Metodekatalog RusmiddelRådgivning Rudersdal Kommune
Indhold Indledning...3 Metodekatalog for RusmiddelRådgivning...4 Kognitiv metode...4 Motiverende samtaler...5 Feedback Informed Treatment (FIT)...6 MCMI udredning af psykisk commorditet...7 SE-terapi...8 Familieorienteret alkohol-/rusbehandling...9 2
Indledning Metodekataloget beskriver de metoder, som anvendes i RusmiddelRådgivning i behandlingsindsatsen for rusmidler. Kataloget er et dynamisk redskab, som løbende vil blive revideret i overensstemmelse med udviklingen på rusmiddelområdet. Metodebeskrivelserne skal medvirke til sikring af en professionel terapeutisk og pædagogisk indsats, hvor den enkelte borger modtager en reflekteret og veldokumenteret indsats, der sikrer udvikling eller vedligeholdelse af målsætninger. Arbejdet i RusmiddelRådgivning bygger overordnet på en recovery-orienteret tilgang, hvor fokus er på håb, borgernes ressourcer og udviklingsmuligheder. Recovery er den enkelte borgers egen proces i forhold til at overkomme rusudviklede psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelse samt fysiske udfordringer. De rehabiliterende indsatser er de professionelles mulighed for at støtte borgerne i denne proces. Der arbejdes ud fra mindsteindgrebsprincippet, således at borgeren bevarer mest mulig selvstændighed. I RusmiddelRådgivning er borgerinddragelse et centralt omdrejningspunkt i behandlingen. Metoderne i kataloget understøtter borgernes inddragelse mest muligt. De enkelte behandlere vælger metodebeskrivelser fra metodekataloget og anvender disse i samarbejdet med borgeren. Det metodiske valg vil foregå i et samarbejdet mellem den enkelte borger, medarbejder og eventuelle pårørende. Behandlingsindsatsen skal støtte den enkelte borger i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer og handlekompetencer med henblik på at opnå behandlingsmålet og udvide den enkeltes muligheder for at vælge et værdifuldt liv uden uhensigtsmæssig indvirkning af rusmidler. 3
Metodekatalog for RusmiddelRådgivning Kognitiv metode Kognitiv metode. Den kognitive metode har fokus på at ændre de tanker og handlemønstre, som står i vejen for at tackle de udfordringer, som borgeren måtte have. Grundtanken i den kognitive metode er, at den enkeltes opfattelse og fortolkning af begivenheder er centrale for, hvordan situationen opleves og forstås- Ikke situationen eller begivenheden i sig selv. Der arbejdes med denne metode både med tænkning og adfærd, og der er fokus på at tale om og evt. justere på personens tænke og handlemåde for at tackle de udfordringer, den enkelte står med. Gennem den kognitive metode opdager, undersøger og ændrer borgeren sammen med medarbejderen de tidligere uhensigtsmæssige tanke og handlemønstre. Det er den samme metode, der bruges indenfor de forskellige områder så som angst, depression, misbrug mv. Redskaber kan dog variere. Diamant modellen Sokratisk dialog Tankejournaler NAT (negative automatiske tanker) registrerings skemaer Omstrukturering af uhensigtsmæssige tanker og adfærd via skema og træning Adfærdseksperimenter Exponering Mindfulness-baseret kognitive teknikker. Kognitiv teori. Kognitiv terapi teori, udøvelse og refleksion, Judith. S Beck, Akademisk Forlag 2006 Kognitiv terapi - nyeste udvikling, Nicole Rosenberg (red.), Mikkel Arendt, Hans Reitzels forlag 2012 Kognitive behandlingsformer, M. M. Mørch, N. Rosenberg, P. Elsass, Gyldendal 1998 Angst og angstbehandling, Esben Hougaard, Hans Reitzels Forlag 2002 At overvinde depression, P. Gilbert, Klim 2005. 4
Motiverende samtaler Motiverende samtale. (MI-Motivational Interviewing) Motivationssamtalen har som specifikt mål at hjælpe borgerne ud af en fastlåst situation. En borgercentreret, styrende metode til fremme af indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Metoden har 4 styrende principper: Empati: Reflekterende lytning, der tydeliggør og forstærker borgerens egen erfaring og mening uden at pådutte ham/hende rådgiverens erfaringer Tydeliggørelse af diskrepans: Mellem nuværende adfærd og fremtidige personlige mål og værdier Gå med modstanden: Aktiv inddragelse af borgeren i problemløsningsprocessen, borgeren er den primære ressource med hensyn til at finde svar og løsninger Mestringsforventning: Gøre borgeren mere sikker på egen evne til at overvinde forhindringer og gennemføre forandringer. Gennem spørgsmål skabe forandringsudsagn på følgende område: Ulemper ved status quo Fordele ved forandring Optimisme over for forandring Hensigt om forandring Vigtighedsskala i forhold til borgerens opfattelse af vigtighed og tro på forandring. Den trans teoretiske forandringsmodel (Prochaska og DiClemente) bygger på flere psykoterapeutiske baggrundsteorier Self-efficacy (Bandura). Miller, William R. (2005) Motivationssamtalen, Gyldendal Akademisk Forlag Rosdahl, Gregers (2013) Den Motiverende Samtale i teori og praksis, Munksgaard Rosdahl, Gregers. Artikel: Effekten af Den Motiverende Samtale- virker metoden? 25 års empiriske studier, www.denmotiverendesamtale.dk Rosdahl, Gregers. Artikel: Introduktion- Den Motiverende Samtale, www.denmotiverendesamtale.dk The Transtheoretical Model of Health Behavior Change, James O. Prochaska and Wayne F. Velicer, American Journal of Health Promotion 1997, Vol. 12, No. 1, pp. 38-48. 5
Feedback Informed Treatment (FIT) Feedback Informed Treatment (FIT) Metoden viser, at det er muligt at forbedre effekten af det terapeutiske forløb, at reducere behandlingslængden, at forbedre gennemførselsprocenten og at behandlerne oplever at være blevet beder til deres arbejde. Studier viser at alliancen mellem behandler og borger er det parameter, som har den største indflydelse på udkommet i et terapeutisk forløb. Forskerne har undersøgt, hvad som er afgørende for udkommet i et forløb og peger på faktorer relateret til borger og som borger bringer med sig ind i samarbejdet, men som ikke er en behandlingseffekt (87%), Alliancen (8%) Tro / håb (4%) Metode (1%). En god alliance baseres på at: Samarbejdet tager udgangspunkt i borgerens referenceramme og forståelse af sin situation Der skal være enighed mellem borger og behandler om målet for arbejdet Der skal være enighed mellem borger og behandler om vejen til målet (midlet) Der skal være enighed om rollefordelingen mellem borger og behandler. Man måler løbende relationen med et Session Rating Scale skema, men også effekten af det som man gør sammen med borgeren, og hvis det man gør sammen med borgeren ikke er til hjælp, så må vi justere indsatsen. Til at måle effekten i borgerens liv af samarbejdet benyttes et Outcome Rating Scale skema. ORS (outcome rating scale) SRS (session rating scale) Webapplikation med grafik opfølgning af forløb. Pan-teoretisk. Duncan, Miller, Sparks et al. The session rating scale: Preliminary psychometric properties of a working alliance inventory (2004) Bringhurst, Watson et al. The Reliability and Validity of the ORS: A Replication (2006) Miller, Mee-Lee, Plum, & Hubble Client-Directed, Outcome-Informed Clinical Work with Problem Drinkers (2005) Miller & Bargmann Feedback Informed Treatment: Improving the Outcome of Treatment One Man at a Time Miller, Duncan, Brown et al. The outcome rating scale: A preliminary study of the reliability, validity, and feasibility of a brief visual analog measure (2000) Duncan, Miller, Wampold, Hubble, The Heart and soul of Change, 2.edition (2010). 6
MCMI udredning af psykisk commorditet MCMI - III (Milion Clinical Multiaxial Inventory) Metoden anvendes til at udrede en række af de gængse former for psykisk comorbiditet til hjælp for formulering af et relevant fokus i gennemførelse af rusmiddelbehandlingen. Det kan handle om lidelser opstået før eller som en funktion i forbindelse med rusmiddelbrug. MCMI for voksne er baseret på Theodore Milions teori om personlighed og psykoterapi og anvendes til klinisk personlighedsevaulering. Metoden inkluderer et spørgeskema med 175 udsagn som rummer mulighed for en beskrivelse af personlighedstræk, svær personlighedspatologi, samt kliniske syndromer. modsvarerende personlighedskategorierne, som de er formuleret i DSM IV. MCMI måler kliniske syndromer og personlighedsmønstre som skizoid, ængstelig, depressiv, dependent, histrionisk, narcisstisk, antisocial, sadistisk, tvangspræget, passiv-aggressiv, masochistisk, skitzotypal, borderline og paranoid. De kliniske syndromer er angst, somatoform, bipolar hypomani, dysthymi, alkoholafhængighed, stof - og medicinafhængighed, posttraumatisk stressforstyrrelse, psykotisk tænkning, svær depression og tvangstanker. MCMI må udføres af certificerede psykolog og psykiater. Testens resultater kan anvendes i samtaleterapi, både individuelt og i gruppe. Psykodynamisk teori. Elklit, A. og Simonsen,E (2005) MCMI III. Vejledning: uddrag og dansk bearbejdning. Dansk Psykologisk Forlag. WWW.personassessment.dk WWW.IPTP.dk 7
SE-terapi Traumeterapi / Somatic Experience (SE) Traumeterapi er med fokus på at støtte borgeren i at erkende og håndtere sine fysiske sanseoplevelser og følelser At udvikle borgerens kapacitet til selvregulering af egne arousaltilstande (modtagelighed ved sanseindtryk) og vanskelige følelser, som er grundlagt af tidligere traume / omsorgssvigt Kapacitet danner grundlag for en indre evne til at føle sig som et helt menneske, til at føle velvære også uden brug af stemningsændrende stof At muliggøre en forøget balance mellem autentisk autonomi og en sund social orientering. Etablere et trygt terapeutisk miljø Støtte den indledende udforskning og accept af sanseoplevelserne Etablere, afgrænsning og rumning af tilbageholdte følelser Anvende titrering (drypvis integration) til at opnå forøget stabilitet, resiliens (modstandskraft) og struktur Tilbyde en korrigerende oplevelse ved at erstatte de passive responser af kollaps/ hjælpeløshed med aktive forsvarsrespons Adskille/ frakoble den betingede association mellem frygt og hjælpeløshed Opløse tilstande af hyperarousal (overdreven modtagelighed indtryk) ved at vejlede udladningen og omfordelingen af tilbageholdt energi Aktivere selvregulering for genoprettelse af dynamisk ligevægt og social kontakt. Kognitiv teori Psykodynamisk teori Neuroaffektiv forståelse. Dissociations fænomener / Susan Hart Fra sjæl til hjerne/ artikel af Susan Hart i Psykolog nyt/ Nr. 4. 2003 Den tavse stemme/ Peter Levine Kognitiv terapi/ modeller & metoder/ Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg Dynamisk Psykiatri / Johan Gullberg. 8
Familieorienteret alkohol-/rusbehandling Familieorienteret alkohol-/rusbehandling. Familieorienteret rusbehandling tager udgangspunkt i integreret systemisk teori og metode, som har fokus på den enkelte familie. Rusproblemet ses i den familieære kontakt, hvor der er fokus på familien, relationerne i familien, sprog og kommunikation i familien, gensidighed, cirkulære årsagsforhold samt den enkeltes og familiens ressourcer og motivation. Der kan arbejdes med den enkelte, delsystemer i familien, den samlede familie og familiens øvrige netværk. Fortælle rushistorie, lede efter ressourcer/undtagelser, eksternalisering, joining/udfordring, normalisere, kvalificere, omformulere, cirkulære spørgsmål, opmærksomhed på en forskel, der gør en forskel, anvendelse af metaforer, mirakelspørgsmål/fremtidsvisioner. Eksistentialistisk teori Integreret systemisk teori Den trans teoretiske forandringsmodel (Prochaska og Diclemente Socialkonstruktivisme Løsningsfokuseret tankegang Kognitiv misbrugs- og tilbagefaldsforebyggende behandling, Udviklingspsykologi. Familier med alkoholmonstre, Dansk psykologisk forlag 2002, Birgit Trembacz Det grønne alkoholmonster, Birgit Trembacz, Psykologisk forlag 2002 Min familie har et alkoholmonster, Birgit Trembacz, Psykologisk forlag 2002 Motivationssamtalen, William R. Miller og Stephen Rollnick, Hans Reitzels forlag 2004 Løsningsfokuseret samtale, Insoo Kim Berg/deJong Hans Reitzels forlag Medicinsk teknologivurdering 2008, Sundhedsstyrelsen. 9
RUDERSDAL KOMMUNE Metodekatalog psykiatrioghandicap@rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13