Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport 1.7.2013 31.12.2013 Side 1/11
Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af 22.01.2014). I denne rapport henvises hertil. Den kortlagte periode er 1.juli 2013 31.december 2013 i alt 2 kvartaler. Dataene baserer sig primært på administrationsprogrammet LUDUS, som Center for Dansk og Integration anvender til alle registreringer i forhold til undervisning og borgere, der modtager danskuddannelse (jf. 13). Derudover baserer denne rapport sig på Dialogmøde, afholdt den 5.marts 2014, samt på oplysninger og udsagn fra Centrets ledelse. Introduktion til danskuddannelserne I Bekendtgørelsen redegøres for to forskellige danskuddannelsestilbud: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - et tilbud til nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer. Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv. så hurtigt som muligt tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab, der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet Undervisningen tilrettelægges med 5 undervisningsforløb à 50 lektioner. De 5 forløb skal være afsluttet indenfor en perioden på 1½ år. I umiddelbar forlængelse af tilbuddet er det muligt at fortsætte sin danskuddannelse på de ordinære forløb se nedenfor De ordinære danskuddannelser et uddannelsessystem inddelt i tre forskellige linjer eller danskuddannelser, der hver er delt op i 6 moduler. Modulerne afsluttes med en test og danskuddannelserne afsluttes med en prøve, der tilbydes to gange årligt: o Danskuddannelse 1 (DU 1) henvender sig primært til personer med ingen eller kort skolebaggrund og har blandt andet som mål at alfabetisere deltagerne. o Danskuddannelse 2 (DU 2) henvender sig til personer med typisk en mellemlang skolebaggrund og har som sprogligt mål at deltagerne kan indgå på en dansk arbejdsplads uden nævneværdige sprogproblemer. o Danskuddannelse 3 (DU 3) henvender sig til personer med normalt minimum en studentereksamen bag sig fra hjemlandet og giver derudover adgang til uddannelser i Danmark. Efter modul 5 på DU 3 kan danskuddannelsen afsluttes med Prøve i Dansk, mens prøven efter modul 6 er sprogkrav som adgang til en videregående uddannelse i Danmark. Undervisningen på de tre danskuddannelser har som mål, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. Undervisningen på Danskuddannelse 2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne kvalificeres til at deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse. Side 2/11
Udbydere: Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse udbydes af 1) kommunale sprogcentre, 2) institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens 45 a, og andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, 3) private sprogcentre og 4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Side 3/11
Et sprogcenter skal udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler. Betaling: Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en timetakst på 97,60 kr. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til de ordinære danskuddannelser til udlændinge, der bor i kommunen efter takster pr. modul. Den driftsansvarlige myndighed aftaler betaling med den enkelte udbyder. Den aftalte modultakst opdeles i to lige store dele således, at 50 pct. af modultaksten (starttaksten) betales af den henvisende myndighed, når undervisningen på modulet påbegyndes, og den anden halvdel (sluttaksten) betales, når målene for det gennemførte modul er nået. Sluttaksten for det modul, der fører frem til en af de afsluttende prøver, betales, når kursisten har bestået den prøve, der afslutter modulet. Lærerkvalifikationer: Lærere, der varetager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse for voksne udlændinge, skal have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne. Adgangskrav til uddannelsen er en læreruddannelse eller en bachelor eller kandidatgrad med sprogfag på som centralt fag. Danskuddannelserne i tal 1 1. Antal indskrevne I perioden fra 2010 har der været en stigning over tid på antallet af indskrevne kursister på CDI: Der er således i 4.kvartal 2013 indskrevet 463 mod 350 året før en stigning på 32 procentpoint. Der har dog været et dyk i antallet af indskrevne i 2012 især på danskuddannelse 3. Antal indskrevne pr.kvt. - startmodul DU 1 i alt DU 2 i alt DU 3 i alt 136 136 142 137 155 163 137 143 154 152 136 143 161 186 203 135 145 137 148 136 138 135 132 148 154 164 130 108 107 108 105 47 50 55 60 62 64 66 79 63 58 55 55 63 67 64 68 70 Mest markant er stigningen i indskrevne kursister fra 3. til 4. Kvartal 2013, hvor der er kommet 65 flere kursister til. Det skyldes primært opstart af nye tilbud indenfor Turbo-Dansk 2, hvor 97 eller 48 flere end i 3.kvartal modtager undervisning. Stigningen skyldes både igangsættelse af flere forløb i samarbejde med 1 Dette afsnit giver en generel introduktion til kursistgrundlaget på CDI, og er delvis gentaget fra sidste rapport, idet indeværende rapport forelægges et nyt politisk fagudvalg. 2 Turbo-Dansk er et tilbud udviklet og kun udbudt af Center for Dansk og Integration i Køge. Tilbuddet har indtil nu kun været rettet mod veluddannede indvandrere, der behersker engelsk flydende, og som er indstillet på et omfattende hjemmearbejde til hver undervisningsgang. Side 4/11
Erhvervsakademi Sjælland og etablering af 2 hold for Vallensbæk Kommune, hvor Turbo-Dansk metoden som forsøg tilbydes DU 2 kursister. De nyeste landstal omhandler tallene for 1.kvartal 2013. Det fremgår her, at i alt 30.575 personer deltog i danskuddannelser. CDI har i samme kvartal 354 personer, svarende til 1,2 % af landstallet. En sammenligning af udviklingen over tid viser en stor overensstemmelse mellem antallet af indskrevne på landsbasis og indskrevne på CDI i perioden frem til 3.kvartal 2011. Derefter er der forholdsmæssigt færre indskrevne på CDI frem til 4.kvartal 2012. I 1.kvartal 2013 er der forholdsmæssigt flere indskrevne i Køge, og det bliver spændende at sammenligne tallene for resten af 2013, når de landsdækkende opgørelser foreligger. 2. Henvisende kommuner Kursisterne på CDI kommer fra mange kommuner. Udover de to aftalekommuner, Køge og Stevns, kommer der kursister fra 12 andre kommuner svarende til 25 % af kursistgrundlaget. Ser man på kursister på Turbo-hold alene, er det 48 %, der kommer fra andre kommuner end Køge og Stevns. Her er det især Ishøj og Vallensbæk kommuner, der betaler for undervisning på CDI, hvilket hænger sammen med det ovenfor omtalte forsøg igangsat i 4.kvartal 2013. Borgere, der ikke modtager offentlig forsørgelse, har ifølge lovgivningen ret til frit at vælge udbyder af dansk, hvilket indebærer at størsteparten af kursisterne hos landets sprogcentre og andre udbydere frit kan vælge, hvor de vil følge undervisningen. Side 5/11
3. Henvisningsgrundlag En sammenligning af kursistgruppen på CDI med landstallene for 4.kvartal 2012 viser, at andelen af selvforsørgere er markant mindre i Køge, i alt 60 % mod 75 % på landsplan. Dog er der flere omfattet af integrationsloven uden ydelser (typisk familiesammenførte) i Køge. 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 CDI Landstal Der er markant flere personer med ydelser som følge af Integrationsloven end på landsplan godt 3 gange så mange. Tallene er dog behæftet med usikkerhed, idet godt 6 procent (2133 personer) ikke er registreret på henvisningsgrundlag i det samlede landstal. Den seneste sammensætning af kursistgruppen på CDI (2. til 4.kvartal 2013) viser følgende udvikling i forsørgelsesgrundlag: 2.kvt.2013 3.kvt.2013 4.kvt.2013 Integrationsloven med ydelser 89 99 105 Integrationsloven uden ydelser 56 63 65 Integrationsloven, EU 135 172 224 Kontanthjælp 25 28 30 Forsikrede ledige 8 9 10 Selvforsørgere 35 26 27 Øvrige 2 1 2 350 398 463 Det er især personer fra EU, som både kan dække over arbejdsvandringer og familiesammenførte fra EU-lande, der har været i stor vækst i perioden. Deles kursistgruppen op i personer på offentlig forsørgelse og personer, der forsørger sig selv eller bliver forsørget af herboende borgere, er de selvforsørgende i svag stigning procentuelt, fra 65 til 69 % over de sidste 9 måneder, og Køge nærmer sig således landstallet på 75 %. Side 6/11
4. Nationalitetsfordeling Der er i 4.kvartal 2012 indskrevet kursister fra 47 forskellige nationer på CDI. En sammenligning med landstallene viser væsentlige forskelle på kursistsammensætningen. I tabellen er der kun medtaget kursister fra de største nationalitetsgrupper. Der er således næsten dobbelt så mange polakker forholdsmæssigt på CDI, mens grupperne fra Afghanistan, Iran og Tyrkiet ikke er blandt de ti største nationalitetsgrupper på landsplan. Også syrerne er overrepræsenteret lokalt. I 4.kvartal 2013 er der repræsenteret 63 forskellige nationaliteter på CDI, og der er således endnu større geografisk spredning end tidligere. Den største gruppe er fortsat polakker (61), afghanere (46), rumænere (37) og iranere (32). Men derudover er gruppen fra Bulgarien steget til hele 38 personer i 4.kvartal 2013. CDI % Landstal Polen 45 15,4 9,1 Afghanistan 37 12,6 Thailand 26 8,9 3,1 Iran 22 7,5 Syrien 21 7,2 2,9 Rumænien 20 6,8 6,6 Philippinerne 17 5,8 3,5 Tyrkiet 12 4,1 Ukraine 8 2,7 3,2 Bulgarien 6 2,0 Tyskland 6 2,0 4,6 Litauen 6 2,0 4,2 Storbritanien 5 1,7 Somalia 5 1,7 Kina 4 1,4 3,7 Iraq 4 1,4 Libanon 4 1,4 Rwanda 4 1,4 Eritrea 3 1,0 Letland 3 1,0 Pakistan 3 1,0 3,2 5. Gennemførsel En analyse af det timetal, en kursist anvender til at gennemføre et modul, viser en tendens til at der tilbydes stadigt færre timer. Timetallet er sat i forhold til CDIs normtal: DU 1 = 306 lekt. DU 2 = 255 lekt. DU 3 = 255 lekt. Grafen viser, at det kun er på DU 1, dette normtal er overskredet i nogle perioder. Ellers er tendensen, at det tilbudte timetal er ca. 88 % (= 224 lektioner) på DU 2 og ca. 80 % (= 205 lektioner) på DU 3. Side 7/11
Med fokus på den enkelte kursist, og gennemførselstiden på modulet har CDI taget en ny administrativ procedure i brug, der kort fortalt omhandler nedbringelse af tidsforbrug på moduler ved at kursisterne automatisk indstilles til test, når de har forbrugt deres normtid på modulet, og ikke som før, at lærerne indstiller dem, når de finder dem klar. Ved at holde fokus på den enkelte og på de problemstillinger, der måtte være i forhold til uddannelsen på stedet, skulle det gerne føre til, at der fremover ikke findes hængere i systemet, og at der er mulighed for at hjælpe kursisten videre, Opfølgning på anbefalinger fra sidste rapport: 1. Den planlagte benchmarking bør iværksættes. CDI oplyser, at Den tværkommunale benchmarking endnu ikke er berammet. I 2.halvår 2014 tages der fornyet stilling til iværksættelsen. Der er iværksat en tværgående analyse af integrationsindsatsen i Køge Kommune, hvor også sprogdelen indgår. Denne analyse forventes færdig ultimo 2. kvt 2014. 2. CDI bør overveje, om de kan tilbyde opgaver i forbindelse med kontanthjælpsreformen. CDI oplyser, at de er blevet kontaktet af VUC, som forventer at CDI skal løfte undervisningen af en del af FVU kursisterne pga. den nye reform. Andre opgaver drøftes løbende med de involverede kommuner. 3. CDI bør overveje, om det er muligt at matche tidligere kursister med nytilkomne som en slags mentorordning. Formålet er at skabe netværk socialt og sprogligt for at optimere de nytilkomnes danskindlæring, fastholde dem, så de ikke falder fra og øge hastigheden, hvormed de gennemfører danskuddannelsen. Specielt på Stærk fra Start anbefales det at anvende mentorer/tidligere kursister, for at sikre fastholdelse. CDI har gjort brug af tidligere kursister fra centret til at komme på besøg i klasserne og fortælle om deres danskuddannelsesforløb og deres oplevelser i forhold til integration. Det samme gør sig gældende ude på SFS. Desuden har bydelsmødrene tilbudt deres assistance, ift. hjælpe nytilkomne med de udfordringer de måtte opleve i forhold til sprog, kultur, uddannelse m.m. 4. CDI bør overveje at kontakte nogle af de store entreprenørvirksomheder i Køge og omegn med henblik på at tilbyde et sprogforløb. Side 8/11
Køge Kommune har tildelt 500.000 kr. til virksomhedsrettede tiltag. CDI arbejder på en strategi med henblik på, at tilbyde virksomhederne undervisningsforløb. Derudover har Køge Kommune tildelt 500.000 kr. til tilrettelæggelse af forløb i samarbejde med SOSU Sjælland. Formålet er primært at øge udenlandske elevers kendskab til dansk studiemiljø og studieteknik. 5. Tilsvarende gør sig gældende for andre virksomhedstyper, f.eks. landbrugsvirksomheder og gartnerier, der anvender udenlandsk arbejdskraft. Se under punkt 4. 6. Det anbefales at fortsætte samarbejdet med Borgerservice og Jobcenter i Køge om henvisning af nytilflyttede borgere. Det har ikke den store betydning i forhold til rekruttering af nye kursister, men sikrer, at kommunen lever op til sin informationsforpligtelse samt at borgerne bliver opmærksomme på, at deres åremålsbegrænsede ret til danskuddannelse er påbegyndt. CDI sender breve ud til nytilkomne hvor de informeres om deres undervisningsmuligheder på centret og får tildelt en tid til visitation, så det tydeligt indikerer, at her begynder deres 5-årige (indtil 1.1.2014 3-årige) ret til et gratis danskuddannelsestilbud. 7. En lignende aftale foreslås indgået mellem CDI og Stevns kommune. Det aftales, at CDI tager kontakt til Borgerservice i Stevns Kommune. 8. CDI bør have fokus på kursisternes færdighedsniveau ved den afsluttende prøve på især DU 2. Efter næste prøvetermin drøftes karaktergennemsnittet på ny. Karaktergennemsnittet for kursister, der har fulgt undervisningen på CDI op til prøven, har været stigende i prøveterminen vinteren 2013 på Prøve i dansk 2, men er faldet lidt i Prøve i dansk 1 og 3: Gennemsnittet beregnes ud fra karaktererne for de forskellige mundtlige og skriftlige prøver, dog tæller karakteren for den mundtlige prøve dobbelt. Karaktergennemsnittet på 8,6 på DU 2 er særdeles højt og væsentligt over landstallet 7,0 for den tilsvarende prøve året før. Side 9/11
Det kan muligvis forklares ved, at man i løbet af foråret gjorde meget ud af at indplacere og omplacere kursister på det rette Danskundervisningsforløb. Som følge heraf blev flere overflyttet fra DU 3 til DU 2. Prøven i Dansk 3 ligger med 5,2 i gennemsnit tilsvarende lavere i forhold til landstallet på 6,7 året før. De tilsvarende tal for Prøve i Dansk 1 er 6,5 på CDI og 7,3 på landsbasis. 9. Blended Learning indføres på alle hold efter årsskiftet. Det bør herefter være muligt at måle en effekt på fremmødet og gennemførselstiden. Der er indført Blended Learning, hvor kursisterne kan tilgå opgaver hjemmefra (online). Dette var primært målrettet DU 2 kursister, men er nu også muligt for DU 3 kursister pr. januar 2014. DU 1 kursister bruger andre undervisningsmetoder, da opbygningen af It s Learning som læringsplatform niveaumæssigt er for svært for dem. De anvender i større grad I pad. CDI vurderer, at det stadig tilbuddet om Blended Learning stadig er for nyt og for tidligt til at kunne måle en effekt. 10. Der aftales resultatmål i forhold til forbedring af fremmødet på alle danskuddannelser. Fremmødet skal ved udgangen af 2.kvartal 2014 være på minimum DU 1: 80 % DU 2: 75 % DU 3: 78 % En beregning af fraværet på de enkelte uddannelsestilbud viser, at der fortsat er langt til resultatmålene til sommer: i 4.kvartal 2013 går det oven i købet den forkerte vej i forhold til kvartalet før på alle tre danskuddannelser. CDI oplyser, at de har ændret procedurer i forhold til fraværsopfølgningen: Hvor der tidligere efter 3 ganges fravær blev sendt et brev til kursisten, har en medarbejder nu fået til opgave at ringe til kursisten, for hurtigt at fastlægge årsagen til fraværet og eventuelt aftale en pause, udmelding eller dato for tilbagevenden. Side 10/11
De kursister der ikke nås telefonisk, får naturligvis stadig et brev med en frist på tilbagemelding. Overholdes fristen ikke, udmeldes de. 11. Hjemmesiden bør til stadighed opdateres. Der bør blandt andet tilføjes pædagogiske mål og læseplaner. CDI oplyser, at en ny hjemmeside, der tager højde for bemærkningerne i de tidligere tilsynsrapporter, lanceres den 1.marts. Hjemmesiden fungerer kun delvis i skrivende stund (ultimo marts). Der bør være opmærksomhed på søge- og læsetilgængelighed samt tages hensyn til, at mange brugere må forventes at have ringe eller ingen sprogfærdighed på dansk. Side 11/11