Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005

1

Udarbejdet af: Klinisk udviklingskoordinator Annette Fenger, Kvalitets- og Uddannelsessektionen Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling, afsnit 05 Afdelingssygeplejerske Susanne Jensen, Medicinsk afdeling M, Dialyse afsnit Afdelingssygeplejerske Else Holm, Medicinsk afdeling, afsnit M 2141 Sygehus Viborg Oktober 2004 september 2005 2

Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen De fem kompetenceområder Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

Kendetegn ved den kompetente sygeplejerske ifølge Patricia Benner et al. (efter ca. 2 års erfaring i samme afsnit) (Benner, Tanner, & Chesla, 1996). Har en analytisk tilgang til opgaveløsning, strukturerer sine handlinger og udfører sygeplejen selvstændigt og sikkert. Arbejder rationelt. Har ajourført teoretisk basis- og specialeviden ( Epistemé). Observerer, vurderer og handler på baggrund af teoretisk, praktisk og etisk kundskab samt på baggrund af at have stået i lignende patientsituationer tidligere. Analyserer sig frem til patientens pleje- og behandlingsbehov i den aktuelle situation, formulerer og arbejder ud fra langsigtede mål. Prioriterer i situationen og er bevidst om, hvad der er væsentligt, og hvad der er uvæsentligt. Foregriber hændelser og har passende udstyr og ressourcer indenfor rækkevidde. Dette kan lade sig gøre på baggrund af at have stået i lignende situationer. Yder en individuel pleje til de enkelte patienter ud fra megen rutine og de forskrifter, der findes (Techné). Indhenter yderligere viden og assistance, hvor situationen kræver det - både teoretisk og praktisk. Vælger sygeplejehandlinger med bevidsthed om, at valg af handling har betydning for patienten. Planlægger og organiserer sin dag og evner komplekse situationer med mange krav i en travl hverdag. Har udprægede tekniske færdigheder indenfor teknologi og procedurer/metoder. Har brug for at have kontrol over situationen. Optræder roligt og effektivt. Har udviklet sig fra at være fokuseret på løsning af opgaver til at involvere sig i de behov, der udspringer af patientsituationen. Udviser stor ansvarlighed i teamet for den enkelte patients pleje og behandlingsbehov. Erkender videnskabens begrænsning samtidig med, at mere erfarne kolleger ikke har svar på alt til at løse et behov opstået i patientsituationen. Drøfter problemstillinger med mere erfarne kolleger og beslutter selv, hvilken sygeplejehandling, der løser problemet. Spørger gerne en kollega med ekspertise til råds, hvis det er muligt. 4

Reflekterer bevidst over egne og kollegers handlinger. Reflekterer ligeledes sammen med kolleger og udvikler praksiskundskab (Phronesis). Forholder sig kritisk til samarbejdspartneres viden og kunnen og bidrager aktivt med egen viden og erfaring. Argumenterer og begrunder fagligt og velovervejet. 5

Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, sygehusets indretning, m.m. Det generelle på Sygehus Viborg. Kender sygehusets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling kendskab til sygehusets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med sygehusets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Holder sig ajour med information fra sygehusets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Overordnede mål og opgaver. Har kendskab til Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Sygehus Viborg (Sygehus-MEDudvalget, 2003). Viser forståelse for at arbejde i et politisk styret system. Kender sygehusets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Pli, takt og tone Viser i handling at efterleve Sygehus Viborgs personalepolitiske værdisyn. (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. 6

Bidrager til et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Udviser takt og tone - pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Hvordan man gebærder sig: personligt Handler på baggrund af sygehusets personalepolitik (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde samt viden om tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Overholder tavshedspligten. Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance Hvordan man gebærder sig: organisatorisk Handler rationelt efter sygehusets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. og begrunder denne handling. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, sygehusets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m. Anvender sygehusets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX m.m. Anvender relevante metodebøger, forholder sig kritisk til indholdet og kommer med forslag til ændringer. Overholder forskrifter i Den Amtslige Hygiejnehåndbog. 7

Anvender fagbibliotekets muligheder for at tilegne sig relevant viden. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Hvordan man gebærder sig: lovmæssigt Overholder ferieloven og arbejdsmiljøloven. Kender tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Har kendskab til sygehusets beredskabsplan og handler derefter. Fysisk og mental formåen Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job. Anvender forflytningsteknikker og sikrer korrekte arbejdsstillinger. 8

Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje (Evalueringscenteret, 1996). Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Undervisningsministeriet, 2001). Hovedgrupper At udføre sygepleje at udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering (Evalueringscenteret, 1996). Det generelle på Sygehus Viborg Udfører en omsorgsfuld sygepleje i stabile og komplekse patientsituationer både inden for det selvstændige - og det delegerede område af sygeplejen. Viser stor ansvarlighed for at den enkelte patients plejeog behandlingsbehov tilgodeses. Arbejder bevidst efter De Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Viser etiske overvejelser i sine handlinger og argumenterer etisk i faglige drøftelser. Observerer og vurderer patientens behov/problem, planlægger og iværksætter pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Sikrer kontinuitet og kvalitet i pleje- og 9

behandlingsforløbet. Involverer sig i patientens situation og etablerer, vedligeholder og afslutter relationer med patient, pårørende og kolleger. Anvender ajourført viden om sygeplejen i afsnittets speciale. Anvender relevant teknologi og metoder/ procedurer i udførelse af sygeplejen. Arbejder bevidst ud fra faglig evidens. Udfører sygeplejen i henhold til gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Fraviger anbefalingerne i referenceprogrammer m.m., hvor patientsituationen kræver det. Argumenterer og dokumenter sagligt for denne fravigelse. At lede sygepleje at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling (Evalueringscenteret, 1996). Viser overblik over tildelte patienter og dertil knyttede behov og faglige problemstillinger. Planlægger og koordinerer dagens/vagtens opgaver ud fra afsnittes plejeform. Planlægger og koordinerer pleje- og behandlingsforløb hos tildelte patienter i samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Prioriterer og fordeler sygeplejefaglige opgaver ud fra personalets kompetencer i afsnittet og sikrer derved kvaliteten. Vurderer plejetyngden ved tildelte patienter og tager ansvar for, at der er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personale-kompetencer, der er til rådighed. Sikrer at sygeplejen dokumenteres, så der er kontinuitet i plejen. 10

Viser ansvar for og har stor ansvarsfølelse for, at delegerede opgaver bliver løst kvalificeret. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser respekt for samarbejdsparternes synspunkter og er konstruktiv i løsning af opgaven. Viser ansvar for og har stor ansvarsfølelse for sin koordinerende rolle i teamet og forholder sig konstruktivt kritisk til kollegers indsats. At formidle sygepleje: at formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende (Evalueringscenteret, 1996). Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende med udgangspunkt i patienter/pårørendes forudsætninger og behov. Vejleder og underviser patienter og pårørende om livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. Behersker og anvender relevante kommunikationsteorier og -former. Tager udgangspunkt i patient og pårørendes ressourcer og er bevidst om valg af rette tid og sted for formidling. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Er aktiv i afdelingens sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af teoretisk viden, praktiske kundskaber og etiske overvejelser. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på såvel mono- som tværfaglige konferencer. Formidler sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring, mundtligt og/eller skriftligt f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger og det gode patientforløb. 11

Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever, kursister og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger og egen specifikke viden. Er mentor/vejleder for ny kollega under oplæring. At udvikle sygepleje. sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklings projekter for pleje- og behandlingsforløb (Evalueringscenteret, 1996). Ajourfører sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Er ansvarlig for at videreudvikle sig i rollen som sygeplejerske. Fagidentitet. Udviser interesse i faglig udvikling. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder, og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Udvikler holdninger til god klinisk praksis i dialog med kolleger. Udvikler den kliniske sygepleje på baggrund af erhvervet teoretisk viden og praktisk kundskab. Benytter bevidst kolleger som kliniske og faglige sparringspartnere. Arbejder bevidst med emne/område til fordybelse og faglig udvikling. Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Medvirker ved implementering af relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen i afsnittet, identificerer kvalitetsbrist og forbedrer kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling og deltager i kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Forholder sig kritisk til konsekvens af utilsigtede hændelser. 12

Deltager i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. 13

Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) kollegarelaterede situationer og 3) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: Ny/ukendt situation. Mange krav/opgaver på en gang. Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende i krise. Patienter og pårørende, der er utilfredse. Patienter, der er anderledes. Akut forværring i patienttilstand. Det generelle på Sygehus Viborg Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro og overblik i de kritiske situationer, der opstår i forhold til tildelte patienter. Kommunikerer værdigt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler hurtigt og rationelt i uventede situationer. Handler på baggrund af oplevelser fra lignende situationer og bevidste overvejelser. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance hos kolleger, hvor dette er relevant. Påtager sig lederrollen i den kritiske patientsituation og uddelegerer opgaver i en prioriteret rækkefølge. Påbegynder genoplivning ved respirations- og hjertestop. Handler rationelt over for patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløb. Handler rationelt ved bortkomne patienter. Handler rationelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Anvender afsnittets procedure i ekstreme situationer, hvor patient og/eller pårørende er i akut krise og der er 14

behov for yderligere assistance (kontakt til f.eks. politi psykolog, sociale myndigheder, præst, mere erfarne kolleger fra eget eller andet afsnit). Deltager med sin sygeplejefaglige viden og sin viden om patienten i analyser af etiske dilemmaer om valg eller fravalg af medicinsk behandling. Er loyal overfor teamets beslutning. Kollega relaterede situationer. Prioriterer og omfordeler personaleressourcer i den kritiske situation. Tilkalder evt. assistance. Handler rationelt overfor utilfredse kolleger og løser problemstillingen med faglig argumentation og beslutsomhed. Handler efter Sygehus Viborgs misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger. Andet Handler rationelt ved nedbrud i tekniske systemer og IT systemer (Patient Administrative System, telefonsystem, kaldeanlæg m.m.). Handler rationelt ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. 15

Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Sygehus Viborg Har kendskab til Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Sygehus Viborg. Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål. Handler ud fra viden om sygehusets organisering. Anvender sygehusets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Viborg Amts servicemål for patientbehandling. Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Arbejder med kvalitetsudvikling i forhold til sammenhængende patientforløb, arbejdsgange, NIP - projekter, Den Gode Medicinske Afdeling m.m. Kender Strategi for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejepersonale på Sygehus Viborg. Kender Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Sygehus Viborg. 16

Økonomi og ressourcer Kender principperne for fordeling af økonomiske ressourcer på sygehusniveau (eks. DRG takstsystem). Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling. Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Omstillings- og ændringsprocesser Medvirker konstruktivt i ændringsprocesser. Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Arbejder i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler. Arbejder i henhold til Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af Sygehus Viborgs personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Administrative forhold. Kender patientens vej gennem sygehussystemet - fra henvisning til epikrise. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere. Anvender mulige eksterne konsulenter/ personer, hvor der er behov (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). 17

Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser. Anvender Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (patientidentifikation, livstestamente, lejring af spædbørn, kontrol af sonder, brug af tamponer, servietter o. lign. ved operative indgreb m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, hjerteforeningen, lungeforeningen m.m.). Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje. 18

Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Sygehus Viborg Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø. Medvirker til at skabe og vedligeholder et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Skaber tillid og tryghed. Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen betyder i samarbejdsrelationer. Er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Er åben og ærlig i samarbejdet. Begrunder sagligt og siger fra overfor kolleger/ledelse. Giver og modtager konstruktiv kritik. 19

Er rationel i konfliktsituationer. Udviser respekt for kollegers og andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, eks. misbrug. Videregiver og behandler disse oplysninger fortroligt. 20

Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999a). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999a). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999a). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Epistemè: Videnskabelig viden. En viden om det universelle, om hvad der altid eksisterer uændret (Jensen, 1990). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999a). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999a). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999. Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen, & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker, at være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1999b). 21

Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1999b). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Intuition: = umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden først at tænke bevidst over tingene. F.eks. hun kunne ikke se noget, men hendes intuition sagde hende, at der var noget galt (Politiken, 1999b). Kliniske blik: At anvende alle sine sanser, så situationen læses (behov i patientsituationen) og handler derpå med al sin faglighed og medmenneskelighed i forhold til kendskab til patienten og dennes situation (Benner et al., 1996). Kollega: Arbejdskammerat; person som er på samme arbejdsplads som én selv (Politiken, 1999b). Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1999b). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Omsorg: Det at passe, pleje, hjælpe og beskytte andre (Politiken, 1999b). Phronesis: Er en praktisk visdom/viden om, hvad det kommer an på, når livet mennesker imellem skal lykkes. Det er moralsk tæft, situationsfornemmelse (Jensen, 1990). Praksis kundskab: Praksiskundskab er kundskab sygeplejersken eller den studerende kan erhverve sig gennem oplevelser, som gennem refleksion omdannes til erfaringer (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Kundskab = indsigt, intellektuel ekspertise (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politiken, 1999b). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). 22

Rolle: Den bestemte måde, som omgivelserne forventer, at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1999b). Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Techné: Teknisk know-how, håndværksmæssig kunnen. Der er tale om en adfærd, der har et mål i noget som er forskellig fra selve adfærden (instrumentel adfærd) (Jensen, 1990). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999a). Udvikle: Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999a). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Udvise: = vise (Politiken, 1999a). Udøve: Udføre en vis aktivitet, = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999a). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos den, der modtager hjælpen og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen (Gyldendal, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1999b). = mentor (Politiken, 1999a). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999a). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999a). = som besidder eller udstråler værdighed (Politiken, 1999b). En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997). 23

Referenceliste Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening. (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Benner, P., Tanner, C. A., & Chesla, C. A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement, and Ethics. ( 1 ed.). New York: Springer Publishing Company. DSR. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinier. København: Dansk Sygeplejeråd. Edvardsson, B., & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Evalueringscenteret. (1996). Sygeplejerskeuddannelsen - Evalueringsrapport. København: Statens Information. Grove, M., & Topsøe-Jensen, N. (1996). Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal. (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København, Danmark: Gyldendals Forlag. Gyldendalske Boghandel. (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Jensen, T. K. (1990). Sygepleje som etisk know-how. Hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. In T. Jensen & L. U. Jensen & W. C. Kim (Eds.), Grundlagsproblemer i Sygeplejen. Etik (1. ed., pp. 135-173). Århus, Danmark: Philosophia. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis. (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I., & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken. (1999a). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag. Politiken. (1999b). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach., Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige. 24

Sygehus-MED-udvalget. (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet. (2001). Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr. 232 af 30/03/2001. København: Undervisningsministeriet. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard. 25