Sådan.hjælpes.børn,. når.mor.eller.far. drikker. -.veje.og.genveje.i.et.praktisk. kommunalt.samarbejde

Sådan.hjælpes.børn,. når.mor.eller.far. drikker -.veje.og.genveje.i.et.praktisk. kommunalt.samarbejde

Indhold 1. Indledning................................................................................................ 4 1.1. Problemet med alkohol......................................................................................... 4 1.2. Et praktisk tværsektorielt samarbejde......................................................................................................................................................... 5 2. Børn i familier med alkoholmisbrug.................................................................. 6 3. Alkoholbehandlingens børnekonsulentfunktion................................................... 9 3.1. Konsulenternes opgaver................................................................................................................................................................................. 9 3.2. Børnekonsulenterne havde opdateret faglig viden om alkohol og pædagogik........................................ 10 3.3. Samtaler med børn....................................................................................................................................................................................... 11 3.4. Samtaler med forældre........................................................................................ 13 4. Forskellige perspektiver på samarbejdet om børn i familier med alkoholmisbrug......................................................................... 14 4.1. Familiens perspektiv.................................................................................................................................................................................... 14 4.2. Skolens/pasningstilbuddets perspektiv.................................................................................................................................................... 15 4.3. Den kommunale forvaltnings perspektiv... 17 4.4 Alkoholbehandlingens perspektiv............................................................................... 19 5. Samarbejdet fremover................................................................................. 22 6. Opsummering...................................................................................................................................................................................... 23

1. Indledning Når alt kører i hårknude! Mette trives dårligt i skolen. Hun har svært ved at koncentrere sig i timerne. Det er ret irriterende for lærerne, for. ofte reagerer hun slet ikke, når hun bliver spurgt. Ofte går hun i stå midt i regnestykkerne. Mette har det også svært med kammeraterne. Et forkert ord er nok til, at hun går sin vej og ikke gider snakke. Og kammeraterne føler ikke, at de kan komme tæt på Mette: Hun inviterer aldrig med hjem. til te. Klasselæreren har haft Mette og hendes forældre kaldt til samtale. Mettes mor og far er skilt. Mettes mor kom ikke. Mettes far rystede på hovedet, da læreren sagde, at hun havde meldt afbud på grund af sygdom. Mettes forældre. har vist haft en svær skilsmisse. På mødet blev de enige om, at Mette skal tage sig mere. sammen. Læreren og Mettes far havde forståelse for, at teenage.alderen er en svær tid. Men det gode er, at det går over, sagde læreren med et smil. I dag er det skiftedag. Men Mette vil ikke over til sin mor. Hun nægter at forlade sit værelse. Du ved godt hvorfor,. råber hun. Mettes far ved godt hvorfor. Men der har været. så meget ballade, og der bliver mere endnu, hvis Mette ikke tager over til moren. Nogen burde tale med Mettes mor og med Mette om det med alkohol. Men Mettes far kan ikke.. Det emne giver kun ballade. 1. 1. Problemet med alkohol Når forældre drikker for meget, får børnene ofte problemer af to grunde: For det første lider de under de opvækstvilkår, som forældrenes alkoholmisbrug medfører. For det andet ses problemerne ofte som børnenes, som i eksemplet i boksen: Mette skal tage sig mere sammen, og teenagealderen er en svær tid. Ofte får børnene bebrejdelser fra omgivelserne, som ikke ser den vanskelige situation, som disse børn er i, og som de forsøger at håndtere efter bedste evne. Børnene bliver måske dertil støttet med ekstra timer, skolepsykolog osv., der langt fra altid fører til bedring af barnets trivsel. Hvis forælderen fortsætter sit drikkeri, bliver dette ved at skabe problemer for barnet. Når et barn mistrives på grund af forældres alkoholforbrug, skaber det også problemer for andre end barnet. Forældrene bliver bekymrede for barnets opvækst, og den drikkende forælder har ofte skyldfølelse. Forholdet mellem forældrene påvirkes negativt af bekymring, vrede, benægtelse og skyld. Tilsvarende oplever lærere og pædagoger frustration over et barn, som de ikke kan få i trivsel, og et forældresamarbejde, som er vanskeligt og tabubelagt. Hvis den kommunale forvaltning inddrages, har også socialrådgiverne svært ved at komme bag om tabuerne og få øje på alkoholforbruget som årsag til problemerne. Og selv når alkoholproblemerne erkendes, føler alle parter sig låst fast, fordi man ikke ved, hvordan de løses. 4

I.Alkoholbehandlingen.er.der.også.problemer.i.forhold.til.patienter.med.børn.. Behandlerne.ved.som.udgangspunkt. ikke,.hvordan.forældrenes.alkoholvaner. påvirker.børnene.i.det.konkrete.tilfælde..det.kan.være.svært.at.få.spurgt. af.frygt.for,.at.forældrene.så.ville.afbryde.behandlingen.til.yderligere.skade. for.børnene..og.man.kan.ikke.bare.underrette.om.samtlige.patienters.børn.. Alkoholbehandlerne.har.brug.for.et. tilbud,.som.tager.hånd.om.barnet.og.på. et.mere.kvalifi.ceret.grundlag.vurderer,. om.der.er.behov.for.at.underrette.kommunen.. 1..2..Et.praktisk.tværsektorielt. samarbejde De.mangeartede.problemstillinger. relateret.til.alkoholramte.familier.var. udgangspunktet.for.et.tværfagligt.og. tværsektorielt.samarbejde.mellem.alkoholbehandlingen.i.odense.og.professionelle.på.børne-.og.ungeområdet.i.de. fynske.kommuner..dette.samarbejde. omfattede.alle.niveauer.fra.børnehavepædagogen.og.skolelæreren.over.socialrådgiveren.i.forvaltningen.til.alkoholbehandleren..udgangspunktet.var,.at. alle.aktører.gjorde.det,.de.var.bedst.til,. men.koordinerede.deres.indsatser.og. kvalifi.cerede.hinandens.indsatser.med. specialviden.. Samarbejdet.blev.iværksat.for.statslige. projektmidler.i.år.2000.med.fyns.amt. og.fyns.amts.alkoholbehandlingscenter,.ti.af.de.daværende.fynske.kommuner.samt.socialministeriet.og.sundhedsstyrelsen.som.partnere..projektet. har.fra.begyndelsen.været.forankret.i. Fyns.Amts.Alkoholbehandlingscenter. og.siden.strukturreformen.i.alkoholbehandlingen.i.odense..projektet.har. siden.udviklet.sig.under.titlen.børn.i. Familier.med.Alkoholproblemer,.BIFA,. på.grundlag.af.skiftende.bevillinger.og. med.skiftende.aktører.indtil.udgangen. af.2009..efter.2009.er.der.aktuelt.ikke. bevillingsmæssig.mulighed.for.videreførelse.. Denne.afrapportering.af.indsigter.og. gode.erfaringer.fra.de.skiftende.projekter.om.børn.i.familier.med.alkoholproblemer.er.foranlediget.af.alkoholbehandlingen.i.odense.kommune..det. er.alkoholbehandlingens.håb.herved. at.kunne.videregive.inspiration.til. fremtidige.indsatser.for.disse.børn.og. for.fremtidigt.samarbejde.mellem.kommuner.og.behandlingsinstitutioner.i. det.hele.taget.. I.det.følgende.redegøres.for.børns. opvækstvilkår.i.familier.med.alkoholmisbrug.samt.alkoholbehandlingens. børnekonsulentfunktion,.som.i.de. senere.år.har.været.omdrejningspunktet.for.samarbejdet..dernæst.beskrives. samarbejdet.set.fra.forskellige.vinkler:. den.alkoholramte.families,.skolens/ pasningstilbuddets,.den.kommunale. forvaltnings.og.alkoholbehandlingens.. Afslutningsvis.beskrives.de.fremtidige. rammer.for.samarbejdet.vedr..børn.i. familier.med.alkoholmisbrug. 5

2. Børn i familier med alkoholmisbrug Forældre i alle samfundslag kan rammes af alkoholmisbrug. Ofte vil en alkoholramt familie forsøge at opretholde den normale facade så længe som muligt. Set udefra kan en familie derfor synes velfungerende, skønt alkohol har forstyrret familiens indre relationer og mønstre i alvorlig grad. Selvom overfladen måske er pæn, kan det være stærkt skadeligt for et barn at vokse op i en alkoholramt familie. Forældres beruselse kan selvsagt medføre en række skræmmende og ubehagelige oplevelser for børn. Men misbruget fører som regel også til svækkelse af forældrenes evne til at opfylde barnets basale behov for omsorg, nærvær, opmærksomhed, tryghed, stabilitet osv. Dels vil den drikkende forælder have tendens til at fokusere på egne problemer med alkohol, hvad enten disse er erkendte eller ej. Dels kan den ædru forælder (hvis en sådan findes i familien) være så fokuseret på og følelsesmæssigt påvirket af ægtefællens misbrug, at også denne mangler overskud til at imødekomme børnenes behov. Opvæksten i en familie med alkoholmisbrug fører til en række sociale og psykiske belastninger, eksempelvis:..uforudsigelig hverdag, fordi barnets rammer er afhængige af forældrenes alkoholindtag..fordrejet forhold til virkeligheden, fordi forældre lyver om misbruget..angst, ofte affødt af en hverdag uden struktur, der opleves som uforståelig..uklar ansvarsfordeling og rolleombytning bl.a. mellem børn og voksne, hvor børn til tider må drage omsorg for voksne og søskende, dvs. påtage sig den voksnes ansvar..højt konfliktniveau..skyldfølelse, bl.a. fordi barnet føler sig til besvær og tror, at det er derfor, at forældre drikker..social afvigelse, hvorved barnet føler sig anderledes og ensomt..skamfølelse, hvor barnet ikke kan stå ved sig selv og sin familie. Alt efter barnets sårbarhed vil ovennævnte faktorer påvirke barnets udvikling og hverdag. Nogle børn vil blive så belastede, at særlig støtte i form af foranstaltninger efter lov om social service er påkrævet. Omkring 10 15 % af alle børn vil have behov for decideret behandling. Endelig ved man, at omkring 50 % af børn fra misbrugsfamilier klarer sig rimeligt på trods af deres opvækst, uden at man dog ved, hvordan disse børn klarer sig, når de bliver voksne. I alt anslås der at være ca. 12.000 børn i familier med alkoholmisbrug på Fyn. Ny forskning viser, at en væsentlig årsag til, at børn klarer sig trods en belastet opvækst er, at andre voksne tager ansvar og kompenserer for forældrenes svigt. Dette er derfor udgangspunktet for Alkoholbehandlingen i Odenses samarbejde med familier og kommuner om tidlig opsporing og tidlig indsats over for børn i familier med alkoholmisbrug. Omdrejningspunktet for denne indsats har været Alkoholbehandlingens børnekonsulenter. 6

Essensboks Forældres.misbrug.af.alkohol.kan. skade.børn.i.alvorlig.grad,.fordi. misbruget.som.regel.fører.til.svækkelse.af.forældrenes.evne.til.at.give. omsorg,.nærvær,.opmærksomhed,. tryghed,.stabilitet.osv. Børnene.oplever.eksempelvis.uforudsigelighed,.forvrænget.virkelighedsopfattelse,.angst,.skam.og. ensomhed. Når.børn.klarer.sig.trods.en.belastet.opvækst,.skyldes.det.ofte,. at.andre.voksne.kompenserer.for. forældrenes.svigt..dette.er.udgangspunktet.for.alkoholbehandlingens. samarbejde.med.familier.og.kommuner.om.tidlig.opsporing.og.tidlig.indsats.over.for.børn.i.familier. med.alkoholmisbrug.

Essensboks Alkoholbehandlingen har haft to børnekonsulenter ansat, der rådgav kommunalt personale på børne- og ungeområdet samt i Alkoholbehandlingen om børn i familier med alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne har dertil taget samtaler med børn og forældre for at sikre børnene hjælp, og at drikkende forældre kom i behandling. Børnekonsulenterne har været opsøgende i kommunerne og har i flere kommunale forvaltninger haft fast træffetid for henvendelser fra personalet. Børnekonsulenterne har derved medvirket til at fremme den tidlige opsporing af disse børn. 8

3..Alkoholbehandlingens.børnekonsulentfunktion 3.1..Konsulenternes.opgaver Alkoholbehandlingen.i.Odense.har.igennem.de.senere.år. haft.to.børnekonsulenter.ansat.til.at.bistå.familier.og.professionelle.med.at.hjælpe.børn,.hvis.forældre.havde.problemer. med.alkohol..konsulentordningen.kom.i.stand.for.projektmidler.fra.sundhedsstyrelsen,.og.de.fynske.kommuner.kunne. gratis.benytte.sig.af.ordningen..kommuner,.der.havde.indgået.entreprenøraftale.med.alkoholbehandlingen,.kunne.tillige.trække.på.alkoholbehandlingens.voksenkonsulenter,.eksempelvis.i.forbindelse.med.socialsager.med.voksne.borgere.. Kommunerne.kunne.dermed.få.en.komplet.konsulentdækning.på.alkoholområdet.og.optimal.alkoholfaglig.sparring.i. sagsforløb,.som.kompliceredes.af.borgeres.alkoholmisbrug.. Børnekonsulenternes hovedopgaver var at:..tage.samtaler.med.børn.fra.familier.med.alkoholmisbrug..tage.samtaler.med.forældre.i.familier.med.alkoholmisbrug...rådgive.lærere,.pædagoger.mv..i.kommunerne.om.støtte.til. konkrete.børn.i.familier.med.alkoholmisbrug..rådgive.kommunale.sagsbehandlere.i.konkrete.enkeltsager..rådgive.alkoholbehandlere.angående.bekymring.for.patienters.børn..undervise.personale.i.kommuner.i.at.opspore.og.sikre. støtte.til.børn.i.familier.med.alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne.var.med.base.i.Alkoholbehandlingen.udfarende.i.forhold.til.opgaver.i.kommunerne..Konsulenterne. lagde.vægt.på.at.være.synlige.og.opsøgende,.fordi.man.med. en.specialydelse.ellers.hurtigt.ville.blive.glemt.i.en.travl.hverdag,.hvor.også.mange.andre.problemstillinger.fyldte..i.fl.ere. kommuner.havde.børnekonsulenterne.aftaler.om.træffetid. på.børne-.og.ungeforvaltningen.en.fast.dag.om.måneden,. hvor.socialrådgivere.kunne.få.råd.om,.hvordan.man.konstruktivt.håndterer.alkoholproblemstillinger.i.børnesager.. Gennem.personaleoplæg.på.skoler,.daginstitutioner.og.dagpleje.gjorde.børnekonsulenterne.sig.endvidere.synlige.og.stillede.sig.til.rådighed.for.sparring.med.pædagogisk.personale,. der.var.omkring.børnene.i.hverdagen..disse.oplæg.og.råd.om,. hvordan.man.opdager.børn.i.familier.med.alkoholmisbrug. og.støtter.dem.i.hverdagen,.bidrog.til.kommunernes.tidlige. opsporing.og.forebyggende.indsats.for.disse.børn.. 9

3.2. Børnekonsulenterne havde opdateret faglig viden om alkohol og pædagogik Mange professionelle uden alkoholfaglig baggrund er usikre overfor, hvad et alkoholmisbrug er, og hvornår en forælder drikker nok til at være misbruger. Ud fra deres faglige viden om alkoholmisbrug og børn tog børnekonsulenterne imidlertid ikke udgangspunkt i hvor mange genstande og hvor ofte, der blev drukket. For børnekonsulenterne var det heller ikke afgørende, om en forælder havde erkendt sit misbrug. Børnekonsulenterne tog derimod barnets trivsel som indfaldsvinkel, og relaterede barnets trivselsproblemer til den måde forælderen brugte alkohol på. Når barnet eksempelvis ikke ville have samkvem med en forælder på grund af alkohol, så var der grund til at ændre ved måden at bruge alkohol på, også selvom forælderen ikke selv oplevede det som et misbrug. Eller hvis et barn ikke tog kammerater med hjem, fordi mor sad og drak, så var der grund til at ændre denne vane, hvad enten moren oplevede den som misbrug eller ej. Børnekonsulenterne havde endvidere faglig viden om, hvordan en forælders uhensigtsmæssige alkoholforbrug kan påvirke hele familien negativt med konflikter, skyldfølelse, skam og social isolation til følge. Denne viden gjorde, at børnekonsulenterne kunne udtrykke sig empatisk i forhold til børnenes og familiens problemer og derigennem opbygge tillid til, at konsulenten kunne bidrage til at løse dem. Endelig havde børnekonsulenterne qua deres base i Alkoholbehandlingen opdateret viden om, hvordan man kommer i behandling, og om hvad behandling er. Børnekonsulenterne kunne via deres kendskab til motiverende samtaleteknikker medvirke til at øge forælderens motivation for behandling. Gennem børnekonsulenterne fik familien dertil en personlig relation til Alkoholbehandlingen, hvilket gjorde det mindre grænseoverskridende at søge behandling. Foruden alkoholfaglig viden havde børnekonsulenterne psykologisk og pædagogisk viden om, hvordan gode relationer til voksne i hverdagen kan kompensere for de alkoholforstyrrede relationer i hjemmet. En række af barnets grundlæggende følelsesmæssige og sociale behov bliver typisk ikke opfyldt, fordi relationerne i familien ikke fungerer i forhold hertil. Ved at rådgive lærere, pædagoger og dagplejere om hvordan de kunne hjælpe børnene med at få opfyldt basale behov, medvirkede børnekonsulenterne til, at børn fik omsorg og støtte i hverdagen. Derved bidrog børnekonsulenterne til at forebygge behovet for underretninger og foranstaltninger. Mere herom i afsnit 4. 10

Essensboks Alkoholbehandlingens børnekonsulenter kombinerede alkoholfaglig viden og pædagogisk viden. Alkoholfaglig viden gav børnekonsulenterne mulighed for at forstå familien og komme bag om evt. benægtelser og sammen med familien forholde sig til alkoholmisbrugets konsekvenser og til behandlingsmuligheder. Børnekonsulenterne havde pædagogisk/psykologisk grundlag for at rådgive børn, forældre og personale om opfyldelse af barnets basale behov og dermed støtten til barnet. 3.3. Samtaler med børn Børnekonsulenterne kunne på forældres, læreres, pædagogers eller sagsbehandleres foranledning tage samtaler med børn. Samtalerne havde til formål at skabe overblik over barnets trivselssituation samt at støtte barnet ved:..at gøre barnet normalt. Barnet informeredes om, hvad der sker med voksne, der kommer til at drikke for meget, og hvad børn ofte kan komme til at tænke eller gøre i den forbindelse. Børnene fik forståelse for, at det ikke var dem, men måden forældrene drak alkohol på, der var noget galt med. Børnekonsulenten brugte derfor typisk en vending som: Jeg ville være rigtig bekymret for dig, hvis du ikke havde gjort sådan..at skabe orden i barnets oplevelser. Børnekonsulenterne hjalp børnene med at sætte ord og begreber på deres oplevelser, så de kunne forklare sig og ikke behøvede at reagere frustreret og nonverbalt. Børnene manglede ofte sprog for deres oplevelser. at have en udviklingsstøttende og anerkendende tilgang til barnet. Børnekonsulenterne undersøgte, hvordan det var at være i barnets situation, og hvordan barnet klarede sig trods denne. En vending kunne være: Det var ellers flot klaret, at du selv kom i skole, når du havde haft sådan en morgen. Vil du gøre på samme måde næste gang?..at anerkende barnets positive følelser. Følelsesmæssig forvirring mellem smerte og kærlighed kan være svær for barnet at håndtere. Børnekonsulenterne viste barnet, at de så, at barnet også elskede den drikkende forælder, trods den smerte som denne havde forvoldt...at sætte fokus på fremtiden. Fortiden kan forklares og forstås, men ikke ændres. Barnet blev hjulpet til at se fremad...at finde mestringsstrategier. Børnekonsulenterne hjalp børnene med at finde løsninger, de kunne anvende, når alkoholmisbruget gav dem problemer i hverdagen. Det kunne være hjælp til at finde ud af hvilke voksne, der kunne hjælpe ved akut behov herfor. Det kunne være hjælp til at håndtere tabuet om alkohol i forhold til kammerater. Der kunne være hjælp til at få forklaret lærere, hvorfor lektierne ikke altid var lavet. Mange børn blev endvidere hjulpet til at sige fra over for den voksnes alkoholvaner. 11

Det viste sig ofte, at en enkelt eller to samtaler med en børnekonsulent førte til markant bedring af børns trivsel. Denne effekt skyldtes måske, at det ofte var første gang, at nogen talte med barnet om dets oplevelser og hjalp det med at forstå, hvad der foregik omkring det. Selvom mange børn oplever, at problemerne i hjemmet knytter sig til alkoholindtagelse, er det ofte umuligt at omtale. Dette opleves naturligvis frustrerende for børnene. Tabuet om alkohol kan dertil betyde, at fokus forskydes til de problemer, der må omtales, nemlig problemerne hos barnet selv, hvorved barnet kan få skyldfølelse. Det var derfor vigtigt, at samtalerne åbent omhandlede alkohol. Langt de fleste børn, som børnekonsulenterne talte med, var normale børn, der udviste normale reaktioner på et unormalt pres. Når børnekonsulenterne oplevede unormale reaktioner hos børn, anbefalede de yderligere udredning med henblik på evt. behandling og sikrede om nødvendigt, at kommunen underrettedes herom. Børnekonsulenternes samtaler med og støtte til børn vurderes at have bidraget til at mindske behovet for underretninger og forebyggende foranstaltninger. Essensboks Børnekonsulenterne kunne rekvireres til samtaler med børn fra familier med alkoholmisbrug. Disse samtaler førte ofte til forbedring af barnets trivsel, fordi det var første gang, at nogen talte med barnet om dets oplevelser og hjalp det med at forstå, hvad der foregik omkring det. Samtalerne forholdt sig åbent til alkohol, så tabuet blev brudt, og barnet og familien fremover ville kunne tale om det. Samtalerne og støtten til børnene vurderes at have mindsket behovet for underretninger og foranstaltninger. 12

3.4. Samtaler med forældre Børnekonsulenterne rekvireredes tillige af kommuner og alkoholbehandlere til samtaler med forældre i familier med alkoholmisbrug med henblik på at skabe erkendelse af, at deres måde at drikke på havde konsekvenser for deres børns trivsel. Børnekonsulenternes forældresamtaler kom typisk ind på følgende emner: Hvad alkohol og afhængighed er, og hvordan samspillet i en familie påvirkes heraf. Forældre, herunder den ædru, kan ikke altid selv se, hvordan følelser, tanker og roller er blevet påvirket af alkoholproblemet. Forældreevne, dvs., forventningerne til forældrerollen blev afdækket, ligesom det afdækkedes, hvordan alkohol hindrede forældrene i at leve op til forventningerne. Handlinger til støtte for børnene: Forældre opfordredes til at tale med lærere og pædagoger om, at deres barn kunne have behov for særlig opmærksomhed, forståelse og omsorg på grund af alkoholproblemer i hjemmet. Hvis forældrene stadig var i misbruget, drøftedes eksempelvis om børnene kunne være hos en anden nær voksen, når der blev drukket. Behandling: Forældre informeredes om muligheden for behandling af alkoholmisbruget og motiveredes til at gå i behandling. Essensboks Børnekonsulenterne havde sam.taler med forældre med alkoholmisbrug om misbrugets konsekvenser for børn og om, hvordan der kunne skabes rammer, som barnet kunne trives i. En vigtig del af samtalen med forældrene var at motivere dem til alkoholbehandling. Børnene: Forældrene blev hjulpet til at forstå børnenes reaktioner og eventuelle trivselsproblemer som en mulig konsekvens af alkoholmisbruget. 13

4. Forskellige perspektiver på samarbejdet om børn Et alkoholforstyrret. familiesamspil Mor og far var skilt. Far drak, men ville ikke erkende det. Børnene ville ikke til faren på grund af måden, han brugte alkohol på, men de savnede ham og havde dårlig samvittighed over ikke at ville se ham. Sønnen var 15 år og udadreagerende, mens lillesøsteren på 13 år var overdrevent glad og imødekommende. Alle frygtede pigens forestående konfirmation, idet faren havde været fuld til storebrorens konfirmation. Moren havde flere gange forsøgt at tale med faren om alkoholproblemerne, men hver gang var det endt i en ja nej diskussion, og man var ikke kommet videre. Moren hørte fra en veninde om Alkoholbehandlingen og ringede dertil. Hun fik derigennem kontakt til en børnekonsulent, som havde samtaler med børnene og begge forældre. 4.1. Familiens perspektiv Gennem en samtale med en børnekonsulent fra Alkoholbehandlingen blev børnene hjulpet til at forstå, at det ikke var dem, der var noget galt med. Det var ikke deres ansvar, at deres far ofte kom til at drikke for meget, og der var ikke noget, som de kunne gøre for at ændre det. Børnekonsulenten hjalp børnene til forstå, at det var i orden, at de ikke ville være sammen med deres far, når han drak. Moren og børnene blev hjulpet til at sige fra og meddele faren, at de ikke ville have, at han var fuld til konfirmationen. Børnekonsulenten talte med moren om, hvordan hun bedst kunne hjælpe børnene. Efter råd fra børnekonsulenten søgte moren således psykologhjælp til drengen, da dennes reaktioner lå ud over, hvad børnekonsulenten kunne løse. Datteren trivedes dårligt i skolen, hvor hun var klemt mellem lærernes forventninger til hende og den sorg, som hindrede hende i at leve op til disse forventninger. På børnekonsulentens opfordring tog moren derfor kontakt til klasselæreren og informerede denne om de problemer, som gjorde livet vanskeligt for pigen. Læreren havde forståelse herfor og blev opmærksom på at give mere plads og omsorg til pigen, som siden har trivedes meget bedre i skolen. Børnekonsulenten fik endvidere moren til at tage en ny snak med faren om alkoholproblemerne og gav hende redskaber til at vinde mere lydhørhed. Dette lykkedes for så vidt, at faren accepterede selv at tale med børnekonsulenten. Farens samtale med børnekonsulenten fik ham til at erkende, at han var ved at miste kontakten til sine børn, og at disse havde det dårligt på grund af hans måde at bruge alkohol på. Han fik under samtalen tillige erkendelse af, at han havde behov for hjælp til at ændre sine drikkevaner. Endelig fik han information om Alkoholbehandlingen og tillid til, at han her ville blive mødt på en værdig måde. Resultatet af indsatsen er, at faren i dag er i behandling og er ædru. Han har et godt og venskabeligt samarbejde med moren og har fået genetableret et godt og varmt forhold til sine børn. Børnene trives bedre, især for datterens vedkommende. Sønnen har dog stadig meget vrede i sig og går til psykologsamtaler. Konkluderende førte relativt få samtaler med børnekonsulenten til en meget stor forandring i familiens situation og trivsel. Havde børnekonsulenten ikke været inddraget, er det sandsynligt, at børnenes trivselsproblemer var vokset, og at de ville have fået behov for mere

i familier med alkoholmisbrug omfattende støtte. Faren ville formodentlig have fået behov for langvarig kommunal forsørgelse samt flere og flere sundhedsydelser, efterhånden som helbredet blev skadet af misbruget. Børnekonsulentens indsats virkede, fordi denne havde faglig viden om, hvordan en familie påvirkes af alkoholmisbrug og om, hvordan man kan komme bag om tabuer og forsvarsmekanismer. Endelig havde børnekonsulenten løsningsforslag til familien, som relativt let kunne realiseres. 4.2. Skolens/pasningstilbuddets perspektiv Børnekonsulenterne har holdt oplæg på en meget stor del af de fynske skoler og daginstitutioner om, hvad det vil sige at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Oplæggene omhandlede tillige, hvordan man som lærer eller pædagog kan gøre en forskel for disse børn i hverdagen. Børnekonsulenterne bidrog herved til at gøre børn i familier med alkoholmisbrug til en faglig problemstilling for personalet. Ikke alle lærere og pædagoger blev eksperter i at handle i forhold til børn i alkoholfamilier. Men rigtigt mange fik forståelse for, at man ikke kan lukke øjnene for børn i familier med alkoholmisbrug. Ud fra viden om pædagogiske relationer viste børnekonsulenterne, at netop dagligdagen i skolen og pasningstilbuddet er vigtig i støtten til barnet. Barnet fra den alkoholramte familie isoleres ofte i forhold til kammerater og omverden på grund af manglende overskud, angst, skamfølelse og oplevelse af ikke at blive forstået. Der kan således opstå en ond cirkel, hvor barnet isoleres mere og mere fra det sunde børneliv og dermed overlades til den skadelige socialisering i den alkoholramte familie med yderligere skamfølelse og isolationstendenser til følge. Som modvægt hertil kan skolen og pasningstilbuddet skabe positiv socialisering og trygge rammer omkring barnet i hverdagen og give barnet omsorg. Skolen og pasningstilbuddet kan blive en ø af normalitet i barnets kaotiske liv. Alkoholmisbrug hos forældre Svært at håndtere Der var flere og flere familier, hvor der var mistanke om alkoholmisbrug. Ingen i personalegruppen havde særligt kendskab til alkoholproblemstillinger. Der var tabuer og berøringsangst. Personalet følte, at det overskred privatlivets grænse at tale med familierne om deres misbrug. Desuden er alkoholmisbrug ofte skjult og svært at definere modsat eksempelvis skilsmisse. Men det var svært at tale med barnet om forældrenes måde at drikke alkohol på, når man ikke var sikker på, at der var misbrug og ikke havde talt med forældrene om det. Spørgsmålet var, om man overhovedet kan hjælpe børn, hvis man ikke kan snakke om det, der skaber problemer? I skolen og pasningstilbuddet kan voksne, der kender barnet, kompensere for nogle af de svigt, som barnet udsættes for i hjemmet. I skolen og pasningstilbuddet er der en børnekultur, hvoraf barnet kan lære, hvad et normalt børneliv er. Endelig har skolen og pasningstilbuddet en legal indfaldsvinkel til at drøfte barnets trivselsproblemer og mulige årsager hertil med forældrene. Jo bedre et sted skolen og pasningstilbuddet kan være for barnet, jo bedre modstandskraft kan barnet få i forhold til at klare belastninger i hjemmet. 15

Børnekonsulenterne viste, hvordan læreren eller pædagogen kunne kompensere for forældrenes svigt og dermed bidrage til, at barnet fra en misbrugsfamilie kunne være med blandt de andre børn. Hvis barnet ikke kunne deltage i idræt på grund af manglende tøj, var det måske en mulighed at låne noget af skolen frem for at få endnu en nytteløs seddel med hjem. Hvis der var børnefødselsdag, var det måske en mulighed at give barnet en tyver fra klassekassen, så det kunne være med og ikke blev isoleret i forhold til resten af børnegruppen. Hvis barnet var sultent, mættede en pakke havregryn fra skolekøkkenet måske mere, end et uendeligt antal sedler med påmindelser til forældre om madpakke og morgenmad osv. Børnekonsulenterne hjalp personale og børn med at skabe rammer, som børnene kunne trives i. Eksempelvis er det vigtigt, at lærerne ved, at uro i hjemmet på grund af alkohol kan være årsag til, at der ikke altid er lavet lektier, så barnet ikke får skæld ud. Barn og lærer kan tillige aftale et signal, der betyder, at barnet ikke kan forventes at være fuldt koncentreret, fordi problemerne i hjemmet fylder tankerne. At barnet føler sig forstået og ikke mødes med forventninger, som det ikke kan leve op til, kan selvsagt gøre stor forskel for, om barnet trives i skolen eller ej. Naturligvis kan kompenserende handlinger ikke stå alene, men må suppleres med en indsats over for det egentlige problem: Forældrenes alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne medvirkede ved samtaler med børn og/eller forældre om alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne viste, hvordan man kan tale om alkohol på trods af tabuer og benægtelser, så samtalen kunne forholde sig til barnets problemer uden omsvøb. Samtidig motiveredes forældrene til behandling for deres misbrug. Ovenstående handlinger kan ofte være mere effektive og billigere end servicelovens foranstaltninger, fordi de hjælper med at få hverdagen til at fungere for barnet hver dag. Skolens/pasningstilbuddets perspektiv Børnekonsulenterne gjorde gennem oplæg på skoler og pasningstilbud børn i familier med alkoholmisbrug til en faglig problemstilling for personalet. Børnekonsulenten rådgav barnet om, hvordan der kunne skabes relationer og rammer, som barnet kunne trives. i, og hvordan personalet kunne medvirke til at kompensere for svigt i hjemmet. Ved medvirken fra børnekonsulenter.ne blev personalet bedre til at tale med forældre og børn om alkoholmisbruget og dermed nedbryde tabuer og motivere forældre til behandling. 16

Barnet eller den voksne Socialrådgiverne kunne være i tvivl om, hvorvidt barnet trivedes eller var overtilpasset. Tilsvarende kunne der være tvivl om, hvorvidt samtalen med forældrene alene skulle handle om barnets trivsel, eller om man også skulle forholde sig til forældrenes misbrug. Børne- og ungeforvaltningen har viden om, hvordan man støtter børn. Voksenforvaltningen har viden om, hvordan man hjælper voksne. Men måske er støtten til barnet kun symptombehandling, hvis den voksne ikke får hjælp. Og måske er barnets problemer ikke automatisk løst, fordi den voksne går i behandling. 4.3. Den kommunale. forvaltnings perspektiv Selvom socialrådgivere er vant til at drøfte mange alvorlige sociale problemer med borgere, opleves det ofte svært at håndtere alkoholproblemstillinger på en måde, der ikke blot skaber benægtelse og konflikt. Alkohol er ikke blot er et rusmiddel, men også et kulturelt accepteret nydelsesmiddel. Der vil sjældent være diskussion om, hvorvidt en borger er syg, hvis lægen har stillet diagnosen, eller om hvorvidt en borger er narkoman, hvis denne er fundet narkotikapåvirket. Men en borger kan sagtens være alkoholberuset uden at blive betegnet som alkoholmisbruger. Den kommunale ressortopdeling kan dertil hindre, at man får fat om det skadelige samspil, der rammer hele familien, når en forælder misbruger alkohol. Socialrådgivere i en børne- og ungeforvaltning har ikke nødvendigvis fokus på at få voksne til at gå i behandling eller for den sags skyld kendskab til behandlingsmuligheder. Tilsvarende har socialrådgivere i en voksenforvaltning ikke nødvendigvis fokus på børnene, hvis de opdager, at en voksen borger drikker. Kommunernes samarbejde med Alkoholbehandlingen i Odense har kunnet tilbyde løsninger på disse problemstillinger. Voksenforvaltninger kan under entreprenøraftalerne rekvirere assistance fra Alkoholbehandlingens voksenkonsulenter i sager, hvor borgere har alkoholmisbrug. Voksenkonsulenten kan være behjælpelig med at få den voksne i behandling og qua Alkoholbehandlingens integrerede fokus på børn sikre, at der om nødvendigt handles i forhold til børn eksempelvis gennem inddragelse af børne- og ungeforvaltningen. I flere kommuner har voksenkonsulenterne faste mødedage på forvaltningerne, hvor socialrådgiverne kan drøfte sager med konsulenten og evt. rekvirere denne til samtaler med borgere. Børne- og ungeforvaltninger har kunnet trække på børnekonsulenterne med henblik på rådgivning i konkrete sager, hvor der er formodning om forældres misbrug af alkohol. Børnekonsulenterne kunne rådgive om, hvordan alkoholmisbrug kunne drøftes med forældrene på en konstruktiv måde. Børnekonsulenterne kunne tillige bidrage med vurderinger af, hvorvidt der var grund til bekymring for barnet, og hvordan barnet kunne støttes. Børnekonsulenterne kunne dertil være behjælpelige med at tilrettelægge en særlig kompenserende indsats for barnet i hverdagen, som i mange tilfælde ville være bedre for barnet end servicelovens ofte dyre foranstaltninger (se afsnit 4.2). 17

Endelig var børnekonsulenternes indsats rettet mod at få den misbrugende forælder i behandling. Børnekonsulenterne tog således fat om årsagerne til barnets problemer, nemlig alkoholmisbruget, og var i den forbindelse ikke begrænset af forvaltningsmæssige ressorts. I flere kommuner havde børnekonsulenterne faste mødedage på børne- og ungeforvaltningerne, hvor socialrådgiverne kunne henvende sig for rådgivning i enkeltsager. Børnekonsulenterne kunne tillige på opfordring fra socialrådgiverne medvirke ved samtaler med forældre om deres alkoholindtagelses konsekvenser for deres børn samt om muligheden for alkoholbehandling. Den kommunale forvaltnings perspektiv Alkohol er en vanskelig problemstilling for sagsbehandlere at drøfte med borgere, fordi et misbrug er svært at definere. Tilsvarende er børn i familier med alkoholmisbrug i mange tilfælde meget tilpassede og kan derfor på overfladen opleves som uberørte af alkoholmisbruget. Alkoholbehandlingens voksenkonsulenter kan bistå voksenforvaltninger i enkeltsager, bidrage til at borgere kommer i alkoholbehandling og sikre, at der handles i forhold til barnet. Børnekonsulenterne kunne bistå børneog ungeforvaltninger i enkeltsager med vurdering af barnet, samtaler med barn og forældre samt rådgivning om kompenserende indsats i skole/pasningstilbud. Børnekonsulenten kunne endvidere bidrage til, at forældre med misbrug kom i behandling. Samarbejdet var således konkret, praktisk og helhedsorienteret i forhold til familiens og kommunens problemstillinger med alkoholmisbrug. 18

Børnenes trivsel er godt for behandling Før Alkoholbehandlingen i år 2000 indledte rækken af børneprojekter, mente mange alkoholbehandlere, at man ikke skulle spørge for meget til patienternes børn eller underrette kommunen mere end højest nødvendigt. Man kunne risikere at skræmme patienterne fra behandlingen, og det bedste, man kunne gøre for børnene, var jo at få forældrene til at holde op med at drikke. I dag ses fokus på patienternes børn ikke længere som modsætning til behandlingen. Tværtimod er det vigtigt for patienternes overskud til behandling, at de ved, at der gøres mest muligt for, at deres børn trives. Alkoholbehandlingens personale samarbejder gerne med kommuner herom. Der er årligt ca. 1.500 børn under 18 år, som har forældre, der er patienter i Alkoholbehandlingen. 4.4 Alkoholbehandlingens. perspektiv Når en borger møder i Alkoholbehandlingen i Odense for at ændre sine alkoholvaner, modtages denne af det akutte modtageteam. Modtageteamet står for afklaring af behandlingsbehov, behandlingsmotivation samt afrusning, dvs. medicinsk behandling af abstinenser. Allerede ved den første samtale i teamet spørges patienten, om denne har samkvem med børn under 18 år. I bekræftende fald forsøges børnenes trivselssituation afdækket. Opmærksomheden på patienternes børn fastholdes igennem hele behandlingsforløbet. Børnefokus er beskrevet i Alkoholbehandlingens kvalitetsstandarder og er underlagt kontrol i form af audit og behandlerkonferencer. Oplysninger om patienternes børn indføres i den elektroniske journal, og en elektronisk markør erindrer behandlerne om at være opmærksomme herpå. Fordi der er seks personer i det akutte modtageteam, er der altid én, der har ansvaret for børnelisten, som er en liste over de patienter med børn, der møder i behandlingen den pågældende dag. Den listeansvarlige skal eksempelvis holde øje med, om udeblevne patienter har børn, som udeblivelsen giver anledning til bekymring for; eller om en patient fremkommer med oplysninger, der fører til akut bekymring for børnene. Den elektroniske journalmarkør i kombination med den ansvarlige for børnelisten giver således dobbelt sikkerhed for, at der løbende tages stilling til alle børns trivsel. Hvis en patient med børn udebliver fra behandlingen, og der er bekymring for, om patienten drikker, vil pågældendes kommune typisk blive underrettet herom. Tilsvarende vil kommunen typisk blive underrettet, hvis en af Alkoholbehandlingens konsulenter har været på besøg hos en forælder og forgæves forsøgt at motivere denne til behandling. Hvor det er muligt, skriver Alkoholbehandlingen og forældrene i fællesskab underretningen, således at det bedst mulige samarbejde med forældrene kan indledes. Personalet i Alkoholbehandlingen har igennem børneprojekterne fået viden om, hvor skadeligt det er for børn at vokse op i familier med alkoholmisbrug samt om kommunernes muligheder for at støtte børnene. Alkoholbehandlingen underretter derfor hellere en gang for meget end en gang for lidt. Forældrene informeres tidligt i forløbet om personalets underretningspligt. 19

De sidste par år har det akutte modtageteam haft mulighed for at tilbyde forældre en samtale med en af børnekonsulenterne om, hvad det vil sige at vokse op i en familie med alkoholmisbrug og om børnenes mulige behov for støtte. Børnekonsulenterne kunne tillige tilbyde at tale med børnene jf. afsnit 4.3. ovenfor. Forældre tog stort set altid mod tilbuddet om at få en samtale med en børnekonsulent. Fokus på børn gennem hele behandlingsforløbet og muligheden for samtale hos en børnekonsulent mindskede behovet for underretning af de kommunale forvaltninger. Samtidig har indsatsen i Alkoholbehandlingen været et godt eksempel på en systematisk tidlig forebyggende indsats for udsatte børn. Alkoholbehandlingens perspektiv Alkoholbehandlingen i Odense har i dag stor viden om børn i familier med alkoholmisbrug. Indsatsen for patienternes børn er en integreret del af Alkoholbehandlingens kvalitetsstyring. Alkoholbehandlingen taler med patienterne om børn fra første samtale. Har patienterne børn, fastholdes fokus på disse igennem behandlingen ved hjælp af journaloptegnelser, elektroniske journalmarkører, børnelisteansvarlige, kvalitetsstandarder mv. Alkoholbehandlingen har fået indarbejdet en faglig praksis for underretning af kommunen ved et barns formodede behov for særlig støtte. Fokus på børn sikrer, at der underrettes eksempelvis ved bekymrende udeblivelser fra behandlingen. De senere år har det akutte modtageteam kunnet tilbyde forældre samtale med børnekonsulenterne om deres børns trivsel. Stort set alle, der har fået tilbuddet, har taget imod dette. 20

5. Samarbejdet fremover Ultimo 2009 ophørte den eksterne finansiering af Alkoholbehandlingens børnekonsulenter, og Alkoholbehandlingen har derfor været nødsaget til at indstille denne ordning. Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune har imidlertid valgt at fortsætte børnekonsulentfunktionen i eget regi, og den ene af Alkoholbehandlingens børnekonsulenter fortsætter i dette samarbejde. I Alkoholbehandlingen vil der fremover stadig være fokus på patienternes børn. Behandlerne vil forsat tale med forældrene om deres børns trivsel og underrette de kommunale forvaltninger, når et barn formodes at have behov for særlig støtte. Men uden børnekonsulenterne kan Alkoholbehandlingen ikke længere tilbyde sparring, rådgivning og samtaler i kommunerne vedrørende indsatsen for børn i familier med alkoholmisbrug. Alkoholbehandlingen kan dog fortsat tilbyde bistand fra voksenkonsulenterne vedr. voksensager med alkoholmisbrug til de kommuner, der har indgået entreprenøraftale med Alkoholbehandlingen herom. 22

6. Opsummering De sidste knap ti års projekter om børn i familier med alkoholmisbrug forankret i Alkoholbehandlingen i Odense Kommune har været et godt eksempel på et pragmatisk men fagligt højt kvalificeret tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og Alkoholbehandlingen. Vægten i samarbejdet har ligget på at sikre maksimal faglighed og helhedsbetragtning på problemerne gennem udveksling af viden på tværs af regi og gennem koordination af de enkelte fagpersoners indsatser. Et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen har de senere år været Alkoholbehandlingens to børnekonsulenter. Ud fra stor faglig viden om alkoholmisbrug og pædagogik har disse kunnet hjælpe børn, familier, kommunale socialrådgivere, lærere, pædagoger samt Alkoholbehandlingens behandlere med at håndtere de vanskellige problemstillinger vedrørende alkoholmisbrug og børn. Børnekonsulenterne kunne trænge bag om tabuer i samtaler med såvel forældre som børn og sikre, at der blev taget hånd om barnets trivsel. Børnekonsulenterne kunne kvalificere personale på børne- og ungeområdet med faglighed vedr. alkoholmisbrug og børn og kunne kvalificere behandlere i Alkoholbehandlingen med viden om børn og om kommunernes muligheder for at hjælpe disse. På den måde blev alle parter med enkle midler bedre til at varetage deres opgaver for børn i familier med alkoholmisbrug. Indsatsens fokus på at få barnets hverdag til at fungere og på at få forældrene i behandling har sandsynligvis overflødiggjort en del underretninger og foranstaltninger. Alkoholbehandlingens kvalitetssystem sikrer også fremover fokus på patienternes børn samt stillingtagen til underretning af kommunen. Alkoholbehandlingen kan også fremover tilbyde konsulentbistand i voksensager til de kommuner, der har indgået entreprenøraftale herom. På grund af manglende ekstern finansiering er børnekonsulenttilbuddet imidlertid bortfaldet fra ultimo 2009 i Alkoholbehandlingens regi. Enkelte fynske kommuner har dog valgt at videreføre ordningen i eget fælles regi. 23

Alkoholbehandlingen Odense Kommune 2009 Oplag: 1500 stk. Forfatter: Claus Holm Thomsen Hovedværkstedet www.hovedvaerkstedet.dk Foto: Børnekonsulent Steffen Christensen Alkoholbehandlingen Foto s. 22: Colourbox Grafisk design: KreativGrafisk ApS Tryk: HTOdense Rapporten kan downloades på www.alkoholbehandlingen.dk Rapporten kan købes ved henvendelse til Alkoholbehandlingen tlf. 63 75 45 45. Email: alkoholbehandlingen@odense.dk Pris: 55 kr. ekskl. forsendelse.