Finanssektorens Pensionskasse Formandens mundtlige beretning Ordinær generalforsamling 2012 2011 et udfordrende år Min mundtlige beretning vil sædvanen tro tage udgangspunkt i at alle medlemmer har kunnet læse en omtale af begivenheder og hovedtal for 2011 dels i FSP Nyhedsbrev, marts 2012, dels i FSP s Årsrapport 2011, som er udsendt til alle deltagere her på generalforsamlingen. Årets vigtigste begivenheder 2011 blev endnu et begivenhedsrigt år for FSP Finanskrisen satte fortsat sit præg på resultaterne i 2011, som blev et udfordrende år for hele branchen. Resultatet af årets investeringer i gennemsnitsrente blev på 625 mio. kr. det svarer til 4,3 %. Kunderne fik en depotrente på 3,0 % efter skat, som fortsat placerer FSP pænt over en 15-årig periode. Da depotrenten stort set svarer til grundlagsrenten, fik hovedparten af medlemmerne med gennemsnitsrente derfor for fjerde år i træk ikke reguleret pensionsydelserne ved årsskiftet og der er heller ikke udsigt til forhøjelser af pensionen de kommende år! Investeringsafkastet i FSP Markedsrente blev negativt i alle 3 kategorier, men FSP ligger fortsat i top, viser de sammenligninger af det langsigtede afkast, som foretages af analysefirmaet Morningstar. Nettoresultatet for 2011 er påvirket af en lang række faktorer, men blev samlet set et underskud på 155,4 mio. kr., som må betegnes som mindre tilfredsstillende i et ganske usædvanligt finansielt år. FSP s basiskapital viser trods underskuddet kun et beskedent fald til 1.278,3 mio. kr., idet udlodningen til de erhvervsaktive medlemmer af omvalgsbonus ved Pensionsvalg 2011 på 152,9 mio. kr. indgår i FSP Bonuskapital. Vores fokus på sikkerhed i investeringerne - så FSP kan opfylde pensionsløfterne til kunderne - betød, at FSP ultimo 2011 havde en afstand på 0,9 mia. kr. til Finanstilsynets røde risikoniveau. FSP Pension har således været uafbrudt i Finanstilsynets grønne trafiklys i mere end 10 år også under det voldsomme rentefald i 4. kvartal 2011, som satte mange pensionsselskaber med garantier under voldsomt pres. Finanskrisen har sat en stopper for toplinjevæksten. FSP havde i 2011 en lille nedgang både i antal medlemmer og i de løbende medlemsbidrag. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 1 af 11
Synergierne ved forenklingerne af pensionsordningerne og outsourcingen til Forca er for alvor begyndt at vise sig, og det almindelige medlemsgebyr har kunnet nedsættes med 19 % ved årsskiftet. Til gengæld har de senere års mange nye lovkrav og forberedelserne til EU s nye kapitalkrav, Solvens II, betydet en stigning i FSP s samlede omkostninger og i det såkaldte Solvens II-gebyr. Der var stor opbakning til FSP Pensionsvalg 2011, hvor medlemmerne fik mulighed for at investere mere langsigtet og derved opnå et højere afkast over tid. Pensionsbranchen kommer mere og mere i pressens søgelys, og der var i 2011 en stigende interesse fra medlemmerne for, om FSP gør det godt? Bestyrelsens mødeaktivitet blev unormalt høj i 2011 med 14 møder, hvor vi blandt andet har behandlet strategien i lyset af de markedsmæssige og lovgivningsmæssige udfordringer, som pensionsbranchen og derved også FSP Pension står over for, og som førte til forslaget om fusion med AP Pension. Her ud over har der været 4 møder i bestyrelsens revisionsudvalg. Frihed og tryghed for medlemmerne I lyset af debatten på generalforsamlingen i 2011 og den kritik, som FSP Pension har været udsat for i forskelligt regi, vil jeg gerne fremhæve, at FSP Pension er ejet af medlemmerne, og at bestyrelsen derfor kun har ét mål, nemlig at varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Dette fokus er også baggrunden for den aftale om fusion med AP Pension, som bestyrelsen indgik i marts 2012, og som vi skal behandle under dagsordenens punkt 3. Der er efter min opfattelse flere grunde til, at der har været en del kritik af FSP Pension de seneste år. For det første har der været kritik af FSP s omkostninger pr. medlem. Vi har i FSP Pension en skræddersyet pensionsordning til en snæver kreds af velinformerede ansatte i finanssektoren med en pensionsordning på over 1 million kroner i gennemsnit. Det stiller krav om god rådgivning og service samt en bred vifte af valgmuligheder. Derfor er omkostningerne pr. medlem i FSP Pension ganske rigtigt blandt de højeste, men når omkostningerne sættes i forhold til den store opsparing målt som rentemarginal er FSP s omkostninger særdeles konkurrencedygtige. Desværre er det kun det første omkostnings-nøgletal, som er i pressens søgelys. Det andet, som FSP Pension er blevet kritiseret for er vores afkastnøgletal. Også her har vi forsøgt at gøre medlemmerne opmærksom på, at der er tale om en sammenligning af æbler og pærer. Nøgletallene blev defineret for 20 år siden og er ikke blevet ajourført siden. Afkastnøgletal tager derfor ikke højde for, at forskellige pensionsselskaber har forskellige grundlagsrenter og forskellige typer af garantier og derfor har indført forskellige afdækningsstrategier i løbet af de seneste 10 år, hvor fokus på risikostyring er steget markant. Afkastnøgletallene kan derfor ikke længere bruges til at sammenligne investeringsafkast. Men desværre er det de eneste fælles afkastnøgletal, som findes. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 2 af 11
Som vi skriver nederst på side 9 i årsberetningen, har ATP i 2011 haft et afkastnøgletal på 26,2 %. Det skyldes primært, at ATP anvender en af de højeste grundlagsrenter og derfor ved rentefald via afdækninger får et beregningsteknisk højt afkast. Men afkastet modsvares af tilsvarende stigninger i pensionshensættelserne til markedsværdi, og ATP-ydelserne blev derfor heller ikke, på trods af rekordafkastet, reguleret ved årsskiftet. FSP Pension har som bekendt en lav beregningsteknisk rente, og vi får derfor alt andet lige et lavere afkast af vores afdækningsforretninger. Denne forskel er en stor del af forklaringen på, at FSP Pension bliver placeret nederst ved sammenligning af afkastnøgletal. Det har altså meget lidt at gøre med resultatet af FSP s investeringer, men skyldes i høj grad vores lave grundlagsrente og resultatet af de tilhørende finansielle renteafdækninger. Kigger vi derimod på afkastet i FSP Markedsrente, så har vi selvom 2011 blev et sløjt år faktisk gjort det rigtig godt i forhold til konkurrenterne. Det synes jeg ikke, vi har fået meget kredit for. En tredje årsag til medlemmernes kritik har været, at FSP Pension de seneste fire år i lighed med de fleste andre pensionsselskaber har været nødt til at undlade reguleringen af hovedparten af pensionerne som følge af finanskrisen. Det rammer købekraften hos vores pensionister, hvor den månedlige udbetaling fra FSP er grundlaget for dagligdagen, og som jo gennem årtier har været vant til, at FSP Pension har kunnet regulere pensionerne godt og vel i takt med pris- og lønudviklingen. Uanset at finanskrisen og myndighedernes krav om større sikkerhed for opsparingen, er en væsentlig årsag til den manglende regulering af pensionerne de seneste år, er vi opmærksomme på effekten på FSP s eget image. Den ganske langvarige og alvorlige finanskrise og den økonomiske lavkonjunktur i hele den vestlige verden har således betydet, at de finansielle afkast de seneste 6 år har været ganske beskedne, som det fremgår af figuren på skærmen bag mig. Når der for traditionel pensionsopsparing med gennemsnitsrente tillige tages højde for, at der i pensionstilsagnet allerede er indregnet et årligt afkast den såkaldte grundlagsrente bør det ikke være svært for bankfolk at forstå, hvorfor pensionerne ikke er blevet reguleret de seneste år. Samtidig skal vi huske på, at den tætte risikostyring har betydet, at der ikke er en eneste pensionskasse, som ikke har kunnet overholde solvenskravene på grund af finanskrisen. Der er derfor heller ikke et eneste medlem, som har mistet sin pensionsopsparing. Det er pensionsselskabernes egenkapital og andre buffere, som har taget stødene under finanskrisen, og som myndighederne derfor nu af gode grunde gerne vil have genopbygget, før der igen udloddes bonus. FSP Pensions udfordringer Det er bestyrelsens opgave nøje at følge udviklingen i pensionsbranchen, og denne opgave tager vi naturligvis alvorligt. Det er et centralt emne på det årlige bestyrelsesseminar, og vi har også et fast punkt på dagsordenen for hvert bestyrelsesmøde med titlen: Det aktuelle emne. FSP Pensions største udfordringer er efter bestyrelsens opfattelse tæt forbundet med den generelle udvikling i pensionsbranchen de seneste år. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 3 af 11
Det bliver for det første i fremtiden vanskeligt at skabe vækst i en finansiel sektor, som er præget af et faldende antal medarbejdere i færre pengeinstitutter. Det har allerede ført til en markant stigende konkurrence. Samtidig fortsætter myndighederne med indførelsen af nye strammere lovregler og øgede kapitalkrav. En anden central udfordring for FSP Pension de seneste år har været, at tiden var løbet fra traditionel pensionsopsparing. Som det er blevet sagt her fra talerstolen de seneste to år, er vi populært sagt kommet i en situation, hvor pensionsgarantierne ikke kun giver sikkerhed mod en nedsættelse af pensionen, men hvor de efterhånden også er blevet en garanti imod en løbende forhøjelse af pensionsydelserne! Derfor var Pensionsvalget en helt central aktivitet i 2011. FSP Pensionsvalg 2011 Myndighedernes krav til en stram risikostyring har medført, at afkastet for den traditionelle pensionsopsparing set over den seneste årrække har været lavere end afkastet i markedsrente. Forklaringen er, at reglerne om risikostyring gør det nødvendigt at begrænse de mere risikobetonede investeringer i aktier m.m. hvor der er mulighed for at opnå et bedre langsigtet afkast. FSP s bestyrelse tilbød derfor i 2011 medlemmerne et omvalg til markedsrente, hvor udsigterne til en fornuftig forrentning af opsparingen er væsentlig bedre. Vi ved godt, at mange medlemmer ikke mindst pensionister foretrækker den tryghed, som ydelsesgarantierne giver. Men prisen er meget høj i form af et lavt afkast. Hertil kommer, at der skal betales et betydeligt beløb for ydelsesgarantien, og der vil komme øgede omkostninger til risikostyring og rapportering. Selvom Pensionsvalg 2011 kom på et tidspunkt, hvor finanskrisen vendte tilbage som følge af problemerne i Sydeuropa og USA, og der måtte betales et kursværn, var der stor opbakning til bestyrelsens anbefaling om at flytte opsparingen til markedsrente. 8.500 medlemmer over 70 % af de adspurgte flyttede opsparing for over 9 mia. kr. fra gennemsnitsrente til markedsrente. Da Pensionsvalget også har været inddraget i den negative omtale af FSP Pension i 2011, vil jeg gerne omtale de korrekte kendsgerninger i forhold til Finanstilsynets god skikinspektion, som fandt sted i flere pensionskasser i foråret 2011. Bestyrelsen gav i overensstemmelse med principperne for god selskabsledelse medlemmerne en klar anbefaling om at give afkald på ydelsesgarantierne og flytte opsparingen til markedsrente som led i Pensionsvalget. Rådgivningsmaterialet til Pensionsvalg 2011 blev udarbejdet i tæt samarbejde med vores rådgivere, så materialet blev målrettet FSP s medlemmer. Finanstilsynet lagde ved god skik-inspektionerne imidlertid til grund, at materialet i alle pensionskasser skulle skrives til familien Danmark. Tilsynet kom blandt andet på den baggrund frem til, at FSP s materiale ikke fremstod tilstrækkeligt afbalanceret i sin beskrivelse af fordele og ulemper forbundet med et omvalg. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 4 af 11
Selvom vi i FSP Pension ikke var enige heri, opfyldte vi naturligvis Finanstilsynets krav og udsendte supplerende materiale i form af information, som i første omgang var lagt på FSP s hjemmeside. Samtidig aftalte vi med Finanstilsynet, at medlemmerne fik en forlænget fortrydelsesfrist. Det endelige resultat af Pensionsvalget blev ikke ændret væsentlig, idet cirka 300 medlemmer fortrød hver sin vej. Her ud over benyttede nogle hundrede medlemmer muligheden til at genoverveje valget af risikoprofil. Samlet set må det derfor betegnes som et succesfuldt Pensionsvalg 2011, hvor vi også efterfølgende har fået Finanstilsynets ord for og jeg citerer at inspektionen ikke har givet anledning til yderligere reaktioner fra Finanstilsynets side. En skræddersyet pensionsordning For så vidt angår FSP s reelle udfordringer, har jeg allerede omtalt, at FSP Pensions omkostninger er høje, fordi FSP s snævre medlemskreds stiller høje krav og ønsker en skræddersyet pensionsordning. Forudsætningen for at opnå de omkostningsreduktioner, som samarbejdet i Forca har muliggjort, er imidlertid, at FSP s medlemmer vil acceptere de standardløsninger, som er sædvanlige for pensionskasser. Et godt eksempel er de 2 forslag fra pensionist i fsp, som vi behandlede på generalforsamlingen i 2011, og de indkomne medlemsforslag, som vi skal behandle under dagsordenens punkt 3.C. senere i dag. Bestyrelsen har stor forståelse for de ønsker, som fremkommer fra medlemmerne om forbedringer af pensionsordningerne, men det skal samtidig understreges, at der er tale om muligheder, som ikke findes i de andre pensionsselskaber, som vi samarbejder med. Det er med nutidens krav til veldokumenterede it-systemer dyrt at få special-udviklet programmer til en snæver kreds af medlemmer. Bestyrelsen har alligevel valgt at imødekomme forslaget på sidste års generalforsamling om at udsende en Konto- og Pensionsoversigt på den vilkårlige dato, hvor medlemmet går på pension. Denne skræddersyede løsning til FSP s medlemmer har en samlet pris på lidt over ½ mio. kr. til it-udvikling og til de øvrige omkostninger til projektet. Da der i FSP Pension går cirka 250-300 medlemmer på pension hvert år, svarer det til en pris pr. udsendt oversigt på cirka 600 kr. pr. medlem, som går på pension inden udgangen af 2014 eller til 3-400 kr. pr. medlem, hvis vi forudsætter en afskrivning af udgifterne over 5 år. Det er baggrunden for bestyrelsens tilkendegivelser om, at vi naturligvis lytter til konstruktive forslag fra medlemmerne, men at det ikke betyder, at alle de mange gode forslag kan gennemføres i den takt, som medlemmerne godt kunne tænke sig. Det er bestyrelsens ansvar at prioritere og tage hensyn til omkostningsudviklingen samt udfordringerne efter finanskrisen, herunder de mange nye lovkrav. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 5 af 11
Når vi senere på dagsordenen under punkt 3.C skal behandle de indkomne medlemsforslag, vil Bestyrelsen derfor også have fokus på, at FSP ikke udvikler egne løsninger, men søger at opnå synergier og stordriftsfordele ved at tilslutte os de fælles løsninger, som fastlægges i branchen. FSP s vej mod Solvens II Finanstilsynet fortsatte i 2011 med at indføre en række nye regler som forberedelse til de skærpede krav til kapital, risikostyring, god selskabsledelse og åbenhed under EU s nye Solvens II-regler. De nye regler vil også medføre flere opgaver i FSP, herunder etablering af nye organisatoriske enheder til intern revision, compliance og risikostyring. Ud over Solvens II-kravene har vi i FSP Pension gennem Forca-samarbejdet implementeret følgende nye lovregler i løbet af 2011: Finanstilsynet har som følge af det lave renteniveau nedsat den maksimale grundlagsrente til 1 procent fra 1. januar 2011. FSP Pension har derfor i 2011 indført et nyt nul-rente grundlag, som anvendes både for nye medlemmer og for bidragsforhøjelser samt bonus for eksisterende medlemmer. Finanstilsynet har fra januar 2011 indført nye regler om kontribution det vil sige nye detaljerede regler for, hvordan årets resultat fordeles indbyrdes mellem medlemmerne og mellem medlemmerne og egenkapitalen. FSP Pension har derfor i alt indført 14 nye kontributionsgrupper. Det har blandt andet haft den betydning, at de forskellige kontributionsgrupper har hvert sit kollektive bonuspotentiale, hver sin skyggekonto og hvert sit kursværn. Det kan godt være, at det er mere retfærdigt, men nemmere at forstå er det ikke! Finanstilsynet har også i 2011 som følge af den stigende levealder indført et benchmark for levetider, der skal danne grundlag for afsættelsen af reserver til livsvarige pensioner. FSP s pensionshensættelser for medlemmer i gennemsnitsrente er derfor for andet år i træk styrket på grund af de længere levetider ved udgangen af 2011 med i alt 50 mio. kr. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der anvendes forskellige mekanismer for at tage højde for de længere levetider i de to opsparingsformer. Medlemmer i markedsrente får tilskrevet årets fulde afkast, men skal så selv over tid spare op til de længere levetider, mens medlemmer i gennemsnitsrente ikke får det fulde afkast, da der skal sættes penge til side her og nu til styrkelse af hensættelserne blandt andet på grund af de længere levetider. Der er også i 2011 kommet nye forpligtelser, fordi der fra politisk hold stilles krav om større åbenhed og gennemsigtighed. FSP Pension vil derfor i lighed med alle andre selskaber i fremtiden oplyse to nye nøgletal ÅOK og ÅOP de årlige omkostninger både i kroner og i procent. Her ud over er der på FSP s hjemmeside etableret et Pensionsoverblik samt en såkaldt omkostningsmåler, så alle kan sammenligne FSP s omkostninger med andre selskaber. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 6 af 11
Det er implementeringen i Forca af de mange nye krav, herunder ÅOK og ÅOP, som har betydet, at udsendelsen af den årlige konto- og pensionsoversigt i år desværre sker et par måneder senere end normalt. FSP s omkostninger til Forca til implementering af de mange nye regler, som løses i fællesskab for de fire pensionskasser, skønnes at blive et tocifret millionbeløb, og hertil kommer FSP s egne omkostninger. Vi kan i bestyrelsen godt fornemme en vis skepsis over for, om det virkelig kan være rigtigt, at de mange nye lovregler er så omfattende og betyder så markant øgede omkostninger for FSP Pension. Dertil kan jeg kort og klart svare: JA. Politikkerne over hele verden har reageret meget ens på finanskrisen og skærpet kravene ganske markant til alle typer af finansielle virksomheder, herunder pensionsselskaber. Selvom det på mange måneder opleves som en voldsom skærpelse og meget bureaukratisk, skal vi selvfølgelig lige huske, at det jo primært er for at sikre, at vi (pensionskasserne) i fremtiden også kan leve op til vores forpligtelse over for jer. Men det gør det bestemt ikke let at være en lille eller mellemstor pensionskasse. Gør FSP Pension det godt? 2011 var som tidligere nævnt endnu et hektisk år med mange udfordringer også i FSP Pension. Den kendsgerning, at FSP Pension i 2011 faktisk har klaret sig pænt på en række områder, er druknet lidt i al turbulensen i 2011 og den negative omtale blandt andet af FSP s nøgletal. Hvis vi ser på resultatet af investeringerne og ikke kun på afkastnøgletallene har FSP s investeringsstrategi givet pæne resultater i det langsigtede perspektiv, som bør anvendes for al pensionsopsparing. Det gælder også for traditionel pensionsopsparing med gennemsnitsrente, hvor FSP s depotrente er særdeles konkurrencedygtig målt over de seneste 15 år. Det afgørende er således ikke en simpel sammenligning af afkastnøgletallene, men i langt højere grad, hvor meget af de årlige afkast, som kommer medlemmerne til gode i form af forhøjelse af de løbende pensionsydelser. Her har FSP Pension som bekendt flere styrker, dels at vi er ejet af medlemmerne og derfor ikke skal anvende en del af afkastet til aflønning af eksterne ejere, dels at vi har en lav grundlagsrente og derfor relativt skal anvende en mindre del af afkastet til at styrke pensionshensættelserne til markedsværdi ved et faldende renteniveau. FSP s gode resultater på investeringsområdet er klart dokumenteret for medlemmer med opsparing til markedsrente. Da FSP Pension i efteråret 2011 sammen med et par andre arbejdsmarkedspensionsordninger for første gang kom med i de kvartalsvise analyser af det uafhængige analysebureau Morningstar, viste resultaterne, at FSP Pension har pæne afkast på de længere tidshorisonter på tværs af risikoprofilerne. To af FSP s fonde FSP Vælger, Mellem og Høj Risiko ligger endog helt i top ved sammenligning af afkastene over 5 år. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 7 af 11
Afkastet i de 3 FSP Vælger-profiler var som nævnt negative i 2011 som følge af de turbulente finansielle markeder, men år-til-dato er tabene mere end tjent hjem igen. Det understreger vigtigheden af at huske på pensionsopsparingens langsigtede karakter, og derfor kan vi til beroligelse for vores pensionerede medlemmer i markedsrente oplyse, at nul-regulering ved årsskiftet af de løbende pensioner forventes fastholdt frem til næste årsskifte, hvor reguleringen for 2013 vil afhænge af udviklingen på de finansielle markeder i resten af 2012. Vi behandlede på den ordinære generalforsamling i 2011 et par af de enkeltinvesteringer, der gav det højeste positive og negative afkast i 2010, nemlig smykkevirksomheden Pandora og CDO-obligationen, Amalie I. Efterfølgende har vi for at leve op til de fremsatte ønsker om større åbenhed i FSP s investeringer orienteret alle medlemmer herom i FSP Nyhedsbrev, juli 2011. Endvidere har vi omtalt investeringerne i Årsrapporten 2011 og udsendt en særskilt redegørelse om Amalie I til alle deltagere på denne generalforsamling. FSP Pensions gode langsigtede resultater skyldes vores aktive investeringsstrategi. En aktiv strategi er samtidig karakteriseret ved, at nogle enkelt-investeringer giver et højt afkast, og nogle enkelt-investeringer giver tab. Derfor har vi også stor fokus på at opnå den fornødne risikospredning. Investeringen i Amalie I skete som omtalt i den udsendte redegørelse af flere hensyn. Det overordnede formål var naturligvis at opnå et godt afkast. Det har i medierne været fremstillet som om, at der skulle have været tale om billig finansiering. Det kan jeg som direktør i Spar Nord afvise. Den margin, som vi betalte på Amalie-lånet, var faktisk en lille smule højere end et tilsvarende ansvarligt lån, som Spar Nord optog i Norge måneden forinden. Dernæst var der tale om en investering i en struktureret kreditobligation, som FSP både havde og fortsat har andre af. Det skulle være med til at skabe risikospredning. Og endelig var investeringen med til at styrke det løbende forretningsmæssige samarbejde med en række af FSP s medlemsvirksomheder. FSP Pension har gennem hele sin eksistens haft investeringer i vores medlemsvirksomheder det være sig aktier, ansvarlige lån og indlån naturligvis alt sammen på markedsvilkår. Til generalforsamlingens orientering vises nu plancher med oversigt over FSP Pensions forretningsmæssige samarbejde i form af aktier i medlemsvirksomhederne, hvor den største post er på 43 mio. kr., ansvarlige lånekapital, hvor den største post er på nominelt 149 mio. kr. samt indlån i medlemsvirksomhederne, hvor den største post er på 103 mio. kr. i en af vores hovedbankforbindelser. Med hensyn til Amalie I forventede FSP, at der var tale om en god investering. FSP forudså ikke, at Danmark som det eneste land i Kontinental-Europa ville lade banker og sparekasser gå konkurs og påføre tab til ansvarlige långivere, obligationsejere og indskydere. Som en konsekvens af dette har Amalie I været en rigtig dårlig investering. Det beklagede jeg på sidste års generalforsamling, og jeg skal gerne gøre det igen. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 8 af 11
Der er som nævnt tale om en sag, som vi debatterede grundigt på og efter generalforsamlingen i 2011. Jeg har derfor også lidt svært ved at forstå, hvorfor sagen nu dukker op i pressen lige før generalforsamlingen her i 2012. Der er jo absolut intet nyt i det, der har været fremme i pressen! Og jeg er endnu mere forbløffet over, at Pensionist i FSP deltager i pressehetzen om Amalie 2, efter vi klart har meddelt, at FSP Pension ikke er involveret i denne transaktion, men alene har formidlet kontakten til vores medlemsvirksomheder. Det må betegnes som helt misvisende, når pressen kalder det for et tykt røgslør, at vi ikke oplyser om de investeringer, som FSP Pension ikke har foretaget. Jeg vil derfor gerne minde forsamlingen om, at tab både kan have karakter af tab af penge, men så sandelig også af tab af omdømme. Den negative presseomtale har således betydet, at nogle af FSP s sædvanlige samarbejdspartnere for nærværende ikke ønsker at blive sat i bås med FSP Pension og indgå i sædvanlige forretningsmæssige relationer, og dette kan absolut ingen medlemmer af FSP være tjent med. Derfor vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til nøje at overveje, hvilke formål det tjener, hvis man vælger at debattere interne forhold gennem pressen i stedet for at benytte de sædvanlige demokratiske kanaler. Nettoresultat og risikostyring Direktør Steen Jørgensen vil under næste punkt på dagsordenen gennemgå koncernregnskabet for 2011. De negative regnskabsresultater fra en lang række pensionsselskaber er med til at understrege, at 2011 var et særdeles udfordrende år i lyset af den voldsomme turbulens i verdensøkonomien med historisk lav rente og økonomisk uro i en række eurolande og i USA. FSP Pension fik også et underskud i 2011, og det blev på 155 mio. kr., som bestyrelsen betegner som mindre tilfredsstillende. På den positive side vil jeg gerne fremhæve, at nettoresultat rummer en tilbagebetaling på 372 mio. kr. af langt hovedparten af anvendelsen af bonuspotentiale på hvilende pensioner samt en udlodning i forbindelse med Pensionsvalg 2011 på 152,9 mio. kr. til FSP BonusKapital, som indgår i Basiskapitalen, som derfor er næsten uændret på 1.278,3 mio. kr. ved årets udgang. FSP s basiskapital er således næsten tre gange lovgivningens solvenskrav på 477 mio. kr. Det er særlig vigtigt at understrege i forhold til de medlemmer, som blandt mange pensionerede medlemmer skabte helt unødig uro for de månedlige pensioner og derved for det daglige brød ved fra talerstolen på medlemsmøder i 2011 at påstå, at FSP Pension var insolvent. Vores risikostyring har igen i hele 2011 fastholdt FSP s position i Finanstilsynets grønne trafiklys, og dermed har Pensionskassen uafbrudt været i Finanstilsynets grønne trafiklys i mere end 10 år. Afstanden til Finanstilsynets røde risikoniveau var 0,9 mia. kr. ved udgangen af 2011, og beregninger medio 2011 viste, at FSP Pension forventer at kunne leve op til de kommende kapitalkrav under Solvens II, som de fremgik af QIS 5-beregninger til Finanstilsynet i 2010. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 9 af 11
FSP s organisation Som tidligere år skal jeg i min beretning give en orientering såvel om direktionens nuværende som den forventede aflønning, herunder faste og variable løndele, således at generalforsamlingen kan forholde sig til direktionens aflønning. Jeg skal derfor oplyse, at direktør Steen Jørgensen har en årsløn på 2,3 mio. kr. Hertil kommer pensionsbidrag, fri bil mv., som sammen med feriepenge bringer den samlede faste aflønning op på de 2,8 mio. kr., som det kan læses af note 7. Direktør Steen Jørgensen har ingen variable løndele. Stigningen i direktør Steen Jørgensens løn afspejler, som jeg omtalte på generalforsamlingen i 2011, at bestyrelsen har valgt at kompensere FSP s ledende medarbejdere, herunder direktionen, med en ekstra månedslønning som følge af Finanstilsynets nye aflønningsbekendtgørelse har betydet, at de hidtidige bonusordninger er blevet afskaffet. For så vidt angår bestyrelsens forventninger til direktør Steen Jørgensens aflønning i indeværende år 2012 kan jeg oplyse, at Steen Jørgensens løn reguleres med de overenskomstmæssige stigninger. I relation til Finanstilsynets nye aflønningsbekendtgørelse skal jeg samtidig oplyse, at bestyrelsen som bekendt modtager et fast honorar, som på generalforsamlingen i 2010 i forbindelse med ændringerne i bestyrelsens størrelse og struktur gradvist blev forhøjet fra 40.000 kr. til 80.000 kr. i 2012. Bestyrelsen er ikke omfattet af nogle former for variabel aflønning. FSP s organisation er omtalt på siderne 15 til 17 i årsrapporten. Forventninger til 2012 Lovgivningens regler pålægger mig at orientere generalforsamlingen om bestyrelsens forventninger til 2012. Her vil jeg henvise til dagsordenens punkt 3 A, hvor bestyrelsen fremlægger forslag om en fusion med AP Pension, så vi sammen danner en ny stærk større enhed i pensionsbranchen. Baggrunden er, som jeg allerede har nævnt flere gange i min beretning, at vi i FSP Pension til enhver tid ønsker at give vores medlemmer de bedste råd i alle livets faser. Selvom FSP Pension har mulighed for at køre videre som en selvstændig pensionskasse, er det i den nuværende situation, hvor vi står over for større konkurrence, stigende lovregulering og øgede kapitalkrav, bestyrelsens anbefaling, at en fusion med AP Pension bedst varetager medlemmernes tarv. Man siger, at lige børn leger bedst, og i AP Pension har vi efter grundige overvejelser i bestyrelsen med bistand fra en række rådgivere fundet en kunde-ejet fusionspartner, der bygger på de samme værdier som os, og som giver vores medlemmer en række nye muligheder og ikke mindst en markant reduktion af omkostningerne. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 10 af 11
Afslutning Afslutningsvis vil jeg gerne takke bestyrelsens medlemmer og medarbejderne i FSP's Sekretariat for et godt og konstruktivt samarbejde i 2011. Jeg er helt med på, at de 2 store projekter vores omvalg i foråret 2011 og arbejdet med fusionen med AP Pension i slutningen af 2011/starten af 2012 - har betydet en arbejdsbyrde helt udover det sædvanlige. Med disse ord indstiller jeg efter Steen Jørgensens regnskabsgennemgang såvel bestyrelsens skriftlige som mundtlige beretning til generalforsamlingens velvillige behandling. Tak. Bestyrelsens mundtlige beretning for året 2011 Side 11 af 11