Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt.

Transkript

1 Projekt Skriv og Læs Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt. Af Marianne Juul Glud og Helga Borgbjerg Hansen Projekt Skriv og Læs bygger på inddragelse af app en af samme navn på Tejbjergskolen i otte uger i efteråret Tejbjergskolen er en specialskole i Kalundborg kommune, hvor der gives undervisning i overensstemmelse med Lov om folkeskolen, herunder lovens 20 stk.1. ( e=&klasse=&id=&startside=&forumid). Deltagerne i projektet var 6 elever mellem 6 og 10 år fra 1.kl., 2. kl., 3. kl. og 4.kl. samt Jimmy Davidsen som er lærer, Morten Krogh som er pædagogmedhjælper, Susanne Hoogendoorn som er pædagog og Marianne Juul Glud som er specialundervisningslærer og vejleder. Først kort introduktion til app en Skriv og læs. 1. App en Skriv og Læs er skabt af folkeskolelærer Janus Madsen, som gennem de sidste 15 år har udviklet undervisningsmaterialer og lært mange børn at læse og skrive. Udviklingen af app en er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som har muliggjort et tæt samarbejde med et hold forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektet blev ledet af lektor og ph.d. Jeppe Bundsgaard med speciale i it, dansk og didaktik og resulterede i en positiv evaluering af app en og den praksis, der kan udvikle sig omkring brugen af den. ( ). 2. App en tager udgangspunkt i teorier om opdagende skrivning og emergent literacy, hvor det fremhæves, at skrivning og læsning med fordel kan udvikles sideløbende i meningsfulde sammenhænge. Kjeld Kjertmann har beskæftiget sig med denne tilgang, og han har som nævnt udarbejdet en række artikler til app ens hjemmeside, hvor han fremhæver og uddyber fordelene ved at lære at læse og skrive på denne måde. (Labuz et al, 2012). Formålet med projektet. Formålet med projektet er, at eleverne får lyst til at arbejde med skriftsproget. Formålet med projektet evalueres afslutningsvis. Denne evaluering sker på baggrund af interview med en af lærerne i projektet. De konkrete mål for projektet er: At eleverne kender bogstavernes form At eleverne kender bogstavernes lyd At eleverne kender læseretning At eleverne ved, en tekst er opbygget af bogstaver, ord og sætninger At eleverne kan afskrive ord At eleverne kan skrive små ord selv. 1

2 Evalueringen tager således sin begyndelse i de konkrete mål. Der er to hensigter, der tages i betragtning i evalueringen af de konkrete mål: 1. For det første ønskes en dokumentation af de konkrete elevers faglige skriftsproglige fremgang og 2. for det andet ønskes en vurdering af, hvordan elevernes fortsatte skriftsproglige udvikling kan understøttes blandt andet via app en Skriv og læs. Som baggrund for forståelse af evaluering, inddrages Egelunds differentiering af begrebet. Egelund s underbegreb måling, er udgangspunktet for den dokumentation, som er foretaget. Det betyder, at det er elevernes læring i forhold til et konkret mål, der er i fokus. Den enkelte måling kan ikke indgå i en sammenligning, men er et didaktiske redskab til at sætte nye mål for den enkelte elevs læring. Figur 1. Egelund, N. hos Kølsen, de Witt, Mayland, Målingen af de 6 elever er dannet ud fra en struktur, hvor elevernes udvikling udsættes for en måling før, under og efter projektet. Den enkelte elevs udvikling kan ikke forudsættes at ville blive en fremgang i den skriftlige fremstilling. Som det fremgår af eksempel 1, (en før- måling), er elevernes faglige niveau og motivation, hvad angår skrivning, ringe for deres alder. Til eksempel er her to elevarbejder. Eleverne er henholdsvis 9 og 10 år. 2

3 Eksempel 1 Som det fremgår af eksempel 2 viser målingerne før, under og efter for alle 6 elever en tydelig skriftsproglig fremgang, som giver anledning til både en kvantitativ og en kvalitativ analyse. Den kvantitative analyse viser samstemmende, at samtlige eleverne skriver mere både i målingen under projektet og i målingen efter de otte uger sammenlignet med målingen før projektet. Det er først efter de otte uger, at elevernes skriftlige produktion vokser markant sammenlignet med før -målingen. Eksempel 2. Dette giver anledning til didaktiske overvejelser med henblik på, om eleverne behøver tid til at ændre deres måde at arbejde på. Den umiddelbare feedback og feedforward, der fremkommer via app en Skriv og læs, befordrer eventuelt en ændring af elevernes habitus/ møje tænkning til elevernes refleksion/ overskud tænkning, jævnfør figur 2. Figur 2. 3

4 Hermansen, Mads, I den kvantitative analyse ses desuden et større ordforråd hos den enkelte elev, som ifølge Elbro har betydning for såvel afkodningen som forståelsen. (Elbro, 2006). Den kvalitative analyse viser, at elevernes fremskridt består af flere sproglige færdigheder, som muligvis kan ses som en effekt af elevernes øgede skriftlige produktion. Figur 3. Glud, M.J., Thorsted, J., Som det fremgår af figur 3, kan elevernes manglende faglige færdigheder skyldes, at deres forudsætninger for at blive sprogligt opmærksomme er ringe. Den kvalitative analyse af målingen af elevernes udvikling viser en tendens til, at eleverne til trods for ringe forudsætninger for at blive sprogligt bevidst, opnår færdigheder i sproglig opmærksomhed. Som det fremgår af eksempel 2, har elevens skriftlige fremstilling ændret sig fra, at være skrevet ud fra et pragmatisk mundtligt niveau til et syntaktisk skriftligt niveau. (Adam, M.J., 1990, hos Hansen, 2009). Denne tendens er åbenlys i målingen efter projektets afslutning, idet elevernes skriftlige produktioner inddeles i følgende fem kategorier, illustreret i eksempel 2. Eleverne kan skrive flere bogstaver Eleverne kan skrive ord Eleverne er begyndt at skrive sætninger Eleverne er begyndt at skrive lange sætninger Eleverne skriver med ordgrænser 4

5 Eksempel 2. I forlængelse af denne kategorisering kan elevernes fremgang sammenstilles med de iagttagelser, lærerne har gjort sig med hensyn til elevernes ændrede måde at arbejde på. Til det formål inddrages Den udvidede triangelmodel udarbejdet af Hansen, 2009 på baggrund af Adams, Figur 4. Den udvidede triangelmodel Kontekstuelle processer Meningsprocesser Ortografiske processer Sproglige opmærksomhedsprocesser Figur 4. Hansen, De sorte pile i modellen viser den ortografiske strategi, også benævnt den direkte vej. (Høien, 2000). De grå pile i modellen viser den fonologiske strategi, også benævnt den indirekte vej. (Høien, 2000). (Hansen, 2009). I dokumentationen fremkommet i efter- målingen af elevernes skriftlige arbejde, fremgår det, at eleverne fra næsten udelukkende at benytte sig af kontekstuelle processer, benævnt den direkte vej (se figur 4), ændrer de fremgangsmåde til også at bestå af meningsprocesser og sprogligt opmærksomhedsprocesser, den indirekte vej, se figur 4. Denne ændring er opstået på baggrund af et induktivt og funktionelt princip for tilrettelæggelsen af undervisningen. (Winther- Jensen et al, 2013). Det kan give anledning til at tro, at en app som Skriv og Læs blandt andet via sin lette adgang, sine understøttende visuelle og auditive muligheder og de hurtigt fremkaldte resultater giver eleverne overskud til at ændre rigide arbejdsvaner i relation til skriftsproget. 5

6 6

7 Evaluering af formålet med projektet Lærernes iagttagelse af elevernes udtryk for en større motivation for at skrive bør forbindes med Guthrie og Wigfiels fem principper i deres motivationsprogram, som lærerne på Tejbjergskolen arbejder ud fra: 1. mestringsmål, 2. kontrol og valg, 3. social interaktion, 4. forventning om mestring, 5. interesse (Guthrie og Wigfield, 2000, hos Roe, 2010). Lærernes iagttagelser af elevernes måde at arbejde med skriftlige opgaver i app en Skriv og læs opfylder de fem principper. Dette kan give anledning til at turde stille eleverne opgaver, som kunne udfordre dem mere. Anbefalinger Fremadrettet kan spørgsmålet om, hvordan elevernes fortsatte skriftsproglige udvikling kan understøttes blandt andet via app en Skriv og Læs tages op til diskussion. App en er ikke udviklet med henblik på elever, der har en ringe forudsætning for at lære sig at læse og skrive, men for børn i førskolealderen. Det viser sig dog, at app en til trods herfor eller måske netop derfor indgår kvalitativt som værktøj for elevklientellet på Tejbjergskolen. Det kan anbefales at ændre i app'en til fordel for elever på specialskoler. Der kunne gives mulighed for, at eleverne selv kan deltage som både lille og stor ugle, at der kunne indgå en ordforrådsressource, som kunne uploades til brug for en øget udvidelse af elevernes ordforåd og ikke mindst, at eleverne benytter det skrevne i andre apps. Formålet vil være, at eleverne dermed bliver udfordret på Batesons læringsniveau 2. Hermansens fortolkning af Batesons læringsniveauer viser, at på læringsniveau 2 er det overvejelserne over, hvordan opgaven kan løses, der er karakteristisk. (Hermansen, 2012). Med andre ord, det ser ud som om, at denne app kan danne grundlag for en øget fokus på lærernes feedforward og dermed på elevernes egne overvejelser, som så igen kan give eleverne mulighed for at løse opgaverne ud fra overskud til forskel fra at løse opgaverne via møje, se figur 5. Figur 5. Hermansen,

8 Litteraturhenvisninger: Elbro, Carsten (2006): Læsning og læseundervisning. Gyldendal. Glud, M.J., Thorsted, J.(2013): Hvorfor og hvordan kan Ipads fremme motivationen for at lære at læse og skrive, når eleverne har særlige behov?. Landsforeningen af Læsepædagoger Hansen, Helga (2009): Hvordan kan it bruges i undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder? Landsforeningen af Læsepædagoger. Hermansen, Mads (2012): Om læring - minimalisme i læringsteori I: Illeris, Knud (red.), 49 tekster om læring, Samfundslitteratur. Kølsen, de Witt, Camilla, Mayland, Lise (2008): Evalueringsdidaktik- sammenhængen mellem mål og evaluering. I Almen didaktik-i læreruddannelsen og lærerarbejde. Lund. Jens H., Rasmussen, Torben Nørregaard, red. Kvan. Labuz, N., Bundsgaard, J., Kjertmann, K., Jensen, A.S.(2012): Rapport fra projektet At skrive sig til læsning Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Winther- Jensen, Thyge. Holm-Larsen, Signe (2013): Didakik, lærerfaglighed, skole og læring. Upress Links =&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID 8