John Rydahl Holger Danske Kriger af Kronborg

1 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg John Rydahl Holger Danske Kriger af Kronborg RPF Religionspædagogisk Forlag Holger Danske Kriger af Kronborg John Rydahl RPF Religionspædagogisk Forlag

1 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Holger Danske Undervisningsmateriale til Holger Danske Kriger af Kronborg, genfortalt af John Rydahl, illustreret af Gitte Skov, RPF Klassetrin: 3.-6. klassetrin Fag: Dansk og Kristendomskundskab Udarbejdet af Preben Medom Hansen

2 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Indhold Om Holger Danske...3 Fire temaer....5 Jalousi...5 Mod...5 Rejsen....6 Religiøse symboler....7 Undervisningsvejledning....9 TEMA 1: jalousi undervisningsideer...9 TEMA 2: Mod undervisningsideer...10 TEMA 3: Rejsen undervisningsideer...11 TEMA 4: Religiøse symboler undervisningsideer...12 Arbejdsopgaver til Holger Danske...13

3 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Om Holger Danske Men pragten i det hele er dog det gamle Kronborg, og under det er det, at Holger Danske sidder i den dybe mørke kælder, hvor ingen kommer, han er klædt i jern og stål og støtter sit hoved på de stærke arme; hans lange skæg hænger ud over marmorbordet, hvori det er vokset fast, han sover og drømmer, men i drømme ser han alt, hvad der sker heroppe i Danmark. Sådan skriver H.C. Andersen i det nationalromantiske eventyr Holger Danske fra 1845. Eventyret fortæller videre, at hvis Danmark for alvor trues, så vil Holger vågne og rejse sig. Bordet vil revne i to, når han hiver skægget til sig og fjenderne vil få drøje hug af den gamle kæmpe. I 1845 var der ingen statue under Kronborg. Den blev først lavet i 1907 inspireret af netop H.C. Andersens fortælling. Senere, i 1985, blev gipsfiguren under Kronborg udskiftet med en mere fugtbestandig betonkopi. Og i 2013 blev bronze-udgaven af skulpturen solgt til en ejendomsmægler i Skjern. Så er Vestdanmark også beskyttet! Holger Danske var dog ikke H.C. Andersens opfindelse, men tværtimod en meget yndet figur i det nationalromantiske Danmark. Ingemann skrev bl.a. en digtcyklus om Holger Danske i 1837. Danmark have lige fået drøje hug af englænderne, mistet hele flåden og oplevet en statsbankerot. Så digterne fandt inspiration i fortællinger fra Danmarks mere glorværdige fortid, når de forsøgte at skrive mod og nationalfølelse ind i befolkningen. Romantikkens digtere hentede især deres inspiration fra en gammel sagnroman, Kong Olger Danskis Krønicke, der helt tilbage i 1534 blev oversat fra fransk til dansk. Og den franske roman om Holger Danske hentede igen sit materiale fra endnu ældre kilder. Så ligesom Holger i fortællingen bliver formet og hærdet gennem sine lange rejser, så har fortællingen om Holger Danske og rejst og forandret sig gennem århundrederne. Den ældste kilde, man har fundet om Holger Danske, er det berømte Rolandkvad fra omkring 1060. Her optræder en heltemodig biperson ved navn Oger le Danois. Rolandskvadet handler om den frankiske (franske) kong Karl den Stores kampe sidst i 700-tallet, hvor han blandt kæmpede mod de muslimske saracenere og maurere, der dengang regerede på den Iberiske Halvø (det nuværende Spanien/Portugal). Fortællingens ramme med Karl den Stores frankerrige som Europas stærkeste magt er historisk korrekt. Også kong Gøtrik eller kong Godfred er en historisk person. Derimod kan man ikke påvise, at Holger Danske/Olgier le Danois har historiske rødder. Han er efter al sandsynlighed en ren litterær skikkelse. Omvendt er det ikke

4 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg usandsynligt, at en dansk viking har kæmpet sammen med Karl den Store. For mange historiske kilder viser, at vikingerne allerede på det tidspunkt kom vidt omkring. Den oprindelig Holger Danske fortælling har slet ikke forestillingen om den slumrende kæmpe med. Til gengæld var der især i romantikken mange andre sovende nationalhelte rundt omkring i Europa. I Norge sov Olac Trygvedson, I Tyskland kejser Barbarossa, i Spanien El Cid og i England kong Arthur alle ventende på den rette anledning til atter at komme i kamp og redde landet fra undergang og ulykke. Desuden har der været mange lokale Holger Danske sagn spredt over hele Danmark. Her to eksempler: I Viborg sø skulle der vokse en plante frem, og når den er så stor, at en rytter kan binde en hest ved den, så skulle Holger Danske vågne og hjælpe Danmark. Ved Bygholm vest for Horsens er Holger Danske begravet i en høj. Her blev fundet et sværd, som var så tungt, at der skulle 12 heste til at trække det bort. Men det måtte lægges tilbage igen på grund af spøgeri. (fra: Inge Adriansen: Holger Danske En lysende legende, 2007) Som nationalsymbol er Holger Danske blevet brugt til lidt af hvert. Det var navnet på en af de største modstandsbevægelser under krigen. Og i den modsatte grøft optrådte han senere på en plakat mod indvandring, udgivet af de danske nazister. Og så var Holger og konen i øvrigt imod unionen ved EU-afstemningen i 1992. Instruktør Laila Hodell lavede i 1996 en lang dukkefilm om Holger Danske. Handlingen minder meget om Rydahls gendigtning. Filmen kan streames på filmstriben/filmcentralen. Litteratur Inge Adriansen 2009: Holger Danske En lysende legende, Slots- og ejendomsstyrelsen H.C. Andersen: Samlede Eventyr Ole Pedersen 1993: I alle de riger og lande. Holger Danske krønike, Dansklærerforeningen

5 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Fire temaer Jalousi Fra Den store danske : jalousi, skinsyge, følelser forbundet med oplevelsen af at miste en særstilling hos et menneske til fordel for en rival. Jalousi er en sammensat, smertelig følelse, der bl.a. rummer vrede og misundelse over for rivalen samt bitterhed, afmagt og mistænksomhed over for det menneske, den jaloux person føler sig svigtet af. misundelse, aggressive, hadefulde følelser, evt. iblandet sorg og afmagt, rettet mod én, der besidder noget, man selv gerne ville have, fx materielle goder, personlige eller sociale egenskaber. I sine primitive former er misundelse knyttet til mistro, ønsket om at bemægtige sig det begærede eller et mere eller mindre bevidst ønske om at destruere det tilsyneladende uopnåelige. Den misundelige er tilbøjelig til at idealisere det, han ikke har, samtidig med at det, han selv besidder, devalueres og således mister sin betydning. Følelsesmæssigt ligner misundelse jalousi, der ligeledes er forbundet med en oplevelse af at være forfordelt. Jalousi og misundelse er to begreber der minder meget om hinanden. De er også begge to forbudte begreber, som vi helt fra barndommen får at vide er forkerte, forbudte og underlødige. Lige så sikkert er det, at alle mennesker af og til føler jalousi og misundelse. Karlot oplever at blive belemret med en rival Holger der er både stærkere og dygtigere end han selv. Han ved, at det er egenskaber som faren sætter højt, og derfor frygter han for sin position som elsket søn og tronarving. Den mekanisme vil være forståelig for eleverne, for alle vil have oplevet noget i samme stil. En ny bror eller søster i familie, en ny spiller på fodboldholdet, en ny pige i venindegruppen eller hvad det nu kan være. I bogen bliver misundelse også fremstillet som noget næsten usselt, til forskel fra Holgers selvopofrelse. Men pas på med at snakke for meget om jalousi som noget etisk forkert og selvopofrelsen som det etisk rigtige. Selvom der er noget om snakken, så er det at elske sig selv og være bange for at miste andres kærlighed og anerkendelse samtidig noget helt menneskeligt grundlæggende. Og man kan også se det på den måde, at man bliver nødt til at kunne elske sig selv, for at kunne elske andre: At elske sig selv og sit liv er hverken egoisme eller narcissisme. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få overskud til at give sig hen til sin næste. Ved at acceptere sig selv, både med sine skygge-sider og de sider man holder af, åbner man mulighed for at give en opmærksomhed til at alle de følelser, der hører livet til. Man ser, at der faktisk er lige meget liv i dem alle, selv om de ikke alle er lige behagelige. Når man indrømmer, at man ikke selv er ufejlbarlig, er det også meget nemmere at elske andre trods deres fejltrin og skyggesider (fra undervisningsmaterialet Når søskende strides, Folkekirkens Skoletjeneste) Mod Holger Danske er en modig helt, men: hvad betyder det egentlig at være modig? Er det altid modigt at gøre noget farligt? Er man frygtløs, hvis man er modig? eller overvinder man sin frygt? Forfatter Søren Sjøgreen, der har været dansk officer i Afghanistan, har denne beskrivelse af

6 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg mod: Evnen til at erkende sin frygt, acceptere den og stadig kunne løse sine opgaver. I hans beskrivelse har mod altså intet med frygtløshed eller dødsforagt at gøre. Hvis man sætter det på spidsen: Den frygtløse har ingen frygt, som han skal overvinde og derfor behøver han ikke at være modig. Det er ikke mere grænseoverskridende for den frygtløse at bestige en lodret klippevæg uden sikringsreb, end det er for os andre at gå en tur op på Himmelbjerget. Men når det kommer til stykket er frygtløshed nok også et meget sjældent fænomen, hvis det overhovedet findes. Alle er bange af og til. Så hvis begrebet mod skal give mening for eleverne og andre almindelige og ikke-mytiske personer så er det mest frugtbart at forstå mod som: Evnen til at kunne handle, selvom man er bange. Eller sagt på en anden måde: At kunne overvinde sin frygt. Man kan desuden overveje, om mod kun er et psykologisk begreb, eller om det også rummer noget etisk. Mod og at være modig bruges næsten altid som et positivt begreb. Men er en seriemorder eller en krigsforbryder ikke modige? De gør jo også noget farligt, og de overvinder måske også deres frygt, inden de handler. Der kan også findes eksempler på at soldater anerkender og respekterer deres fjenders mod, uden at det ændrer ved fjendskabet. Vi mener dog, at det i denne sammenhæng giver mest mening, at fokusere på mod som noget entydigt positiv. Dermed kan vi udvide ovenstående definition af mod til: Evnen til at gøre det nødvendige og rigtige, selvom man er bange. Denne definition er dog ret snæver. For det udelukker, at den, der opsøger faren for farens egen skyld den der søger suset eller at overskride sine grænser kan betegnes som modig. Men hvad er en bjergbestiger så? Måske dumdristig? Især blandt drenge og unge mænd er der mange eksempler på, at man har opfundet prøver og ritualer, hvor man skal bevise sit mod. Og det kan endda kamme over i meget voldsomme og livsfarlige situationer. Det er under alle omstændigheder en overvejelse og en samtale værd, om det altid er godt/klogt/ rigtigt at gøre noget farligt. Kommer det ikke an på, hvad formålet er med det farlige? At gøre overvindelse af frygt til noget anbefalelsesværdigt i enhver situation vil være en skævvridning. For frygt har også noget med almindelig selvopretholdelse at gøre: Vi frygter det farlige, fordi vi gerne vil leve videre. Og mindre dramatisk: Vi frygter det ubehagelige, fordi vi gerne vil leve godt og harmonisk. Begge dele er jo grundlæggende både sundt og fornuftigt. Men der kan i specielle situationer være gode (etiske) grunde til, at frygten bør overvindes. Det kan være ens samvittighed der overvinder/ overtaler én til at overvinde frygten. Nogle fx modstandsfolk under besættelsen har endda udtrykt det så stærkt, at de var mere bange for at svigte ved at undlade at handle, end for den fare de udsatte sig for ved at gøre det rigtige. Men vrede og raseri kan også skubbe frygten til side og igangsætte handling. Rejsen Rejsen er et motiv i rigtig mange fortællinger, hvilket bl.a. hænger sammen med, at rejsen har symbolbetydning. Hovedpersonen foretager en ydre rejse til forskellige kulturer, steder, mennesker, landskaber og udfordringer og samtidig ændres helten gennem rejsen. Den fysiske rejser bliver således også til en indre rejse eller en indre forandring. En dannelsesrejse eller en livsrejse. Og elementerne i den ydre rejse bliver symboler på den indre forandring. I Bibelen er der flere rejsefortællinger. Moses og Israelitternes rejse fra Egypten til det forjættede land, Josef-fortælling har også en rejseramme. Holger Danskes rejse minder nok mest om den måske berømteste rejsefortælling af alle: Odysseus rejse. Han måtte ligesom Holger igennem mange prøvelser og gøre mange heltegerninger, inden han endelig kunne vende hjem. Men rigtig mange eventyr sender også helten ud på en rejse med prøvelser, inden den endelige forløsning. Og road-movies er populære netop fordi personernes indre udvikling der kan være svær at

7 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg skildre på film kan kobles med en billedrig ydre rejse. Holger Dansker vokser op i et vikinge-danmark, hvor han bliver opdraget til at overtage farens position som høvding, kriger og konge. Han lærer styrke, udholdenhed og får en stærk tro på sig selv. Og han lærer at tage tingene som de kommer og få det bedste ud af enhver situation. Thorshammeren bliver et symbol på disse dyder. Som 10-årig kommer han på en ufrivillig rejse til det kristne frankerrige. Danmark forlades, men karakteregenskaberne og torshammeren bærer han med sig fra opvæksten. I Frankerriget opdrages han som kristen ridder. Han vokser op og bliver stærk og selvsikker. Og han træder i karakter som én, der hjælper andre. Både kong Karl og Karlot frelser han fra fjenden. Det fremgår ikke tydeligt, om disse egenskaber vokser ud af Holgers møde med kristendommen og riddervæsenet eller om det blot er hans natur, der træder frem. I forhold til rejsemotivet er det dog mest frugtbart, at knytte hans udvikling sammen med det nye han møder. I den tolkning tilfører kristendommen og ridderidealerne ham en dosis ære, selvopofrelse og tapperhed. Holgers rejse til Østen er kun kort beskrevet og man kan kun gætte eller digte om, hvordan den tur påvirker Holger. Men det kan man jo så til gengæld også frit gøre! Religiøse symboler Halvmåne kors hammer Halvmånen Halvmånen bliver ofte brugt som symbol for islam. Ofte udgør halvmånen sammen med en femtakket stjerne et dobbeltsymbol. Fx er halvmånen og stjernen med i flere muslimske landes flag (fx Tyrkiet, Algeriet og Aserbajdsjan). Og der er en halvmåne i toppen på mange moskeer. Der er dog ikke samme tradition for brug af symboler inden for islam som fx inden for kristendommen, og ikke alle muslimer anderkender halvmånen som symbol. Halvmånen refererer heller ikke til en særlig fortælling i koranen (som korset i kristendommen refererer til korsfæstelsen) eller til en særlig gud eller guddommelig egenskab (som hammeren i nordisk tro refererer til guden Tor). Religionsforskere kan ikke med sikkerhed sige, hvornår og hvorfor halvmånen blev forbundet med islam. Men sandsynligvis blev halvmånen først et islamisk symbol i Osmanner-riget, der blev grundlagt omkring år 1300. Nogle mener, at halvmånen var symbol for byen Konstantinopel som osmannerne erobrede, og at de derefter overtog halvmåne-symbolet. Andre teorier går på, at halvmånen er overtaget fra den græske gudinde Diana eller gudinden Tanit fra staten Karthago, der begge havde halvmånen som deres symbol. Korset Korset er kristendommens vigtigste symbol. Det henviser til kristendommens vigtigste begivenhed: Jesus korsfæstelse og genopstandelse. Korset symboliserer derfor både Jesus lidelse og død; men også genopstandelse og triumf. Korset består af en vandret og lodret bjælke, der mødes i et fælles skæringspunkt. Det kan derfor ses som symbol på mødet mellem det himmelske og det jordiske. Den lodrette bjælke symboliserer det himmelske, det guddommelige og det evige; mens den vandrette bjælke symboliserer det jordiske, det menneskelige og det endelige. Der findes mange forskellige slags kors. Det mest brugte er det latinske kors. Og korset findes i mange flag fx i alle de nordiske landes. Et billede af Jesus, der hænger på et kors kaldes et krucifiks. Her peger symbolikken på Jesus lidelse og død. Det tomme kors symboliserer opstandelsen, dvs. dødens overvindelse. Det tomme kors bliver mest brugt i den protestantiske kristendom, mens krucifikset er almindeligt i den katolske kristendom. Torshammeren Torshammeren er guden Tors magiske våben, Mjølner. En kortskaftet hammer der altid vender tilbage til gudens hånd efter et kast.

8 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Vi ved fra arkæologiske fund, at torshammeren blev brugt som symbol-smykke, der givetvis blev båret om halsen ligesom i Rydahls fortælling om Holger Danske. De nordiske guder havde hver deres særpræg. Man mener, at Tor var guden for den vilde kamp, og at han især blev dyrket af den jævne befolkning, mens Odin var overklassens foretrukne gud.

9 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Undervisningsvejledning Introduktion Efter eleverne har læst Holger Danske Kriger af Kronborg kan der i forlængelse af en generel samtale om handlingsforløbet evt. gives en kort introduktion til sagnets tilblivelseshistorie: Hvordan er Holger Danske blevet et nationalt symbol? Er Holger Danske et dansk produkt? Derudover kan man tale om forholdet mellem fiktion og den faktiske historie: I hvilken (historisk) tid foregår Holger Danske? Tekstarbejde Lad eleverne ved hjælp af arbejdsspørgsmål til Holger Danske Kriger af Kronborg (bilag 1) komme tættere på teksten, dens personer og forløb. Hvordan der konkret skal arbejdes med spørgsmålene (individuelt, som gruppearbejde, klassediskussion eller som optakt til et projektarbejde), må være op til den enkelte lærer. Fordybelse i temaer Lad eleverne fordybe sig i et eller flere af de foreslåede fire temaer: JALOUSI MOD REJSEN SYMBOLER TEMA 1: jalousi undervisningsideer Flere af Bibelens fortællinger handler også om jalousi og misundelse. Fx Kain og Abel, Josef (der er far Jakobs kæledække), Den fortabte søn (hvor storebroren bliver misundelig over lillebrorens overdådige modtagelse). Læs eller fortæl en eller flere af fortællingerne for klassen. Sammenlign med fortællingen om Holger Danske. Dramatiser Dramatiser historien. Begynd med i fællesskab at øve, hvordan man ser ud i kropsholdning, bevægelser og ansigt når man er jaloux, vred og hævngerrig. Ord og betydning Tal med eleverne om, hvad begreberne misundelse, hævn og vrede betyder. [Etymologi: Misundelse mis-unde; hævn ældre dansk: hæfnd; vrede forvreden, vride]. Smag på ordene del dem op, hvordan mon ordet er blevet til? Hvad betyder de tre begreber? Hvordan får man det inden i? (kulde, knugen i brystet, rødglødende) Er der mon noget eller nogen, der kan få dig til at skifte sind, når du er jaloux, vred, hævngerrig? Jeg bliver Lav tre cirkler på tavlen med overskrifterne: JEG BLIVER MISUNDELIG NÅR JEG BLIVER VRED NÅR JEG FÅR LYST TIL AT GIVE IGEN/HÆVNE MIG NÅR Efter tre tænke-minutter samles elevernes forslag op på tavlen.

10 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg TEMA 2: Mod undervisningsideer Læs denne fortælling om Moses for klassen: Alle hebræiske drengebørn skal dø, befalede Farao, det folk skal udryddes! Men drengen, der som spæd var blevet lagt i en sivkurv, havde overlevet Faraos mord på hebræiske drengebørn. Han var blevet trukket op af vandet af Faraos datter, prinsessen. Hvor paradoksalt at det var netop Faraos familie, der skulle redde hebræerne! Nu var han voksen, drengen. Moses hed han. En dag var han taget ud for at se, hvordan hebræerne arbejdede. Hebræerne skulle knækkes og kunne lige så godt være nyttige, mens de gik under, så der var beordret hårdt tvangsarbejde for at bygge militære anlæg til Farao, ler skulle hentes og bearbejdes, tegl skulle brændes. Pisken fløj vilkårligt ned over de senede hebræeres rygge, rev gamle sår op, lavede nye oven på de hvide ar. Moses gik i sine smukke klæder ned ad skråningen mod pladsen, hvor leret blev blandet med vand og hældt i forme, de fleste slaver var ude for at hente leret i kurve, men han hørte stønnen og slag og kiggede om bag ved et lille skur. Han husker det, som om det første, han så, var et blik. Et panikblik, som fra en hjort lige inden den rammes. Et dødsblik fra en ung mand der lå blødende på jorden. Dernæst så han slagene, der haglede ned over ham, blodet der løb fra øre og næse. Det sidste slag ramte ham i tindingen. Vogteren smed den blodige kæp fra sig, grinede bøvet til Moses og sagde: Så kan de lære at holde tempoet, ikk? Bestille noget, det pak! Moses kiggede fra den døde forslåede mand på jorden til vogteren, der vendte sig for at gå. Vreden kom rullende over Moses. Han kiggede sig hurtigt rundt, men da han ikke så nogen, hev han en lille hakke op af en kurv med ler, i to skridt var han bag ved den gående vogter, og hamrede uden at tøve hakken ned i skallen på ham. Af alle kropslige følelser var det sidenhen den, han huskede bedst, følelsen af hakken der sprænger sig vej gennem hovedskallen på den egyptiske vogter. Det overraskede blik fra vogteren før han dejser sammen. Ingen lyd i verden, kun lyden af en krop der falder om i sandet. Moses gravede febrilsk sand væk, der var stadig ingen at se fra bagsiden af skuret, han gravede som besat, og så snart hullet passede, skubbede han egypteren derned, dækkede med sand og rodede op i det sand hvor blodet havde fordelt sig. Han rejste sig, så ned ad sig selv, så hakken, der lå på orden lidt derfra, samlede den op og puttede den tilbage i kurven med ler. Så gik han hen og knælede ved den døde hebræer, kiggede på hans forslåede ansigt, den magre krop og lukkede mandens øjenlåg med sin ene hånd. Nej, det var ikke dette mennesket var til for. Senere, når han vendte tilbage i sine tanker til denne dag, huskede han hebræerens hjorteblik og slaget gennem skallen og følte igen både medlidenhed og vrede. Uretfærdigheden må modsiges, tænkte han. Et folk må have sin frihed. Et menneske må have sin frihed. Fortællingen om Moses viser, hvordan ønsket om at hjælpe og vreden over uretfærdigheden kan overskygge frygten for at dø. Mod er her evnen til at gøre det rigtige, selvom det er farefuldt (selvom det selvfølgelig kan diskuteres, om det var det rigtige at dræbe slavevogteren). Diskuter fortællingen om Moses. Var Moses modig? Eller gik han bare amok? Sammenlign med Holger, der altid beskrives som rolig og fattet, selv når han kæmper. Mod i avisen gruppearbejde Hver elev har en (rigtig) avis med. Led efter modige handlinger og modige personer i avisen. Snak først om, at der kan være forskellige former for mod. Find eksempler og klip dem ud. Sammenlign gruppernes bud på mod. Modig og dumdristig Snak om hvad de to ord betyder. Hvad er forskellen?

11 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg Lad eleverne skrive de to begreber på et stykke papir. De skal nu brainstorme: Hvilke handlinger skal skrives ved mod, og hvilke handling skal skrives ved dumdristighed? Oplæg til samtale Hvad skal der til for, at man kalder en kammerat modig? En der gør noget farligt? En der hjælper en? En der tør lave ballade? En der tør sige de stærke/populære imod? Hvornår kan det være godt at gøre noget farligt? TEMA 3: Rejsen undervisningsideer Vidt omkring Vis Holgers rejse på kort. Og lad evt. eleverne tegne rejsen ind på et ark med et trykt kort, hvor de også laver tegninger af de personer, situationer og symboler, som Holger møder på sin rejse. Rygsækken Tal om, hvordan Holger fylder noget i sin rygsæk alle de steder, han kommer til. For man lærer altid af de steder man er, de udfordringer man får, og de mennesker man er sammen med. Få eleverne til at foreslå, hvad Holger fylder i sin rygsæk i henholdsvis: Barndommen i Danmark Ungdommen i Frankerriget Krigen Rejsen til Østen Moses Læs eller fortæl historien om Moses, der fører Israelitterne ud af Ægypten, rundt i ørkenen i 40 år og til sidst ankommer til det hellige land. Moses får kun lov at kikke ind i det land, som var målet for rejsen. Han dør, inden han selv kan gå ind i landet. A4papir tegner de nu en stor rygsæk, hvor der er plads til at skrive/tegne en masse indeni. Som lærer digter du nu en fortælling om en rejse, der minder om Holgers. 1. Fortæl først om den landsby i Afrika, hvor hovedpersonen vokser op. Hvordan ser der ud? Hvad laver børnene? Hvilke ting er vigtige? Hvilke egenskaber har de brug for? Slut af med at fortælle, at hele landsbyen må flygte, fordi der bliver krig i landet. 2. Sig til eleverne, at de nu skal tegne og/eller skrive i rygsækken. De skal skrive de egenskaber, den viden og de oplevelser, som hovedpersonen har med sig videre ud i verden. 3. Tag en runde, hvor nogle elever fortæller, hvad de har fyldt i deres hovedpersons rygsæk. Det virker som fælles inspiration til de næste etaper på rejsen. 4. Digt herefter et nyt sted, hvor hovedpersonen kommer hen og lad efterfølgende eleverne putte ting til rygsækken igen. 5. Rejs til i alt 3-4 forskellige steder der må gerne gå mange år, så de bliver voksne. Og lad til sidst hovedpersonen vende tilbage til deres barndomshjem. Moses er ligesom Holger en helt. Hvilke prøvelser skal Moses igennem? På flugt Lad eleverne hver digte sig en hovedperson. En dreng eller en pige fra Afrika. De skal finde et navn og lave en tegning af personen. På et stykke

12 Lærervejledning Holger Danske kriger af Kronborg TEMA 4: Religiøse symboler undervisningsideer Målet er her meget afgrænset: Eleverne skal vide, at de forskellige religioner har forskellige symboler. Og de skal vide, at torshammeren blev brugt som symbol i den nordiske tro, korset i kristendommen og halvmånen og stjernen i islam. Eleverne tegner de tre symboler, der hænger om halsen på Holger Danske. Tal om, hvad symbolerne udtrykker. Find en oversigt over verdens flag, og led efter flag med halvmåne/stjerne og kors (lav google-billede-søgning på flags of the world og vælg en udgave i høj opløsning). Tal med eleverne om, hvorfor mennesker har smykker og tatoveringer med symboler. Hvilke symboler går fok rundt med? Hvorfor tror I, at nogle gerne vil have et bestemt symbol i et smykke eller som en tatovering? Har du selv nogle symboler hjemme på dit værelse. På væggen, i skuffen eller et andet sted? Er der symboler i dit hjem? Tror I, at der er en slags magisk kraft i symboler? Hvis du selv skulle have et symbol om halsen, hvad skulle det så være?

Arbejdsopgaver til Holger Danske Genfortæl handlingen i korte træk (evt. to og to) Disse spørgsmål kan måske være en hjælp. Hvem er Holger? Hvorfor kommer han på sin første rejse? Hvordan er forholdet til Kong Karl, Karlot og Jean? Hvad er det for en krig, Holger kommer med i? Hvilke ting udretter Holger i krigen? Hvordan går det til, at han kommer til Afghanistan? Hvordan ender fortællingen om Holger? Spørgsmål til kapitlerne Kapitel 1: Holger (s. 5-11) Hvem er Holgers far og mor? Hvilke guder tror kong Gøtrik og de andre danskere på? Hvad synes kong Gøtrik om den kristne gud, som Karl den Store tror på? Hvordan bliver Holger opdraget? Hvilken gave får Holger til sin fødselsdag? Kapitel 2: Holger som gidsel (s. 13-20) Hvad er Dannevirke? Hvorfor skal kong Gøtrik og kong Karl mødes? Hvordan går det til, at Holger bliver bortført? Hvad gør Gøtrik, da han opdager, at Karl har bortført Holger? Kapitel 3: Karl den Stores søn (s. 21-30) Hvordan var rejsen til Karls borg? Hvad er kong Karls plan med Holger? Hvorfor gemmer Holger sin halskæde i bukselommen? Hvorfor kommer Holger til at hedde Ogier le Danois? Hvad slags kæde får Holger af kong Karl? Hvem er Jean? Hvordan går det, da Holger træner fægtning og bueskydning med Karlot?

Kapitel 4: Reddet af krigen (s. 31-34) Hvem må kong Karl gå i krig mod? Hvad sker der, da Karl sender en budbringer til kong Gøtrik? Hvorfor bliver Holger reddet fra at blive hængt? Kapitel 5: Til kamp mod araberne (s.35-43) Hvad hedder arabernes Gud? Hvorfor gemmer Holger nu både kæden med thorshammeren og kæden med korset i sin pung? Hvordan går det i krigen for Holger og Karlot? Hvorfor hader Karlot Holger, selvom Holger har reddet ham? Hvordan går det til, at Holger bliver taget til fange? Kapitel 6: Glansen i afghanerkvindens øjne (s.45-49) Hvordan var den gamle kvinde endt som madbringer til fangerne? Hvad får Holger i afskedsgave af Afghaner-kvinden? Hvilke tre halskæder har Holger nu? Kapitel 7: Holger vender hjem (s.51-54) Hvorfor tager Holger til Danmark og ikke tilbage til kong Karl? Undersøg hvor langt der er fra Afghanistan til Danmark. Hvordan dør Holger? Hvor er det, at statuen af Holger Danske sidder og sover?