Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019
Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning... 3 Målsætninger Fælles Ansvar 2.0... 5 Tværfagligt distriktssamarbejde... 7 Inklusion... 9 Brobygning og overgange... 10 Sådan kommer vi videre... 11 Denne publikation henvender sig til alle medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med børn, unge og familier i Hjørring Kommune. Arbejdet med Fælles Ansvar tog sin begyndelse i 2011. Det er nu tid til at reformulere Fælles Ansvar i en version 2.0. Publikationen beskriver følgende tre indsatsområder, som alle medarbejdere på børne- og undervisningsområdet skal arbejde med i de kommende år: De tre indsatsområder er: BROBYGNING OG OVERGANGE INKLUSION TVÆRFAGLIGT DISTRIKTSSAMARBEJDE Indsatsområderne er alle kendetegnet ved, at de forudsætter samarbejde på tværs af Børne- og Undervisningsområdets tre sektorer skole, dagtilbud og børne- og familieområdet. Det tværfaglige samarbejde mellem fagpersoner, der arbejder med børn og unge skal finde sted både i forhold til de offentlige og de private tilbud. Fælles Ansvar 2.0 bygger på og udgør et væsentligt bidrag til at virkeliggøre Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik, der er vedtaget i december 2015. Fælles Ansvar 2.0 fastlægger målsætninger og retning for det videre arbejde med fælles ansvar for børn, unge og familier i Hjørring Kommune. Denne folder giver en kort præsentation af de tre indsatsområder med tilhørende målsætninger for indsatsen de kommende fire år. Fælles ansvar handler om, at vi samarbejder professionelt for at understøtte en tidlig forebyggende indsats af høj kvalitet for alle børn og unge i Hjørring Kommune. Tanken er, at det enkelte barns trivsel, udvikling og læring ses som et fælles ansvar for alle voksne, der arbejder med børn og unge i kommunen. Det skal skabe grundlag for, at alle børn og unge udvikler sig til robuste og livsduelige mennesker, der i størst mulig omfang kan mestre eget liv. En solid tidlig og forebyggende indsats forudsætter aktiv deltagelse fra og samarbejde mellem ledere og medarbejdere i alle tre sektorer på børne- og undervisningsområdet skole, dagtilbud samt børne- og familieområdet. I samarbejdet er børns og unges læring og trivsel det overordnede formål. Medarbejdere og forældre samarbejder om denne opgave i størst mulig omfang. Det starter med forældrene, og de er med hele vejen, så vidt det overhovedet er muligt. Det er vores forventning at forældrene involverer sig og bidrager aktivt efter evne både i samarbejdet om eget barn men også i samarbejdet om at skabe et godt og frugtbart miljø for læring og trivsel i børnegruppen. Alle lokalsamfund i Hjørring Kommune byder på en række tilbud og ressourcer inden for kultur, fritid og lokalt erhvervsliv. Det er således vigtigt at medarbejderne på børne- og undervisningsområdet er opmærksomme på at bringe de lokale ressourcer og netværk i spil i det daglige arbejde til gavn for børns og unges alsidige dannelse og udviklingsmuligheder. Målsætningerne i Fælles Ansvar 2.0 skal understøtte og sætte retningen for det konkrete tværfaglige samarbejde i dagligdagen, som er afgørende for, at vi kan blive endnu dygtigere til at skabe en tidlig forebyggende indsats til gavn for alle børn og unge. Arbejdet med fælles ansvar er ikke nyt. Det tog sin begyndelse under titlen Fælles Ansvar tilbage i 2011, men det tværfaglige samarbejde går længere tilbage. Vi bygger således på en række erfaringer fra den hidtidige indsats, som også er blevet evalueret i første halvår 2015. Evalueringerne har vist, at vi grundlæggende er på rette vej, og at der er behov for at skærpe vores fokus og fastlægge nye målsætninger. Fremadrettet er opgaven for det enkelte medarbejderteam at udmønte målene i det daglige arbejde med og for børnene. Det er lederne, der sammen med medarbejderne skal omsætte målene til praksis. Det er i den daglige kontakt med kommunens børn og unge, at det vigtigste arbejde skal foregå. Det er hensigten, at alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge understøttes i at yde den størst mulige kvalitet i den daglige indsats overfor alle børn og unge. Rigtig god arbejdslyst! Jesper Carlsen Børne- og Undervisningsdirektør, Hjørring Kommune 2 3
MÅLSÆTNINGER FÆLLES ANSVAR 2.0 Alle børn og unge oplever sig som en betydningsfuld og ligeværdig del af et fællesskab med mulighed for social, faglig og personlig udvikling Alle forældre indgår i og bidrager til succes i det tværfaglige samarbejde om barnet Der står en nærværende, tydelig og involverende ledelse i spidsen for det tværfaglige samarbejde på alle enheder Tværfagligt distriktssamarbejde Inklusion Brobygning og overgange I det tværfaglige distriktssamarbejde understøtter medarbejderne den tidlige, forebyggende indsats Medarbejderne understøtter i tale, tanke og handling en inkluderende kultur Medarbejderne sikrer, at børn og unge har kendskab til de nye rammer og relationer og at det nye miljø er forberedt på at tage imod dem inden overgangen I det tværfaglige distriktssamarbejde er medarbejderne forpligtet til at understøtte sammenhæng og dialog mellem de forskellige aktører, der har indflydelse på barnets liv Medarbejderne tænker i fælles løsninger med udgangspunkt i et børneperspektiv og har åbne børnefællesskaber som omdrejningspunkt Medarbejderne har fokus på at etablere fælles sprog og forventninger i samarbejdet med forældre, børn og unge, ud fra et fælles værdisæt 4 5
TVÆRFAGLIGT DISTRIKTSSAMARBEJDE arbejde, der betyder, at de får den støtte og hjælp, de har brug for hele vejen igennem. I Hjørring Kommune ønsker vi at skabe sammenhæng og helhed i tilbud til alle børn, unge og familier. Børn skal sikres bedst mulig livsudfoldelse og oplevelse af livskvalitet. Vi tror på, at et styrket tværfagligt distriktssamarbejde vil bidrage hertil. Hjørring Kommune sætter derfor fortsat fokus på det tværfaglige distriktssamarbejde som en betydningsfuld faktor i arbejdet med børn, unge og familier. Det tværfaglige distriktssamarbejde handler om, at alle faggrupper indenfor børne- og undervisningsområdet får et naturligt og professionelt samarbejde på tværs af fagspecialer. Det betyder i praksis, at alle medarbejdere skal have: kendskab til hinandens arbejdsområder viden om tværfaglige samarbejdsmuligheder Samarbejdet omhandler alle børn, unge og familier fra de generelle indsatser for børn i trivsel til det behandlende samarbejde om børn, unge og familier med særligt behov for støtte. I det tværfaglige distriktssamarbejde skabes fælles forståelse og fælles løsninger på tværs af familier og en række medarbejdere, som har forskellige faglige udgangspunkter fx lærere, pædagogisk personale, PPR-medarbejdere, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Familierne skal opleve et sam- Det tværfaglige distriktssamarbejde sætter fokus på det enkelte barn, som en del af barnets fællesskaber - familien, børnefællesskabet i skole/ dagtilbud og eventuelle andre betydende sociale fællesskaber. Eksempler på samarbejdsfora for tværfagligt samarbejde Tværfagligt distriktsteam Kompetencecenter (skoler) Småbørnskompetenceteam (dagtilbudsområdet) Netværksmøder Anonym rådgivning for forældre og børn (listen er ikke udtømmende) 6 7
INKLUSION Definition på inklusion Alle børn og unge oplever sig som en betydningsfuld del af et fællesskab med mulighed for social, faglig og personlig udvikling. På børne- og undervisningsområdet arbejder vi med inklusion som et samspil mellem kultur, menneskesyn og fællesskab. Det sker ud fra et systemisk perspektiv, hvor barnets adfærd forstås, som noget der opstår og udspiller sig i relation til andre. Med den forståelse bliver den pædagogiske opgave at arbejde med barnet som en del af et socialt system, hvor systemet påvirker barnets adfærd og hvor barnets adfærd virker tilbage på systemet. Inklusion skabes og plejes således kontinuerligt gennem de relationer og læringsmiljøer, vi tilbyder kommunens børn og unge Menneskesyn Kultur: Kultur skabes mellem mennesker og er altid i forandring. Kultur er det vi gør gennem vores måde at organisere, fortolke og forstå verden på. I kulturen er fælleskaber for alle børn og unge et centralt element. Menneskesyn: Alle mennesker har et iboende potentiale for samspil, udvikling og læring. Mennesker er motiverede, engagerede og villige til at tage et ansvar, når de mødes med positive forventninger. Menneskers behov og færdigheder er i stadig forandring. Kultur Fællesskab Fællesskab: Fællesskab er der, hvor vi hører til. At høre til i et fællesskab er et grundlæggende menneskeligt behov, og det er en forudsætning for oplevelsen af at være i et inkluderende læringsmiljø. På børne- og undervisningsområdet arbejder vi fortløbende med at skabe og udvikle inkluderende læringsmiljøer. Det betyder i praksis, at: Vi arbejder systematisk med at anvende og udbrede den allerede eksisterende viden om inklusion i hele organisationen. Vi har fortsat fokus på anvendelsen af systemiske og ressourceorienterede analysemodeller i arbejdet med inklusion. Medarbejderne skal i tale, tanke og handling understøtte en inkluderende kultur. 8 9
BROBYGNING OG OVERGANGE Sådan kommer vi videre Når børn og unge bevæger sig fra én hverdagssammenhæng til en anden, hvor det fysiske miljø og de vante relationer skifter, befinder de sig i en overgang. Når de står foran en overgang, er det de professionelles ansvar, i samarbejde med forældrene, at skabe en god brobygning, der understøtter deres trivsel og udvikling bedst muligt. Børnenes tidlige erfaringer med overgange har betydning for, hvordan de senere i livet møder og tackler andre overgange. Derfor er det en vigtig del af det pædagogiske arbejde at opbygge kompetence og viden om, hvordan børns trivsel understøttes bedst muligt i forbindelse med overgange. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre overgangene i barnets liv. Når et barn oplever en overgang, kommer barnet i en ny sammenhæng, hvor det skal forholde sig til nye voksne og børn. Alle overgange i børn og unges liv har betydning, og derfor vil vi have fokus på overgange helt fra spædbarnsperioden til overgangen til voksentilværelsen, så ingen giver slip før en anden tager over. 10 I enhver overgang baserer vi indsatsen på en tænkning om, at forandring skal understøttes af fastholdelse. Når børn og unge oplever forandring, nye relationer og nye rammer i én del af hverdagen, er det vigtigt, at andre dele af hverdagen så vidt muligt fastholdes uændrede, indtil de har fundet sig til rette i de nye rammer. Det kan fx dreje sig om at fastholde vaner og rutiner i familien og i deres fritidsaktiviteter i forbindelse med en overgang. Det øger følelsen af tillid og tryghed og bidrager til at skabe robuste og livsduelige børn og unge. Medarbejdernes indsats med at bygge bro ved børn og unges overgange skal foregå i tæt dialog med barn/ ung og forældre. Vi møder forældrene med en positiv forventning om, at de er centrale og ansvarsfulde aktører i samarbejdet om brobygning og overgange. Eksempler på overgange Fra fødegang til hjem Fra forældre til dagpleje/vuggestue Fra dagpleje/ vuggestue til børnehave Fra børnehave til skole Fra folkeskole til ungdomsuddannelse Fra specialklasse til almen klasse og omvendt Fra plejefamilie til egen familie og omvendt (listen er ikke udtømmende) Arbejdet med at omsætte målsætningerne for Fælles Ansvar til virkelighed i skoler og institutioner er allerede godt i gang. Med denne reformulering af den oprindelige strategi for Fælles Ansvar sætter vi fokus på følgende initiativer for at understøtte de lokale indsatser: Leder- og medarbejderteam fortsætter med de gode igangværende initiativer og supplerer med aktionslæring som metode til systematisk udvikling af praksis. Leder- og medarbejderteam arbejder med lokale strategier som bl.a. definerer rolle- og ansvarsfordeling mellem ledelse, pædagogiske medarbejdere og forældre i indsatsen. Faglige ledergrupper for Fælles Ansvar arbejder proaktivt med udvikling af den fælles tværfaglige praksis på Børne- og Undervisningsområdet. Her skaber vi et sparrings- og udviklingsrum for de faglige ledere, der står i spidsen for implementeringen i de enkelte medarbejderteam. Lederforum styrker sammenhængskraft og helhedsorientering gennem tværsektorielt samarbejde om strategi-, ledelses- og organisationsudvikling og følger halvårligt op på arbejdet gennem de faglige ledergrupper for Fælles Ansvar. Lederforum driver derudover følgende overordnede udviklingsinitiativer: > Projekt Hirtshals - et udviklingslaboratorium i 2015-17 med sigte på at udvikle en forebyggende og vidensbaseret kultur i det tværfaglige distriktssamarbejde om børn og unge i udsatte positioner. Se mere på www.ligemulighederforalle.hjoerring.dk > Tværfaglige distriktsteam - genoverveje modellen for de tværfaglige distriktsteam på baggrund af evalueringen heraf fra første halvår 2015 samt ny struktur på både skole- og dagtilbudsområdet samt børne- og familieområdet. > It-understøttelse af det tværfaglige distriktssamarbejde implementere et it-værktøj, der kan understøtte koordinering, dokumentation og dialog mellem forældre og alle relevante medarbejdere i det tværfaglige distriktssamarbejde om det enkelte barn. 11
Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Grafisk Svanemærket tryksag 5041 0238 Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk