Tilsyn med danskuddannelser. Statusrapport

Transkript

1 Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport

2 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af ). I denne rapport henvises hertil. Den kortlagte periode er 1. januar 31. december i alt 4 kvartaler. Dataene baserer sig primært på administrationsprogrammet LUDUS, som Center for Dansk og Integration anvender til alle registreringer i forhold til undervisning og borgere, der modtager danskuddannelse (jf. 13). Rapporten baserer sig derudover på oplysninger og udsagn fra Centrets ledelse samt Dialogmøde afholdt den. 17. februar Landstallene, som fremgår i rapporten er hentet fra Ankestyrelsens statistikker baseret på Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Der henvises hovedsageligt til landstallene fra, da kun landstallene fra 1. kvartal af er opgjort. Ud over ovenstående datagrundlag bygger rapportens 1. kapitel på fokusgruppe-interviews med kursister fra CDI. Det skal bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i rapportens tabeller ikke summer til totalen. 2

3 1. Resultater fra fokusgruppeinterviews med kursister på CDI Baggrund og formål For at styrke tilsynet med danskuddannelserne på Center for Dansk og Integration, er det blevet besluttet at inddrage en brugerundersøgelse blandt kursisterne. I brugerundersøgelsen af danskuddannelserne har man spurgt ind til kursisternes erfaring med og oplevelse af danskundervisningstilbuddet, herunder deres motivation for at deltage i undervisningen, deres tilfredshed med undervisningen og underviserne samt hvor meget de deltager i undervisningen. Derudover er der blevet spurgt ind til kursisternes tilfredshed med omfang af tilbud, fleksibilitet ift. tid, de fysiske rammer og skolens beliggenhed. Metode Der er i alt blevet gennemført 6 fokusgruppeinterviews med kursister fra CDI. For at give et så fyldestgørende indblik i kursisternes oplevelse af danskuddannelserne som muligt, er der blevet foretaget interviews med kursister på henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, Arbejdsmarkedsrettet dansk/intro-dansk, Turbo-dansk 1, og Stærk fra Start 2 alle på forskellige moduler. Til hvert interview deltog en gruppe på 4-7 kursister. Det skal tydeliggøres at der ikke kan generaliseres på baggrund af resultaterne af undersøgelsen. Dog skulle resultaterne gerne give et billede af, hvordan et udsnit af skolens kursister på de forskellige danskuddannelser oplever danskundervisningen på CDI. Interviewdeltagerne blev udvalgt på forskellig vis. I udvælgelsen blev der lagt vægt på, at hver fokusgruppe skulle repræsentere kursister af begge køn med forskellige nationaliteter og henvisningsgrundlag. Deltagere fra arbejdsmarkedsrettet dansk og DU3 blev udvalgt tilfældigt fra kursistlister i administrationsprogrammet LUDUS. Deltagere fra Turbo-dansk samt Stærk fra Start blev udvalg på baggrund af besøg i klasserne, hvor interesserede kursister meldte sig til. Fra DU1 og DU2 blev deltagerne rekrutteret ved hjælp af undervisere. Man kan sætte spørgsmålstegn ved især sidstnævnte rekrutteringsstrategi, idet lærernes grundlag for udvalg af deltagere ikke kendes. Dog har alle deltagere, efter samtale med interviewer, fået mulighed for at melde fra. Alle på nær to deltagere mødte op til interviewene. Interviewene var af 45 minutter til 1 times varighed og er med samtykke fra kursisterne lydoptaget til brug for den videre bearbejdning af resultaterne. Før hvert interview blev kursisterne grundigt informeret om formålet med interviewene. Desuden blev de sikret anonymitet, hvorfor citaterne er præsenteret i anonymiseret form i nærværende rapport. Resultater: Motivation Den hyppigste angivne årsag blandt kursisterne i undersøgelsen til, at de ønsker at lære dansk, er ønsket om at kunne tage en uddannelse eller få et job. Der er generelt stor enighed i alle interview-grupperne om, at det er vigtigt at have gode danskkundskaber for at komme i uddannelse og job. En af kursisterne fra Stærk fra Start forklarer: Jeg vil gerne læse videre til fysioterapeut, og det kan man ikke gøre uden dansk. Man kan ikke få et ordentligt arbejde uden at tale dansk, så det er ret vigtigt. For kursisterne fra DU1, er uddannelse og job også hovedårsagen til at lære det danske sprog. Dog er der flere af deltagerne, som udtrykker bekymring i forhold til at ende danskuddannelsen med et DU1 eksamensbevis. En af kursisterne fortæller: Jeg har fået at vide på Jobcenteret, at jeg med et DU1 eksamensbevis ikke kan få en uddannelse. Man skal have en DU2 eksamen for at komme ind på en uddannelse. Alligevel gives der udtryk for vigtigheden af at kunne sproget i det land man bor i, ikke mindst for at kunne begå sig i samfundet. 1 Turbo-dansk er et tilbud udviklet og kun udbudt af Center for Dansk og Integration i Køge. Tilbuddet har indtil nu kun været rettet mod veluddannede indvandrere, der behersker engelsk flydende, og som er indstillet på et omfattende hjemmearbejde til hver undervisningsgang. 2 Stærk fra Start er et tilbud for unge flygtninge og indvandrere mellem år. Undervisningen finder sted på Køge Handelsskole. Der undervises i dansk af lærerne fra Center for Dansk og Integration. Ud over dansk bliver de unge undervist i engelsk, matematik og samfundsfag. 3

4 Det er forskelligt fra kursist til kursist, hvor meget de bruger det danske sprog udenfor skolen. På hvert af de 6 interviews, er der kursister, som fortæller at de kun bruger dansk i skolen. Nogle af dem, som taler engelsk, benytter sig af dette når de eksempelvis handler ind, er på kommunen eller andet. Flere fortæller dog at de taler dansk med familien, på arbejdspladsen, fritidstilbud, indkøb, kommunen, etc. Fælles for de fleste af deltagerne er, at de har svært ved at komme i kontakt med danskere og derfor ikke får øvet deres dansk så meget, som de kunne, hvis de havde danske venner. Undervisningen Generelt er tilfredsheden med undervisningen blandt kursisterne i undersøgelsen høj. En kursist fra DU3 udtaler: Vi lærer meget her. Jeg synes det hele er godt. Jeg er stolt af at kunne sige at jeg har lært noget her. En anden kursist fra DU3 er enig og tilføjer: Jeg er også glad for at være her, fordi man føler sig fri. Der er ikke nogen, som kontrollerer én. Det hjælper mig meget. En af kursisterne fra DU2 er tilmed glad for at gå på skolen, fordi det er gratis, og siger at skolen i øvrigt er ok. Desuden er der blandt kursisterne fra både Stærk fra Start, DU 3 og Arbejdsrettet dansk enighed om at de godt kan lide når der engang imellem laves andre aktiviteter end den almindelige klasseundervisning. En DU3 kursist fortæller: Jeg synes det er rigtig godt og motiverende når vi laver nogle forskellige aktiviteter for eksempel banko eller madlavning. Det kan jeg rigtig godt lide. En kursist fra Stærk fra Start er også glad for aktiviteter: Det er rigtig godt når vi laver nogle aktiviteter, for så kan vi lære hinanden at kende. Så er der mere tid til at lære hinanden at kende ( ) Det var perfekt at være på lejerskole, for der startede vi med at snakke med hinanden. Det er vigtigt. En enkelt kursist fra DU1 fortæller at undervisningen er rigtig god, men at det ind i mellem kan være svært at koncentrere sig om at lære dansk, når man er kommet som flygtning. Kursisten forklarer: Det er os voksne kursister, der har problemer. Vi har så mange ting at tænke på for eksempel vores familie i hjemlandet. Så er det svært at koncentrere sig. For eksempel glemte jeg min test i dag. Jeg har så meget at tænke på. Jeg har problemer med kommunen, min familie bor i hjemlandet. Det er svært. Men undervisningen er meget god. Til trods for den generelle tilfredshed blandt alle kursisterne i undersøgelsen, er der flere, som har kritik til undervisningen. Især er der blandt flere af kursisterne utilfredshed med, at man som ny kursist bliver anbragt i en klasse midt i undervisningsforløbet og ikke fra start. En kursist fra DU2 forklarer: Siden jeg startede har jeg kun haft ét problem. Dét er når du kommer første gang, kommer du ind i en klasse hvor der er kursister, som har gået i længere tid. Det er ikke så godt. Så tænkte jeg: Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke hvad skolen kan gøre specielt for dem, som er nye. En anden DU2 kursist tilføjer: Da jeg kom her, kom jeg ind i en klasse hvor vi skulle se TV2. Men det var svært for mig, for jeg kunne ikke engang sige hvad jeg hedder. Flere kursister fra DU3 og Arbejdsmarkedsrettet dansk fremhæver samme problemstilling. En deltager fra DU3 siger: Da jeg kom her, kom jeg til modul 1, men de var allerede i gang med kapitel 4, så jeg gik glip af nogle vigtige kapitler om familie og fritid. Vi forstår, at det er svært at organisere, men for os er det svært at komme ind i en klasse som ny, også selv om man øver sig derhjemme. På Stærk fra Start hvor klasserne ikke er delt op i DU1, DU2 og DU3 og heller ikke i moduler, er der derfor stor forskel på kursisternes danskkundskaber, men til forskel fra andre hold, ser flere af kursisterne en styrke i, at der kommer nye kursister ind midt i et forløb. En kursist fra Stærk fra Start forklarer: I begyndelsen var det ikke så godt at niveauerne og modulerne var blandet, men nu synes jeg er der ok. Hvis der kommer en ny kursist i vores klasse, så hjælper vi ham. En anden Stærk fra Start deltager uddyber: der var en ny, som kom til vores klasse i mandags. Han spørger os hele tiden hvad betyder det? og hvad betyder det? Så forklarer vi ham det, hvis vi ved det. Det er godt. Det skal ikke kun være læreren, der forklarer. Dog er der blandt kursisterne fra Stærk fra Start enighed om, at det vil være bedre ikke at have klasser med mange fra samme land. En kursist forklarer: I de andre klasser er der mange fra Syrien. Jeg tror det er bedre, hvis de bliver blandet, for de taler arabisk med hinanden hele tiden. Det er ikke så godt. I min klasse er vi en stor blanding og vi forstår ikke hinandens sprog, så vi er tvunget til at tale dansk. Det er rigtig godt. 4

5 Ud over ovennævnte problemstilling, blev der i interviewene med kursisterne fra DU2, DU3 og Arbejdsmarkedsrettet-dansk pointeret, at der ikke bliver brugt nok tid på udtale i timerne. En DU2 kursist siger: Jeg synes vi skal have mere udtale. Vi laver meget grammatik, så jeg forstår meget, men når jeg taler, er det et problem. Men jeg hører at der på modul 4 er mere udtale, så måske skal jeg bare vente. En anden kursist fra Arbejdsmarkedsrettet dansk fortæller: For mig taler vi ikke nok i timerne, så nogle gange har vi for eksempel fire timer, men vi taler måske kun 10 minutter. Vi skriver meget og ser film, men jeg har brug for at tale mere. Også en DU3 kursist er enig: Jeg har ingen danske venner at øve med, så jeg vil gerne have at vi taler mere i skolen. Blandt Turbo-kursisterne er det derimod omvendt; her efterlyser man mere grammatik frem for udtale. En kursist fortæller: Jeg synes det er godt, men nogle gange er det ikke godt for jeg forstår ikke hvorfor vi ikke læser grammatik. Jeg vil gerne have mere grammatik. Underviserne Ligesom med undervisningen, er der generel stor tilfredshed med underviserne blandt de deltagende kursister. Flere af kursisterne giver udtryk for at det er individuelt hvem man som kursist godt kan lide af lærerne. Både på Stærk fra Start og DU1 er der kursister, som mener at det er kursisterne og ikke lærerne, der er problemet, hvis man ikke er tilfreds. En kursist fra DU1 siger: Alle lærerne er gode. Det er kursisterne der har problemer ( ) vi [kursisterne]har så mange ting at tænke på. En kursist på Stærk fra Start pointerer: Man kan ikke bare sige at en lærer er dårlig. Hvis du virkelig vil lære, så gør det lige meget hvordan han underviser. Hvis man vil lære det, så kommer det. Andre af de deltagende kursister er dog knap så selvkritiske, og fortæller at der er forskel på lærerne. En DU3 kursist fortæller: Hver lærer har deres egen måde at undervise på og det er forskelligt fra kursist til kursist hvem man kan lide. Generelt synes jeg at de [lærerne]er gode. Men man kan godt føle hvem der har erfaring og hvem der ikke har. Også blandt de deltagende DU2 kursister er der delte meninger om lærerne. En kursist fortæller: Nogle lærer er dygtige, men andre er ligeglade, de siger jeg har arbejdet her i 20 år, så vi gør det på min måde ( ) Nogle lærer taler ned til kursisterne. En anden DU2 kursist forklarer at der er stor forskel på yngre og ældre lærer: Nogle lærer er lidt gamle og bliver trætte og glemsomme. De unge er meget meget gode fordi de har energi og bliver ikke trætte og de laver sjov. Både kursister fra DU1 og Arbejdsmarkedsrettet dansk fortæller, at de er glade for deres lærere, fordi de er meget hjælpsomme med ting, som ikke kun har med danskundervisningen at gøre. En kursist fra Arbejdsmarkedsrettet dansk forklarer: Jeg synes lærerne er meget hjælpsomme, også med ting som ikke har med skolen at gøre, for eksempel ting i forhold til kommunen. Det er rigtig dejligt at vi kan spørge dem om hjælp. Nogle af kursisterne fra Turbo-dansk pointerer desuden, at de er glade for, at deres lærer kan tale deres eget sprog, fordi det gør det lettere for dem at lære dansk. Tidspunkt samt omfang af undervisning Under interviewene blev der spurgt ind til kursisternes oplevelse af tidspunkt for undervisningen samt hyppigheden. 3 Til dette svarede størstedelen af kursisterne, at de bedst kunne lide morgenundervisning frem for eftermiddagsundervisning. En kursist fra Stærk fra Start forklarer: Vi har energi om morgenen. Hvis vi skulle være her om eftermiddagen, ville vi blive trætte. Vi er glade for at det er om morgenen. Flere af kursisterne er desuden utilfredse med at den nye struktur, hvor de én gang om ugen har eftermiddagstimer. En kursist fra DU1 fortæller: Vi skiftede for noget tid siden, så vi én dag om ugen skal komme om eftermiddagen fra 12 til 16. Det kan jeg ikke lide. Vi kan bedst lide at komme om morgenen. To af kursisterne fra hhv. DU2 og Arbejdsmarkedsrettet dansk er af samme opfattelse. DU2 kursisten siger: Det er kedeligt at gå om eftermiddagen. Det var bedre sidste år, da vi skulle komme om morgenen. Nu skal vi en dag om ugen komme fra klokken 12 til 16. Det er svært hvis man har familie og børn. Kursisten på Arbejdsmarkedsrettet dansk, som er enig, forklarer at eftermiddagsundervisning gør, at man spilder tiden, og at det er svært for dem, som arbejder: Jeg vil helst have at alle timerne ligger om morgenen og ikke eftermiddag. Jeg føler at jeg har mistet hele dagen, den dag vi har timer 3 Det skal pointeres at der ikke er foretaget interviews med kursister på aftenhold, hvorfor oplevelserne ift. tidspunkt for undervisningen kun er baseret på udtalelser fra kursister på dagshold. 5

6 om eftermiddagen, fordi jeg bruger tid på transport. Nogle i min klasse arbejder også om eftermiddagen, så de skal nogle gange gå tidligere. En kursist fra Turbo-dansk forklarer at de har valgt at ændre strukturen, da både kursister og lærer var enige om at morgenundervisning passede bedst: For to måneder siden startede vi fra klokken 12 til 17, men så snakkede vi med lærerne, og det blev skiftet til om morgenen. Det var bedre. Om aftenen arbejder vi. Nu er det rigtig godt. Alt i alt er de primære grunde for at de deltagende kursister helst vil have morgenundervisning, at det passer bedre ind i deres daglige rytme, både i forhold arbejde og familie, men også i forhold til hvornår på dagen de har mest energi. I forhold til omfang af undervisningen efterlyser kursister fra både Stærk fra Start, DU2 og DU3 flere timer om ugen. En kursist fra DU3 fortæller: Sidste år var det 18 timer, nu er det 14 timer. Det er ikke nok. 18 timer var godt. Nu er det bare 4, 4, og 6 timer 3 gange om ugen, det er ikke nok, for vi har ikke så mange danske venner vi kan tale med, så skolen er det eneste sted vi øver. En DU2 kursist undrer sig desuden over hvorfor der er forskel på timetallet i forhold til andre kommuner og udtaler følgende: Sidste år gik vi i skole flere timer, men nu er et ikke så mange timer. Men det er ikke så godt. Jeg har venner i andre kommuner, hvor de har flere timer. Hvorfor skal det være sådan her i Køge Kommune? Til gengæld er kursisterne fra DU1 og Turbo-dansk tilfredse med omfanget af undervisningen. Især påpeger nogle af kursisterne fra Turbo-dansk, at de på grund af arbejde ikke har tid til at gå i skole mere end 3 dage om ugen. Deltagelse De fleste af kursisterne i alle seks interviews gav udtryk for, at de som regel kommer til undervisningen hver gang. Kun hvis de er syge, skal til lægen eller møde på kommunen bliver de væk. Samme gruppe gav desuden udtryk for at de var bange for at gå glip af noget, hvis de blev væk fra undervisningen. På Stærk fra Start og DU1 forklarede et par af kursisterne, at de havde haft en del fravær på grund af personlige problemer. En Stærk fra Start kursist udtaler: Sidste år havde jeg meget fravær, fordi jeg havde problemer derhjemme ( ) man kan ikke koncentrere sig med så store problemer. En anden Stærk fra Start kursist påpeger i øvrigt, at de fleste normalt kommer hver dag, på nær nogle få: Der er en til to stykker, som ikke kommer så tit i vores klasse. Resten kommer som regel hver dag. Den hyppigste grund til fravær blandt deltagerne fra DU1 og DU2 er relateret til sygdom eller sygdom i familien. En DU1 kursist fortæller: Jeg vil gerne komme i skole hver dag, men jeg kan ikke fordi jeg har små børn. Min søn er meget syg, så vi skal tit på sygehuset. Men jeg vil gerne komme, for jeg vil gerne snakke dansk. Det er et problem, når jeg ikke kommer. Endelig er der en kursist fra DU2, som fremhæver at manglende motivation engang imellem kan være grunden til fravær: Jeg kommer 70 procent ( ) Nogle gange ved jeg at jeg ikke vil lære noget alligevel, fordi vi bare laver det samme. Det kommer an på læreren. Skolens beliggenhed og fysiske rammer Flere af de deltagende kursister bor i små byer udenfor Køge eller i andre kommuner. Dog er det de færreste, som giver udtryk for, at det er besværligt for dem at komme i skole. En enkelt kursist fra DU1 forklarer at det kan være lidt besværligt, fordi vedkomne skal tage to busser for at komme i skole, da børnene først skal afleveres i børnehave. På Stærk fra Start, hvor undervisningen foregår på Køge Handelsskole er der, efter ønske fra eleverne, blevet indsat ekstra busser, så det er blevet lettere for kursisterne at komme til og fra skole. Hvad angår de fysiske rammer på skolen, så er der også her general tilfredshed blandt kursisterne. På Stærk fra Start giver alle kursisterne udtryk for tilfredshed med faciliteterne på Handelsskolen. 6

7 På CDI er der også general tilfredshed især blandt kursisterne, som har undervisning i hovedbygningen. En deltager fra DU1 siger: I forhold til mit hjemland er det meget godt her. Blandt kursisterne fra DU1 og Turbo-dansk er den største utilfredshed dog stolene. En DU1 kursist udtaler: Stolene er problemer fordi vi sidder så meget. Jeg har problemer i ryggen, så kan ikke sidde i lang tid. Flere af kursisterne fra Turbo-dansk har samme problem. En af dem siger: Det er dårlige stole, når man sidder i lang tid. På DU2 er man mere kritiske omkring størrelsen af klasselokalet i forhold til antallet af kursister. En kursist forklarer: Klassen er ikke så god, fordi min klasselokale er meget lille ( ) Vi sidder som sild i konservesdåser, og det er varmt og det lugter i nogle af lokalerne. Især er der utilfreds omkring Pavillonen en tilstødende bygning, som indenfor de seneste år er blevet taget i brug til klasselokaler. Flere af deltagerne fra Turbo-dansk fortæller, at de får hovedpine af at være der, at der er koldt, og at der kommer træk fra vinduerne. En af DU2 kursisterne forklarer dog at de har fået lov til at flytte over i hovedbygningen: Vi har skrevet en til chefen om lokalerne. Vi var ovre i den anden bygning [pavillonen], men fik lov til at skifte til et andet lokale. Det var rigtig dårligt derovre. Øvrige tilbud Ud over ovenstående temaer, blev der på interviewene spurgt ind til om deltagerne var bekendte med og gjorde brug af Sprogcafeen et tilbud alle kursister har mulighed for at benytte sig af. Her kan man snakke og øve dansk med frivillige, som kommer hver mandag, tirsdag og onsdag. Ud over kursisterne fra Stærk fra Start og et par kursister fra hhv. Arbejdsmarkedsrettet dansk og DU3 var alle kursisterne bekendte med sprogcafeen. Flere af kursisterne har brugt sprogcafeen minimum én gang og vil gerne komme igen Jeg bruger sprogcafeen én gang om ugen. Det er godt for mig, siger en kursist fra DU3. En kursist fra DU1 er desuden glad for at de frivillige i Sprogcafeen er ældre borgere. Han siger: Det er rigtig godt at tale med gamle mennesker for at øve udtale. Dog er der flere kursister fra DU2 og DU3, som efterlyser unge frivillige til Sprogcafeen. En kursist fra DU2 forklarer hvorfor: Det vil være rigtig godt at tale mere med unge danskere, for her kan vi kun tale med gamle mennesker og lærerne som taler langsomt, så det er svært for os at forstå unge ude i samfundet. En anden kursist fra DU3 har samme holdning: Det er fint. De er gode, men de er også gamle. Det kunne være godt med nogle på vores egen alder. Ud over Sprogcafeen nævner en af kursisterne fra DU2 desuden CDI s fodboldhold, som et rigtig godt supplement til danskundervisningen. Holdet mødes én gang om ugen og har også mulighed for her at øve deres dansk. Afslutningsvis efterlyser en kursist fra DU2 en fast person på skolen, som kan hjælpe med at skaffe praktikpladser: Det ville være rigtig godt hvis vi havde en person her på skolen, som kunne hjælpe os med at finde praktikpladser, for det er vigtigt at komme ud og arbejde og tale med danskere på en arbejdsplads. Det er dér vi rigtigt lærer at tale dansk. En kursist fra DU1 er af samme opfattelse, og vil også gerne have hjælp til at skaffe praktikplads: Det er rigtig godt at komme i praktik, for der kan man øve sit dansk. Afrunding Som det blev nævnt indledningsvist, er det kun et udsnit af kursisterne på Center for Dansk og Integration, som har deltaget i interviewene. Alligevel skulle ovenstående resultater gerne være med til at tegne et nogenlunde billede af, hvordan kursister fra flere hold og moduler erfarer og oplever at være kursist på skolen. Fra dette første kapitel, som udgør den kvalitative del af rapporten, vil resten af rapporten være af mere kvantitativ karakter med fokus på danskuddannelserne i tal. 7

8 2. Antal indskrevne kursister Som det fremgår af tabel 1, har der i perioden fra været en stigning over tid på antallet af indskrevne kursister på CDI. Der var således i 4. Kvartal indskrevet 573 kursister mod 458 året før en stigning på 25%. Der har dog været et dyk i antallet af indskrevne i 3. Kvartal især på Danskuddannelse 3. Mest markant er stigningen i antallet af indskrevne kursister fra 3. til 4. Kvartal, hvor der er kommet 148 flere kursister til. Især er antallet af kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk steget markant fra 3. til 4. Kvartal fra 38 til 146 kursister. Dette skyldes opstart af studier på Erhvervsakademi Sjælland. Til gengæld er antallet af Turbo-dansk kursister faldet i 4. Kvartal. Tabel 1: Antal indskrevne kursister fordelt på de ordinære danskuddannelser (DU1, DU2, DU3), Turbo-dansk, Arbejdsmarkedsrettet dansk og Stærk fra Start (SFS) per kvartal -. Antal. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt DU DU DU Turbo SFS Arbejdsmarkedsrettet dansk Af landstallene fra fremgår det, at i alt kursister var indskrevet på danskuddannelserne. CDI havde i samme år 602 kursister, svarende til 1,1 % af landstallet. I er det samlede antal indskrevne kursister på CDI steget til 764, i alt 27 % flere kursister end året før. Der har altså været en stigning på 161 i antallet af kursister fra til. 3. Henvisende kommuner Kursisterne fra CDI kommer fra mange kommuner. Udover de to aftalekommuner, Køge og Stevns, kom der i kursister fra 13 andre kommuner svarende til 21 % af kursistgrundlaget. Ser man på kursister på Turbo-hold alene, er det 51%, som kommer fra andre kommuner end Køge og Stevns. Her er det især Faxe og Vallensbæk kommune, der benytter dette tilbud, hvilke sandsynligvis hænger sammen med at et lignende tilbud ikke er til stede på de sprogcentre, som de pågældende kommuner normalt henviser til. Borgere, som ikke modtager offentlig forsørgelse, har ifølge lovgivningen ret til frit at vælge udbyder af dansk. Dette indebærer at størsteparten af kursisterne på landets sprogcentre og andre udbydere frit kan vælge, hvor de vil følge undervisningen. 8

9 Tabel 2: Antal indskrevne kursister fordelt på henvisende kommuner. Antal. Ordinære hold Turbo hold SFS Arbejdsmarketsrettet dansk I alt Køge Stevns Faxe Ishøj Vallensbæk Roskilde 2 2 København Greve Ballerup Gentofte 1 Solrød Gladsaxe 1 1 Lyngby Tårbæk 1 1 Ringsted 1 1 Ukendt 1 1 9

10 4. Henvisningsgrundlag 4 Den seneste sammensætning af kursistgrupper på CDI (1. til 4. Kvartal ) viser følgende udvikling i forsørgelsesgrundlag: Tabel 3: Kursister fordelt på henvisningskategori, 1. kvartal 4. kvartal. Antal. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I1 - Integrationsloven med ydelser I2 - Integrationsloven uden ydelser I3 - Integrationsloven, EU K1 Kontanthjælp A -Forsikrede ledige D Danskuddannelsesloven ID - Arbejdsmarkedsrettet dansk Ø - Øvrige K2 -Loven om aktiv beskæftigelse 2 2 I alt Som det fremgår af tabel 3, er der især sket en stigning i antallet af kursister henvist efter I1. I 4. Kvartal var der 154 kursister henvist efter I1 mod 105 i 1. Kvartal - en stigning på 47 %. Dette må tilskrives et øget antal flygtninge. Derimod er antallet af kursister henvist efter I3 faldet markant fra 219 personer i 1. Kvartal til 140 personer i 4. Kvartal. Dette kan skyldes at kursister, som normalt ville være i denne henvisningskategori, er henvist efter den nye henvisningskategori ID arbejdsmarkedsrettet dansk, som trådte i kraft 1. Januar. Antallet af kursister på denne henvisningskategori (ID) er altså steget fra blot 16 kursister i 1. Kvartal til 140 kursister i 4. Kvartal. Her er det igen de studerende på Erhvervsakademi Sjælland, der trækker voldsomt op. Deles kursistgruppen op i personer på offentlig forsørgelse og personer, der forsøger sig selv eller bliver forsørget af herboende borgere, er de selvforsørgende i svagt fald procentuelt fra 69 % i 1. Kvartal til 67 % i 4. Kvartal. 4 Henvisningskategorier ved henvisning til danskuddannelse for voksne udlændinge : Når en udlændinge henvises til danskuddannelse, har personen en af følgende henvisningskategorier: I1: Omfattet af integrationsprogram og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp, og som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram på højest tre år. Denne grupper består af udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindre end tre år som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. I2: Omfattet af integrationsprogram og modtager ikke ydelse er kursister, som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, men som ikke modtager kontanthjælp. Denne gruppe består af udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindre end tre år som udgangspunkt familiesammenførte til andre end flygtninge. I3: Omfattet af introduktionsforløb er kursister, som er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb. Denne gruppe består af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med arbejde eller uddannelse typisk arbejdskraftindvandrer, EU-borgere, internationale studerende og au-pairs samt ægtefælleforsørgede. D: Henvist efter danskuddannelsesloven er kursister, som er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Denne gruppe består af grænsependlere og udlændinge, som har fået opholdstilladelse i forbindelse med arbejde eller uddannelse før 1. august ID: Arbejdsmarkedsrettet dansk A: Dagpengemodtagere er kursister, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K1: Kontanthjælpsmodtager og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp og er henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K2: Modtager ikke ydelser er kursister, som hverken modtager kontanthjælp eller dagpenge og er henvist til danskuddannelsen som et led i et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ø: Øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier. 10

11 I graf 1 ses en sammenligning af kursistgruppen på CDI med landstallene for 1. Kvartal. Her fremgår det, at andelen af kursister omfattet af integrationsloven med ydelser (I1) er markant større på CDI sammenlignet med landstallene for 1. Kvartal. I alt 23% mod 14% på landsplan. Desuden er der markant færre personer på CDI, som er henvist efter danskuddannelsesloven (denne gruppe består af grænsependlere samt udlændinge, som har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde) i Køge end på landsplan. I alt 6% mod 14 % på landsplan. Graf 1: Kursister fordelt på henvisningskategori 1.kvartal på CDI sammenlignet med 1. kvartal på landsplan. Pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I1 I2 I3 K1 A D ID Ø 1. kvt., CDI 1. kvt., Landsplan Bemærk at landstallene for henvisningskategorien ID ikke fremgår af grafen. Dette skyldes at det er et nyt tilbud, som først trådte i kraft 1.Januar. Af graf 2 fremgår det, at der blandt kursister omfattet af et integrationsprogram, som modtager kontanthjælp (I1), var en overvægt af mænd i, idet 66 % af denne gruppe bestod af mænd. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at Køge Kommune modtager mange mandlige syriske flygtninge. Blandt kursister, omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager kontanthjælp (I2), var der derimod en klar overvægt af kvinder i, idet godt 71 % af kursisterne var kvinder. Også kursister i kategorien K2, som ikke modtager ydelser samt kursister i kategorien Ø- øvrige består udelukkende af kvinder. I det hele taget viser tallene i tabellen at kvinder udgør den største gruppe af kursister, som ikke modtager nogen form for ydelse, mens de mandlige kursister udgør størstedelen af gruppen, som modtager ydelser. Graf 2: Kursister fordelt på køn og henvisningskategori. Antal og procent. 120% 100% % 60% 40% % 0% 0 0 I1 I2 I3 K1 A D ID Ø K2 I alt Kvinder Mænd 11

12 5. Nationalitetsfordeling Der er i 1. Kvartal indskrevet kursister fra 56 forskellige nationer på CDI. En sammenligning med landstallene fra 1. Kvartal viser væsentlige forskelle i kursistsammensætningen (graf 3). Der er således næsten dobbelt så mange polakker forholdsmæssigt på CDI, mens grupperne fra Afghanistan, Syrien, Slovakiet, Thailand og Tyrkiet ikke er blandt de 10 største nationaliteter på landsplan. At disse lande ikke fremgår i graf 3 på landsplan, er dog ikke ensbetydende med at de ikke er repræsenteret på landsplan, men blot at de ikke udgør top 10. Det har ikke været muligt at fremskaffe landstallene for disse nationaliteter. Graf 3: De 10 største nationaliteter 1. kvartal på CDI sammenlignet med landstallene for 1. kvartal. Procent CDI Landstal Ser man på nationalitetsfordelingen i 1. kvartal sammenlignet med 4. kvartal fremgår det med al tydelighed, at kursist-sammensætningen har ændret sig markant. Hvor der i 1. kvartal var indskrevet kursister fra 56 forskellige nationer, var der i 4. kvartal indskrevet kursister fra 65 forskellige nationer. Graf 4 illustrer udviklingen i nationalitetsfordeling fra 1. til 4. kvartal dog er alle nationaliteter ikke medtaget, men kun dem, som udgør størstedelen af kursistgrundlaget på CDI. Her er kolonnerne delt op i to: De første fire kolonner viser EU-borgere fra de 4 EU lande der er stærkest repræsenteret på CDI. De næste 4 kolonner viser nationalitetsfordelingen blandt kursister fra asyllande hvor Syrien, Afghanistan, Iran, Eritrea og Somalia udgør størstedelen. Den største gruppe i hvert kvartal i er polakker. Ligeledes udgør gruppen af bulgarere og rumænere en stor del af kursistsammensætningen. Andelen af kursister fra Slovakiet er steget markant fra 4 kursister i 2. Og 3. kvartal til 30 kursister i 4. kvartal. Ser man på kursister fra asyllande, er især antallet af syrere steget markant med 138 % fra 26 i 1. kvartal til 62 i 4. kvartal. Også antallet af kursister fra Eritrea er steget fra 13 i 1. kvartal til 27 i 4. kvartal. Derimod ligger antallet af kursister fra Afghanistan, Iran og Somalia nogenlunde stabilt gennem alle 4 kvartaler. Ud over nationalitetsfordelingen, som er illustreret i graf 4, udgør en del af antallet af kursister også folk fra Thailand, Tyrkiet og Filippinerne. Disse er dog ikke medtaget i grafen, da antallet af disse ligger stabilt på kursister per kvartal. Samlet set er det altså stadig EU-borgere, som udgør den største andel af kursister på CDI, hvilket generelt er det samme mønster som på landets øvrige sprogskoler. 12

13 Graf 4: Nationalitetsfordeling på CDI, Kvartal. Antal kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Gennemførsel En analyse af det timetal en kursist anvender til at gennemføre et modul, viser en tendens til, at der på både DU1, DU2 og DU3 i gennemsnit bliver anvendt færre timer ift. til CDI s normtal. CDI s Normtal: DU1 = 306 lektioner DU2 = 255 lektioner DU3 = 255 lektioner Tabel 4: Gennemsnitlig gennemførselsstid på DU1, DU2 og DU3,. DU1 i alt: 300 DU2 i alt: 226 DU3 i alt: 230 DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul Tabellen viser at der på DU1 i gennemsnit bliver anvendt færre timer end normtallet på CDI. Både på DU1 modul 1, 2, 5 og 6 bliver der anvendt færre timer end normtallet på CDI. Dog ligger gennemførselstiden for kursisterne på DU1 modul 3 på 406 timer, altså 100 timer mere end normtallet på 306. Også på DU1 modul 4 bliver der anvendt flere timer end normtallet med en gennemsnitlig gennemførselstid på 390. På DU2 bliver der også i gennemsnit anvendt færre timer end normtallet. Dette gør sig især gældende på DU2 modul 6, hvor der i gennemsnit kun bliver anvendt 183 timer og dermed 72 timer mindre end normtallet på 255. DU2 modul 4 ligger derimod 34 timer over normtallet på 255, idet gennemsnittet her er på 289 timer. På DU 3 er gennemførselstiden på modul 1 iøjefaldende. Her er der i gennemsnit kun anvendt 170 timer 85 timer mindre end normtallet på 255. Til gengæld er gennemførselstiden på DU3 modul 4 på 347 timer og dermed 92 timer mere end normtallet. Centerets ledelse oplyser at CDI har til hensigt at regulere normtiden i forbindelse med at konfrontationstimerne mindskes fra 18 timer til 14 timer per uge i

14 7. Fremmøde på danskuddannelserne Der blev i fastsat et resultatmål i forhold til forbedring af fremmødet på alle danskuddannelser på CDI. Det fastsatte mål var, at fremmødet ved udgangen af 2. kvartal skulle være på minimum: DU1: 80 % DU2: 75 % DU3: 78 % Som det ses i tabel 5, så lever fremmødeprocenten på både DU1,2 og 3 i 2. kvartal endnu ikke helt op til resultatmålene. På DU1 er der dog sket en stigning fra 73% i 1. kvartal til 78 % i 2. kvartal. For både DU2 og DU3 går det derimod i den forkerte retning i 2. kvartal i forhold til kvartalet før. Ser man imidlertid på fremmødeprocenten i 4. kvartal går det fremad for både DU2 og DU3, som når resultatmålene. Fremmødet på DU1 er dog faldet til 75 i 4. kvartal. Tabel 5: Fremmødeprocent på danskuddannelserne per kvartal -. Procent. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. DU DU DU Arbejdsmarkedsrettet dansk Introdansk kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Total kvt. Med henblik på at forbedre kursisternes fremmøde, er der blevet sat mere fokus på dialogen med jobcentrenes sagsbehandlere. Men selvom trenden er svagt stigende må vi erkende, at det kræver noget for at komme op på måltallene. Sammenligner man fremmødeprocenten for kursister fra hhv. Køge og Stevns, er der ikke markant forskel i fremmødet. Dette til trods for, at kursister fra Stevns Kommune har længere til skole end kursister fra Køge se tabel 6. Afstanden fra CDI lader altså dermed ikke til at have noget at sige i forhold til fremmødet. Tværtimod er fremmødeprocenten for kursister på DU1, DU2 og DU3 fra Stevns overvejende højere sammenlignet med fremmødeprocenten for kursister på DU1, DU2 og DU3 fra Køge. Til gengæld er fremmødeprocenten for kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk fra Køge højere end for kursister fra Stevns. Tabel 6: Fremmødeprocent på danskuddannelserne per kvartal fordelt på henvisende kommuner Køge og Stevns. Procent. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. DU1 Køge DU1 Stevns DU2 Køge DU2 Stevns DU3 Køge DU3 Stevns Arbejdsmarkedsrettet dansk Køge Arbejdsmarkedsrettet dansk Stevns

15 Sammenligner man imidlertid fremmødeprocenten fra på CDI med landstallene fra er fremmødet på CDI højere end på landsplan. For eksempel har kursister i det treårige integrationsprogram, der typisk dækker flygtninge og familiesammenførte et årligt fremmøde på 74 procent på CDI mod 73 procent på landsplan. Blandt kursister udenfor integrationsprogrammet, der får dagpenge eller kontanthjælp, og som betingelse for at modtage offentlige ydelser skal følge danskundervisningen, er fremmødet på CDI 69 procent mod procent på landsplan. Kursister, som har job eller er under uddannelse, er fremmødende 65 procent af tiden på CDI sammenlignet med landstallet på 61 procent. 5 Både på CDI og på landsplan er der altså en tendens til, at kursister i integrationsprogrammet har den største fremmøde-procent, hvorimod kursister i job eller uddannelse har den laveste fremmøde-procent. 8. Karaktergennemsnit Som det fremgår af tabel 7, har karaktergennemsnittet for kursister på CDI været meget svingende de sidste 3 år: Tabel 7: Karaktergennemsnit for ikke-selvstuderende fordelt på danskuddannelser og prøveterminer - på CDI sammenlignet med landstallene. De grønne felter indikerer at gennemsnittet på CDI ligger over gennemsnittet på landsplan og de røde felter viser at gennemsnittet på CDI ligger under gennemsnitt et på landsplan. 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin DU1, CDI 8,6 8,2 6,7 6,5 6,7 4,3 DU1, Landsplan 6.5 7, ,6 DU2, CDI 5,8 8,2 6,5 8,6 5 5,6 DU2, Landsplan 6, ,5 DU3, CDI 4,5 8,1 5,6 5,2 5,9 8,2 DU3, Landsplan 6,9 6, ,1 Gennemsnittet beregnes ud fra karaktererne for de forskellige mundtlige og skriftlige prøver, dog tæller karakteren for den mundtlige prøve dobbelt. På DU1 var karaktergennemsnittet i 1. og 2. prøvetermin samt 1. prøvetermin og væsentligt højere end gennemsnittet på landsplan. Dog er det faldet fra 6,7 i 1. prøvetermin i til 4,3 i 2. prøvetermin (landstallene for 2. prøvetermin er endnu ikke opgjort, hvorfor det ikke har været muligt at sammenligne med disse). På DU2 har gennemsnittet på CDI været overvejende lavere end på landsplan perioden -, men med små opsving i 2. prøvetermin og. I 2. prøvetermin er gennemsnittet på DU3 på 8,2 og dermed væsentligt højere end tidligere. Én af årsagerne til dette er, at CDI har fokus på at få kursisterne hele vejen igennem danskuddannelsen og bestå danskeksamen, som vil give dem yderligere muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Tal fra det Nationale Integrationsbarometer viser at andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 3 år fra påbegyndelse af danskuddannelsen i var 72 procent for Køge Kommune. Landstallet for samme år er 57 procent. Dette viser at Køge kommune ligger rigtig flot med 15 procent point over landstallet. 6 Også Stevns Kommune ligger langt over landstallet med 82 procent. 5 Kilde: Ankestyrelsen. 6 Link til Det Nationale Integrationsbarometeret: 15

16 9. Anbefalinger 1. Det kan konstateres at karaktergennemsnittet på DU 3 er væsentlige lavere end på landsplan generelt. Det anbefales CDI s ledelse, at der rettes fokus på DU3 karaktergennemsnit de kommende år. 2. Det anbefales at tilrettelægge et differentieret normtal for de enkelte danskuddannelsesmoduler fra de historiske gennemsnits-undersøgelser, som har været foretaget gennem årene. CDI s ledelse bør derfor i samarbejde med de to kommuner Køge og Stevns gennemgå udviklingen fra til med henblik på at fastlægge nye normtal. Det anbefales i øvrigt at de nye normtal tilpasses de enkelte moduler, da der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at gennemføre de forskellige moduler. Denne regulering skal også ses som et styringsredskab til lærerne på CDI. 3. Det anbefales CDI s ledelse at holde skarpt øje med effekterne af at nedsætte undervisningstiden fra 18 til 14 timer om ugen. Blandt andet bør der sættes fokus på, om nedsættelse af undervisningstid kan have konsekvenser i forhold til fremmødet, jf. interview med kursistgrupperne. 4. Som det fremgår af fokusgruppe-interviewene, er der forskel på, hvem man som kursist kan lide som underviser. Det ses derfor som en positiv faktor, at have forskellige profiler i lærergruppen. Dog fremgår det også af interviewene at en kursist har følt sig talt ned til af sin lærer. CDI s ledelse bør vurdere omfanget af utilfredshed blandt kursisterne og tage de fornødne skridt i forhold til berettigede kursistklager. 5. Flere kursister i fokusgruppe-interviewene kommer jævnligt - eller har et ønske om at komme i Sprogcafeen, hvor de har mulighed for at øve dansk med frivillige pensionister. Der er dog et ønske blandt mange af kursisterne om at møde yngre frivillige, så de får mulighed for at øve det sprog, som bliver talt blandt den yngre del af befolkningen. Det anbefales derfor, at man forsøger at supplere frivillig-gruppen i Sprogcafeen med unge frivillige. 6. Det anbefales desuden at man fra CDI s side bør undersøge mulighederne for at få en praktik-ansvarlig ud på skolen, som kan bistå kursisterne i at finde praktikpladser. Der kan evt. arbejdes på en fællesløsning samarbejdskommunerne imellem. 7. På baggrund af resultaterne fra fokus-gruppe interviewene kan det konkluderes, at flere af kursisterne fandt det problematisk, at man som ny kursist skal starte midt inde i et forløb. Der er forståelse for, at det er et strukturelt problem, som ikke umiddelbart kan løses, men det anbefales at sikre, at nye kursister forstår, hvorfor de kan risikere at komme ind midt i et forløb. 8. Desuden anbefales det at der bliver sat fokus på de fysiske rammer på CDI i forbindelse med overvejelserne om at flytte til Campus især bør man overveje om der skal investeres i nyt inventar særligt nye stole i klasselokalerne. 16