Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter med produktion af højværdiafgrøder skal man dog tænke sig godt om, inden der vælges, hvilke efterafgrøder der skal anvendes som pligtige, MFO- eller mellemafgrøder. Man kan ved forkerte valg ødelægge sit sædskifte, skabe udfordringer med ukrudt eller forringe den efterfølgende kulturs vækstbetingelser. Tekst og foto: Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, kfr@seges.dk Udtryk som chikane afgrøde er almindeligt at høre, når man kommer rundt som konsulent. Det er der flere årsager til. For det første har politikere og embedsmænd jagtet kvælstof i miljøreguleringen. Dernæst kommer alle reglerne om, hvilke afgrøder der er godkendt, samt datoer der skal overholdes med hensyn til etablering, nedmuldning, indberetning og kontrol. Skulle være til gavn, men Efterafgrøderne er kun tænkt ind i miljøreguleringen for at opsamle overskydende kvælstof efter høst. Kvælstof, som typisk ikke findes, fordi hovedafgrøden allerede har brugt det tilgængelige kvælstof i jorden. Mange bedrifter oplever derfor, at de udsåede efterafgrøder ikke bliver til noget på grund af, at der ikke er kvælstof nok til rådighed efter høst af hovedafgrøden. I Tyskland tilfører landmænd ofte efterafgrøderne kvælstof, så de kan nå at udvikle sig både i og over jorden. Hvis efterafgrøden står og sulter efter kvælstof, bliver den ikke til noget, og så gavner den ikke meget med hensyn til biodiversitet og opbygning af organisk stof i jorden. Gavnlig effekt på biodiversiteten er også et emne, der kan diskuteres, idet de godkendte efterafgrøder enten er i familie med eller meget nært beslægtede med vores afgrøder. Arealer med efterafgrøder ligner derfor vores marker med hovedkulturer, som er etablerede som monokulturer. Det fremmer ikke nytteinsekter eller vores markvildts livsbetingelser. Skulle fremme biodiversitet, Formål med dyrkning af efterafgrøder er at: men Reducere risiko for vand- og vinderosion Det samme gælder MFOefterafgrøderne, Øge jordens indhold af organisk stof som er et nyt Opfange og recirkulere næringsstoffer begreb, der blev indført i forbindelse Fremme biologisk N-fiksering (reducere energiforbruget) med den seneste reform af EU's landbrugspolitik. Formålet Forøge biodiversiteten er at fremme den såkaldte biodiversitet eller mangfoldighed af Hæmme ukrudt Forbedre jordkvaliteten, forbedre infiltration, lettere at dyr og planter. 30 procent af bearbejde, øge indhold af plantetilgængelig vand EU s arealstøtte udbetales kun, Øge produktion af glomalin, der er med til at danne stabile aggregater via mykorrhizasvampe procent af deres areal ud til så- hvis bedrifterne udlægger fem Bryde sygdoms- og skadedyrcyklusser kaldte miljøfokusområder. Det kan være randzoner, områder omkring fortidsminder eller områder med efterafgrøder. Når der etableres MFO-afgrøder, skal det ske med minimum to af de godkendte efterafgrødearter og gerne flere. Udfordringen er bare, at agerhøns, harer eller hjortevildt ikke synes, det er specielt spændende at søge deres føde her.
Vildt ved godt, hvad de vil ha Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning, har lavet et 2-årigt forsøg med at så brede striber af forskellige efterafgrøder mellem hinanden. Forsøget har kørt i to år på en mark mellem Vejen og Brørup. Begge år har vildtet med stor appetit ædt de efterafgrøder, der ikke tæller med som lovpligtige efterafgrøder eller som MFO-efterafgrøder. I forsøget blev afgrøder som boghvede, lupin, solsikke, hamp, foderkål/raps og andre efterafgrøder sået efter høst. Resultatet har for begge år været det samme. Vildtet har konsekvent ædt afgrøderne i denne rækkefølge: Først boghvede, dernæst lupin og så solsikke. Disse afgrøder er dermed med til fremme biodiversiteten, men problemet er, at de ikke har den ønskede effekt på kvælstofudvaskningen. Man står derfor i et dilemma, hvis man gerne vil gøre noget godt for vildtet. De afgrøder, vildtet søger, tæller ikke med. Det er heller ikke muligt at kontrollere en efterafgrøde, der er blevet ædt, inden den fysiske kontrol bliver foretaget. Hvis der er tale om større hjortevildt, er der kun bar eller måske helt nedtrampet mark tilbage. Jysk Landbrugsrådgivning har vist, at en løsning, der også er god for vildtet, er at så en almindelig efterafgrøde såsom olieræddike i en tynd udsåning sammen med lupin og boghvede. Men den løsning kan i dag ikke godkendes. Kort om lovpligtige efter- og MFO-afgrøder Forebygger erosion Derudover er vigtigheden af at have plantedække hele året ikke tydeligt blevet demonstreret overfor landmænd. Formentlig fordi vi i Danmark hidtil har været forskånet for meget voldsomme erosionsskader. Grundet øget nedbør som følge af klimaændringer vil erosion blive en ny udfordring flere steder i Danmark. Danske bedrifter har endnu ikke rigtigt oplevet at få udbyttenedgang på grund af et lavt indhold af organisk stof i jorden. Indtil videre har man kun oplevet, at jorden bliver sværere at bearbejde og til tider mere energikrævende, idet maskinerne bliver større og større samtidig med, at man bortfører organisk stof i form af halm og øvrig biomasse til biogasanlæg, som vinder indpas nu. Hvis man fortsætter sådan, kommer man til at mærke en udbyttenedgang - også selv om gødningskvoten stiger nu. Vi mangler i den grad forsøg med artsblandinger af efterafgrøder: Der skal flere plantearter på listen over godkendte efterafgrøder! Etablering af rug, stauderug, vårbyg og honningurt frem til og med 20. august i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrødeblandinger og pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede afgrøder (olieræddike, gul sennep, farvevajd og rybs) kan også indgå i MFOafgrøde-blandingen. Kravet til pligtige efterafgrøder til etablering før eller efter høst (2015) kan med de ændrede regler opfyldes af: Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest den 1. august Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug og vårbyg sået før eller efter høst, dog senest d. 20. august Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Derudover kan pligtige efterafgrøder være: Udlæg af korsblomstrede afgrøder og cikorie Udlæg af rent græs uden kløver Etablering af rug, stauderug, vårbyg og honningurt frem til og med 20. august i renbestand som pligtige efterafgrøder og i blandinger, som både kan tælle som MFO-efterafgrøde-blandinger og pligtige efterafgrøder. Korsblomstrede afgrøder (olieræddike, gul sennep, farvevajd og rybs) kan også indgå i MFOafgrødeblandingen. Mulighederne er få og ikke fremmende for biodiversiteten!
Sædskiftet i specialafgrøder er udfordret Mange af vores specialafgrøder er nært beslægtet med de lovpligtige efterafgrøder. Det giver udfordringer, især hvis der både dyrkes kål og løg på samme bedrift. Nogle steder dyrkes der også majs, spinat til frø samt forskellige rodfrugter. Generelt er sædskifter med specielkulturer meget pressede med hensyn til ukrudt, tung og hyppig færdsel samt, at der ikke tilføres husdyr gødning, da det er svært at styrer frigivelsen af N i afgrøder med kort kulturtid. Jordens frugtbarhed forringes derfor gradvist over år. Grundet den evt. korte kulturtid vil de efterlade kvælstof, som vil komme efterafgrøder og MFO-afgrøder til gode. For mange af specielkulturerne ville det også være gavnligt, at de efterfulgte en efterafgrøde, da de kan udnytte meget kvælstof midt og sidst i deres kulturtid, da optaget sker relativt sent, og N fra efterafgrøden vil blive frigivet her. Jeg kommer på bedrifter, hvor man gerne vil arbejde med efterafgrøder samt MFO-afgrøder. Udfordringen er bare, at man ikke har sat sig ind i, hvad det forkerte valg af efterafgrøde kan medføre af udfordringer i en specielafgrøde, og det koster på udbyttet. Vær opmærksom på mykorrhiza Planter fra korsblomstfamilien (raps, gul sennep, olieræddike mv.) må under ingen omstændigheder komme forud for en løg-, porre- eller majskultur. Korsblomstrende planter har ikke symbiose med mykorrhizasvampen. Endvidere indeholder korsblomstrende planter glycosinolater, som omdannes til isothiocyanat, der virker giftigt på jordboende svampe og organismer, når den korsblomstrende efterafgrøden nedmuldes. Spire- og væksthæmning i den efterfølgende kultur ses ofte. Løg, porrer og majs er kulturer, som er meget afhængige af symbiose med mykorrhizasvampen især i det tidlige forår, hvor jorden er kold, og P er meget svært tilgængeligt i jorden. Normalt kan man godt etablere sætteløg efter korsblomst, men man ser en væksthæmning på løgene langt ind i sæsonen inden mykorrhizabestanden bliver genetableret. I såløg går det ind i mellem helt galt: Frøene spirer uens og over en lang periode. Løgene står længe og mistrives, og en del løg vælter af rodbrand fordi de er stressede. Det bliver svært at komme i gang med den kemiske ukrudtsbekæmpelse. Det koster udbytte og kvalitet. Veletableret efterafgrøde ved Erwin og Harm Westers økologiske bedrift med ren planteavl. Efterafgrøden er etableret lige efter høst i korn: Hestebønner, fire slags kløver og vikke samt lidt spildkorn.
Jordløsning og strukturforbedring Derimod kan man med fordel etablere korsblomstrede efterafgrøde efter f.eks. sætteløg og måske de tidligste såløg, hvis der ikke indgår raps eller kål i det øvrige sædskifte. Hvis det skal være som pligtige efterafgrøder, skal der minimum etableres én art fra listen, og hvis MFO-afgrøder så minimum to arter fra listen. Jeg vil anbefale, at man anvender minimum to, gerne tre arter for at tilgodese opsamling af N samt jordløsning og strukturforbedring i flere dybder. Efter løg vil der ofte være strukturskader i marken, da der er en del trafik i forbindelse med hjemkørsel. Her vil en blanding af 3 kg olieræddike + 3 kg Strukturator (radise) + 50 kg byg fungerer godt (rug kan opformerer stængelnematoder, det samme kan gul sennep). Forud for løg-, porre- eller majskulturer vil byg, som er billig og har god tørstofproduktion, egne sig glimrende. Konkurrencen mod ukrudt er god, da væksten er hurtig, og der udskilles kemiske stoffer. Honningurt i denne blanding vil være fordelagtig, da den er sædskifteneutral og fremmer mykorrhiza. Pas på kløver og de korsblomstrede Hvis man har frivillige efterafgrøder, skal man passe på med at tage kløver med ind i sædskiftet med løg, idet der kan opformeres nematoder. Hvis man på sin bedrift har korsblomstrende afgrøder i sædskiftet har man en udfordring, sådan som de nuværende regler er. Risikoen for at opformere kålbrok er meget stor, også selv om man anvender kålbrokresistente sorter af olieræddike, gul sennep mv. I Tyskland har man observeret kålbrok i mindre grad i resistente sorter. Hvis man skal holde sit sædskifte i et sådant tilfælde, er der rug, byg, rajgræs, cikorie og honningurt, som kan anvendes. Cikorie går ned i 1-2 meters dybde og udsås meget tidligt i kornet. Der kan også sås rajgræs som udlæg i kornet. Og ellers skal blandingen, hvis den skal opfylde krav til MFO, bestå af honningurt og rug eller byg etableret enten inden eller efter høst. Overvintring og opformering af skadedyr I og med der er så mange korsblomstrende efterafgrøder på listen, er der skabt store udfordringer for os. Jeg har i år set gengroning af olieræddike, sennep mv., selv om kulturen er sprøjtet ned. Det skyldes de varme vintre, vi har haft. Enkelte avlere har været ude og luge disse bort. Endvidere fornemmer jeg, at skadedyr, der primært findes i korsblomstrende afgrøder, bliver et stadigt større problem, og behandlingsindekset er steget markant. Det skyldes delvist de milde vintre, men også at vi sørger for, at insekterne har rigeligt med overvintringsmuligheder i vores efterafgrøder og rapsmarker. Glimmerbøsser og forskellige arter af rapssnudebiller har huseret voldsomt i 2015. Det virker ikke korrekt, at vi skal behandle hyppigere mod skadedyr for at hindre udvaskning af N! Opdatering af liste efterlyses Vi mangler i den grad flere plantearter på listen, som er godkendt til pligtige efterafgrøder og MFO. Til MFO må det meget gerne være afgrøder, som vildtet kan nyde godt af og biodiversiteten fremmes. I GartneriRådgivningen samt i LMO arbejdes der på at få havre på listen. Havre er lettere at anvende fremfor rug og har nogle bedre sanerende egenskaber overfor ukrudt og nematoder. Den kan fryse ud og har hurtig etablering. Endvidere er den rigtig god i blandinger. I Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) arbejder man på at få godkendt bælgplanter i blanding med de pligtige efterafgrøder med det formål at forbedre biodiversiteten i og ovenfor jorden. Endvidere vil de gerne opnå en besparelse på handelsgødning. FRDKs medlemmer er meget afhængige af, at deres efterafgrøder er effektive, idet den reducerede jordbehandling ændrer flere forhold i form af næringsstoftilførsel, jordløsning og bekæmpelse af ukrudt.
Veletableret efterafgrøde ved Erwin og Harm Westers økologiske bedrift med ren planteavl: Solsikke, hestebønner, to slags kløver, havre og katost etableret efter tidlige kartofler. Gør det ordenligt! Hvis man gerne vil arbejde med efterafgrøder på sin bedrift, skal man gøre det ordentligt. Det vil sige, at man tænker efterafgrøder ind i sit sædskifte, ikke bare de pligtige og MFO men også frivillige. Der må ikke etableres som monokultur. Etablering skal ske med minimum to arter og gerne flere fra forskellige plantefamilier. Dette er for at sikre biodiversitet, N-opsamling, N-fiksering, jordløsning, strukturforbedring, P frigivelse mv. Placer dem i sædskiftet, hvor der er mest N efter hovedkulturen eller som en sanerende afgrøde forud for specielkulturer. Man skal gå lidt op i etableringen af dem, ellers bliver det ikke en succes. Find evt. den gamle Nordsten eller Fionia såmaskine frem igen, eller tilpas såsættet med de rigtige såskær. Sidste mulighed er spredegrejet på mejetærsker eller stubharve. Etableringsmetode skal passe til bedriften, endvidere skal man have i tankerne, hvilke ukrudtsmidler man bruger, idet enkelte efterafgrøder er meget følsomme overfor bestemte midler. Investering på kort og lang sigt Man skal se det som et projekt og en investering på både kort, men også lang sigt. Der vil kunne spares på gødning og brændstof. Især gødning skal man se på af flere grunde. Der arbejdes i kulissen på en lovgivning omkring regulering af fosfor i Danmark. Der er fosfor nok i jorden, men den er ofte meget hårdt bundet, men arter som ærter, lupin og honningurt kan fremme frigivelsen. Endvidere vil man muligvis kunne spare lidt på planteværn mod skadedyr, idet der ofte opstår en større
population af rovbiller, der æder lus. Hvis moderlus ædes af rovbiller i efterafgrøden om efteråret, vil angreb efterfølgende år minimeres. Selv om N-kvoten nu bliver sat op, fremmer det ikke nødvendigvis udbytterne. Det skyldes i høj grad, at der flere steder i landet er død jord uden mikro- eller makroliv, idet man fjerner halmen uden at tilføre noget lignende for at holde humusindholdet oppe. Der er også flere steder strukturskader i større eller mindre grad grundet færdsel med tunge maskiner. Forsøg har vist, at N-optag falder med mellem 14 og 39 procent i forhold til pakningsgraden af jorden. Manglende luftskifte i jorden medfører også større sygdomstryk i kulturen. I flere tilfælde vil den nuværende N-kvote være nok til at producerer både kvantitet og kvalitet, hvis der blev arbejdet aktivt med efterafgrøder på bedriften. Kan generere 100 kilo N På bedrifter i Holland og Tyskland, hvor man arbejder seriøst med efterafgrøder, genererer man op mod 100 kg N pr hektar til efterfølgende kultur. De er meget langt fremme med frøblandinger, hvor de ved, hvad C/N forholdet er, og herved har noget mere kontrol over frigivelsen af N. Så vil nogle argumentere med, at det er dyrt at etablere efterafgrøder, og det er bare endnu en omkostning oven i det andet. Tja, det kan man jo sige, men hvis man gør det ordentligt, vil man for et sted i mellem 500-2.000 kroner pr. hektar have fem millioner ansatte (orme) pr. hektar, der arbejder døgnet rundt uden brok. BakkerBioVOF i Holland med produktion af økologiske blomkål, knoldselleri og græskar og med kødkvæg som hobby. Efterafgrøde af havre og kløver, som er sået efter et sommerhold af blomkål i sidste halv del af august. Billedet er taget 8. oktober.
Olieræddike Vikke Honningurt Boghvede Ærter Rødkløver Eksempler på forskellige ukrudtsmidlers betydning for efterafgrøders vækst Ally 1 1 2 1 1 1 Broadway 1 1 2 3 1 1 1 = god vækst 4 = væksthæmning Monitor 4 2 4 1 1 1 Atlantis 3 1 4 4 1 4 Hussar 3 2 4 4 1 4 Kosack 3 2 4 4 1 4 Inspiration om efterafgrøder Bliv inspireret af efterafgrøder og blandinger på http://shopfrdk.dk/froe-til-efterafgroeder-4/ og http://www.phpetersen.com/viterra-zwischenfrucht-mischungen/biomasse/. De taler dansk, hvis man ringer til dem! Vejledning og gødsknings- og harmoniregler Læs mere om eftergrøder, alternative efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag: http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/naturerhverv/filer/landbrug/planteavl/dyrkningsfor hold/efterafgroeder/udsnit_af_vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_2015-2016.pdf.