FORSIDE PFU FORÅR 2013 MORTEN JENSEN LÆSNING AF E-BØGER

FORSIDE PFU FORÅR 2013 MORTEN JENSEN LÆSNING AF E-BØGER

Indledning... 3 Epistemologisk grundlag... 4 Første del: undersøgelsens udgangspunkt... 5 Desk research... 5 Etnografi... 5 Survey-undersøgelse... 6 Sprogbrug... 7 Anden del: Case... 8 Om casen... 8 Om fokusgruppeinterviewet... 9 Databehandling... 10 Tredje del: Triangulering... 11 Survey... 11 Display... 11 Litteratur... 12 Bilag 1: Model for læsedesign... 14 Bilag 2: Surveyspørgsmål... 15 Bilag 3: spørgeguide til fokusgruppeinterview... 17 Bilag 4: Display... 18 Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 2

Indledning Læsning har været til debat gennem flere år (og kommer det sandsynligvis igen når nyeste PISA-undersøgelser præsenteres december 2013). Det debatteres om børn læser sikkert (debatten om funktionelle analfabeter), og om de læser nok (debatten om bogdroppere). Ny teknologi giver nye læsemuligheder, men det er af største vigtighed, at didaktikken er på plads (Bundsgaard 2012). Det peger ind i danskfagets didaktik, da danskfaget som dannelsesfag er ansvarlig for litteraturlæsningen (Rosenblatt 1995:175), men også for tilegnelsen af basale læsefærdigheder. Jeg har brugt dette modul til at lave det undersøgelsesdesign, jeg skal bruge til mit speciale, hvor jeg vil undersøge nedenstående problemstilling: Hvordan ændres læsedesignet for den unge læser i skiftet fra p-bog til e-bog? Jeg vil undersøge dette skifte, da der muligvis opstår nogle didaktiske muligheder, som jeg vil beskrive i specialet, men det vil være for spekulativt at medtage i denne sammenhæng (selv om det også vil være relevant at tale om undersøgelsesdesign fx pre-test post-test i forbindelse med introduktion af en ny læsedidaktik). Jeg taler om læsning í bred forstand som den aktivitet, der starter med valget af en tekst, som fører til selve læsningen og slutter med, at man bruger denne tekst til noget. 1 P-bogen er den velkendte papirbog og e-bogen er den elektroniske udgave i filformatet epub til skærmlæsning på en e-reader, tablet, smartphone eller PC. Med læsedesign forstår jeg de valg, læseren træffer på baggrund af de muligheder, der er til stede, før, under og efter selve læsningen. 2 Nogle eksempler viser her, hvordan jeg tænker, der kan være forskelle mellem p- og e-læsning: Før læsningen er der forskel på, om man låner en p-bog på biblioteket med bibliotekaren som ressource, eller om man downloader en e-pub med udgangspunkt i online-anmeldelser fra virtuelle fællesskaber. Under læsningen er der forskel på, om man i p-bogen skal have fat i en ordbog, hvis man skal slå et ord op, eller man i e-bogen kan trykke på ordet for at se en ordforklaring eller kan læse videre om emnet direkte på internettet. Hvis læsningen er relateret til en skoleopgave, er der efter læsningen forskel på, om man skal bladre i p-bogen for at finde en bestemt side, eller om man kan lave en ordsøgning i e-bogen. 1 Det er i nogen grad literacy-begrebet, jeg anvender. Der er mange forskellige definitioner på literacy, men generelt vil jeg kritisere literacy-begrebet for at forudsætte, at der findes en tekst, og jeg savner en definition, der også indeholder de aktiviteter, der hører til før-læsningen som fx læserens motivation for valg af tekst. 2 Jeg inddeler læsningen i før-, under- og efter-aktiviteter inspireret af eksisterende læseforskning, hvor man ofte ser denne inddeling fx hos Elisabeth Arnbak (2008). Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 3

Min undersøgelse sigter mod at afklare disse forskelle med henblik på at beskrive en ny læsedidaktik, som er interessant for en målgruppe bestående af lærere, læsevejledere, (skole-)bibliotekarer og i nogen grad forældre, forfattere og forlæggere. Jeg håber at finde, at e-bøger kan vise nye veje for læsningen, hvor børn bliver bedre og mere motiverede læsere, og at e-læsning giver mulighed for at nedbryde det skarpe skel mellem skole og fritid og tilbyde en mere helstøbt læseprofil. 3 I bilag 1 er der en model for, hvordan jeg ser læsedesignet, som noget den individuelle læser tilpasser på en række områder, der påvirkes af forskellige faktorer. Epistemologisk grundlag Læseforsker Kjeld Kjertmann taler om, at der er to uforenelige paradigmer inden for læsningen. Den sociokulturelle tilgang bygger på et hermeneutisk erkendelsesgrundlag: Læse- og skrivepraksis er kulturfølsom, og indlæring og effekten af skriftsprogsbrug afhænger af de sproglige og sociokulturelle forhold (Kjertmann 2005). Med literacy-tilgangen ser jeg læsning som en sociokulturel aktivitet, der altid er indlejret i en kontekst, som har indflydelse på læserens valg og brug af tekst. Den individual-psykologiske tilgang bygger på et positivistisk erkendelsesgrundlag og ser læsning som en neutral og autonom teknik. Når jeg som en del af en læseundersøgelse vil se på, hvad der påvirker læserens valg af tekst, vil et positivistisk syn på læsning fuldstændig afvise, at det har noget med læsning at gøre. I denne tilgang er læsning en kontekstfri aktivitet, og læsningen reduceres groft sagt til afkodning (identifikation af de enkelte ord) og sprogforståelse (gendannelse af tekstens forestillingsindhold), som læsning defineres af Carsten Elbro (2006:23). Jeg er enig i, at det er en del af læsningen, men når jeg vil vide noget om aktiviteter før, under og efter læsningen i en kontekst, er jeg nødt til at have en bredere læseforståelse. Marianne Jørgensen og Louise Phillips opfordrer til, at man i sit valg af metode holder sig inde for den ramme, der er givet i den teoretiske tilgang (Jørgensen og Phillips 1999:12). 4 For min undersøgelse betyder det, at jeg skal holde mig til hermeneutiske kvalitative metoder og undgå positivistiske kvantitative metoder. Det vil jeg også gøre, men ikke fordi jeg vil leve op til dette dogme. Det må være problemstillingen, der bestemmer metoden og også i min undersøgelse, hvor jeg derfor ikke umiddelbart kan bruge kvantitative metoder. Det skyldes at mit emne er nyt og ubeskrevet, og jeg ved derfor ikke, hvad der er signifikant ved e- læsningen. Jeg har først brug for at identificere det signifikante og opstille det i nye kategorier. Når disse kategorier er på plads, kan jeg bruge kvantitative metoder til at sige 3 Dette er en kritik, der rejses af Henriette Romme Lund (2010:83) 4 Det skal nævnes at dette fremføres specifikt i forbindelse med diskursanalyse. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 4

noget om fx udbredelsen af disse kategorier. Selv om jeg antager et hermeneutisk syn på læsning, som er uforeneligt med det positivistiske syn, kan min undersøgelse godt styrkes ved at bruge positivistiske metoder. Jeg vil lave et tragtformet undersøgelsesdesign, som falder i tre dele. Først starter jeg helt åbent med inspiration fra etnografien, derefter snævrer jeg feltet ind i en case, og til sidst kender jeg kategorierne og deres betydning og kan lave en survey-undersøgelse. Ved at bruge mixed methods (Johnson og Onwuegbuzie 2004) kan jeg lave et undersøgelsesdesign, hvor jeg trækker på både kvantitative og kvalitative metoder for kunne belyse problemstillingen bedst muligt. De kvalitative metoder kan give fyldige beskrivelser af det komplekse fænomen design af e-læsning i sin naturlige kontekst. De kvantitative metoder kan bidrage med at minimere bias, validere hypoteser og give præcise data om hvor udbredt noget er. Første del: undersøgelsens udgangspunkt Det, jeg vil undersøge, er noget helt nyt og ubeskrevet. Jeg har brug for helt grundlæggende viden om området, hvilket metoderne i dette afsnit skal hjælpe mig med. Desk research Desk research 5 er at sammenfatte viden fra eksisterende forskning, men også fra andre kilder som aviser eller blogs. Der er en del forskning om børns læsning, som kan give mig viden om, hvordan børn indtil nu har læst p-bøger. Jeg vil anvende fire danske og en norsk undersøgelse 6 (Lund 2007; Steffensen 2005; Weinreich og Steffensen 2000; Hansen 2012; Smemo 2010). Disse undersøgelser siger noget om hvad danske børn læser, hvordan de vælger tekster, deres motivation, læsemiljø, læsekompetence og meget mere. Ved at lave brede websøgninger og være opmærksom når der skrives om e-læsning på blogs, eller der laves udviklingsprojekter på skoler, kan jeg blive klogere på emnet. Jeg kan ikke bruge disse data direkte, da de ikke er sammenlignelige og peger i forskellige retninger, men jeg kan få idéer til områder, der bør undersøges, eller måske får jeg kontakt til nøglepersoner, der kan være interessante at interviewe. Etnografi Ideen til at undersøge forskellen i læsedesignet ved overgangen fra p- til e-bog kom af, at jeg personligt har fundet stor glæde med at læse e-bøger på tablet, smartphone og e-reader. Hvis det er muligt, undgår jeg p-bøger, og jeg svælger i nye måder at sammensætte min elektroniske læseoplevelse på. Autoetnografien giver mig mulighed for at bringe disse 5 http://en.wikipedia.org/wiki/secondary_research 6 Den norske undersøgelse af Jorun Smemo siger noget om børns valg af tekster i fritiden, og giver mig et vigtigt perspektiv, som til dels er fraværende i de danske undersøgelser. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 5

oplevelser i spil. Charlotte Baarts ser disse personlige erfaringer som ressource, der giver mig nærhed til undersøgelsesfeltet (Baarts 2010). Baarts (ibid.:155) beskriver autoetnograti som en metode, hvor man: gør sig selv til genstand for observation, refleksion og undersøgelse (auto) er opmærksom på den kontekst, hvor handlinger og erfaringer bliver til (etno) bruger personlige erfaringer og observationer, som transformerer sig til viden (grafi) For at bruge denne tilgang kræves det, at jeg forholder mig refleksivt til mine egne erfaringer. Det er en stor fordel for min undersøgelse, at jeg forholder mig eksplicit og refleksivt til mine egne erfaringer, for det minimerer risikoen for, at jeg laver en undersøgelse, der er konstrueret, så jeg netop finder det, jeg på forhånd forventer at finde. Og skulle det gå så galt, vil andre lettere kunne gennemgå mine resultater, når de har den viden. Ulempen ved denne tilgang er, at jeg er en meget erfaren læser og trækker på en viden om litteratur og læsning, som den unge læser slet ikke har. Dette kan jeg måske imødekomme ved at læse litteratur, som er fremmed for mig (fx en genre jeg normalt ikke læser og på et andet sprog). Metoden kan give mig indledende viden om, hvad der er interessant at se efter, men den siger absolut intet om mit genstandsfelt. Jeg kan komme genstandsfeltet lidt nærmere ved at den etnografiske metode feltarbejde, som beskrevet af Kirsten Hastrup (2010). I mit arbejde som skolebibliotekar, vil det falde naturligt at opfordre nogle elever til at læse e-bøger. Jeg kan hjælpe dem i gang med at få lagt bøger ind på deres smartphones og bagefter følge op med samtaler om, hvordan det gik med at læse bøgerne. Denne måde at samtale om emnet er forskellig fra interview, da jeg på grund af den autentiske relation får fælles erfaringer med informanten. Selv om jeg befinder mig på den anden side af udlånsskranken, er jeg stadig i det samme rum som informanten (ibid.:63). Jeg skriver efterfølgende grundige referater i en feltdagbog. Når jeg opfordrer elever til at læse e-bøger og måske præsenterer dem for nogle af de muligheder, der er i e-læsningen, påvirker jeg altså det, jeg observerer. Det er en præmis for feltvidenskaberne (ibid.:57), men det er helt uproblematisk i denne sammenhæng: Hvis det viser sig, at jeg som skolebibliotekar kan styrke elevernes læsning gennem simpel interaktion, kan andre frit gøre mig kunsten efter. Survey-undersøgelse Som det sidste i de indledende undersøgelser, vil jeg lave en survey, hvor jeg spørger til e- bøger ud fra mine etnografiske for-undersøgelser inden for de kategorier, der er givet i den eksisterende læseforskning. Det kan give mig en viden om, hvor almindelig e-læsning er i forhold til forskellige typer af læsere. Ved at lægge en survey ind på dette tidspunkt, kan jeg også nå at blive fortrolig med Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 6

metoden, inden jeg i undersøgelsens tredje del laver en større survey. Det kan give mig praktiske erfaringer om hvad jeg kan spørge om, hvordan spørgsmål formuleres, sendes ud og lignende, og denne survey fungerer dermed som en pilotundersøgelse for den store afsluttende survey. Positivismens krav til et meningsfuldt udsagn er, at det kan registreres (fx måles eller tælles), og det skal kunne afgøres, om udsagnene er sande eller falske. Det kan være særdeles vanskeligt eller ligefrem umuligt, når man fx spørger til holdninger, forståelser eller oplevelser. Hvordan kontrollerer man, at informanten har givet udtryk for sin ægte holdning? (Som måske endda kan være skjult for informanten selv). En løsning på denne problematik kan være at holde sig på et meget konkret niveau. Det kan være et spørgsmål som ejer du en ipad?. Dette imødekommer også problemet med tolkning. For at konvertere mine interviewdata kræver det, at jeg gennemgår datamaterialet og tilføjer koder, så jeg kan bearbejde disse data. Her skal jeg være opmærksom på, at min tolkning vil spille ind, og den skal naturligvis begrænses mest muligt, så det ikke er mine tolkninger, der fremgår af materialet. Jo mere konkrete spørgsmålene er, jo mindre rum gives der til tolkning af besvarelserne. Jeg forestiller mig, at den indledende survey-undersøgelse kan fortælle mig noget om: Hvilke platforme der anvendes (smartphone, tablet, e-reader, computer) Hvor mange der har erfaringer med e-bøger Hvilken software der anvendes til læsningen (ibooks, Bluefire, Ediko, Stanza) Simple holdningsspørgsmål (vil du læse flere / færre e-bøger? Kan du bedst lide papir- eller e-bøger?) Informanternes data (køn, alder, uddannelse, bopæl og lignende) Sprogbrug I survey-undersøgelsen er det vigtigt, at sproget er klart for informanten. Erik Hansen og Bjarne Andersen opfordrer til, at man opgiver sin videnskabelige fagterminologi og betjener sig af hverdagssproget (Hansen og Andersen 2009:112). Her er min udfordring at udvælge hensigtsmæssige ord, der tydeligt kommunikerer det intenderede indhold. Der er tre problemer. Dels er e-bogslæsningen på et meget tidligt stadie, og der er ikke udviklet en fast terminologi endnu. Eksempelvis tales der ofte om ipad, når der menes tablet. Det andet problem er, at mange har begreberne har meget sammenfaldende ord, som let bliver forvekslet. Læser betegner både en person ( han er en god læser ), en handling ( han sidder og læser ), en maskine ( den nye Kindl er en e-bogslæser ) og en app (software) ( Apples ebogslæser hedder ibooks ). Så når jeg spørger til en ebogslæser, skal det være meget tydeligt, om det er en person, en maskine eller en app. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 7

Endelig er det også et problem, at det hurtigt bliver meget teknisk. Der er eksempelvis stor forskel på de muligheder, der tilbydes i e-bogens mange formater og læseren ved måske ikke hvilket format bogen var i. En løsning er at lægge referencer ind i spørgsmålene, som giver informanterne mulighed for at svare indirekte (Hansen og Andersen 2009:128). Jeg kan eksempelvis spørge, hvor bogen kommer fra. Hvis svaret er E-reolen, ved jeg, at der er tales om pdf eller epub, men ikke om apps. Jeg har lavet en survey med SurveyXact, som findes på nedenstående webside og i bilag 2. Inden jeg kan sende spørgeskemaet ud, skal jeg have nogle unge til at teste det. http://kortlink.dk/cfea Efter disse indledende undersøgelser, har jeg nu en klar idé om, hvad jeg skal undersøge i detaljer, hvilket jeg gør i undersøgelsens anden del. Anden del: Case Om casen Jeg vil bruge metoden case, som beskrevet af Sharan Merriam (1998). Case er en kvalitativ, detaljeret beskrivelse af et konkret og afgrænset tilfælde i en pædagogisk kontekst. Metoden er særlig anvendelig, hvis man interesseret i processen, hvor et fænomen viser sig (ibid.:33). Casen kan beskrive et fænomen og illustrere kompleksiteten, som udgøres af mange forskellige faktorer, og den kan give mig adgang til viden, som jeg ellers ikke har adgang til. Der er forskellige muligheder for at tilrettelægge casestudiet. Jeg vil have en fortolkende tilgang (ibid.:38), hvor fokus er på at udvikle kategorier, som skal udfordre de formodninger, man har før casestudiet og supplere eksisterende viden (her læseforskningen) som ikke beskriver fænomenet fyldestgørende. Jeg forestiller mig at tage kontakt til 2-3 skoler, som bruger tablets i undervisningen. 7 Jeg har en forventning om, at de gerne vil deltage, da jeg antager, at der er en interesse i at generere ny viden på området. Jeg har også en forventning om, at disse skoler vil have en praksis med at inddrage andre teknologier som fx smartphones. Bent Flyvbjerg beskriver denne strategi for udvælgelse af cases som informationsorienteret udvælgelse, hvor man vælger cases ud fra en forventning om deres informationsindhold (Flyvbjerg 2010:475). Merriam konkluderer, at det mest karakteristiske ved case er, at begrænse casen og indhegne det, man vil undersøge (Merriam 1998:27). Min afgrænsning er at se på de valg, eleverne træffer i forbindelse med læsning og de ressourcer, de trækker på (jeg kender ikke 7 Jeg vælger almindelige grundskoler og ikke specialskoler fx for ordblinde, som ellers har erfaringer gennem mange år med brug af understøttende IT i læsningen. Mit fravalg skyldes to overvejelser: Jeg er ikke sikker på, at erfaringerne kan trækkes ud af deres kontekst (fx intensiv læseundervisning) og læsesynet bag et tiltag som ITrygsækken bygger i høj grad på en poitivistisk tilgang med snæver fokus på afkodning og ordforståelse, og ITstøtte ses noget, der skal kompensere for læserens mangler, og ikke som noget, der beriger læsningen, som jeg vil argumentere for. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 8

den præcise afgrænsning, før jeg har foretaget de indledende undersøgelser). Når jeg anvender et bredt læsebegreb, kan det være svært at identificere de læserelaterede aktiviteter (fx hvis eleven søger inspiration til læsning på Facebook). Det kan også være svært at isolere læseren fra omgivelserne. Har eleven selv valgt bøgerne, der er til rådighed, eller har forældrene gjort det hjemmefra? Det må jeg vurdere i hvert tilfælde, eller også kan jeg bede informanten fortælle, hvad der er på færde. Når jeg vælger informanter (eller får dem udpeget), vil jeg søge elever med de profiler, som passer til de eksisterende læseundersøgelser i forhold til alder, køn og læsevaner. Det giver mulighed for at sammenligne og dermed sikre reliabilitet. Jeg kan forestille mig, at udvide disse profiler til også at medtage elever, der fx selv har tablets eller er meget IT-interesserede. Når jeg vælger, at casen skal foregå i en institutionel kontekst, er det fordi, jeg har et didaktisk sigte, det er let at opnå kontakt med informanter og fordi, der med stor sandsynlighed vil finde e-læsning sted. Jeg fravælger altså i nogen grad børnenes fritids- og familieliv (som dog kan iagttages på afstand gennem deres egne beskrivelser eller eventuelle elektroniske spor, der viser sig). Jeg er opmærksom på, at dette fravælg kan blive problematisk i forhold til, at jeg ser læsning som en sociokulturel aktivitet, der ikke kun foregår i skolen. Jeg vil være 2 dage på hver skole, hvor jeg: Observerer hvordan eleverne bruger e-læsning (video, fotos og notatbog) 8 Foretager et fokusgruppeinterview med udvalgte elever (audio) Taler med relevante fagpersoner (audio) Foretager enkeltinterviews med informanter, der viser sig interessante (video) Om fokusgruppeinterviewet Jeg vil udvælge 6-7 elever på hver skole, som kan deltage i et fokusgruppeinterview. Udvælgelsen sker i samarbejde med lærerne, så jeg får de læsere, der er markante med henblik på at få det partikulære frem. Fokusgruppeinterviewet som beskrevet af Bente Halkier er kendetegnet ved, at data produceres i interaktion mellem interviewpersonerne ud fra et forskerbestemt fokus (Halkier 2009:9). Metoden bygger på at sociale erfaringer bliver til selvfølgelige repertoirer som mennesker bruger, når de fortolker sig gennem hverdagen, og fokusgruppen giver potentielt mulighed for, at deltagerne udtrykker disser repertoirer eksplicit. Styrken ved denne metode er, at deltagerne selv kan spørge ind til og kommentere hinandens udsagn ud fra en 8 Jeg vil bruge videoobservation, som beskrevet af Pirkko Raudaskoski, der fremhæver metoden som særlig anvendelig, når man vil vide noget om praksisdeltagernes brug af multimodale ressourcer i betydningsdannelse (Raudaskoski 2010:87). Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 9

kontekstuel forståelse, jeg ikke har. På den måde produceres der mere kompleks data end i et interview. Svagheden ved metoden er, at den er følsom for gruppeeffekter som konformitet og polarisering, hvilket dog også kan ses som et grundvilkår for social interaktion (ibid.:14). For at imødekomme dette, skal jeg etablere en gruppe, hvor deltagerne har noget at sige, noget at sige til hinanden, og de skal være trygge ved det (ibid.:28). Gruppen må hverken være for homo- eller heterogen. Det er vigtigt at få så mange varierede meninger og erfaringer frem som muligt. Jeg har lavet et forslag til en spørgeguide, hvor jeg har skrevet en række spørgsmål og angivet de områder, jeg forventer at få information om (se bilag 3). Det er et tænkt eksempel for meget afhænger af de indledende undersøgelser. Jeg har lavet guiden som en tragtmodel, hvor jeg starter med åbne spørgsmål, som blot skal få informanterne i gang med at tale, og samtidig sige noget om sig selv som læsere, så jeg kan holde deres svar op mod eksisterende læseundersøgelser. Derefter vil jeg lede interviewet over i e-bøger og lade samtalen gå sin gang. Hvis der er bestemte spørgsmål, jeg ikke har fået svar på, vil jeg stille dem til sidst i interviewet for at sikre mig specifikke svar. For at sikre reliabilitet skal de data, jeg producerer, være så gennemsigtige som muligt, fokusgruppen skal være repræsentativt sammensat og undervejs i interviewet kan jeg opsummere og stille fortolkende spørgsmål for at sikre, at jeg har forstået betydningen. Databehandling De data jeg får i samtaler og interviews, vil jeg transskribere og kode. Ud fra koderne vil jeg identificere kategorier, der optræder flere gange, viser mønstre eller kategorier, men også variationer, brud, kontraster og paradokser for ikke blot at opfylde egne hypoteser (ibid.:76). Når jeg finder kategorierne, er det ikke nok at identificere dem ud fra frekvens. Vigtige kategorier kan optræde ganske få gange eller være umiddelbart skjulte (fx at idet noget omtales, er der måske noget andet, som ikke omtales). Jeg er ikke interesseret i blot at beskrive, hvordan flertallet læser e-bøger, men jeg vil finde nye veje ind i e-læsningen, som kan indgå i en læsedidaktik, så jeg skal være opmærksom alt, hvad der kan knyttes til e- læsning. Her må jeg bruge min viden fra undersøgelsens første del eller min generelle opmærksomhed på området. En vigtig pointe her er, at koder og kategorier ikke er det samme, da kategorier dannes som et resultat af koderne (en kode kan være brug af ordbog, mens en kategori kan være læsestrategi ved manglende forståelse ). Analyseteknikkerne fra Grounded Theory kan være en hjælp til at analyse data. Merete Boolsen (2010:207) opstiller otte kodeteknikker, hvoraf de første seks er meget anvendelige: 9 Åben kodning (de første beskrivelser af emner og begreber), aksekodning (identifikation af kategorier, som samler emnerne), selektiv kodning (hypoteser og antagelser træder frem), proceskodning (handlinger som sammenhængende processer), 9 De sidste to teknikker er memoer og diagrammer. I stedet for memo anvender jeg feltdagbog som tidligere beskrevet og i stedet for diagrammer, vil jeg lave display som beskrevet af Dahler-Larsen (2010:36). Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 10

konsekvensmatrice (årsager, sammenhænge og konsekvenser) og teoretisk sampling (nye data udvælges og hypoteser underbygges eller forkastes). Jeg vil således generere teori ud fra mine data. Jeg har ikke på forhånd en teoriramme (og i så fald en meget løst konstrueret), som iagttagelserne skal passe ind i. I stedet er det er muligt for mig at flette teorier, eksisterende forskning og mine egne undersøgelser til et sammenhængende hele. Samtidig er dette også metodens svaghed, da det ikke er muligt at adskille kategoriernes eksistens fra opdagelsen af dem. Kategorierne opstår, fordi jeg genkender og identificerer dem som værende kategorier, og det er ikke muligt at verificere disse kategorier. Det må der andre metoder til at gøre. Tredje del: Triangulering Styrken ved at supplere fx et konstruktivistisk undersøgelsesdesign med en positivistisk inspireret tilgang er, at der opstår en metodetriangulering (Johnson og Onwuegbuzie 2004:22). Trianguleringen består i, at man bruger flere forskellige metoder til at få resultater. Hvis de forskellige metoder peger på samme resultater, indikerer det pålidelighed. Trianguleringen kan opstå ved at sammenholde eksisterende forskning med mine kvalitative interviews, som suppleres med deskriptiv statistik fra en kvantitativ survey. Survey Gennem min case har jeg nu dannet hypoteser om, hvordan unge designer deres e-læsning. Jeg vil nu finde ud af om mine fund også gælder i en bredere sammenhæng uafhængig af casens lokale forhold eller min påvirkning. Jeg vil derfor lave en stor survey-undersøgelse, hvor jeg undersøge de kategorier, det giver mening at spørge om i en survey. Jeg vil lave denne survey på samme måde som den indledende pilot-survey. Jeg vil sikre reliabilitet ved at spørge om det samme på forskellige måder, så jeg kan udregne den interne konsistens med Cronbachs Alpha (Teasdale og Svendsen 2012:64). Det bevirker dog, at jeg ikke kan stille så mange spørgsmål. Målgruppen taget i betragtning giver det ca. 10-15 spørgsmål jeg kan få svar på. Ved hjælp af en stikprøve og Store tals lov kan jeg bestemme undersøgelsens nøjagtighed med et decimaltal (Gabrielsen 2012:30). Display Når min undersøgelse er færdig, vil jeg præsentere mine resultater i et display som beskrevet af Peter Dahler-Larsen (2010:36), der opstiller tre krav til et display (autencitets-, inklusions- og transparensreglen). Mit display vil også vise, hvordan jeg har tænkt mig at behandle data ud fra min teoretiske forståelse af IT og multimodalitet (som er i spil ved e- læsningen). Jeg trækker på Carey Jewitt, som siger, at der ikke findes kvantespring i teknologi, men at det nye altid blandes med det gamle, og noget tredje opstår (Jewitt 2006:128). Jeg vil også bruge Gunther Kress, som i sine analyser lægger vægt på, at alle medier og modaliteter har både fordele og ulemper (Kress 2005:21). Se min skabelon for display i bilag 4. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 11

Litteratur Arnbak, Elisabeth (2008): Faglig læsning fra læseproces til læseproces. Gyldendal. Boolsen, Merete Watt (2010): Grounded Theory. I: Brinkmann Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag. Bundsgaard, Jeppe (2012): Hvis ipad er i folkeskolen er svaret, hvad var spørgsmålet så?. Stafetten, (36). Lokaliseret den 18. maj 2013 på http://www.uvm.dk/uddannelser-ogdagtilbud/paa-tvaers-af-uddannelserne/stafetten/stafetten-36-jeppe-bundsgaard Baarts, Charlotte (2010): Autoetnografi. I: Brinkmann Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag. Dahler-Larsen, Peter (2010): At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag. Elbro, Carsten (2006): Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide. I Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin (red.): Læsning teori og praksis, Århus, KvaN Flyvbjerg, Bent (2010): Fem misforståelser om casestudiet. I: Brinkmann Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag. Gabrielsen, Gorm (2012): Statistik og det der ligner. I: Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsopslag. Halkier, Bente (2009): Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur. Hansen, Erik Jørgen og Andersen, Bjarne Hjort (2009): Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Hansen, Stine Reinholdt Hansen (2012): Når børn læser bøger en undersøgelse af børns læsevaner. Dansklærerforeningens Forlag. Jewitt, Carey (2006): Technology, Literacy and Learning A multimodal approach. Routledge. Johnson, Burke og Onwuegbuzie, Anthony (2004): Mixed Methods Research: A Research Paradigm Whose Time Has Come. Educational Researcher, vol. 33, no. 7. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 12

Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag. Kjertmann, Kjeld (2005): Øje t- den glemte indgang til skriftsproget. UFE-nyt nr. 4, 2005. Kress, Gunther (2005): Gains and losses: New forms of texts, knowledge, and learning I: Computers and Composition nr. 22, 2005. Lund, Henriette Romme (2007): Hvad skaber en lystlæser? I: Nedslag i børnelitteraturforskningen nr. 8, 2007. Lund, Henriette Romme (2010): Læselyst hvad er det? I: Lund, Henriette R. og Madsbjerg, Sigrid (red.): Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag. Merriam, Sharan (1998): Qualitative research and case study applications in education. Jossey-Bass Publishers San Francisco. Raudaskoski, Pirkko (2010): Observationsmetoder (herunder videoobservation). I: Brinkmann Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag. Rosenblatt, Louise (1995): Literature as exploration. 5. udgave. The Modern Language Association. Smemo, Jorun (2010): Jeg kan lide at læse det, som jeg kan lide at læse. I: Lund, Henriette R. og Madsbjerg, Sigrid (red.): Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag. Steffensen, Anette og Weinreich, Torben (2000): Børn læser bøger. Læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning. Roskilde Universitetsforlag. Steffensen, Bo (2005): Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik. Akademisk forlag. Teasdale, Tom og Svendsen, Henriette (2012): Spørgeskemaer. I: Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsopslag. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 13

Bilag 1: Model for læsedesign Model for læsedesign på papir- og e-bog Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 14

Bilag 2: Surveyspørgsmål Nummer SPØRGSMÅL SVAR GÅ TIL 1 Har du prøvet at læse en e-bog? Ja 2 Nej 11 2 Hvad bruger du til at læse e- Tablet fx (ipad) 3 bøger? Smartphone (sæt gerne flere krydser) E-reader Computer Andet 3 Hvilket styresystem brugte du ved ios 4 e-læsningen? Android Windows Andet 4 Hvor havde du e-bogen fra? Den lå der i forvejen 5 Lånt på E-reolen Købt hos en boghandel (fx Saxo.dk) Hentet fra en webside Hentet fra fildeling (fx torrent) Hentet i ibook-store Udleveret i skolen Andet 5 Brugte du nogle af disse Slå ord op 6 muligheder under e-læsningen? Gå på nettet Få læst tekst op Sætte bogmærke Ændre skrifttype Ændre skriftstørrelse Ændre læseretning Ændre lysstyrkem Dele på Facebook, Twitter eller lignende Skrive noter Ændre tema (fx nattema med hvid tekst på sort baggrund) Andet 6 Hvilken bog læste du? Jeg læste: (svar) 7 (Hvis du har læst flere bøger, så tag den seneste) Det kan jeg ikke huske Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 15

7 Læser du meget? Vildt meget (i skolen, aviser, bøger, blade) Ofte Jeg alt det jeg skal Ikke hvis jeg kan undgå det Aldrig 8 Hvor gammel er du= 0-10 år 11-12 år 13-14 år 15-16 år 17-20 år Over 21 år 9 Dreng eller pige? Pige Dreng 10 Tak fordi du var med i undersøgelsen 11 Kunne du tænke dig at læse en Ja ebog? Nej Ved ikke 12 Hvorfor har du ikke læst en ebog? Jeg har ikke udstyr (fx smartphone) Jeg ved ikke hvordan jeg lægger e-bøger ind Jeg ved ikke hvor jeg henter e-bøger Jeg er bare ikke kommet i gang Jeg ender altid med at spille Angry Birds i stedet for. Andet: (svar) 8 9 10 12 7 7 7 Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 16

Bilag 3: spørgeguide til fokusgruppeinterview Spørgsmål til fokusgruppen og forventning til område de kan belyse Baggrund for deltagelse Forskel i læseoplevelsen Teknologien Læseoplevelse papirbog Læseoplevelse e-bog Motivation Læser I mange bøger? Hvorfor læser I bøger? Hvor læser I bøger? Hvordan var det at udvælge den bog, I skulle læse? Hvilke forskelle er der i forhold til en p-bog? Hvordan er følelsen i forhold til en p-bog? Manglede der noget i forhold til p-bogen? Kan e-bogen noget en p-bog ikke kan? Hvilke fordele og ulemper er der ved at læse i en p-bog? Hvilke fordele og ulemper er der ved at læse i en e-bog? Er det forstyrrende at læse på en tablet? (Fristes man til at lave andre ting?) Tilpassede I e-bogen? (typografi, farve, sideretning og lignende) Var der nogen, som slog ord op? Var der nogen, som læste om emnet på nettet? Var der nogen, som skrev noter i e-bogen? Var der nogen, fik tekst læst op med autostemme? Hvilken virkning havde det, at I tilpassede bogen? Er der nogen som har skiftet til sort baggrund? Kunne I tænke jer at læse flere e-bøger? Kunne I finde på at dele jeres læsning over Faceboo? Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 17

Bilag 4: Display Før læsning Kategori 1: Valg af bog Kategori 2: Under læsning Kategori I Efter læsning Kategori A P-BOG E-BOG Eksisterende forskning Jeg vælger tit bøger med en flot forside Det er svært at huske sit brugernavn på e-reolen.dk Unge vælger bøger på baggrund af interesse, bogens bagsidetekst og tidligere læseoplevelser. Data fra survey 20 % har prøvet at downloade en e-bog fra fildelingssider. Udsagn samles i kategorier (vandret). P-bogen stilles overfor e-bogen og dermed vises hvor de nye blandes med det gamle. Alle udsagn medtages hvilket sikrer inklusionsreglen. Det angives med farve om udsagnet var positivt eller negativt. Udsagn medtages så vidt muligt ordret, hvilket sikrer autencitetsreglen. Eksisterende forskning og data fra survey skrives ind. Læsning af e-bøger, Morten Jensen, PFU forår 2013 18