LOKALPLAN NR SKOVGAARDSVEJ 16 - BOLIGER (BOLIGOMRÅDE) KLADDE

Relaterede dokumenter
LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLANENS HENSIGT

Ærø Kommune. Lokalplan Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

LOKALPLAN NR Menighedshus i Nr. Herlev. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten)

LOKALPLAN NR For et område ved Helsingørsgade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY.

Lokalplan 003 for parkeringsareal ved Gudhjem

LOKALPLAN NR FOR BOSAGER-OMRÅDET

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN BOLIGER VED EJBYVÆNGET

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

Lokalplan 231. for Hartmanns Plads i Nærum

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN NR For et område ved Maltevang. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Kommuneplan for Odense Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

For et område nord for Nyborgvej 2-24 til bolig-og erhvervsfor-mål og til institution for ældre.

Lokalplan nr. 65. for et område ved Ll. Karlsmindevej og Spodsbjergvej. Hundested Kommune 1

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Hvad er en lokalplan?

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

Lokalplan. Forslag. Parkeringsplads ved Tarup Center Solgårdsvej 2

LOKAL PLAN AUGUST 1988

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

LOKALPLAN NR For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE

Lokalplan Taastrup Kirkeplads til Rønnevang Kirke

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr tillæg nr. 1. For boligområde ved Skårupvej Klejtrup

Forslag til lokalplan nr FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

LOKALPLAN 11.22A GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ GREVE

Kommuneplan for Odense Kommune

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr for et område ved Roskildevej 56-58

LOKALPLAN BOLIGER VED ELMEGÅRDSVEJ I BELLINGE

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE

LOKALPLAN 117. For et område ved Klavs Nebs Vej 10 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

Stevns kommune lokalplan nr. 33. Boligområde. Frøslevvej, Store- Heddinge

Lokalplan nr B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

LANGESKOV KOMMUNE LANGESKOV. LOKALPLAN NR

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-05

LOKALPLAN NR. 177a. For området ved Hotel Hillerød. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN 42 ØLSTYKKE KOMMUNE RÅDHUSET FREDERIKSBORQVEJ 5 WSTITUTKDN FOR FYSISK OQ PSYKISK HANDI- CAPPEDE 3650 ØLSTYKKE

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Transkript:

LOKALPLAN NR. 2-924 SKOVGAARDSVEJ 16 - BOLIGER (BOLIGOMRÅDE) KLADDE

Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse 1 Baggrund 2 Lokalplanområdet 3 Formål og indhold 8 Forhold til anden planlægning 9 Miljøforhold 12 Miljøvurdering 15 Foreløbige retsvirkninger 16 Lokalplanens bestemmelser 17 1. Lokalplanens formål 18 2. Område og zonestatus 19 3. Anvendelse 20 4. Udstykning 21 5. Vej, sti og parkeringsforhold 22 6. Bebyggelsens omfang og placering 23 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 24 8. Skiltning og belysning 27 9. Ubebyggede arealer 28 10. Betingelser for ibrugtagen 31 11. Ophævelse af lokalplan og servitutter 32 12. Lokalplanens varige retsvirkninger 33 Lokalplanens kortbilag 34 Kortbilag 1 - Eksisterende forhold 35 Kortbilag 2 - Fremtidige forhold 36 Kortbilag 3 - Illustrationsplan 37

Lokalplanens redegørelse I redegørelsen beskrives baggrunden for lokalplanen og hensigten med lokalplanens hovedindhold. I redegørelsen beskrives desuden en række forhold, der har betydning for udformning af lokalplanen og lokalplanens virkeliggørelse. Det gælder blandt andet lokalplanens forhold til kommuneplanen og til anden lovgivning og planlægning. Lokalplanens redegørelse er ikke juridisk bindende og beskriver de forhold, der er gældende ved lokalplanens udarbejdelse. Side 1

Baggrund Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre boligbyggeri på et areal, hvor der tidligere har ligget en institution med et jobdagtilbud for psykisk og/eller fysisk funktionsnedsatte borgere. Institutionen er sammenlagt med to andre og flyttet til en anden lokalitet. Området er en hjørnegrund på Skovgaardsvej ud til Ørbækvej. På modsatte side af Ørbækvej ligger lejlighedsområdet Korsløkkeparken, og rund om grunden ligger der villaer og parcelhuse. Lokalplanen giver mulighed for rækkehuse med tilhørende private haver samt fælles grønne opholdsarealer og fælles parkering på terræn. Side 2

Lokalplanområdet Herunder beskrives lokalplanområdet og omgivelser. Eksisterende forhold Lokalplanområdet afgrænses af Skovgaardsvej, Ørbækvej, villahaver til Marstrandsvej og en mindre del af matriklen går ud til Dankvart Dreyers Vej. På villavejene Skovgaardsvej, Dankvart Dreyers Vej samt Marstrandsvej ligger der villabebyggelse i fortrinsvis to etager med sadeltag og med egen have. Mange af husene har høj kælder samt udnyttelig tagetage. Ud til Ørbækvej er der et grønt areal på grunden, hvor der står fire store hestekastanjetræer og et birketræ. Tilbagetrukket på grunden i forhold til Ørbækvej ligger en stor bygning i et plan med sadeltag. Bygningen har en fliget planløsning bestående af en lang midterbygning med tre tværgående bygningskroppe. Desuden ligger der et anneks, et skur og mindre drivhuse på grunden i haven, der vender mod Marstrandsvej, Dankvart Dreyers Vej samt Skovgaardsvej. Alle bygninger på grunden forventes nedrevet. Hele grunden er omkranset af hæk. Hækkene er højere, der hvor grunden støder op til villahaverne og lavere mod Skovgaardsvej og Ørbækvej. Mod Ørbækvej er der foruden lav hæk også en række mindre træer. I haven står der nogle større træer blandt andet hængebirk og en blodbøg. Terrænet på grunden er lavest på det grønne areal ud mod Ørbækvej. Derefter skråner terrænet kraftigt opad, hvor bygningen er placeret. Terrænet er derefter let skrånende op mod haven, der ligger ind mod haverne til Marstrandsvej i den anden ende af grunden. Fotos fra haven I en større sammenhæng ligger planområdet i udkanten af et villakvarter i et ellers blandet boligområde, hvor der Side 3

ligger rækkehuse og klyngehuse længere mod sydvest. På den anden side af Ørbækvej ligger Korsløkkeparken, som består af almene lejligheder og et grønt område. Foto af den eksisterende have med drivhus Hække og bede ud til Skovgaardsvej Side 4

De store hestekastanjetræer ud til Ørbækvej Side 5

Fremtidige forhold Lokalplanen giver mulighed for, at grunden bebygges med primært en-etages rækkehuse og rækkehuse i to etager ud mod Ørbækvej. Det grønne areal med de store træer ud til Ørbækvej bevares, og ved siden af skal der placeres parkering til den nye bebyggelse. Længere inde i området placeres resten af parkeringen. Alle parkeringspladser skal have ind- og udkørsel til Skovgaardsvej og etableres som fællesparkering. Rækkehusene har private terrasser og en lille have til hver bolig. Desuden er der i området mindre fælles grønne arealer til ophold, hvor der kan placeres borde-bænkesæt og beplantning. Terrænet skråner opad fra Ørbækvej og mod Marstrandsvej. Terrænforskellene hen over grunden skal håndteres ved mindre skråninger og eventuelt med en støttemur ved parkeringen ud til Ørbækvej, hvor terrænforskellene er størst. De mindre terrænforskelle skal håndteres der, hvor det er til mindst gene i forhold til tilgængelighed for eksempel ved hækbeplantningen mellem rækkehuse og haver. Området skal ud til Skovgaardsvej fremstå med en grøn kantzone beplantet med mindre træer, buske og lave planter. Bebyggelsen skal i sin placering vende gavlene mod Skovgaardsvej og ligge, så den grønne kantzone fremstår med en varierende bredde og dermed med plads til både træer og mindre beplantning. Side 6

Visualisering: Eksempel på kommende bebyggelse set fra Ørbækvej. Side 7

Formål og indhold Det er lokalplanens formål at sikre placering og maksimalt omfang af ny bebyggelse i form af primært rækkehuse med tilhørende private og fælles opholdsarealer. Det er ligeledes et formål, at lokalplanen sikrer klare principper for terrænregulering, så terrænforskelle optages, hvor det er mindst til gene; i de grønne områder mellem husene som ved hække og haver. Lokalplanen sikrer, at eksisterende store træer mod Ørbækvej bevares samt at der etableres en grøn kantzone mod Skovgaardsvej i varierende bredde. Områdets parkering skal løses som fællesparkering med til-og frakørsel fra Skovgaardsvej. Endelig sikres de overordnede principper for byggeriets ydre fremtræden med denne lokalplan. Side 8

Forhold til anden planlægning I dette afsnit beskrives lokalplanens forhold til anden planlægning. Kommuneplan 2016-2028 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser vedrørende anvendelse. Kommunen har derfor sideløbende med lokalplanen udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 100, der ændrer anvendelsen fra offentlige formål - institution til boliger. Gældende lokalplaner Med vedtagelse af denne lokalplan ophæves samtidig den hidtil gældende byplanvedtægt nr. 47 for de dele af området, som er omfattet af denne lokalplan. Aflysning af servitutter Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse for de inden for lokalplanområdet lyste servitutter. Nogle servitutter er vurderet uforenelige med denne lokalplan og aflyses i henhold til Planlovens 15, stk. 2, nr. 17, se 13. Det drejer sig om to servitutter vedrørende bebyggelse, afstand til skel og hegnspligt med mere, som begge er uforenelige med lokalplanen og aflyses. Desuden aflyses den gældende Byplanvedtægt nr. 47 for de dele af området, der er omfattet af denne lokalplan. Forsyning Lokalplanområdet er i dag dækket af Fjernvarme Fyn A/S forsyningsområde. Er tilslutningseffekten for området på mere end 250 kw, kræver dette godkendelse af et projektforslag efter varmeforsyningsloven. Odense Kommune er myndighed på området. Området forsynes med el af Vores Elnet A/S. Området forsynes med drikkevand af VandCenter Syd A/S. Affaldshåndtering Der skal være tilstrækkelig plads til affaldshåndtering inklusiv restaffald, madaffald, pap, papir, glas og metal. Brugerne skal have let adgang til affaldsindkast/beholdere og Odense Kommune anbefaler maksimalt 50 m fra hoveddør til indkast/beholder. Odense Kommune kan afvige herfra, når forhold taler herfor, og kan acceptere op til 200 m for (det tørre) affald som papir, pap, glas og metal. Odense Renovation skal kunne afhente affald fra husstande og Odense Renovation skal derfor godkende affaldsløsningen inklusiv tilkørselsforhold. Affaldsløsningen forventes at blive en molokløsning ud til Skovgaardsvej. Side 9

Regn- og spildevand Eksisterende forhold Området er beliggende i fælleskloakeret opland. I forbindelse med letbane projektet er der anlagt en ny regnvandsledning i Ørbækvej. Flere steder langs letbanens tracé er der lagt underføringer, for at forberede, at der på sigt kan ledes regnvand til den. Skovgaardsvej er en af de vejstrækninger, hvor der ligger sådan en underføring. Da Skovgaardsvej 16 er placeret lige op til den, skal området overgå fra fælleskloakeret til separatkloakeret. Nedenstående kort viser den nye regnvandsledning (blå) med de nye underføringer (grøn). Håndtering af hverdagsregn Befæstelsesgraden for området vil blive omkring 68%. Da man skal forsinke hverdagsregn ved en befæstelsesgrad over 30% for området, skal hverdagsregnen forsinkes for arealet, der overskrider de 30%. Rækkehusene vil ikke blive detailudstykket, men opføres på en samlet matrikel. Håndteringen af regnvandet sker derfor for hele matriklen. Overfladevandet forsinkes i størst mulig grad på overfladen, men ud fra en overskridelse af befæstelsesgraden med 38% etableres der en volumenledning med tilhørende vandbremse inden tilslutning til det offentlige net. Håndtering af ekstremregn Side 10

Ved en 100 års regnhændelse bliver vandet håndteret på terræn på de grønne fællesarealer samt på parkeringspladserne. Det ekstra volumen, der er behov for, løses som kassettemagasiner under parkeringspladserne. Side 11

Miljøforhold I dette afsnit beskrives lokalplanens forhold til det miljø som lokalplanen ændrer, berører eller påvirkes af. Habitatbekendtgørelsen Odense Kommune har screenet lokalplanområdet og vurderer samlet, at lokalplanen ikke medfører en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for generelt beskyttede arter, jævnfør habitatdirektivets bilag IV. Der kan være forhold i lokalplanområdet, som Odense Kommune ikke har kendskab til. Skulle sådanne dukke op i forbindelse med realiseringen af lokalplanen, vil de blive inddraget ved myndighedsbehandlingen af eventuelle nødvendige tilladelser med mere. Naturbeskyttelse Odense Kommune har foretaget en screening for beskyttet natur indenfor lokalplanområdet, og der er ikke fundet beskyttede områder. Jordforurening Lokalplanområdet er områdeklassificeret. Områdeklassificerede arealer er større sammenhængende områder, hvor overjorden forventes at være lettere forurenet gennem mange års påvirkning fra blandt andet trafik, industri og afbrænding af kul og koks. Jord fra områdeklassificeret areal må ikke flyttes fra ejendommen uden forudgående anmeldelse til kommunen. Jordens forureningsforhold skal dokumenteres ved analyser i forbindelse med anmeldelsen eller der skal indgås aftale med modtageanlægget om, at modtageanlægget foretager analyser. På arealer, der skal bruges til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, har ejer generelt pligt til at sikre, at de ubebyggede arealer er afsluttet med enten fast belægning eller 0,5 m ren jord ( 72 b i jordforureningsloven). Hvis der ved bygge- og anlægsarbejder konstateres jordforurening, skal arbejdet standses og Odense Kommune skal underrettes ( 71 i jordforureningsloven). Arbejdet kan genoptages, når Region Syddanmark og kommunen i fællesskab har vurderet, på hvilke vilkår projektet kan fortsætte. Støj I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der udarbejdet beregninger og vurdering af støj og vibrationer fra vejtrafik, letbane og virksomheder omkring lokalplanområdet. Beregningerne er udarbejdet på baggrund af projektet, der danner grundlag for lokalplanen. Da lokalplanområdet ligger tæt ved letbanen, hvor der ønskes byudvikling og byfortætning, accepteres det, at reglerne for etablering af nye boliger i støjbelastede områder anvendes. Beregningerne viser, at støj fra den kommende letbane vil være lavere end grænseværdien for støj fra jernbaner, og der behøves derfor ikke nogen foranstaltninger i lokalplanområdet i forhold til håndtering af letbanestøj. Beregninger og vurdering viser, at facaderne mod Ørbækvej vil være påvirket af trafikstøj, der overstiger de respektive støjgrænseværdier på 58 db(a). Det betyder, at facaderne og vinduerne ved støjfølsomme formål skal konstrueres Side 12

således, at de indendørs støjgrænser bliver overholdt. Det forventes, at grænseværdierne vil kunne overholdes ved hjælp af lydtestede specialvinduer, som er i produktion i dag. I disse beregninger indgår en 1,8 m høj støjafskærmning mod Ørbækvej, som udføres med en lydabsorberende overflade. For de resterende boliger på grunden vil vejstøjen være lavere end støjgrænseværdierne. Planlægningsgrænsen (vejledende støjgrænse) for vejtrafikstøj udendørs ved boliger er Lden = 58 db(a). Beregninger viser, at grænseværdien overholdes på boligernes udendørs opholdsarealer på nær et enkelt sted. Her vil grænseværdierne kunne overholdes ved at etablere en lokal støjafskærmning sydøst for terrassen til boligen. Der er ingen virksomhedsstøj der vil påvirke lokalplanområdet over grænseværdierne. Støjudbredelseskort, der viser vejstøj fra Ørbækvej Produktionsvirksomheder I nærheden af lokalplanområdet findes tre virksomheder: Side 13

V. Holm Jensen A/S ligger på Nyborgvej 240, 300 m fra lokalplanområdets grænse. Johs. Bertelsen & Søn ligger på Nyborgvej 172, 420 m fra lokalplanområdets grænse. Palk Auto v/preben Knudsen ligger på Nyborgvej 170, 430 m fra lokalplanområdets grænse. Alle virksomhederne er autoværksteder, som er underlagt autoværkstedbekendtgørelse, hvor der er fastsat regler med henblik på forebyggelse og begrænsning af forurening fra autoværksteder. Alle omtalte værksteder ligger over 100 m fra grænsen til lokalplanområdet og med boliger i mellem, derfor er det usandsynligt, at hensynet til lokalplanområdet kan påvirke luftforureningskrav og støjkrav, som allerede er pålagt virksomhederne. Det vurderes, at det er usandsynligt, at hensynet til det nye lokalplanområde kan blive begrænsende for virksomhedernes udvidelsesmuligheder. Kulturhistoriske forhold Odense Bys Museer oplyser, at området ikke formodes at rumme jordfaste fortidsminder. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde på området påtræffes jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg (jævnfør Museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juni 2001), skal anlægsarbejdet omgående indstilles i det omfang det berører fortidsminder, og Odense Bys Museer adviseres. Side 14

Miljøvurdering Screening for miljøvurdering Odense Kommune vurderer på baggrund af en screening af lokalplanen, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet og at der derfor ikke er behov for at foretage en egentlig miljøvurdering. Screeningen af lokalplanens indvirkning på miljøet er foretaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af aktuelle projekter (VVM) (lov nr. 1225 af 25/10/2018). Denne afgørelse begrundes med: Nye boliger i området vil ikke påvirke trafikken i væsentlig negativ retning i forhold til eksisterende forhold, da området var i anvendelse til institution. Parkering på egen grund gør, at planlægningen ikke vil medføre øgede trafikale problemer med fremkommelighed på de omkringliggende villaveje i området. Planlægning for boliger øger ikke forureningen i området og regnvand vil blive forsinket indenfor grunden, inden det ledes videre. Side 15

Foreløbige retsvirkninger Ifølge Lov om Planlægning 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af høringsfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt. De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen. Side 16

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser er den juridiske del af lokalplanen, der blandt andet fastlægger rammerne for områdets anvendelse, udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne fastlægges i henhold til Lov om planlægning. Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen. Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen. Tekst i højre kolonne (grå boks i pdf-version) har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i højre kolonne er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Side 17

1. Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål At sikre placering og maksimalt omfang af ny bebyggelse med egne, nære, kvalitative opholdsarealer. At sikre klare principper for terrænregulering. At sikre etablering samt bevaring af væsentlige grønne elementer. At sikre, at al parkering løses som fællesparkering med til-og frakørsel fra Skovgaardsvej. At sikre overordnede principper for byggeriets ydre fremtræden. Lokalplanens bestemmelser fastsættes i henhold til Lov om Planlægning (Lov nr. 287 af 16. april 2018). Bestemmelserne gælder for det i 2 nævnte område i Odense Kommune. Side 18

2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område Lokalplanen afgrænses, som vist på kortbilag 1 og omfatter matr.nr. 15af af Ejby, Odense Jorder. 2.2 Zonestatus Lokalplanområdet ligger i byzone. Side 19

3. Anvendelse 3.1 Anvendelse Lokalplanområdet, som vist på kortbilag 2, må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lave boliger med tilhørende rekreative arealer og med fællesparkering på terræn. Side 20

4. Udstykning 4.1 Udstykning Der er ingen bestemmelser til dette punkt. Side 21

5. Vej, sti og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Skovgaardsvej. 5.2 Stier Der udlægges areal til nye stier, i princippet som vist på kortbilag 2, som adgangsveje til boligerne. Stierne udlægges i 1,5 m bredde. Stiernes belægning skal være en fast belægning som for eksempel fliser. Stibelægningen skal være ens for hele området og passe farvemæssigt til bygningernes facader. 5.3 Bilparkering Parkering skal etableres som fællesparkering på egen grund med til-og frakørsel fra Skovgaardsvej. Der skal minimum anlægges 3/4 parkeringsplads pr. bolig, og der må maksimalt anlægges 1 parkeringsplads pr. bolig. Kravene til handicapparkering skal opfyldes i forbindelse med almindelige parkeringspladser. Der skal indenfor lokalplanområdet anlægges to almindelige handicap parkeringspladser og en plads til handicap bus. 5.4 Cykelparkering Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene fra kommuneplan 2016. For boliger generelt: 3 stativer pr. 100 m 2 Cykelparkering skal være mulig indenfor hvert enkelt rækkehus' private areal. 5.5 Ingen oplag Lastbiler, campingvogne, trailere ikke indregistrerede biler samt både må ikke opbevares på fælles parkeringspladser eller på andre fælles ubebyggede arealer. Side 22

6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. 6.2 Bebyggelsens placering Al bebyggelse skal opføres inden for de på kortbilag 2 viste retningsgivende byggefelter. Der må foretages reguleringer af byggefelters afgrænsning på maksimalt en halv meter. Mindre sekundær bebyggelse såsom skure/overdækkede arealer til cykelparkering/affaldshåndtering kan i et omfang svarende til 3 m 2 pr. bolig opføres uden for byggefelterne. Dette omfatter ikke overdækning af terrasse, indgang samt etablering af markiser. Transformerstationer og lignende tekniske anlæg skal placeres op af bebyggelsens gavle. 6.3 Nedrivning Eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet, som markeret på kortbilag 1, må nedrives. 6.4 Altaner Der må ikke opføres altangange på bebyggelsen. Altaner må maksimalt være 1,5 m dybe og må ikke være synligt understøttede. Altaner medregnes ikke i bygningsdybden. 6.5 Etageantal Bebyggelse i byggefelt B1 skal opføres i 2 etager. Bebyggelse i byggefelt B2 må opføres i 1 eller 2 etager. Side 23

7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Overordnet arkitektonisk udtryk Bebyggelsen skal overordnet set fremstå med facader i tegl og med saddeltag i tegl, skifer eller betontagsten. Skure skal fremstå med træbeklædning eller andet let plademateriale. Bebyggelsen skal som helhed fremstå som et grønt boligområde set fra Skovgaardsvej og Ørbækvej ved, at private haver kantes med hæk, eksisterende store træer mod Ørbækvej bevares, og der etableres en grøn kantzone langs Skovgaardsvej med mindre træer og buskbeplantning. 7.2 Facademateriale Ny bebyggelses facader må kun udføres i blank tegl, teglspån eller genbrugstegl i lyse eller gule nuancer - og må begrønnes med vegetation. Bebyggelses gavle skal udføres i sammen materiale som øvrig facade. Altaner skal etableres med en lys underside. Værn på altaner skal udføres med et let, diskret udtryk i transparent eller matteret glas eller med pulverlakeret metalværn. Referencebillede af tegl i gule nuancer Side 24

7.3 Grønne facader Gavle på ny bebyggelse kan begrønnes med klatreplanter. Facaderne kan beklædes med espaliers eller wiresystemer, der støtter og styrer planternes vækst. Disse konstruktioner skal udføres i stål eller træ og harmonere med bebyggelsens og områdets materialer og farver i øvrigt. 7.4 Tage Tage skal udføres som saddeltage med en minimumhældning på 20 grader og en maksimal hældning på 35 grader. Tage skal have ens taghældning for bebyggelsen som helhed i lokalplanområdet. Tagbeklædning må ikke være reflekterende (maksimalt glanstal 20) og skal udføres i mat tegl, skifer eller betontagsten i mørke nuancer. Solceller og/eller solfangere skal integreres i bygningens arkitektur og må ikke fremstå som selvstændige eller påhængte elementer. I forhold til solceller er det muligt at montere traditionelle mørke solcelleanlæg på vestvendte mørke tagflader på bebyggelsen. Side 25

7.5 Vinduer Der skal etableres gavlvinduer i alle endegavle på ny bebyggelse. Vinduesrammer skal fremstå i mørke nuancer. Vinduesrammer skal være let tilbagetrukket fra facaden. 7.6 Private terrasser og haver Private terrasser til ny bebyggelse skal fremstå med fast belægning i enten tegl, beton eller genbrugssten. 7.7 Tekniske installationer Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af bygningen. Der må ikke opsættes udvendige antenner, stålskorstene og lignende på bygninger. Paraboler må kun placeres på terræn. Anlæg til indvinding af solenergi eller lignende, som anbringes udvendigt på bygningerne, skal integreres arkitektonisk i byggeriet og må ikke medføre blændingsgener. Side 26

8. Skiltning og belysning 8.1 Belysning Belysning af lokalplanområdets parkeringsarealer skal have en lyspunktshøjde på højst 6 m og skal understøtte trafiksikkerheden. Belysning af skilte må ikke være til gene for trafikanter eller naboer. Belysning langs områdets gangstier skal etableres som facadeophængt belysning på bebyggelsens gavle og skal orienteres, så der undgås lysgener ind i bebyggelsen. Belysningen skal være ens for alle stier i lokalplanområdet og arkitektonisk passe til bebyggelsens fremtoning i øvrigt. Belysning må ikke blænde, og al belysning skal udføres med en farvegengivelse på mindst Ra80. 8.2 Skiltning Al skiltning skal tilpasses husenes arkitektur og næromgivelser med hensyn til dimensionering, materialer, farver og design. Skiltning og reklamering, ud over almindelig navne- og nummerskiltning, skal godkendes af bygningsmyndigheden. Skiltning må kun finde sted med baggrund i et firmas fysiske tilstedeværelse på den pågældende ejendom og etage. Der må skiltes for firmaer og ikke reklameres for produkter. 8.3 Flagstænger Der må maksimalt opstilles én flagstang inden for lokalplanområdet. Der må ikke opstilles flagstænger eller lignende til flagning med virksomheds/reklameflag. Side 27

9. Ubebyggede arealer 9.1 Opholdsarealer Der skal etableres private opholdsarealer til rækkehusene i form af private haver. I de private haver må belagt terrasse maksimalt udgøre 50% af havens areal. Private haver skal afgrænses af hæk mod gangstier i en højde på maksimalt 1,80 m. Hæk kan for eksempel være bøgehæk. Der skal etableres fælles opholdsarealer, som vist på kortbilag 2. De fælles opholdsarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning ud fra en samlet områdedisponering. 9.2 Friarealer Mod Ørbækvej skal der opføres en 1,8 m høj støjafskærmning. Støjskærmen skal etableres i overensstemmelse med servitut om letbanedrift, og skal begrønnes med klatreplanter på begge sider. Støjskærmen skal etableres og driftes af den til enhver tid gældende ejer af lokalplanområdet. Friarealet er placeret, som vist på kortbilag 2, og skal fremstå grønt med eksisterende store kastanjetræer, nye træer og med græs og buske. 9.3 Bevaringssværdig beplantning Eksisterende træer ud mod Ørbækvej, som vist på kortbilag 1, skal bevares. Ved stormfald skal der ske genplantning af træer i samme art eller af en art, der kan opnå samme størrelse og form. Eksisterende hæk imellem Dankvart Dreyers Vej og lokalplanområdet skal bevares. Det er dog tilladt at lave hul ét sted til gangsti fra Dankvart Dreyers Vej igennem lokalplanområdet til Skovgaardsvej. Eksisterende hæk imellem lokalplanområdet og eksisterende villahaver til Dankvart Dreyers Vej skal så vidt muligt bevares. Alternativt skal hæk imellem ny bebyggelses haver og eksisterende have genplantes. 9.4 Beplantning Lokalplanområdets fælles grønne arealer skal beplantes med buske, træer, hække og græs. Ud over træer langs Skovgaardsvej (se bestemmelse 9.8 om kantzonen) skal området beplantes med minimum 15 nye træer. Områdets grønne fællesarealer skal beplantes med spredt buskbeplantning med buske, der giver en variation over året i form af for eksempel blomster, bær og forskellige løvfarver. Træer kan være arter som rødeg, kinapære, forskellige frugttræer så som æbletræer og kirsebærtræer, benved og pil. Træer som giver en årstidsvariation ved forårsblomstring, frugt og bær til dyr og mennesker samt farvespil i efterårsløvet. Buske kan være arter som perikon, spirea, dværgsyren og bærbuske. Side 28

9.5 Parkering på terræn Parkeringsarealer og vendepladser skal afgrænses af lave hække eller buske i maksimum 1,5 m højde. Hvis parkeringsarealerne er omkranset af terrænmur, skal terrænmuren begrønnes. Hvis parkeringspladserne er omkranset af skråningsanlæg, skal skråningsanlægget beplantes med høje græsser, lav hæk eller lave buske. 9.6 Affald Affald skal håndteres ved affaldsstationer med en placering ud mod Skovgaardsvej, i princippet som vist på kortbilag 2. Placeres affaldsstationerne nær områdets fælles opholdsarealer, skal de afgrænses af hække, buske eller høje græsser. 9.7 Håndtering af vand Der skal af hensyn til klimasikring i forbindelse med ekstremregn sikres vandveje for overfladevand igennem området. 9.8 Kantzone Der skal etableres en grøn kantzone langs lokalplanområdets afgrænsning mod Skovgaardsvej. Kantzonen skal have en varierende bredde mellem minimum 2 m til maksimum 7 m ved, at byggeriets gavle ligger forskudt af hinanden. Kantzones skal beplantes med minimum 10 mindre træer samt buske og lav beplantning. Buske skal medvirke til at give en variation over året i form af for eksempel blomster, bær eller forskellige løvfarver. Vælg gerne arter der har blomster, flotte efterårsfarver og/eller forskellige bladstrukturer, så der er variation over årstiderne. Mindre træer kan for eksempel være arter som paradisæble, forskellige sorter af spiseæble, oktoberkirsebær, fuglekirsebær, gråpil, benved og hvidtjørn. Buske kan være arter som perikon, spirea, dværgsyren og bærbuske. 9.9 Terræn Der kan etableres en terrænstøttemur ved parkeringspladsen længst mod Ørbækvej, som vist på kortbilag 2. Støttemuren skal begrønnes med klatreplanter og må maksimalt have en højde på 2,2 m målt fra laveste terrænkote. Forskelle i terrænhøjder i lokalplanområdet i øvrigt skal håndteres der, hvor det generer mindst muligt, det vil sige ved hække mellem haver og stier. Lavninger og lavtliggende parkering til håndtering af ekstremregn på terræn må maksimalt udføres med skråningsanlæg 1:8. Dog kan dette krav fraviges om nødvendigt, ved det eksisterende grønne areal ud mod Ørbækvej, for at undgå terrænregulering ved de bevaringsværdige træer. Side 29

Side 30

10. Betingelser for ibrugtagen 10.1 Parkering Parkering skal være anlagt i overensstemmelse med bestemmelse 5.4. og 5.5. 10.2 Friarealer Beplantning og anlæg af friareal skal være udført i overensstemmelse med bestemmelse 9.2. 10.3 Beplantning Beplantning og anlæg af opholdsarealer og kantzone skal være udført i overensstemmelse med bestemmelse 9.1, 9.3, 9.4 og 9.8. 10.4 Støj Opholdsrum med en eller flere facader, som belastes af vejtrafikstøj, skal være lydisolerede, så de indendørs støjgrænser i skema A herunder overholdes. En facade betragtes som belastet af vejtrafikstøj, hvis det forventede støjbidrag for facaden er større end den udendørs støjgrænse i skema A. Odense Kommune kan kræve, at dokumentationen foreligger i form af en rapport, der er kvalitetsstemplet som en miljømåling ekstern støj i forbindelse med ibrugtagningstilladelse. Mod Ørbækvej skal der være opført en 1,8 m høj støjafskærmning. Støjskærmen skal etableres i overensstemmelse med servitut om letbanedrift og skal begrønnes med klatreplanter på begge sider. Skema A Støjgrænse, L den, i db(a) Udendørs 58 Indendørs i beboelsesrum med lukkede vinduer og eventuelle udeluftventiler stående i åben position 33 Indendørs i beboelsesrum med 1 af rummets vinduer/lydsluser 0,35 m² åbent (1) 46 (1) Det kræves kun, at ét vindue (eller én lydsluse) i hvert rum skal opfylde dette krav. Hvis rummet har et oplukkeligt vindue i en ikke støjbelastet facade, anses kravet umiddelbart som opfyldt. Side 31

11. Ophævelse af lokalplan og servitutter 11.1 Byplanvedtægter og lokalplaner Byplanvedtægt nr. 47 ophæves delvist med vedtagelse af denne lokalplan svarende til lokalplanens område, som nævnt i bestemmelse 2.1. 11.2 Servitutter Følgende servitutter aflyses med vedtagelse af denne lokalplan: 15.01.1925-924915-34 Dok om bebyggelse, benyttelse mv. Indeholder bestemmelser om forbud mod visse virksomheder samt bestemmelser om, at der kun må opføres fritliggende huse i villastil, mindsteafstande til skel og bestemmelser om, at tegninger skal approberes af sælger samt bestemmelser om hegnspligt. Servitutten vurderes ikke forenelig med lokalplanen. 02.08.1935-924916-34 Dok om bebyggelse, benyttelse mv. Indeholder blandt andet bestemmelser om forbud mod visse virksomheder samt bestemmelse om, at der kun må opføres fritliggende huse i villastil, mindsteafstande til skel og bestemmelser om, at tegninger skal approberes af sælger samt bestemmelse om hegnspligt. Der er tillige tinglyst bestemmelser om kloakledninger og vedligeholdelse af vej. En del af servitutten vurderes ikke forenelig med lokalplanen. Side 32

12. Lokalplanens varige retsvirkninger Lokalplanens foreløbige retsvirkninger er beskrevet i lokalplanens redegørelse. 12.1 Bebyggelse og anvendelse Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jævnfør 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 12.2 Dispensation Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. 12.3 Servitutter og lokalplaner Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 12.4 Ekspropriation I henhold til 47 kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. 12.5 Krav om overtagelse Indeholder lokalplanen bestemmelse om, at en del af bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet, kan ejeren - hvis tilladelse nægtes - i henhold til 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Side 33

Lokalplanens kortbilag Side 34

Kortbilag 1 - Eksisterende forhold Side 35

Kortbilag 2 - Fremtidige forhold Side 36

Kladde Lokalplan 2-924 Kortbilag3 til lokalplan nr.2-924 Illustrations plan By- og Kulturforvaltningen 24.04.2020 Side 37 Byudvikling og Økonomi

Bilagsliste Bilag 1 - Kortbilag 1 - Eksisterende forhold Bilag 2 - Kortbilag 2 - Fremtidige forhold Bilag 3 - Kortbilag 3 - Illustrationsplan Side 38

Bilag 1 Kortbilag 1 - Eksisterende forhold

K o r t b i l a g 1 t i l l o k a l p l a n n r. 2-9 2 4 E k s i s t e r e n d e f o r h o l d Ørbækvej Skovgaardsvej Dankvart Dreyers Vej Marstrandsvej Grænse for lokalplanens område Matrikelskel Eksisterende bebyggelse Eksisterende hæk Trærække Bevaringsværdige træer Vejadgang By- og Kulturforvaltningen 01.04.2020 Byudvikling og Økonomi

Bilag 2 Kortbilag 2 - Fremtidige forhold

K o r t b i l a g 2 t i l l o k a l p l a n n r. 2-9 2 4 F r e m t i d i g e f o r h o l d P B1 Ørbækvej B1 B2 Skovgaardsvej B2 B2 B2 B2 P B2 B2 B2 P B2 B2 Dankvart Dreyers Vej Marstrandsvej Grænse for lokalplanens område Eksisterende hæk Stiforbindelse B1 B2 Byggefelter - 2 etager Byggefelter - 1 etage Friareal Opholdsareal Parkering Kantzone Affaldshåndtering Træer der skal bevares Privat opholdsområde Vejadgang Forareal By- og Kulturforvaltningen 24.04.2020 Byudvikling og Økonomi

Bilag 3 Kortbilag 3 - Illustrationsplan

Kortbilag3 til lokalplan nr.2-924 Illustrations plan By- og Kulturforvaltningen 24.04.2020 Byudvikling og Økonomi