Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner 07.03.2012 har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens konklusioner og anbefalinger. Anbefalinger af supplerende pensionsordninger, bedre balance mellem arbejdslivets længde og pensionstilværelsens længde og af robuste og langtidsholdbare pensionssystemer ligger godt i tråd med den udvikling, som det danske pensionssystem har været igennem de seneste årtier. Der ligger derfor ingen bombe under det danske pensionssystem i Kommissionens Hvidbog. Tværtimod kan Hvidbogen i hvidt omfang ses som en anbefaling af det danske pensionssystem. Dette høringssvar er rettet til Social- og Integrationsministeriet, som skal orientering af Folketingets Europaudvalg om Kommissionens Hvidbog om tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner. Derfor giver vi i høringssvaret kommentarer til hvidbogens forskellige temaer, samtidig med at vi løbende supplerer med beskrivelser af den udvikling, som er sket i Danmark. Danmark er på mange måder i hus med at anlægge et system af privat pensionsopsparing, som supplerer folkepensionen. De fleste danskere af alle lønmodtagere) har en supplerende pensionsopsparing gennem deres arbejde. Det bringer Danmark på forkant med Kommissionens anbefalinger. Men Kommissionen tilføjer også, at krisen har afsløret svagheder ved den måde, som nogle medlemslande har valgt at opbygge obligatoriske private pensionsordninger på. Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Sara Løchte Chefkonsulent Dir. 41 91 90 93 sal@forsikringogpension.dk Folk skal tro på pensionsopsparing mener, at der er behov for løbende tilpasninger af de offentlige pensionsordninger, så velfærden kan sikres for alle. Vi støtter tilbagetrækningsreformens forhøjelse af folkepensionsalderen og de nye efterlønsregler. Når der gennemføres reformer, er det dog vigtigt at sikre, at det fortsat kan betale sig at spare op. På det punkt trækker tilbagetrækningsreformens regler om mere modregning i efterlønnen, når folk har sparet op til pension, i den forkerte retning. Det danske pensionssystem er opbygget, så det er både fleksibelt og robust. Danskerne kan regne med, at når de sparer op til pension, så er pengene der også, når de bliver gamle. Vi har tradition for forudsigelighed, så folk kan plan- Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser
lægge og tage ansvar for deres opsparing. Men den tillid folk har til pensionssystemet kan dog nemt sættes overstyr. Vi ser forskellige lovgivningsmæssige initiativer, der kan trække i retning af en begyndende underminering af pensionssystemets fleksibilitet og robusthed. Det vil vi gerne advare imod, da det risikerer at svække det danske pensionssystem i forhold til Hvidbogens anbefalinger. Når danskernes forventede vilkår ændres i de offentlige pensioner, så er det endnu mere vigtigt, at de kan regne med deres private opsparinger. Og her er der en række eksempler på, at den særligt attraktive robusthed i det danske pensionssystem for tiden undergraves - skridt for skridt. Eksempelvis kan nævnes udligningsskatten fra Forårspakke 2 som indebærer, at der pålægges en skat på 6 pct. på pensionsudbetalinger udover 362.800 kr. om året. den øgede modregning, som sker i efterlønnen også selvom pensionen ikke er under udbetaling i efterlønsperioden loftet for fradrag for ratepensioner samt den seneste halvering heraf fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Samspillet mellem de offentlige og de private pensionsordninger er nødt til ske på en måde, så det understøtter den private del af pensionsopsparingerne. Det er vigtigt for at bevare robustheden i systemet og for at sikre, at de private pensioner i videst mulige omfang kan aflaste de offentlige finanser i fremtiden. Men modregningen i efterlønnen er skruet sådan sammen, at det har den stik modsatte effekt: Vil man gøre brug af sin mulighed for at gå på efterløn, så kan det simpelthen ikke betale sig at have en stor privat opsparing. Siden udligningsskattens indførelse har de politiske indgreb dog blot gjort usikkerheden om pensionerne større. I hvidbogen advarer Kommissionen netop om, at "The recession and the subsequent deterioration of public finances also revealed some weaknesses in the way some Member States had sought to build mandatory private pension schemes". I Danmark er der også eksempler på politiske indgreb, som særligt går ud over selve fleksibiliteten i pensionssystemet. Et eksempel er indførelsen af fradragsloftet for ratepensioner og senest halveringen heraf fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Det mindsker tilliden til, at pensionssystemet kan imødekomme forskelligartede behov. Med dette indgreb lettes presset på de offentlige kasser på en måde, som mindsker fleksibilitet i den private del af pensionssystemet. Værn om det gode danske pensionssystem Et solidt pensionssystem stabiliserer økonomien - og styrker dermed tilliden til de offentlige finanser. Og det danske pensionssystem er solidt funderet på tre søjler. Søjle I består hovedsageligt af folkepension, som er løbende finansieret af skattebetalinger. Også ATP er en del af søjle I. Søjle II består af aftalebaserede, kollektive, opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Indbetalingssatsen aftales kollektivt og bidragene er typisk fordelt med 2/3 betalt af arbejdsgiver og 1/3 betalt af medarbejderen. Arbejdsmarkedspensioner hører under defined contribution (bidragsfinansierede) pensioner, fordi bidragene er kendt, men udbetalingerne afhænger af det løbende afkast på formuen. Formålet med søjle II er at opnå en pensionsindkomst, der står i rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Søjle III består af individuelle, privattegnede pensionsopspa- Side 2
ringer. Formålet med søjle III er at give mulighed for individuelt at tilpasse pensionsopsparingen. I hvidbogen fokuserer Kommissionen særligt på, hvordan supplerende private pensionsopsparinger under søjle II og III kan bidrage til at fastholde passende pensionsudbetalinger. Det sker allerede i meget høj grad i Danmark, for de danske arbejdsmarkedspensioner og firmapensionsordninger er veludbyggede og også supplerende pensionsindbetaling til søjle III-pensioner er udbredt. I Danmark har vi valgt en model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler til obligatoriske pensionsordninger - såkaldt bidragsbestemte ordninger. Det betyder, at den enkeltes pensionsudbetalinger afhænger af, hvor store samlede bidrag vedkommende har indbetalt og forrentningen heraf. Desuden er der indbygget en række ydelser i tilfælde af dødsfald, invaliditet og andre forsikringsmæssige hændelser. Den danske pensionsmodel er resultatet af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller mellem den enkelte arbejdsgiver og de ansatte medarbejdere, og den er meget velfungerende. Modellen sikrer en effektiv administration af de danske pensionsformuer, hvor over flertallet af alle lønmodtagere indbetaler til en pensionsordning gennem deres arbejdsgiver. Desuden bidrager de supplerende pensioner under søjle II og III til at mindske presset på de offentlige finanser. Det sker bl.a. ved at befolkningen via obligatoriske ordninger sikres tilstrækkelige indkomster i pensionistalderen. Men modellen har også indbyggede incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet for at øge opsparingen med henblik på bedre dækningsgrader i pensionistalderen. De danske pensionskasser og pensionsselskaber er stramt reguleret i sammenligning med pensionsfonde i andre lande. I Danmark er pensionskasser og pensionsselskaber reguleret efter de samme principper som forsikringsselskaber, som de seneste 10 15 år er blevet underlagt risikobaseret regulering. Det vil sige, at selskaberne skal have råd til at imødekomme og evt. indfri de risici og fremtidige forpligtelser, som deres forretning indebærer. I modsætning til pensionssektorerne i de fleste andre lande efterlever den danske pensionssektor allerede i dag størstedelen af de kommende krav til kapital, forsvarlig ledelse og tilsyn m.m., som med Solvens II indføres i Europa i de kommende år. Når pensionsordninger som garanterer høje årlige afkast sættes under pres, så udråbes Solvens II ofte som årsagen til mindre sikkerhed for afkast til den enkelte. De høje garantier blev givet under helt andre økonomiske forudsætninger end de nuværende. Og Solvens II er reelt forbrugernes beskyttelse mod, at de europæiske pensionsselskaber lover mere, end de finansielt kan holde. De danske pensionsselskaber og pensionskassers efterlevelse af Solvens II bidrager derfor også til, at de danske pensionsordninger er sikre og omkostningseffektive, sådan som Kommissionen også anbefaler det. kan derfor også fuldt ud støtte Kommissionen i, at tilsvarende risikobaserede krav bør stilles til pensionsfonde omfattet af IORPdirektivet, som i dag og fremover stilles til forsikringsselskaber som følge af indførelsen af Solvens II. Særligt i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed fra udenlandske pensionsselskaber er det afgørende for forbrugerbeskyttelsen og Side 3
for konkurrencevilkårene, at der stilles samme kapitalkrav til alle pensionsselskaber. Men derudover mener vi ikke, at det er en opgave for EU at lovgive om design af de nationale pensionssystemer. Det er derimod i særdeleshed en opgave for de danske politikere at værne om det danske pensionssystem ved at sikre ro om pensionerne, så folk kan regne med dem og langtidsplanlægge til gavn for de offentlige finanser i fremtiden og styrkelse af tilliden til den danske økonomi samt til fordel for de enkelte familier. Pensionsvalg på et oplyst grundlag giver bedre pension Kommissionen peger på bedre forbrugeroplysning som sikkerhed for, at folk får sparet nok op i supplerende pension til deres alderdom. ser Danmark som foregangsland hvad god forbrugerinformation angår. Denne position helt i front er opnået gennem fælles målsætninger om åbenhed og gennemsigtighed og en tæt parløb mellem de danske myndigheder og pensionsbranchen. De danske regler om god skik for bl.a. pensionsselskaber kræver, at pensionsselskabet skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder og ikke må give vildledende eller urigtige oplysninger, som kan forvride kundens økonomiske adfærd på markedet. De meget høje danske standarder for forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning om forsikrings- og pensionsforhold arbejder branchen og myndighederne sammen om at overføre til andre EU-regler f.eks. de kommende EU-regler om forsikringsmæglere. Kommissionen vil fremme et pensions-opsporingssystem i Europa, som skal gøre det nemmere for borgerne at holde øje med de forskellige pensionsordninger, som de får oprettet igennem deres forskellige jobs. Et sådant system er allerede oprettet i Danmark. Systemet hedder PensionsInfo og er blevet til i et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, banker, sparekasser og offentlige myndigheder. Her kan alle danskere se deres pensionsoplysninger online og i en samlet rapport, som kan udskrives og gemmes. har sympati for tanken om et tilsvarende systemet på europæisk plan, men udfordringerne skal ikke undervurderes. Systemet bygger på nationale løsninger. Og særligt brugen af CPR-nummer-systemet, som er specifikt dansk og som er rygraden i PensionsInfo, vil udgøre en udfordring i forhold til bestræbelser på at indføre en tilsvarende ordning på europæisk plan. Mange andre tiltag er gjort i bestræbelserne på mere åbenhed og gennemsigtighed om pensioner i Danmark. Her skal kort nævnes pensionsoverblikket, som skal give kunderne de 6 væsentligste oplysninger på en lettilgængelig og ensartet måde, så de kan sammenlignes på tværs af pensionsordninger. Senere på året lancerer den danske pensionsbranche desuden et værktøj, som kan sammenligne forskellige pensionsprodukter fra de forskellige danske pensionsselskaber. støtter Kommissionens ønsker og intentioner om mere og bedre forbrugerinformation. Vi mener, at vi har mange gode eksempler på, hvordan disse mål kan nås på europæisk plan også. Side 4
Arbejdsstyrken skrumper og vi lever længere Der er et særligt behov for signaler om meget robuste og pålidelige supplerende pensionsordninger i perioder, hvor vilkårene for de offentlige pensioner ændrer sig så drastisk, som de nødvendigvis må gøre i disse år. Kommissionen understreger hvor vigtigt det er, at der er en fornuftig balance mellem den tid, vi er på arbejdsmarkedet og den tid, vi er på pension. Også på det punkt er Danmark foran. Velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen flytter fremover pensionsalderen opad i samme takt for vores forventede levealder stiger. Der skal spares nok op i arbejdsmarkedspensioner og private pensioner til, at vi kan bevare vores levestandard nogenlunde, når vi bliver pensionister. Derfor er vi nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, når vi lever længere pengene skal simpelthen strække længere i den anden ende. Der er allerede i dag en tendens til, at folk undervurderer antallet af år de er på pension. De højere pensionsaldre kan fejlagtigt forlede folk til at tro, at opsparingerne skal række endnu kortere. Vi hæfter os ved Kommissionens opfordring til at formidle klart, at når levealderen stiger, så fører et længere arbejdsliv ikke til, at folk skal nyde er kortere otium. Når pensionsalderen fremover er knyttet til den forventede levealder, så falder antallet af år på pension således ikke, når pensionsalderen sættes op. Til gengæld får folk flere år at spare op i, og det øger opsparingernes størrelser. Pensionen vil fremover i mindre grad kun være supplement forsørgelse i den tredje alder, men vil udgøre størstedelen af folks indkomst. Seniorordninger - supplerende pension eller supplerende arbejde? Kommissionen anbefaler landene at sørge for, at der rent faktisk er plads til de ældre lønmodtagere på arbejdsmarkederne. mener, at vi skal revidere vores forestillinger om ældre på vej på pension. Ældre medarbejdere er i dag sundere og mere aktive end nogensinde, og det bør afspejles i de muligheder, der er tilgængelige for dem. Kommissionen anbefaler at begrænse mulighederne for tilbagetrækning, før den almindelige pensionsalder nås. Pensionsreformer bør ifølge Kommissionen have som formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Her sikrede tilbagetrækningsreformen en reduktion af efterlønsperioden fra 5 til 3 år. I forvejen stiger også efterlønsalderen i takt med den forventede levealder. I Danmark har seniorer gode muligheder for at arbejde også efter pensionsalderen er nået. Folk kan f.eks. udskyde folkepensionen ved såkaldt "opsat folkepension". Desuden er der pt. forslag fremme om muligheder for at sætte livrenter på pause. Seniorordninger med vilkår som fastholder folk længere i job f.eks. mulighed for nedsat tid - er velkendte på det danske arbejdsmarked. Også skattemæssige incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet, sådan som Kommissionen anbefaler det, findes allerede i Danmark. De private supplerende pensionsordninger er i dag tilstrækkeligt fleksible til at støtte folk og sikre tilstrækkeligt gode muligheder for fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men der kan helt sikkert gøres mere for at få en mere fleksibel overgang fra arbejdslivet til pensionstilværelsen. Fleksibiliteten i pensionssystemet bør derfor heller ikke reduceres, blot fordi pensionsalderen opnås eller pensionerne kommer til udbetaling helt eller delvist. Der bør være muligheder for - også i slutningen af livet at tilrettelægge sin indkomst efter foranderlige Side 5
ønsker om et "supplerende arbejdsliv", individuelle behov og ikke mindst indrette sig efter sit helbred. Kommissionen opfordrer til mere ligestilling Kommissionen konstaterer, at kvinder pensioneres tidligere end mænd og at kvinders opsparing er lavere end mænds. Kommissionen opfordrer medlemslandene til at iværksætte tiltag, som kan øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkederne - og dermed mindske forskellene mellem mænd og kvinders pensionsformuer. I Danmark udgør de supplerende pensionsopsparinger typisk en procentdel af vores løn. Dermed afspejler opsparingen den tid, vi er på arbejdsmarkedet. Kvinder er f.eks. ikke lige så længe på arbejdsmarkedet som mænd. Det skyldes, at kvinder typisk har længere barsel, flere perioder på deltid og trækker sig tidligere tilbage fra arbejde. Derfor sparer kvinder tilsvarende mindre op i pension. Tal fra viser, at den gennemsnitlige forskel på 60-årige mænd og kvinders pensionsformuer i perioden 2008-2010 var 300.000 kroner. Hver gang manden har sparet 100 kroner op, har kvinden kun sparet 80 kroner op. Den manglende ligestilling i pensionsopsparingerne afspejler på denne måde de forskelle mellem mænd og kvinders erhvervsindkomst, som findes på arbejdsmarkedet i det hele taget. Når man vurderer forskelle i mænd og kvinders pensionsindkomst skal det overvejes, om det er forskellene i absolut pensionsindkomst, der er relevant, eller om det er forskellene i dækningsgrader. Typisk sparer kvinder i beskæftigelse lige så meget - eller mere - op af deres løn som mænd. Og dermed er deres dækningsgrader ofte lige så høje som mænds. Men målt i kronebeløb bliver det til et mindre beløb, da kvinderne har en mindre konstant og ofte kortere opsparingsperiode. er af den opfattelse, at den konstaterede ulighed udspringer af forhold på arbejdsmarkedet og af kultur og tradition. Pensionssystemet kan vanskeligt kompensere for disse forhold. Bedre mobilitet - med pensionen i behold Der er nem adgang til, at lønmodtagere kan flytte deres pensionsrettigheder med sig i mellem danske pensionsinstitutter. I Danmark er lønmodtagerne, via Jobskifteaftalen indgået af Pensionsselskaberne, sikret ret til at flytte en pensionsordning med sig, når de skifter job. Aftalen sikrer lønmodtagerne, at det afgivende pensionsselskab alene må opkræve et mindre gebyr for at flytte pensionsordningen, mens det modtagende selskab ikke må kræve sig betalt for at modtage ordningen. Aftalen begrænser også det modtagende selskabs adgang til at kræve helbredsoplysninger, når en pensionsordning flyttes. I relation til mobilitet på tværs af EU-lande og medflytning af pensionsrettigheder er danske lønmodtagere stillet relativt gunstigt. Da de danske pensionsordninger er fuldt funderede kan de, afhængigt af det enkelte pensionsselskabs vilkår, genkøbes, og den frigivne værdi kan anvendes til erhvervelse af nye rettigheder. Desuden er der mulighed for at omskrive en pensionsordning til fripolice, hvorved den fortsat vil få samme løbende forrentning som pensionsselskabets øvrige kunder. Side 6
s mener, at det i første omgang er vigtigere at sikre lønmodtagernes muligheder for at flytte pensionsrettigheder med sig inden for de enkelte EU-landes grænser - end på tværs af EU-landene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskelle i skattesystemerne, sociale ydelser, indkomst- /udgiftsniveauer mv. mellem medlemslandene bevirker, at selv ensartede pensionsrettigheder ikke vil have samme værdi i forskellige lande. Mindre tvivl større opsparingslyst Afslutningsvis vil vi endnu engang opfordre politikerne til ikke at slå yderligere ind på vejen med mere særbeskatning af pensioner. Under forudsætning af, at indbetalinger og udbetalinger af pension behandles skattemæssigt "symmetrisk", er det s holdning, at beskatning bør ske på udbetalingstidspunktet. Beskatningen sker da nærmere på det tidspunkt, hvor den enkelte pensionsopsparer forventeligt vil få brug for hjælp eller støtte og dermed vil trække mere på de offentlige kasser. Desuden er der tegn på, at skattemæssige fradrag i sig selv øger lysten til at spare op også selvom der ved pensionsopsparing først og fremmest sker en tidsmæssig forskydning af beskatningen og ikke en skattesubsidiering af pensionsopsparingen. Hvis vores bemærkninger og beskrivelser giver anledning til spørgsmål, så ring ellers skriv til mig (tlf.: 41 91 90 93 eller sal@forsikringogpension.dk) Med venlig hilsen Sara Løchte Side 7