Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole torsdag den 15. december 2010 kl.14.30 i SV02.



Relaterede dokumenter
Regnskab og revisionsrapport eftersendes i begyndelsen af næste uge. Revisor Erik Pedersen forelægger regnskab.

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole onsdag den 12. december 2007 kl

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole tirsdag den kl

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe katedralskole onsdag den 14. marts kl

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole mandag den 8.6 kl

Referat af møde i bestyrelsen ved Ribe Katedralskole Tirsdag den 29. september 2009 kl på biblioteket.

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole onsdag den 14. december kl i mødelokale H18.

3. Ændring af skolens vedtægt og forretningsorden samt udpegning af medlemmer til den nye bestyrelse, der tiltræder d. 1. maj 2014

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe katedralskole tirsdag den kl

1. Nye medlemmer pr. 1.august 2008 præsentation af bestyrelsen. Der vedlægges oversigt over bestyrelsens sammensætning i skoleåret 2008/09

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe katedralskole onsdag den kl

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole Tirsdag den kl i Puggård ( P01). Tilstede fra bestyrelsen:

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole Mandag d. 25. januar 2010 kl i biblioteket.

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe katedralskole tirsdag den 29.5 kl

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole tirsdag den kl

Elevtrivselsundersøgelse

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole torsdag den 15. september 2016 kl

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Referat af bestyrelsesmødet ved Ribe Katedralskole torsdag den 8. marts 2018

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Referat af møde i bestyrelsen ved Ribe Katedralskole Onsdag den september 2009 kl i H11.

Køge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Aalborg Katedralskole

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag den 20. juni 2012

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole torsdag den 9. juni 2016 kl

0. Punkt uden for dagsorden Formanden bød IGJ velkommen som nyt personalevalgt medlem af bestyrelsen.

Referat af møde i bestyrelsen for Ribe Katedralskole Tirsdag den 24. marts 2008 kl Tilstede fra bestyrelsen:

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 5. maj 2010

Aalborg Katedralskole STX

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

Protokol. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium kl kl

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium mandag den 14. december kl

Referat af åbne punkter

Aalborg Katedralskole HF

Bestyrelsesreferat fra bestyrelsesmøde tirsdag d.10.december 2013

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 9. december 2011

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Bilag 1 Referat af bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium. d. 23. marts 2015 kl ca

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 21. marts 2011

Referat af møde i Gefion Gymnasiums bestyrelse tirsdag d. 15. december 2015

Rapport Elevtrivsel Marts 2016

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 12. december 2011

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012

SKOLEPOLITIK

Tietgen Handelsgymnasium HHX

2. Godkendelse af referat Referat af bestyrelsesmøde den 19. marts 2013 fremlægges til underskrift. Referat blev underskrevet.

2. Nye elevrepræsentanter liste over medlemmer af bestyrelsen, bilag 1

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Referat af bestyrelsesmøde

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

MØDEGRUNDLAG Dato: 20. marts 2013 Pkt: 1

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. december 2012

Det Blå Gymnasium HHX

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole mandag den kl

REFERAT. Bestyrelsesmøde. Punkter til beslutning

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Roskilde Handelsskole HHX årgange

Referat af bestyrelsesmøde 3/2008 Frederiksborg Gymnasium og HF Tirsdag den 16.september kl.16.30

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 8. juni Dagsorden Orientering, diskussion Beslutning

Hermed referat af bestyrelsesmødet torsdag d. 17. september 2015 kl. 18:00 på Stenhus Gymnasium & HF, personalerummet.

Lars Bundgaard Sørensen

Læringsmå l i pråksis

Guide til v-team og klasselærer

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Referat af Generalforsamling februar 2013

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole tirsdag den 12. marts 2013 kl

Undervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse onsdag d. 27. august 2008

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5 POSTBOKS AALBORG TELEFON TELEFAX

Referat 13. marts 2013

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Bestyrelsen for Paderup Gymnasium. Mandag d. 14. december 2009 kl

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5 POSTBOKS AALBORG TELEFON TELEFAX

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Benchmarkingrapport. Vejle Handelsgymnasium HHX 2. årgang. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Indkaldelse til bestyrelsesmøde, Støvring Gymnasium, 15. marts 2016 kl ca

Transkript:

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole torsdag den 15. december 2010 kl.14.30 i SV02. Tilstede fra bestyrelsen: Biskop Elisabeth Dons Christensen, Direktør Jørn Henriksen, Centerleder Jens Bo Holm-Nielsen, Byrådsmedlem Kurt Jakobsen, fra Filialdirektør Henning Balle skoleinspektør Ina Krarup Nielsen, Lektor Morten Høyrup, Lektor Lise Vind Petersen, Simon Jylov 3s, rektor Bent Karsdal, vicerektor Henrik Kjar. Afbud fra Elisabeth Graae 3x 1. Godkendelse af referat fra sidste møde. Referatet blev godkendt 2. Spørgeskemaundersøgelse af elevtrivsel og undervisningsmiljø. Ennova har formuleret spørgsmål, behandlet data og benchmarket os med 88 andre skoler. Vi har set de summariske tal. Samlet ligger vi lige præcis på et landsgennemsnit. Der ser ikke ud til at være stor spredning på resultaterne. Vi har bestilt en rapport, der analyserer resultaterne. Den får vi d. 10. december. Den eftersender jeg. Rapporten er til drøftelse på bestyrelsesmødet. Efter mødet skal skolen lave handleplan efter drøftelse med elever og ansatte og deres valgte organer. Handleplanen kunne så komme på dagsordenen til bestyrelsesmødet d. 15. marts 2011. Henrik Kjar redegjorde for undersøgelsen opbygning og resultater. Der er to rapporter en Benchmarkingrapport der sammenligner skolerne indbyrdes og en Skolerapport der går i detaljer med resultaterne for Ribe Katedralskole Sammenligner men med gennemsnittet på landsplan for institutioner med hensyn til trivsel generelt, ligger Ribe Katedralskole på gennemsnittet med en score på 74 point. Ser man på de enkelte fokusområder, ligger vi over gennemsnittet med hensyn til undervisningsudstyr og materialer og fysisk miljø. Vi ligger på gennemsnittet med hensyn til undervisere og socialt miljø og lidt under gennemsnittet vedr. organisering og undervisning. Tilfredsheden er generelt større blandt gymnasieeleverne end HF, det gælder også for Ribe de to uddannelser scorer henholdsvis 74 og 69 point. Ser man på de enkelte klasser på Ribe Katedralskole er der påfaldende store udsving. Generelt har 1.g.erne det eget fint, mens nogle af 3.g klasserne og HF-klasserne er mindre tilfredse. Når man læser kommentarerne fra de enkelte klasser kan man se, at de klasser i 3. eller 2. HF, hvor trivselen er lav, har haft lokaler i Bispegade i skoleåret 2009-10 eller i Asylet eller Hovedbygningen i efteråret 2010. Utilfredsheden gælder især fokuspunktet organisation i spørgsmålene ledelse og skemalægning, og man kan se i kommentarer, at en del af utilfredsheden hidrører fra disse lokaleforhold. Så det ser ud til at generne fra byggeriet er slået igennem under fokuspunktet organisering i stedet for under det fysiske miljø. Et andet spørgsmål under organisering, der giver anledning til at flere klasser giver en lav score, er spørgsmålet vedr. information om aflysninger. 1

Underviserne får meget fin score for stor faglighed, engagement, forberedelse viden, overholdelse aftaler, komme til tiden samt humor. Det underviserne skal gøre mere ud af ifølge undersøgelsen er at formidle stoffet og motivere eleverne. Fokuspunktet undervisning: Her er en score på 55 i spørgsmålet om variation i undervisningen, på landsplan er scoren 58. Det svarer til den evaluering skolen lavede for 2 år siden. Variation i undervisningen efterlyses på alle trin, men især i 2.g, 3.g og 2 HF. Med hensyn til socialt miljø, egen motivation og IT-udstyr opnår skolen gode resultater. Med hensyn til skolens fysiske miljø skal der ifølge undersøgelsen, sættes særligt fokus på skolens fysiske indretning (borde stole, klasselokaler mv.). Rapporten måler ikke blot trivslen på de enkelte områder, men også effekten af de enkelte områder på trivslen. Ud fra disse statistiske beregninger af korrelationen mellem fokusområder og trivsel konkluderer rapporten at Ribe Katedralskole skal arbejde særligt med fokusområderne organisering og undervisning. Indenfor disse to områder er det særligt indenfor organisering; ledelse, skemalægning samt information om aflysninger der skal prioriteres. Under fokusområdet undervisning gælder det at variation og indflydelse på undervisningen skal prioriteres. Bestyrelsen havde også bestilt nogle profilspørgsmål. Blandt andet ud fra en interesse i at vide om skolens naturvidenskabelige profil var tilstrækkelig tydelig. Her er resultaterne at skolen har en profil både for mange sprog og megen naturvidenskab samt også at det er en skole med respekt for traditioner og historie. Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med rapporten som et godt værktøj. Elisabeth Dons Christensen konstaterede at det også bliver spændende at følge udviklingen når undersøgelsen bliver gentaget om to år. 3. Udviklingen på universiteterne i Esbjerg og tilgang af studerende. Jens Bo Holm- Nielsen. Centerleder Jens Bo Holm-Nielsen lagde op til en drøftelse af, hvordan man i højere grad kan øge kendskabet til Campus Esbjerg og styrke samarbejdet mellem Ribe Katedralskole og Campus Esbjerg. Campus Esbjerg består af afdelinger fra Ålborg Universitet, Esbjerg og SDU. Jens Bo Holm-Nielsen er optaget af at sikre søgningen til uddannelserne i Esbjerg. Han efterlyste blandt andet brobygningselever fra Ribe. Lise Petersen understregede at det er Studievalg Sydjyllands kontor i Kolding, der står for information vedr. mulighederne for brobygning på universiteter. Det vil være fint med flere muligheder for eleverne, så man kan vælge Esbjerg ud over de tilbud der er fra Universiteterne Odense og Århus. Morten Høyrup mente, der er muligheder i at universiteterne på Campus Esbjerg kan formidle kontakter til private virksomheder, det er et behov i naturvidenskab enten til ekskursioner eller eksperimenter/projekter i forbindelse med SRP. Jens Boe-Nelsen har en række af den slags kontakter f.eks. indenfor udvikling af nye energiformer. Jørn Henriksen mente, det er vigtigt at være opmærksom på de studerendes individuelle præferencer. Nogle vil gerne til en stor by for at studere, andre vil gerne blive i nærmiljøet. Man skal være opmærksom på begge muligheder når man vejleder. Elisabeth Dons Christensen var optaget at universiteterne på Campus Esbjerg skal formidle deres tilbud bedre. Jens Boe medgav at der skal oplysning til, der er faktisk 10 uddannelser med samfundsfag og humaniora fra SDU, der kan læses i Esbjerg. 2

Kurt Jacobsen tilføjede at der er muligheder i at inddrage Nationalpark Vadehavet i nogle uddannelsestilbud. Aktuelt finder der en uddannelse i Miljø og ressourcemanagement på SDU, Esbjerg. Generelt var der en positiv holdning til, ud over at få formaliseret tilbuddene, også at udnytte nærheden til Esbjerg bedre i forbindelse med projektor og ekskursioner. Skolen har også en målsætning om at gøre mere for specielle talenter. Her kan samarbejde med Universitetet i forbindelse med SRP eller særlige emner være en udmærket mulighed. Jens Boe Holm-Nielsen udtrykte tilfredshed de mange gode ideer han havde modtaget. 4. Økonomien i 2010, jf. bilag 1 Bilaget indeholder foreløbige tal til orientering. Regnskab forelægges til godkendelse i marts 2011. Skolen vil få større overskud end budgetteret. Det skyldes til dels, at bygningstaxameteret ikke bruges helt. Der er færre afskrivninger, mindre vedligeholdelse og færre renteudgifter i 2010 end i 2011. Det har sammenhæng med, at vi har koncentreret indsatsen på byggeområdet til Rundgangen. Der har derfor ikke været plads til anden vedligeholdelse. Endelig hjemtages det sidste lån først pr. 1. januar 2011. Der har ikke været behov for pengene før. Overskuddet skyldes også 9 nye klasser med 30 i hver og et mindre frafald i hf end forventet. Af det forventede overskud skal betales ca. ½ mill. Kr. tilbage til staten som ekstraordinær besparelse i 2010. Det meste af det resterende overskud forventes at gå til renovering, der først kan gennemføres i 2011. Overskuddet for 2010 bliver mere end de 2,1 mill, der er budgetteret, men også en del mindre end det foreløbige tal, da den sidste lønudbetaling mangler. Som det fremgår, er bygningstaxametret ikke fuldt ud anvendt i 2010 på grund af byggeriet, der hører under anlæg og ikke driftsregnskabet. Selve betalingen for byggeriet af rundgangen vil påvirker driften, idet bygningerne afskrives over 30 år. Bestyrelsen takkede for orienteringen. 5. Budget for 2011, jf. bilag 2 og 3. Budgetforslaget udviser et resultat på ca. 550.000 kr. efter besparelser for 2011 er indregnet. Der er i budgettet indbygget en udvidelse af undervisningen for årgang 2010. De syv 1. g. klasser på p.t. 207 elever kan ikke rummes i syv nye studieretningsklasser, hvis eleverne skal have påfyldt deres studieretningsønsker i rimelig grad, jf. punkt 6. Derfor bliver 7 klasser til 8 klasser i januar 2011. En ekstra klasse koster omkring 1½ årsværk eller skønsmæssigt ca. 1,6 mill. kr. En mindre del af beløbet spares ved et par holdsammenlægninger og en reduktion af rettetid samt evt. terminsprøver m.v., hvor vi ligger højere end normen. I budgettet er der midler til renovering af billedkunst og/eller asylet. Der er også afsat midler til indkøb af inventar til Rundgangen og til studierejse til lærerkollegiet. Budgettet indstilles til vedtagelse i bestyrelsen. 3

Bent Karsdal fremlagde budgettet for 2011, ser man på elevgrundlaget i 2011 er det nødvendigt at være forsigtig, da vi i år har fået tilført 20 elever fra Bramming. Esbjerg Gymnasium bygger ud og vil sikkert kunne rumme alle deres ansøgere. Vi skal planlægge ud fra de elever, der har os som 1. prioritet. Ser man på de forventede indtægter er de således beregnet til 49,6 mil. kr., det er i løbende tal mindre end for 2010. Lønudgifterne vil være uændrede i det, at man ikke forventer OK 2011 udløser lønstigninger. Afskrivningerne skal foretages af 40 mil. i stedet for de nuværende 22 mil. Der er afsat et i alt 190.000 til musik- og fællesarrangementer. Således at der bliver plads til indvielse og særlige arrangementer i det nye fællesareal i efteråret. Der er afsat 440.000 til efteruddannelse, det giver plads til en studierejse for lærerne i november. Inventar til det nye fællesareal er 320.000 kr. Et budgetteret overskud på 550.000 kr. er ikke stort, 8-9 elever mindre så er det væk. Bent Karsdal indstillede budgettet til vedtagelse og foreslår at man vedtager at renovere Asylet i 2011, og at bestyrelsen sætter renovering af Villaen og billedkunstlokalet som anden prioritet og først tager stilling til dette, når vi kender ansøgertallet for det kommende skoleår 2011-12. Morten Høyrup så det som et problem at skolen kan udvise et overskud, når man udsættes for besparelser på 2,5 % i 2011. Han foreslog at man budgetterer med begge projekter og dermed signalerer et symbolsk underskud. Elisabeth Dons Christensen udtalte at hun var tryg ved at der er overskud. Lise Pedersen mente det er et problem, at der er overskud, så risikerer man flere besparelser. Simon Jylov ville også foretrække et negativt resultat tæt på 0. Jørn Henriksen udtalte at der skal være en sikkerhed i budgettet, hvis der sker noget uforudset. Han vil ikke godkende et underskud. Morten Høyrup mente at de sidste par år var overskuddet endt i 2 mil., det er et problem, hvis det står i årsrapporten. Jens Boe mente at det var godt at man havde sat byggeriet i værk og sikret de fysiske rammer, nu skal man også se på undervisning og organisering, man må finde kurser i undervisningsmetoder og pædagogik Man kunne dog udarbejde en plan, så man var klar til at renovere Villaen, hvis der bliver plads til det. Gode faciliteter er også vigtige. Bent Karsdal sagde at vi skal have et budget som bestyrelsen har vedtaget, så kan vi justere budgettet, hvis det bliver aktuelt. Udredningsarbejdet vedr. Villaen kan lægges i skuffen, hvis renoveringen skal udsættes. Vi kender elevtallet i marts, og der har vi også et regnskab for byggeriet af det nye fællesareal. Bestyrelsen vedtog budgettet og beslutningen om at renovere Asylet i første omgang. Der vil blive indkaldt til bestyrelsesmøder i marts, hvor man kan revidere budgettet og tage stilling til renovering af Villaen. 6. Elevernes valg af studieretninger og sprog, jf. bilag 4. Vedlagt oversigt fremlægges til orientering og drøftelse. Det fremgår af oversigten, at kun 2 ud af 207 elever ikke har kunnet få opfyldt deres studieretningsønske. Resultatet skyldes i høj grad oprettelsen af en ekstra klasse. 5 elever har ikke kunnet få opfyldt deres ønske om fransk fortsættersprog, og 6 elever har ikke kunnet få russisk. Skolen har prioriteret studieretningsønsker over sprogønsker. Der er oprettet en bred vifte af studieretninger også med fysik på A-niveau og klassiske sprog. Der har været nogle elever der ikke fik deres ønske i 2. fremmedsprog opfyldt, der er ikke oprettet russisk og fransk fortsætter, til gengæld er der blev oprettet to studieretninger med sprog; 1.v og 1.r. 4

Ina Krarup Nielsen tilføjede at det er beklageligt, men nu er det også slut med at tilbyde fransk på Bakkevejens Skole. Dermed er det så slut med at kunne vælge fransk i folkeskolen i Ribes optageområde.. Bestyrelsen takkede for orienteringen. 7. Ferieplan, jf. bilag 5. Vedlagte ferieplan indstilles til vedtagelse. Ferieplanen blev vedtaget. 8. Byggeriet. Orientering om byggeriet og drøftelse af indvielse. Mulige datoer for at afholde indvielsen blev drøftet. Det afhænger blandt andet af ministerens kalender enten den 2.eller den 9. maj 9. evt. Elisabeth Dons Christensen evaluerede det fælles arrangement mellem bestyrelsen og medarbejderne. Det var dejligt at lære medarbejderne bedre at kende og dermed få et stærkere indtryk af skolen. Oplægget fra IFPR kunne have været bedre struktureret og mere udfoldet. Gruppearbejdet var dog udmærket. Elevrådet ville gerne have været inviteret, de var særligt savnede i gruppearbejdet. Det ville være fint at arrangere et tilsvarende arrangement hvert andet år. Det skal blot ikke være for snævert rettet til lærerne, de skal være bredt, så bestyrelsen kan inddrages. Det er vigtigt bestyrelse og medarbejdere mødes og lærer hinanden at kende. Kommende møder: 25.3 kl. 13.30-15.30 13.5 kl. 13.00-15.00 23.9 kl. 13.00-15.00 23.9 kl. 14.30-17.00 Referent vicerektor Henrik Kjar Underskrifter: Bestyrelsesformand Elisabeth Dons Christensen 5

Næstformand Jørn Henriksen Jens Bo Holm-Nielsen Henning Balle Ina Krarup Nielsen Kurt Jakobsen Morten Høyrup Lise Vind Pedersen Simon Jylov 3s Elisabeth Graae 3x Rektor Bent Karsdal 6