle lige fordøjes og drøftes med kammeraterne, og nogle havde åbenbart flere indtryk end andre, så i et par af husene blev klokken langt over midnat, inden der var ro. Men næste morgen stod 3.B igen klar til at kaste sig ud i endnu en dag i Paradis. Der er ingen tvivl om, at mange af de 25 elever nok er kommet hjem til forældrene i Løgstør og omegn, og fortalt, at Lalandia er et sted de gerne vil besøge igen. Og Mads har fået sagt tusind tak til sine herlige kammerater. diabetesmagasinet simplewins 3 2011 13

Sidste vinder af drømmefonden simplewins 2010 Forældre ingen Fra den ene dag til den anden blev Pia Køhler Jensen fra Harlev ved Aarhus et kendt ansigt i medierne. Hun vandt nemlig 50.000 kr. i Bayers Drømmefond Simplewins. Pengene skal bruges til sommer, hvor hun laver en oplevelsestur for børn og unge med Type-1 diabetes til Chateu des Ormes i Frankrig. 2 TEKST & FOTO: FINN JOHN CARLSSON (M. PF/DJ) Vinderen af Drømmefonden Simplewins på 50.000 kr. Pia Køhler Jensen får overrakt beviset af produktspecialist Inge Yde, Bayer A/S. Så nu kan hun invitere godt 85 børn af sted på tur. Foto: Finn John Carlsson. Til daglig er den beskedne Pia Køhler Jensen med til at gøre hverdagen lettere for de børn og forældre, der er indlagt på Skejby Sygehus børneafdeling A2. Her er Pia afdelingens blæksprutte, der klarer mange af de ting, som det øvrige personale kan have svært ved at nå, på grund af en presset og til tider meget stresset arbejdsdag. Der bliver tid til at snakke med børnene og deres forældre, rydde lidt op i legeværelset og sætte frugt og drikkevarer frem til patienterne, eller hvad der nu lige viser sig at være brug for. EN AKTIV DAME Når hun har fri, tager hun aktiv del i arbejdet i Diabetesforeningens Børnegruppe i Aarhus/ Randers, og sidste år var hun med til at arrangere en tur for diabetesbørn til Italien i forbindelse med Bamses All-stars kor. - Da jeg kom hjem fra den tur, var jeg ikke i tvivl om, at hvis det kunne lade sig gøre, så ville jeg lave en lignende tur for en gruppe diabetesbørn, fortæller Pia Køhler Jensen, der selv har en søn, Jacob på 12 år, med Type-1 diabetes. Så Pia søgte Bayers Drømmefond Simplewins og blev udvalgt sammen med to andre ansøgere, og så startede det hårde arbejde med at få folk til at stemme på hendes ide. Omkring 3.000 personer var inde på Bayers hjemmeside og stemme, og Pia fik godt 50% af stemmerne. STORT ARBEJDE AT HAVE DIABETES - Du har været heldig, men du har også været utrolig dygtig til at få folk til at stemme på netop din ide, sagde produktspecialist Inge Yde fra Bayer A/S, da hun overrakte Pia beviset på hendes flotte og suveræne sejr. - Jeg er rigtig glad for, at det blev mig, der nu kan glæde en stor gruppe børn fra Aarhus og Randers-området, sagde Pia Køhler Jensen, da hun takkede for de mange penge. Der var naturligvis også en stor tak til alle, der havde bakket op om ideen blandt venner, bekendte og i børnegruppen. - Man kan godt sige, at det er et stort arbejde at have diabetes, og derfor skal børnene have denne tur, så de kan blive lidt forkælet, fortæller Pia. Hun forventer at sende to busser med godt 85 børn af sted den 1. juni til Chauteu des Ormes i Bretagne. Det er firmaet Eurocamp.dk, der står som teknisk arrangør, og de har også været med til at støtte projektet på fornem vis. - Jeg har ikke selv været i området, men har 14 diabetesmagasinet simplewins 3 2011

Sidste vinder af drømmefonden simplewins 2010 adgang INFO OM drømmefonden simplewins Bayer A/S uddeler to gange om året op til 50.000 kroner til en heldig konkurrencevinder. Med økonomisk støtte fra Bayer kan din drøm om at tage på et klatrekursus, blive mesterkok, arrangere en diabetesdag for børn eller møde en kendt person måske blive virkelighed. Lad ikke diabetes forhindre dig i at få opfyldt din drøm! Hvem kan deltage? Konkurrencen er åben for alle, som er danske statsborgere, og som er over 18 år. Er du ikke over 18 år, kræves et samtykke fra dine forældre eller din værge. Endvidere er du: a. selv diabetiker eller b. tilhører en forening eller organisation, der arbejder med eller for personer med diabetes. Sådan deltager du i konkurrencen: Du kan enten udfylde online ansøgningsskemaet eller downloade en ansøgningsblanket, som du udfylder og sender til os med posten. Der var blomster og præmiebevis fra Inge Yde, Bayer A/S, og champagnen blev åbnet af formanden for Diabetesforeningens børnegruppe i Aarhus/Randers Dorthe L. Pedersen. læst og hørt en masse om det. Men der er et væld af udfoldelsesmuligheder for børnene og de unge mennesker, hvor de rigtig kan få afprøvet deres fysiske evner. Og så er det herligt at kunne give dem én på opleveren, smiler Pia Køhler Jensen. INGEN DANS PÅ ROSER Men det bliver en tur uden forældre. - Børnene skal have plads til at udfolde sig uden bekymrede voksne, fortsætter Pia Køhler Jensen. Men forældrene kan godt slappe af. - Jeg vil have et team bestående af en diabeteslæge, en sygeplejerske og en gruppe voksne med diabetes med på turen, som nok skal holde et vågent øje med de unge mennesker. - Jeg ved af erfaring, at en tur uden forældre er fantastisk for netop disse børn og unge. De får større selvværd og fællesskabsfølelse i forhold til det at have en kronisk sygdom, siger Pia Køhler Jensen. - Fællesskabet med andre børn og unge med samme sygdom er guld værd. Det betyder noget, at andre ved, at det ikke altid er en dans på roser. For de kender det fra dem selv! Også det at tage til et andet land gør, at man bedre kan lægge dagligdagen bag sig, påpeger Pia Køhler Jensen. Og så må børneafdeling A2 på Skejby Sygehus klare sig en uges tid uden Pia Køhler Jensen. Men bare rolig. Hun vender tilbage, måske lidt træt, men klar til igen at give en hånd med på den travle afdeling. Din ansøgning bør indeholde: En beskrivelse af din drøm, og baggrunden for at drømmen er vigtig for dig. En redegørelse for, hvilke positive indvirkninger det ville have på dig / din diabetes og dine omgivelser samt familie og venner at få drømmen opfyldt. En beskrivelse af, hvordan du ville gennemføre din drømmeaktivitet, din fysiske form taget i betragtning, og hvad aktiviteten koster. Fortæl også om, hvornår aktiviteten kan påbegyndes, og hvor lang tid aktiviteten forventes at vare. (Drømmen skal kunne påbegyndes inden seks måneder, efter at prisen er uddelt). Brug ca. 500-800 ord til at fortælle os om din drøm, og om hvorfor netop din drøm skal have vores støtte. Sådan fungerer konkurrencen: Blandt alle de drømmeansøgninger, som Bayer A/S modtager, udvælger et uafhængigt dommerpanel 3 drømmefinalister. Disse drømmefinalister vil blive publiceret på www.bayerdiabetes.dk og vil automatisk deltage i en internetafstemning, der løber over en måned. Finalisterne er velkomne til at markedsføre deres drømme for at få flere stemmer. Den drøm, der får flest stemmer, når afstemningsperioden er forbi - er vinderen. Ansøgningsfrister, datoer for internetafstemninger, regler og yderligere oplysninger kan du finde på: http://www.bayerdiabetes.dk diabetesmagasinet simplewins 3 2011 15

Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: 40359994 inge.yde@bayer.com Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: 21650822 lene.avnegaard@bayer.com Else Klausen Produktspecialist Mobil: 20103171 else.klausen@bayer.com Helle Korsgaard Produktspecialist Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: 20116744 pernille.blaabjerg@bayer.com Mobil: 21458076 helle.korsgaard@bayer.com Bodil Worm Country Manager Diabetes Care Karin Hansen Key Account Manager, glucose Jesper Nyland Salg- og Marketingkoordinator Louise Engen Kundesupport/produktspecialist Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: 45235033/Mobil: 40162295 bodil.worm@bayer.com Mobil: 21372951 karin.hansen@bayer.com Tlf.: 45235044 jesper.nyland@bayer.com Tlf.: 45235037 louise.engen@bayer.com Tlf.: 45235034 ordre.diabetes.dk@bayer.dk - Diabetes Care - Arne Jacobsens Allé 13-2300 København S - tlf. 45235000 - www.bayerdiabetes.dk