DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 28. februar 2012 Kl. 10.00 Pharmakon i Hillerød Møde nr. 2 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Leila Lindén Thor Grønlykke Kirsten Lee Charlotte Fischer Hans Toft Per Tærsbøl Lise Müller Birgitte Kjøller Pedersen Julie Herdal Molbech Henrik Thorup Kenneth Kristensen Berth Bent Larsen Michael Lange Karin Helweg-Larsen 1
Indholdsfortegnelse 23. Stedfortræderpost i bestyrelsen for trafikselskabet Movia 97 2 Side 1. Kommunikationspolitik og pressepolitik for Region Hovedstaden 2012-2014 4 2. Handlingsplan for intern uddannelsespolitik 9 3. Nye personalepolitiske principper i forbindelse med regionens overgang til ét ansættelsesområde 11 4. It-handlingsplan status for 2011 og plan for 2012 14 5. Kvalitet i praksis regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet høringssvar til Danske Regioner 22 6. Afrapportering fra politisk arbejdsgruppe om sammenligning af regionens ydelser på tværs af virksomhederne 26 7. Status for præhospital indsats og sundhedsberedskab 2011 i Region Hovedstaden 28 8. Orientering om patienterstatninger og klagesager 33 9. Status vedr. den siddende patientbefordring 40 10. Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse høring i forbindelse med statsrevisorernes beretning 3/2011 om sygehusbyggerier 45 11. Udsendelse i høring af Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød 49 12. Forebyggelse af vandskader efter skybrud på hospitalerne mv. 55 13. Renovering af tage på Psykiatrisk Center Glostrup 58 14. Udmøntning af midler til anskaffelse af medicoteknisk apparatur 62 15. Høring af den regionale udviklingsplan 2012 68 16. Kapaciteten på de gymnasiale uddannelser for skoleåret 2012 2013 72 17. Tilskud til Copenhagen Fashion Summit 2012 75 18. Ændret linjeføring for den regionale buslinje 400/400s gennem Bagsværd 79 19. Forvaltningsrevisionsanalyse vedr. CT-scanner-kapaciteten på hospitalerne 84 20. Beretning vedrørende løbende revision for 2011 88 21. Rammesag vedr. revisionsudbud for Region Hovedstaden 92 22. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Birgit Tystrup (V) 95
24. Generel orientering fra ledelsen 99 25. Ejendomssag (FORTROLIG) 100 26. Aftalesag (FORTROLIG) 101 27. Aftalesag (FORTROLIG) 102 28. Personalesag (FORTROLIG) 103 29. Meddelelser 104 30. Eventuelt 113 3
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET Forretningsudvalget den 24. januar 2012, sag nr. 2 og sag nr. 26 SAG NR. 1 KOMMUNIKATIONSPOLITIK OG PRESSEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN 2012-2014 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at revideret forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik mv. for Region Hovedstaden 2012-2014 sendes i høring bredt i organisationen, og 2. at der tages stilling til, hvorvidt der skal arbejdes videre med følgende initiativer vedr. større åbenhed: a) offentliggørelse af spørgsmål fra regionsrådets medlemmer og administrationens svar herpå på regionens hjemmeside, b) åbne postlister på regionens hjemmeside, c) web-transmissioner fra regionsrådets møder. Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 24. januar 2012 at behandle sag nr. 26 om åbenhed i Region Hovedstaden sammen med sag nr. 2 om kommunikationspolitik og pressepolitik. Sagen blev udsat, idet forretningsudvalgets bemærkninger indarbejdes i et nyt forslag til kommunikationspolitik forud for genfremsættelse. På denne baggrund er sagsfremstillingen revideret, og der er udarbejdet reviderede forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik mv. RESUME Regionsrådet har udtrykt ønske om en klarere og stærkere kommunikationsindsats som et middel til at nå regionens overordnede mål. Der forelægges forslag til kommunikationspolitik og til pressepolitik mv., som foreslås sendt i høring bredt i regionens organisation. Herudover foreslås bl.a., at der tages stilling til tre konkrete tiltag vedrørende øget åbenhed i Region Hovedstaden. SAGSFREMSTILLING Baggrund Det foreslås, at vedlagte reviderede forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik for Region Hovedstaden efter høring og endelig vedtagelse danner grundlag for kommunikations- og informationsarbejdet i perioden 2012-2014. 4
Målet med kommunikationspolitikken er bl.a. med udgangspunkt i regionsrådets vedtagne demokrativision - at medvirke til at sikre åbenhed om de regionale prioriteringer og beslutninger gennem en troværdig dialog med de mange faggrupper og andre interessenter - og at dette sker via en meningsfuld og menneskelig inddragelse af brugerne og borgerne i regionen. Kommunikationspolitikken skal efter vedtagelsen udmøntes i konkrete handlingsplaner - og dokumentation for indfrielse af målsætningerne - både på regionalt niveau og på de enkelte hospitaler og virksomheder. Målet med pressepolitikken er, at regionen kan bidrage til en fair og faktuel fremstilling af regionens opgaver, vilkår og resultater i offentligheden og dermed medvirke til at skabe et ordentligt grundlag for demokratisk deltagelse i udviklingen af regionen og i den offentlige debat. Hertil hører forståelse for pressens arbejdsvilkår og vilje til at gå i dialog med pressen, også om de kritiske sager. De værdier, der er bærende for udformningen af Region Hovedstadens kommunikationspolitik og pressepolitik, er: Åbenhed, troværdighed, menneskelighed og at regionen er på forkant. Som det fremgår af de to politikforslag er det gennem åbenhed og kommunikation med borgere, patienter, pårørende, medarbejdere og offentligheden i bred forstand, at der kan skabes viden, kendskab og forståelse for regionens arbejde, og for de dilemmaer og prioriteringer, der kendetegner dette virke. Udover hvad der følger af de to reviderede politikforslag omtales nedenfor andre mulige initiativer til større åbenhed. Revideret forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik På baggrund af forretningsudvalgets drøftelser den 24. januar er forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik revideret på en række punkter. Det drejer sig bl.a. om - større fokus på regionen som en politisk ledet organisation, herunder inddragelse af regionsrådets medlemmer i kommunikationsarbejdet, - bedre pressebetjening og -servicering af regionsrådets medlemmer, - aktiv informationsindsats om kritiske forhold, - understregning af medarbejdernes ytringsfrihed, - beskyttelse af patienternes interesser i mediemæssig sammenhæng, og - mere fokus på regional udvikling. Hertil kommer opstilling af konkrete mål for kommunikationsindsatsen, bl.a. gennem et kommunikationsregnskab. 5
Forslaget til kommunikationspolitik består af - Forslag til politik God kommunikation i Region Hovedstaden revideret (vedlagt som bilag 1), - Underbilag Mål og måling om kommunikationsregnskab nyt (vedlagt som underbilag 1a), og - Kommunikationsplan og årshjul revideret (vedlagt som bilag 2). Forslaget til pressepolitik består af - Forslag til politik Pressepolitik for Region Hovedstaden revideret (vedlagt som bilag 3), - Notat om pressebetjening, presseberedskab og krisestrategi, - uændret (vedlagt som bilag 4). De to politikforslag foreslås sammen med det tidligere forelagte notat om pressebetjening, presseberedskab og krisestrategi, sendt i høring bredt i regionens organisation med efterfølgende fornyet forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet i maj måned. Herudover er der udarbejdet en oversigt over indholdet af en kursuspakke mv. vedr. kommunikation og medietræning, som vil blive tilbudt regionsrådets medlemmer (vedlagt som bilag 5). Øvrige forslag vedrørende åbenhed Ud over de initiativer og værktøjer, der er indeholdt i forslagene til kommunikationspolitik og pressepolitik, kan der iværksættes andre initiativer, der kan understøtte borgernes og offentlighedens muligheder for at følge med i regionens arbejde. Af sådanne initiativer kan bl.a. nævnes: a) Offentliggørelse af spørgsmål og svar fra regionsrådets medlemmer på regionens hjemmeside, b) Åbne postlister på Region Hovedstadens hjemmeside, c) Web-transmissioner fra regionsrådets møder. Initiativer af denne karakter kan skabe en lettere adgang til at følge med i regionsrådets og dets medlemmers arbejde, og samtidig skabe kendskab til de sager, der rejses af både borgere og det enkelte regionsrådsmedlem. I givet fald må sådanne ordninger tilrettelægges, så det sikres, at den enkelte borger, patient og pårørende kan henvende sig til regionen og regionens hospitaler og virksomheder i forvisning om, at personfølsomme oplysninger og andre fortrolige forhold ikke offentliggøres. 6
For så vidt angår web-transmission af regionsrådets møder kan det oplyses, at seertallet i de regioner, der i dag transmitterer fra møderne, er relativt begrænset, men i øvrigt varierer i forhold til de sager, der er til behandling. Det er vurderingen, at især pressen bruger transmissionerne til at holde sig orienteret. Ifølge regionsrådets forretningsorden kræver TV- optagelse af regionsrådets møder rådets godkendelse. En ordning med fast web-transmission af møderne forudsætter derfor en ændring af forretningsordenen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen om udsendelse af forslagene til kommunikations- og pressepolitik i høring indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Det samme gør sig gældende for så vidt angår offentliggørelse af spørgsmål fra regionsrådets medlemmer og svarene herpå på regionens hjemmeside. En gennemførelse af åbne postlister vurderes i et vist omfang at ville medføre administrative merudgifter. Indførelse af web-transmission fra regionsrådets møder vil koste ca. 12.000 kr. pr. møde eller 130.000 kr. årligt. Afledte merudgifter vil kunne afholdes inden for det administrative budget. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING 24.01.2012: Udsat, idet forretningsudvalgets bemærkninger indarbejdes i et nyt forslag til kommunikationspolitik forud for genfremsættelse. Michael Lange (V) deltog ikke i sagens behandling. 28.02.2012: REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Revideret forslag af 21. februar 2012 til Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Hovedstaden med tilhørende nyt underbilag 1a om kommunikationsregnskab (FU) 2. Revideret Kommunikationsplan og årshjul af 21. februar 2012 (FU) 3. Revideret forslag til Pressepolitik af 21. februar 2012 (FU) 7
4. Uændret Notat om Pressebetjening, -beredskab og krisestrategi af 6. januar 2012 (FU) 5. Ny Oversigt over indhold af kursuspakke om medietræning mv. af 21. februar 2012 (FU) 6. Sag nr. 2 fra den 24. januar med forslag til kommunikationspolitik og pressepolitik af januar 2012 samt de oprindelige politikoplæg af januar 2012 (FU) 7. Sag nr. 26 fra den 24. januar 2012 om henvendelse fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) om åbenhed i Region Hovedstaden med bilag (FU) Sagsnr: 12001034 8
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 2 HANDLINGSPLAN FOR INTERN UDDANNELSESPOLITIK ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at handlingsplan og idékatalog for den interne uddannelsespolitik godkendes og sendes i høring i RegH-MED og VirksomhedsMED-udvalgene. RESUME Den 19. juni 2011 vedtog regionsrådet en ny intern uddannelsespolitik for Region Hovedstaden. Politikken er udformet af udvalget for uddannelse og forskning på opdrag fra regionsrådet. Den interne uddannelsespolitik består af en vision og fem politiske mål, som både adresserer regionale udfordringer på uddannelsesområdet og forholder sig til udfordringerne i relation til varetagelsen af regionens sundhedsopgave i fremtiden. Politikken gælder for perioden 2012-2018. Handlingsplanen med tilhørende idékatalog konkretiserer den politiske vision og mål og sætter strategisk retning frem mod 2018. Der udformes 2-årige handlingsplaner, hvor den første går fra 2012-2013. Arbejdet er politisk forankret i udvalget for fremtidens uddannelse og forskning, og der afrapporteres årligt til regionsrådet. Efter behandling i forretningsudvalget skal handlingsplan og idékatalog i høring i MED-systemet, hvorefter sagen kommer tilbage til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på behandling og endelig vedtagelse i juni 2012. SAGSFREMSTILLING I efteråret 2011 har arbejdsgrupper med repræsentation af ledelse og faglige eksperter fra hospitalerne og administrationen udarbejdet forslag til handlingsplan og idékatalog. I forløbet har arbejdsgrupperne været i dialog med interessenter fra uddannelsesinstitutioner, det private erhvervsliv, interesseorganisationer, kommuner og praksissektor. Formålet har dels været at få kvalificeret handlingsforslag undervejs i processen, dels at åbne organisationen mod omverdenen og dermed markere sig som regional aktør på uddannelsesområdet. 9
Handlingsplanen er kort og koncis og imødekommer det politiske mål om, at Region Hovedstaden skal bidrage til vækst ved at tage sin del af et samfundsmæssigt ansvar overfor unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsesverden. Handlingsplanen bidrager også til at skabe et helt sundhedsvæsen ved at have fokus på udvikling af tværsektorielle kurser og uddannelsesforløb, der sætter patienten i centrum. Samtidig har handlingsplanen fokus på at styrke organiseringen på uddannelsesområdet, idet det anses som en forudsætning for, at organisationen kan professionalisere sit arbejde med uddannelse. Handlingsplan 2012-2013 omfatter strategi og handling for de fem politiske mål, og indsatsen er prioriteret ud fra overvejelser om, hvad der er brug for at tage fat på nu, og hvad der kan iværksættes indenfor den nuværende økonomiske ramme. Idékataloget udgør et supplement til handlingsplanen. Kataloget uddyber de strategiske indsatsområder, der er omfattet af handlingsplanen og indeholder derudover yderligere forslag til strategisk retning og handlinger frem mod 2018. Idékataloget udgør dermed et afsæt for kommende handlingsplaner. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Handlingsplan 2012-2013 kan realiseres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Med afsæt i idékataloget kan der fremadrettet i kommende handlingsplaner defineres indsatsområder, hvortil der skal findes særskilt finansiering. Det vil i givet fald indgå i prioriteringen i forbindelse med den årlige budgetlægning. SAGEN AFGØRES AF Forretningsudvalget. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Udkast til handlingsplan 2012-2013 (FU) 2. Udkast til idékatalog til den regionale uddannelsesindsats i 2014-2018 (FU) Sagsnr: 11002392 10
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 3 NYE PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER I FORBINDELSE MED REGIONENS OVERGANG TIL ÉT ANSÆTTELSESOMRÅDE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at forslaget til Personalepolitiske principper for organisationsforandringer og tilpasning af personaleressourcer godkendes med virkning fra 1. januar 2013, og 2. at orienteringen om det samlede grundlag for regionens overgang til ét ansættelsesområde tages til efterretning, herunder retningslinjerne for indblik i de elektroniske personalesager og dokumentet om de forpligtende principper for regionen og de faglige organisationer. RESUME Regionsrådet vedtog den 11. juni 2011, at Region Hovedstaden fra den 1. januar 2013 bliver ét ansættelsesområde, idet forhandlingerne med organisationerne gennemføres, og relevante aftaler og personalepolitiske principper tilpasses. I den forbindelse er der efter drøftelse med de faglige organisationer og dialog med Region H MEDudvalget udarbejdet forslag til et nyt dokument, som med virkning fra den 1. januar 2013 fastlægger overordnede principper for Region Hovedstaden: Personalepolitiske principper for organisationsforandringer og tilpasning af personaleressourcer. Med udgangspunkt i persondatalovens bestemmelser er der endvidere udarbejdet procedureretningslinjer for adgangen til de elektroniske personalesager, som regionen indfører i 2012. Retningslinjerne er drøftet i Region H MEDudvalget. Med de nye dokumenter er det personalejuridiske og personalepolitiske grundlag for regionen som ét ansættelsesområde etableret og implementeringen forløber som planlagt. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet vedtog den 11. juni 2011, at regionen pr. 1. januar 2013 overgår til at være et samlet ansættelsesområde for at understrege fællesskabet mellem regio- 11
nens hospitaler og virksomheder, og for at udnytte det store potentiale der ligger i at bringe medarbejderressourcerne aktivt i spil på tværs af regionen. For at sikre at regionen fortsat er en attraktiv arbejdsplads i forbindelse med overgangen til et ansættelsesområde, har de hidtidigt gældende personalepolitiske principper og den eksisterende tryghedsordning været drøftet med de faglige organisationer i efteråret 2011. Som led i disse drøftelse er der i enighed mellem parterne udarbejdet et dokument om justering af de relevante aftaleforhold: Forpligtende principper for Region Hovedstaden som ét ansættelsesområde. De nye personalepolitiske principper, som er drøftet i Region H MEDudvalget i januar 2012, viderefører de elementer fra den hidtidige tryghedsordning, som har vist sig at have en reel effekt, nemlig aktiviteterne indenfor individuel vejledning og uddannelse. Samtidig fokuseres indsatsen med en ny procedure for omplacering, der håndterer den udvidede forpligtelse til omplacering i forbindelse med regionen som et ansættelsesområde. De nye personalepolitiske principper og den nye omplaceringsprocedure erstatter således den hidtidige tryghedsordning. De nye personalepolitiske principper tilsidesætter ikke de regler, rettigheder m.v., der følger af lovgivning, overenskomster, øvrige aftaler, regulativer, vedtægter, MED-aftalen og lignende. Principperne er et supplement hertil. I forbindelse med gennemførelsen af Projekt Administrativ Organisering indføres elektroniske personalesager medio 2012. Overgangen til ét ansættelsesområde gør det nødvendigt at fastlægge proceduren vedr. adgang til oplysninger i den elektroniske personalesag i henhold til gældende bestemmelser i persondataloven mv.. Der er derfor udarbejdet retningslinjer for regionens procedure på dette område. Forslaget er drøftet i Region H MEDudvalget, og der er enighed om, at der udarbejdes en vejledning til ledere og tillidsrepræsentanter, samt en pjece til medarbejderne om den elektroniske personalesag og proceduren for indblik heri. Implementeringen af ét ansættelsesområde følger tidsplanen, og de individuelle varslingsbreve til regionens ansatte udsendes i henhold til gældende regler og retningslinjer. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Aktiviteten kan afholdes indenfor det administrative budget 2012. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. 12
FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Personalepolitiske principper for organisationsforandringer og tilpasning af personaleressourcer (FU) 2. Forpligtende principper for Region Hovedstaden som ét ansættelsesområde (FU) 3. Retningslinjer for indblik i elektroniske personalesager (FU) Sagsnr: 11002921 13
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 4 IT-HANDLINGSPLAN STATUS FOR 2011 OG PLAN FOR 2012 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet tager status for it-handlingsplan 2011 og it-handlingsplan for 2012 til efterretning, og 2. at regionsrådet godkender, at der for midler afsat i investeringsbudget 2012 meddeles anlægsbevilling på 135,1 mio. kr. til gennemførelse af ithandlingsplanens investeringsprojekter i 2012. RESUME Regionen har siden 2007 haft en sundheds-it-strategi med fokus på at konsolidere de centrale it-systemer. I 2012 ændres fokus, idet der akut er behov for investeringer til stabilisering af it-driften, og desuden befinder it-organisationen sig i en transition til en virksomhed med fokus på både it, medico og telefoni. Der er i it-handlingsplanen for 2012 et særligt fokus på tre områder. Region Hovedstaden skal i udbud med det patientadministrative system (PAS), idet kontrakten er udløbet og overvejer sammen med Region Sjælland mulighederne for et samarbejde, herunder om fælles udbud af en ny sundhedsplatform. Desuden indgår Region Hovedstaden i det tværregionale samarbejde Regionernes Sundheds-it organisation (RSI), om at opfylde en række pejlemærker. Endelig er der på grund af det akutte behov for forbedring af drift og infrastruktur udarbejdet en driftshandlingsplan, som bl.a. løftes via it-handlingsplanen. Udover disse tre områder er der behov for midler til en række projekter, som er kendetegnet ved, at de enten erstatter udtjente systemer, vedrører effektiviseringer, eller er en fortsættelse af allerede påbegyndte projekter. Der søges på denne baggrund om tilslutning til, at de afsatte midler i investeringsbudget 2012 på 135,1 mio. kr. disponeres til it-handlingsplanens gennemførelse. 14
SAGSFREMSTILLING Siden 2007 har regionen haft en sundheds-it-strategi med fokus på at konsolidere de centrale it-systemer. Strategien er udmøntet i årlige it-handlingsplaner, som er koordineret med regionens øvrige strategier, og under hensyn til det øgede samarbejde på regionalt og nationalt niveau, fx i Regionernes Sundheds-It (RSI). It-handlingsplanerne skal således understøtte udviklingen i regionens opgaver, herunder som førende sundhedsvæsen, og tager fx afsæt i målsætninger om at øge kvalitet og sikkerhed i tværgående og driftsstabile kliniske og administrative IT systemer der understøtter brugernes effektive og rationelle opgavevaretagelse, at understøtte et sammenhængende patientforløb på tværs af behandlingsaktører og sektorgrænser, at øge kvalitet og driftssikkerhed i regionens medicotekniske udstyr, at modernisere telefoni med henblik på at øge driftsstabilitet, effektivitet og omkostninger forbundet med kommunikation. It er i stigende omfang kritisk for hospitalsdriften med krav om driftsstabilitet. Der blev derfor i it-handlingsplanen for 2011 også afsat midler til forbedring af itinfrastrukturen. Det er i de kommende år nødvendigt med en større indsats, hvis driftsstabiliteten skal sikres, og infrastrukturen skal blive robust nok til at afvikle de nye systemer, der er under implementering eller vil blive anskaffet de kommende år. Dette ændrede fokus er afspejlet i handlingsplanen for 2012. Blandt andet af denne årsag indebærer it-handlingsplanen for 2012 en vis justering på projektniveau i forhold til det forudsatte i forbindelse med budget 2012. Status for realiseringen af it-handlingsplan 2011 Planens fokus var fortsat at konsolidere de centrale it-systemer og forbedre anvendelsen af systemerne i den kliniske hverdag ved bl.a. at understøtte sammenhængende patientforløb og give klinikerne mulighed for at se patientoplysninger på tværs af hospitalerne. I 2011 er en række projekter gennemført. Det drejer sig bl.a. om: Implementering af det fælles dokumentstyringssystem (VIP), Udbredelse af Opus portalen (en del af den kliniske arbejdsplads), hvorfra der er adgang til de vigtigste informationer i form af patientnotater og til de parakliniske systemer Blodinfo, LABKA, Mikrobiologi og Patologi, Etablering af nødweb på kritiske systemer, 15
Etablering af NemSMS-løsning til at sende sms-påmindelser til patienterne forud for planlagte aftaler med sygehusene. (RSI-pejlemærke), E-journal, hvor borgere og klinikere kan se en række data på tværs af regionerne. I 2011 har projektet arbejdet med at få overført regionens historiske data, Labka II-projektet er afsluttet og alle regionens kliniske biokemiske laboratorier anvender nu et fælles system. Dette giver samtidig klinikerne mulighed for adgang til alle regionens laboratoriesvar, Regionens patologisystemer og talegenkendelsessystem er nu konsoliderede, Elektronisk medicinmodul, version 3 (EPM3) er implementeret på alle hospitaler, Implementering af Akuttavler på de fire fælles akutmodtagelser, Anskaffet og implementeret fælles medicinkort (FMK). Der er desuden udarbejdet strategier for telemedicin og IT-understøttet patient empowerment i regi af RSI, med regionen som projektleder (behandlet i regionsrådet i august 2011). It-handlingsplan for 2012 Der lægges op til disponering som anført i oversigten på den følgende side. Den foreslåede endelige disponering er sammenholdt med den foreløbige disponering i forbindelse med budget 2012, idet der er foretaget enkelte justeringer i forbindelse med det videre planlægningsarbejde. Disponeringen gennemgås nærmere i det følgende. 16
It-handlingsplan. Foreløbig disponering i budget 2012 og endeligt forslag Foreløb. disp. Endeligt Aktivitet (mio. kr.) i budget forslag til 2012 disponering Projekter relateret til Sundhedsplatformen 16,9 13,0 Udbud af ny sundhedsplatform 4,0 4,0 Analyse af obstetrisk journal (10 mio.kr. deles i 2012 og 2013) 1,0 1,0 Pulje til forbedringer af den nuværende elektroniske patientjournal (H-EPJ) 8,0 8,0 Indbakkefunktionalitet for laboratoriesvar finansieret af 2011-midler 3,9 - Investeringer i realisering af regionernes sundheds-it (RSI- pejlemærker) 51,8 48,5 Fælles røntgen-informationssystem (RIS) og fælles billedarkiv (PACS) 20,4 10,0 Præhospital patientjournal (21,5 mio.kr. deles over 2012 og 2013) 8,9 10,8 CAVE løsningen 1,0 1,9 Fælles medicinkort (FMK) 4,0 4,0 Digitalisering af udgående post - 4,3 OPUS Vibe (etablering af elektronisk kommunikation) 0,4 0,4 Medcom standardiseret EDI-svar 0,3 0,3 Medcom delprojekt 8: Fælles nummersystem 0,5 0,5 Medcom delprojekt 10: Præsentation af laboratoriesvar 0,4 0,4 Platform til forsendelse/modtagelse af elektroniske meddelelser 0,6 0,6 Modtagelse af specialiseret GOP 0,8 0,8 Audiologiske epikriser 0,2 0,2 Booking 6,0 6,0 APOTO 4,5 4,5 Effektiv systemadgang (ESA) 3,8 3,8 Øvrige 31,2 20,7 CMS løsning (WEB) 11,5 11,5 Selvindtastning af patientdata 1,1 1,1 Fælles ledelsesinformation 1,6 1,6 Fælles rapporteringssystem 2,1 5,7 Pulje til EPM elektronisk patientmedicineringsmodul 2,9 0,8 Akuttavler 12,0 - Realisering af Driftshandlingsplan / Infrastruktur 35,2 52,9 Forbedring af netværk m.v. Nye PC ere og tynde klienter Sundhedstjek Effektiv Systemadgang (individualisering) Datacentre I alt 135,1 135,1 Sundhedsplatform - 13 mio. kr. Der lægges op til at anvende i alt 13 mio. kr. til projekter relateret til sundhedsplatform Region Hovedstaden står sammen med Region Sjælland foran at skulle anskaffe forbedret EPJ/PAS-funktionalitet (Elektronisk Patient Journal/Patient Administrativt System). I efteråret 2011 gennemførtes en fælles foranalyse for omfanget af et kommende udbud på en ny sundhedsplatform. En efterfølgende vurdering af markedet peger på brede løsninger, hvor kernefunktionaliteten er leveret af én og samme leverandør. Vælges en sådan løsning vil den afløse en del af de systemer som nu udgør den EPJ, regionen anvender. Behovet for reinvesteringer i eksisterende systemer inddrages ved afvejning af løsningsmodel. 17
De to regioner udarbejder i 2012 det samlede udbudsmateriale. Et endeligt udbud annonceres inden udgangen af 2012 med en forventelig kontraktindgåelse medio 2013. Pilot-implementeringer udføres i 2013, mens den brede implementering forventes at kunne gennemføres fra 2014. Der er afsat 4 mio. kr. til gennemførelse af udbuddet. Desuden er afsat 1 mio. kr. til analyse vedrørende den obstetriske journal og 8 mio. kr. til forretningskritiske forbedringer i den eksisterende EPJ (H-EPJ). Analyse og forbedringer koordineres med arbejdet vedr. sundhedsplatformen. RSI-pejlemærker 48,5 mio. kr. Der lægges op til at anvende 48,5 mio. kr. til projekter vedrørende investeringer i realisering af Regionernes Sundheds-it (RSI-pejlemærker). I foråret 2010 blev RSI (Regionernes Sundheds-it organisation) dannet. Region Hovedstaden indgår her sammen med de øvrige fire regioner i et forpligtende tværregionalt samarbejde inden for sundheds-it. RSI har fastlagt en række konkrete pejlemærker for, hvad regionerne i fællesskab skal opnå inden udgangen af 2013 indenfor de fire kategorier den kliniske itarbejdsplands, optimering af sygehusdrift, sammenhæng og samarbejde og patient empowerment. Ud over disse pejlemærker er der etableret seks samarbejdsprojekter for øvrige områder, hvor man har fundet det hensigtsmæssigt at løse opgaverne i fællesskab. Samarbejdsprojekterne dækker områderne digital signatur, booking, analyse af potentiale for samarbejde om it-driftscentre, fællesregionalt udbud på sygesikringssystem og P-VIT (Projekt Vagtcentral IT) og it-understøttet patient empowerment. Udover de nedenfor nævnte projekter, har RSI-styregruppen i 2010 og 2011 besluttet at igangsætte yderligere en række samarbejdsprojekter. Der er i it-handlingsplanen bl.a. afsat 10 mio. kr. til fælles røntgeninformationssystem og fælles billedarkiv, 10,8 mio. kr. til præhospital patientjournal (PPJ) og 4 mio. kr. til videreudvikling af det fælles medicinkort (FMK), 4,3 mio. kr. til digitalisering af udgående post til borgere og virksomheder samt 3,8 mio. kr. til færdigimplementering af Effektiv Systemadgang (ESA). Desuden gennemføres et fælles regionalt udbud af et bookingsystem, hvor der afsættes 6 mio. kr. Sammenhæng til udbud af sundhedsplatformen afdækkes i forløbet med henblik på at sikre størst mulig synergi mellem de to projekter. Endelig er implementeringen af nyt ERP (Enterprise Ressource Planning) -system på sygehusapotekerne og i Amgros (APOTO) optaget i RSI s projektportefølje, og 18
der er afsat 4,5 mio. kr. til implementering af systemet inkl. integration til Reflex, EPM og en række andre systemer. Derudover forudsættes anvendt en række mindre poster til diverse Medcom projekter, meddelelsesplatform m.v. Øvrige projekter 20,7 mio. kr. Under øvrige projekter er anført i alt 20,7 mio. kr. med henblik på at forbedre mulighederne for effektivisering i klinikken. Der blev herunder i 2011 gennemført udbud af en platform til regionens hjemmesider og intranet (CMS-løsning) og der er i 2012 afsat 11,5 mio. kr. til anskaffelsen. Desuden er der afsat mindre beløb til forsøg med borgerens selvindtastning af data forud for indlæggelse eller ambulant besøg og til funktionelle ændringer i EPM. Endelig er der afsat 5,7 mio. kr. til yderligere konsolidering af det fælles rapporteringssystem og 1,6 mio. kr. til implementering af et nyt fælles ledelsesinformationssystem med basispakke bestående af 10 indikatorer indenfor hhv. økonomi, aktivitet, kapacitet/ressourcer, kvalitet og løn/hr. I forbindelse med budget 2012 var forudsat anvendt 12 mio. kr. til akuttavler. Projektet udskydes indtil videre. Driftsstabilisering: Driftshandlingsplan / infrastruktur 52,9 mio. kr. Der er afsat 52,9 mio. kr. til medfinansiering af en ny driftshandlingsplan. It er i stigende omfang kritisk for hospitalsdriften med basale krav om færre nedbrud, færre og hurtigere log-in, bedre svartider og bedre service og support. Grundet det stigende pres på regionens it-mæssige infrastruktur er der udarbejdet en driftshandlingsplan for de kommende tre år. Formålet med handlingsplanen er at sikre en stabil drift, så infrastrukturen fremover kan bære både de allerede kørende systemer og samtidig gøre det muligt at tilføre nye applikationer. Driftsstabiliseringsinitiativet er ambitiøst, og en omlægning af store driftsenheder er forbundet med høj grad af risiko, og der udarbejdes udførlige risikovurderinger på alle projekter. Følgende indsatser prioriteres gennemført i 2012: 1. Forbedring af netværk på og mellem hospitalerne, 2. Nye pc'ere og tynde klienter anskaffelse af 5 8.000 stk., 3. Sundhedstjek tilstandsvurdering af it-miljøet på det enkelte hospital, 4. Effektiv systemadgang individualisering og udvidet kapacitet, 5. Datacentre udbygning af kapacitet for at håndtere større datamængder. 19
Samlet set igangsættes en række prioriterede initiativer, der vil nedsætte såvel antallet af log-in-procedurer som tiden der skal anvendes ved hvert log-in. I dagligdagen vil brugeren endvidere opleve bedre svartider, og dermed en minimering af lange svartider og "hængende" it-systemer. Målet for indsatsen for driftsstabilisering er endeligt at etablere en stabil og robust it-infrastruktur, som skal forhindre nedbrud i it-systemerne. De samlede udgifter til gennemførelsen af driftshandlingsplanen er skønnet til ca. 544 mio. kr. fordelt med 176 mio. kr. i 2012 og 184 mio. kr. de følgende to år. Der er afsat 52,9 mio. kr. i forbindelse med it-handlingsplanen som en delvis finansiering af planen i 2012. Den øvrige finansiering af udgifterne til driftshandlingsplanen i 2012 på i alt 176 mio. kr. planlægges tilvejebragt ved 20 mio. kr. afsat som engangsmidler på driftsbudgettet i 2012 til itinfrastruktur, 73,1 mio. kr. til anskaffelser, der budgetteres under It, medico og telefoni (IMT), 30 mio. kr., der forventes frigjort fra tidligere disponering til projekter, der kan forventes støttet i forbindelse med udmøntning af den statslige pulje til fællesregionale investeringer i sundheds-it. ØKONOMISKE KONSEKVENSER De afsatte investeringsmidler på 135,1 mio. kr. til it-handlingsplanens gennemførelse søges frigivet med denne mødesag. Investeringerne i handlingsplanerne medfører en nettostigning i driftsudgifterne som følge af idriftsættelse af nye systemer, øget anvendelse af it (fx flere brugere) modgået af konsolideringer vedrørende systemer, der kan lukkes ned m.v. De afledte nettoudgifter på ca. 4 mio. kr. er indarbejdet i driftsbudgettet for 2012. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING 20
REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. It-handlingsplan status for 2011 og plan for 2012, februar 2011 (FU) Sagsnr: 12001743 21
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 5 KVALITET I PRAKSIS REGIONERNES STRATEGI FOR MÅLRET- TET OG SYSTEMATISK KVALITETSUDVIKLING PÅ PRAKSISOM- RÅDET HØRINGSSVAR TIL DANSKE REGIONER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Region Hovedstaden bakker op om regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet, og 2. at der afgives høringssvar i overensstemmelse med det i sagsfremstillingen anførte. RESUME Regionerne har i samarbejde med Danske Regioner udarbejdet en vision og strategi for arbejdet med kvalitetsudvikling i hele praksissektoren med udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel. Strategien er udarbejdet dels for at få fokus på kvalitetsarbejdet hos alle ydergrupper, dels for på sigt at få praksissektoren akkrediteret. Strategien bygger på de samme værdier, som det øvrige sundhedsvæsen bygger på, nemlig effekt, patientfokus, patientsikkerhed, lighed, rettidighed og omkostningseffektivitet. Kvalitetsstrategien bygger videre på de aftaler, der allerede er indgået med de respektive yderorganisationer. Der lægges op til, at Region Hovedstaden afgiver et positivt høringssvar, der tiltræder forslaget til strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet. SAGSFREMSTILLING Nærværende dagsorden vedrører alene kvalitetsarbejdet i praksissektoren, hvor der lægges op til ensartede standarder i overensstemmelse med, hvordan der arbejdes med kvalitet i det øvrige sundhedsvæsen. De udfordringer Region Hovedstaden har på nogle områder i forhold til organiseringen af og samarbejdet med praksissektoren adresseres til selvstændig drøftelse. 22
Det drejer sig om forpligtende deltagelse i kronikerforløb, inddragelse i akutbetjening mv. Danske Regioner har i tæt samarbejde med regionerne udarbejdet en vision og strategi for arbejdet med kvalitet på praksisområdet. Strategien hedder Kvalitet i praksis. Strategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to medlemmer fra hver region samt Danske Regioner. Strategien blev medio oktober 2011 drøftet af regionssundhedsdirektørerne, som bakkede op om ideen til en fælles regional kvalitetsstrategi, der understøtter ønsket om en samlet kvalitetsudvikling på sundhedsområdet. Baggrunden for udarbejdelse af Kvalitet i praksis er, at der er behov dels for at få fokus på kvalitet blandt alle faggrupperne i praksissektoren, dels for på længere sigt at få praksisområdet akkrediteret. Regionerne har besluttet, at patienter og pårørende skal opleve et sundhedsvæsen, der bygger på seks værdier: Effekt. Patienterne skal have den behandling, der virker bedst, Patientfokus. Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages, Patientsikkerhed. Behandlingen skal være sikker for patienterne, Lighed. Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere, Rettidighed. Behandlingen skal foregå på rette tid, Omkostningseffektivitet. Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene. Disse seks værdier skal også være gældende på praksisområdet. Kvalitetsdagsordenen gælder hele sundhedsvæsenet og regionerne har ansvaret for, at kvaliteten også er i fokus på praksisområdet. Med det udarbejdede forslag til strategi skærpes fokus på, at alle behandlere på praksisområdet leverer en dokumenteret høj kvalitet til gavn for patienterne. Kvalitet i praksis er bygget op om en fælles vision om, at alle praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling, så patienterne modtager den bedste og mest effektive behandling i et sammenhængende sundhedsvæsen. Konkret er der fokus på tre spor: 1. Hvad er målsætningen for arbejdet med kvalitetsudvikling? 2. Hvilke redskaber skal der til? 3. Hvordan skal arbejdet med kvalitetsudvikling organiseres? 23
Den Danske Kvalitetsmodel, som skal udvikles og implementeres i praksissektoren, skal være i overensstemmelse med de temaer, der arbejdes med på det øvrige sundhedsområde. Det vil sige: Organisatorisk kvalitet, Generel kvalitet, Sygdomsspecifik kvalitet. Nedenfor vil der blive foretaget en gennemgang af det hidtidige arbejde med kvalitet, som det fremgår af de gældende overenskomster. Almen lægeoverenskomsten I almen lægeoverenskomsten er det fastsat, at kvalitetsarbejdet skal tage udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel, og der er indledt et samarbejde med IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) med henblik på at udvikle organisatoriske standarder til almen praksis. Det fremgår ligeledes af overenskomsten, at der hvert tredje år skal gennemføres patienttilfredshedsundersøgelser, at der skal arbejdes med diagnosekodning og datafangst, og at data skal indberettes til Den Almen Medicinske Database. De praktiserende læger skal endvidere tage det fælles medicinkort i anvendelse. Speciallægeoverenskomsten I overenskomsten for speciallæger er det fastsat, at der i regi af Den Danske Kvalitetsmodel skal udarbejdes en dansk kvalitetsmodel for speciallægepraksis. Udviklingen af standarder skal foregå i regi af IKAS. I lighed med almen praksis skal der arbejdes med kliniske retningslinjer, diagnosekodning og datafangst, udvikling af indikatorer og indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser. Arbejdet bygger på de erfaringer, der er opnået i KVIS (Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis) Overenskomsterne for kiropraktik, fysioterapi, fodterapi, psykologi og tandlæger Overenskomsterne for kiropraktik, fysioterapi, fodterapi, psykologi og tandlæger indeholder alle bestemmelser om, at kvalitetsarbejdet i de respektive ydergrupper skal foregå i regi af Den Danske Kvalitetsmodel og IKAS. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Strategien betyder, at ressourcerne afsat i overenskomsterne til området skal bruges på en anden måde - bl.a. til øget samarbejde mellem regionerne. Der lægges også op til flere forpligtelser for regionerne til at iværksætte initiativer og understøtte implementering af forskellige kvalitetstiltag. Det er forventningen, at en del af de ressourcer, der skal bruges til at indfri strategien, hentes via omprioriteringer, genbrug af løsninger og mere effektiv udnyttelse 24
af ressourcerne. Kvalitetsstrategien har derfor ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for regionen. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Kvalitet i praksis regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet (FU) Sagsnr.: 12001023 25
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 6 AFRAPPORTERING FRA POLITISK ARBEJDSGRUPPE OM SAM- MENLIGNING AF REGIONENS YDELSER PÅ TVÆRS AF VIRKSOM- HEDERNE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at forretningsudvalget tager afrapporteringen fra politisk arbejdsgruppe om sammenligning af regionens ydelser på tværs af virksomhederne til efterretning, og 2. at den politiske arbejdsgruppes opgave hermed afsluttes. RESUME Ved beslutning i forretningsudvalget den 25. januar 2011 blev den politiske arbejdsgruppe om sammenligning af regionens ydelser på tværs af virksomhederne nedsat. Arbejdsgruppen afrapporterer hermed til forretningsudvalget. SAGSFREMSTILLING Ved beslutning i forretningsudvalget den 25. januar 2011 blev den politiske arbejdsgruppe om sammenligning af regionens ydelser på tværs af virksomhederne nedsat. Arbejdsgruppen skal have fokus på, at der gives virksomhederne de samme økonomiske muligheder for at give borgerne tilbud af høj kvalitet og effektivitet. Arbejdsgruppen skal drøfte og komme med konkrete anbefalinger til forretningsudvalget af, hvilke områder i regionen, der bør prioriteres højt og fokuseres mhp. udligning af eventuelle uligheder og forskelle på tværs af regionen. Arbejdsgruppen skal afrapportere til forretningsudvalget. På arbejdsgruppens første møde den 17. maj blev det besluttet, at der til brug for gruppens videre overvejelser udarbejdes materiale vedrørende udgiftsbehov for planlægningsområderne, aktivitetsfordelingen i planlægningsområderne samt sundhedsprofiler. Endvidere blev det besluttet, at inddrage produktivitet i analysearbejdet. 26
Arbejdsgruppen har på den baggrund foretaget en række sammenligninger på tværs af planlægningsområderne. Sammenligningerne viser på detailniveau, at der er visse forskelle mellem planlægningsområderne. På overordnet niveau er der imidlertid så små forskelle og god overensstemmelse mellem befolkningens behov og benyttelse af regionens sundhedstilbud, at det ligger inden for den almindelige usikkerhed ved tallene. Produktiviteten for Bornholm og Planlægningsområde Nord ligger under niveauet i de øvrige planlægningsområder. For Bornholms vedkommende kan det lave niveau hænge sammen med hospitalets behov for relativt stor døgndækkende akutfunktion i forhold til hospitalets størrelse. For Planlægningsområde Nord kan det lave niveau hænge sammen med gennemførelsen af hospitalsplanen. Sammenfattende er det vurderingen, at der i de forskellige planlægningsområder ikke er store forskelle på de økonomiske muligheder for at give borgerne de tilbud, der modsvarer deres behov. Analyserne, der har været behandlet på arbejdsgruppens møder kan rekvireres ved henvendelse i administrationen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Forretningsudvalget. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Sammenfatning af analyserne i politisk arbejdsgruppe om sammenligning af regionens ydelser på tværs af virksomhederne (FU) Sagsnr: 11004847 27
Den 28. februar 2012 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 7 STATUS FOR PRÆHOSPITAL INDSATS OG SUNDHEDSBEREDSKAB 2011 I REGION HOVEDSTADEN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet tager årsberetningen til efterretning, og 2. at afrapporteringen fremover indgår i den årlige statusafrapportering på sundhedsområdet. RESUME Rapporten Præhospital indsats og sundhedsberedskab 2011 i Region Hovedstaden beskriver aktiviteter og nye udviklingstiltag for regionens præhospitale indsats i 2011. Rapporten indeholder en beskrivelse af aktiviteterne for en række præhospitale opgaver, herunder antal ambulancekørsler og responstider samt opgørelse af de sundhedsfaglige 112-opkald. De fastsatte servicemål for responstider og svartid på 112-opkald opfyldes generelt. Der er i hele 2011 afviklet i alt 245.000 opgaver af de præhospitale beredskaber samlet for regionen, svarende til ca. 670 kørselsopgaver i døgnet. Der har ikke været en stigning i ambulancekørsler som de foregående år, men der er sket en ændring i fordelingen af opgaver i 2011 med flere akutte kørsler. Regionens sundhedsberedskab været aktiveret i en række tilfælde i 2011, bl.a. i forbindelse med skybrud og afholdelse af VM i cykling. Der har også i 2011 været gjort forberedelser til etablering af regionens akuttelefon og etablering af den nye tværgående Præhospitale Virksomhed, hvor de operative akutfunktioner samles for at få bedre koordination og ledelse i dagligdagen og ved beredskabsmæssige hændelser. SAGSFREMSTILLING Denne rapport er led i en årlig afrapportering til regionsrådet om aktiviteter og udviklingsindsatser på det præhospitale område og inden for sundhedsberedskabet. 28
Beskrivelse af aktiviteterne på det præhospitale område for 2011 Statusrapporten beskriver 2011-aktiviteterne for en række præhospitale funktioner: ambulancetjenesten, akutlægebil, akutlægehelikopter, liggende sygetransport og AMK-Vagtcentral (Akut Medicinsk Koordination-Vagtcentral). I maj 2011 fik regionen overdraget opgaven med at modtage og visitere alle de sundhedsfaglige 112-opkald. Antallet af opkald fra maj til udgangen af december svarer til 124.000 112-opkald om året. Det forventede antal opkald var 120.000 per år. Servicemålet var at 90 % af 112-opkaldene skal besvares inden for 10 sekunder. Dette er opfyldt. Der er i 2011 afviklet i alt godt 245.000 opgaver. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel. Samlet kørselsaktivitet 2011 Akutte ambulancekørsler 124.147 Akutlægebilskørsler 16.411 Akut interhospitale transporter 8.525 Planlagt ambulancekørsler 42.225 Sygetransportkørsel (liggende) 54.184 I alt 245.492 Det akutte ambulanceberedskab fordeler sig med 124.000 akutte ambulancekørsler, heraf knap 53.000 med udrykning (kategori A, dvs. kørsler med livs- eller førlighedstruende tilstande, hvor der ofte er suppleret med paramediciner og/eller akutlæge) og godt 71.000 uden udrykning (kategori B, dvs hastende opgaver, men hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed) samt yderligere godt 8.500 akutte interhospitale transporter. Regionsrådet har opsat mål for responstiderne for ambulancer med udrykning. Kravene betyder, at der stilles samme minimumskrav til udrykning i alle regionens planområder. Målet for responstider for ambulancer med udrykning er, at 90 % af alle ambulancerne skal være fremme hos borgerne indenfor 13 minutter efter opgaven er modtaget til disponering på AMK-Vagtcentralen. Yderligere tilstræbes det, at den mediane responstid opgjort på planområder er mellem seks og otte minutter. Det fremgår af rapporten, at responstiderne for 2011 for den samlede region opfylder det tilstræbte mål (90 % indenfor 13 minutter), dog med udsving på de enkelte måneder og områder bl.a. på grund af vejrlig. Den mediane responstid (dvs. den tid hvor 50 % af ambulancerne senest er fremme) for de akutte kørsler for den samlede regionen er omkring seks minutter. 29
Responstidsmålet for de ikke-livstruende akutte ambulancekørsler er, at 90 % er fremme senest inden for 25 minutter. Dette opfyldes tilnærmelsesvis, men varierer planområderne imellem fra godt 23 min. til 28 min. for 2011 samlet. Det samlede antal kørselsopgaver er stort set uændret fra 2010 til 2011, modsat de tidligere år, hvor der har været en årlig stigning. Der har dog været en væsentlig ændret fordeling af kørselsmønstret, således at der er flere akutte kørsler, specielt kørsel B (hastende opgaver, men hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed. Anvendelse af udrykning beror på en konkret vurdering). Kun 5 % af stigningen i akutte kørsler kan tilskrives den sundhedsfaglige visitation på vagtcentralen. Den resterende del af stigningen er ikke nye opgaver, men opgaver, der tidligere var bestilt og klassificeret som C kørsler, det vil sige kørsler der var ikke-hastende og planlagte kørsler, som nu bestilles som akut ambulancekørsel kategori B. Dette kan ses af, at den største del af stigningen i kørsel B modsvares af et næsten tilsvarende fald i kørsel C. Ændringen i bestillingsmønstret fra sundhedsvæsenets egne funktioner som centrale visitationsenheder (CVI), hospitalsafdelinger, praktiserende læger og vagtlæger kan skyldes flere forhold, som fx flere akutte opgaver på hospitalerne og større opmærksomhed i forhold til at afvikle akutte opgaver hurtigt. Implementeringen af hospitalsplanen med specialesamlinger og centralisering af akutmodtagelser og behandling begynder desuden at vise et øget tidsforbrug for den præhospitale indsats. Dette er en konsekvens af, at kørsel til det relevante behandlingssted i en del tilfælde vil være længere end kørsel til nærmeste hospital. Ændringerne i bestillingsmønsteret følges løbende og analyseres nærmere for at imødegå en uhensigtsmæssig belastning på de akutte kørsler og dermed responstiderne. Målsætningen for den liggende sygetransport har været, at kørslerne skulle afvikles inden for et servicevindue på 90 minutter. Opfyldelsen af målet i 2011 ligger på samme niveau som for 2010, med mellem 69 % og 85 % af kørslerne afviklet indenfor servicemålene og yderligere mellem 8 % og 14 % mindre end 30 minutter forsinket. Afvigelserne sker typisk i akutte spidsbelastningsperioder, hvor den akutte ambulancetjeneste også er belastet og dermed ikke kan hjælpe med afvikling af ikke-akutte opgaver. En optimering af den elektroniske booking, skønnes at kunne bringe en større del af målopfyldelsen tættere på det ønskede niveau. Regionens akutlægebiler er en vigtig del af regionens daglige beredskab. Disse disponeres til akutte, ofte livstruende tilstande, hvor en tidlig avanceret behandling og lægelig vurdering kan have betydning for patientens videre forløb. Akutlægebilerne har fx i 2011 kørt til 1.145 hjertestop/dødfundne, hvor i alt 291 blev genoplivet på stedet af de 870 hjertestop, hvor lægelig behandling blev iværksat. 30
Akutlægebilernes aktivitet er steget fra 13.103 kørsler i 2010 til 16.411 i 2011, svarende til en stigning på 14 %. Det skyldes bl.a. idriftsættelse af nyt disponeringssystem med fast kriterier for disponering, og det forhold, at regionen fra november 2010 idriftsatte en akutlægebil i planområde Midt. Yderligere varetager akutlægebilerne nu også de interhospitale transporter af akutte og kritiske patienter. Dette sikrer, at overflytninger sker hurtigt og med rutineret personale samtidig med, at det enkelte hospital aflastes i den akutte situation. Anden aktivitet inden for det præhospitale område Opfølgning og læring har været prioriteret i 2011, sammen med forberedelserne til at regionens præhospitale området skal gennemgå akkreditering i juni 2012. Der er blevet indrapporteret 357 utilsigtede hændelser for det præhospitale området i 2011 og modtaget 43 klager. Med overdragelse af den sundhedsfaglige visitation og disponering af 112-opkald i maj 2011, modtager regionen nu også klager fra den del af patientforløbet som tidligere gik til alarmcentralerne. Administrationen har i 2011 etableret regionens udvalg for sundhedsberedskabsplanlægning. Her er alle hospitalerne, regionens psykiatri og apotek samt lægevagten og flere koncernstabe repræsenteret. Forskellige hændelser med beredskabsmæssig aktivitet såsom skybruddet og VM i landevejscykling har været analyseret og inddraget i udvalgets arbejde. Yderligere har der været arbejdet med planlægning og forberedelse af regionens akuttelefon, der er åbnet den 30. januar 2012, og etableringen af den nye tværgående præhospitale virksomhed, hvor en række operative akutfunktioner samles for at sikre bedre koordination og ledelse i dagligdagen og ved beredskabsmæssige hændelser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING 31