DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Relaterede dokumenter
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Detailhandelsplanlægningens

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR SKANDERBORG KOMMUNE

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april til 1. juni 2011 TILLÆG 18

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER M 2

FOLKETS HUS JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Handleplan for detailhandelen i Fredensborg Kommune 2015

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan omfatter følgende ændringer af Kommuneplan :

Detailhandel i Brøndby

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Odense 12. juni 2015

Erhvervs- og Turismepolitik

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Jens Christian Petersen

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Lokalplan Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

Detailhandelsstrategi Aalborg Kommune

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Detailhandelsplan. Forslag til tillæg nr. 80 til Kommuneplan. Offentlighedsfase 24. marts juli Detailhandelsplan FREDERICIA KOMMUNE

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Odsherred 24. januar 2017

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

4. Centerstruktur og detailhandel

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/ Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

Temamøde 19. september 2012

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Borgerpanelundersøgelse maj 2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Transkript:

DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015. For at være på forkant med udviklingen på området, giver strategien et overblik over, hvor og hvordan detailhandlen kan udvikle sig i de fire centerbyer; Vejen, Brørup, Rødding og Holsted, i fremtiden. Indholdet er udarbejdet i samarbejde med Institut for Centerplanlægning (ICP) og de fire handelsstandsforeninger i kommunes fire centerbyer. Med strategien forbedres grundlaget for at arbejde med den fysiske planlægning og den positive udvikling i detailhandelen i Vejen kommune understøttes, til gavn for handelslivet og kommunens borgere og turister. Egon Fræhr Borgmester Vejen Byråd har godkendt Detailhandelsstrategi 2016 på byrådsmødet d. 11. aug 2016. 2

Indhold Forord................................................................................................ 2 Indhold............................................................................................... 3 Indledning............................................................................................ 4 Formål........................................................................................... 4 Målsætning...................................................................................... 5 Bymidter og byrum - anbefalinger for centerbyerne.................................................... 6 Vejen............................................................................................. 8 Brørup.......................................................................................... 12 Rødding......................................................................................... 16 Holsted.......................................................................................... 20 Udvikling af aflastningscenter Vest i Vejen............................................................ 24 Organisering af samarbejde mellem de fire centerbyer................................................ 26 Udvikling af butikkernes kommercielle potentiale..................................................... 28 Tiltrækning af nye butikker og butikskæder........................................................... 29 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Maj 2016 3

Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Overordnet vision for Vejen Kommune Baggrund Denne strategi giver et overblik over de potentialer og muligheder der er for detailhandelsudviklingen i Vejen Kommune. Udover at formidle de politiske tanker og ønsker til, hvordan detailhandelen skal udvikles, beskriver strategien også de planmæssige rammevilkår, som byrådet kan bruge til at administrere fremtidige detailhandelsrelaterede forespørgsler. Detailhandelsstrategien er udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Institut for center- Planlægning (ICP). Strategien er formuleret på baggrund af afholdelse af en workshop, med deltagelse af de fire handelsstandsforeninger og repræsentanter fra Vejen Kommune. Strategien er derfor et resultat af politiske tilkendegivelser, ønsker og inputs fra workshoppen med handelsstandsforeningerne, samt faglige registreringer, iagttagelser og vurderinger udført i forbindelse med Analyse af detailhandlen 2015. Formål Formålet med Detailhandelsstrategi 2016 er at sikre en fortsat dynamisk og bæredygtig udvikling af detailhandelen i Vejen Kommune og sikre at detailhandelen fortsat kan tilbyde et stærkt lokalt alternativ til de omkringliggende større udbudspunkter. Dette sker ved at detailhandelsstrategien opridser anbefalinger og muligheder fordelt på fem fokus punkter, der danner rygraden i detailhandelsstrategien: Bymidter og byrum, anbefalinger for hver af de fire centerbyer Udviklingen af aflastningscenter Vest i Vejen Organisering af samarbejde mellem de fire centerbyer Udvikling af de enkelte butikkers kommercielle potentiale Tiltrækning af nye butikker, herunder kædebutikker 4 Vejen Kommune fik i efteråret 2015 lavet en Analyse af detailhandlen af Institut for Centerplanlægning (ICP). Analysen har, sammen med Væksstrategi 2020, været med til at danne baggrund for denne detailhandelsstrategi.

Liv og stemning ved arrangement i Vejen Målsætning Målsætningen for detailhandlen i Vejen Kommunes fire centerbyer kan opsummeres således: Byrådet i Vejen Kommune vil arbejde for, at sikre en dynamisk og bæredygtig udvikling af kommunens fire centerbyer en fortsat positiv udvikling indenfor detailhandlen fastholde bymidter, der er tilgængelig for alle For at understøtte denne målsætning, skal detailhandelsstrategien sikre, at de fire centerbyer hver især fungerer som en dynamisk helhed. Synergien mellem de enkelte butikker og forretninger skal udnyttes til gavn for borgere, erhvervslivet og detailhandelsaktørerne, samtidig med at der sikres et samarbejde på tværs af de fire centerbyer. Dette skal sikres ved, at bymidterne i de fire centerbyer skal fungere som de naturlige detailhandelsområder Vejen by understøttes som kommunens hovedby særligt pladskrævende varegrupper placeres hensigtsmæssigt iht. infrastruktur og funktion der arbejdes for at sikre et samarbejde på tværs af de fire centerbyer Vejen Kommune Antal butikker: 182 butikker, heraf 114 udvalgsvarebutikker (63%) Bruttoareal: 80.900 m 2, heraf 53% udvalgsvarer (43.000 m 2 ) Omsætning: 1.558 mio. kr. heraf er 38% udvalgsvareomsætning (586 mio. kr.) Handelsbalance: 86% dagligvarer, 68% udvalgsvarer. 5

Detailhandel ved den vestlige motorvejsafkørsel Udvikling af byrum og bymidter I Analyse af detailhandlen 2015 peges der på flere tiltag der kan være med til at understøtte detailhandlen i de fire centerbyer: Flere og nye oplevelser og aktiviteter i forbindelse med shopping Øge opholdstiden i byerne Understøtte og fastholde de unikke butikker Udnytte synergier fra forskellige aktiviteter Øge byernes attraktion Ved at øge opholdstiden i bymidterne, understøttes detailhandlen. Øgningen af opholdstiden kan bl.a. ske ved at der fokuseres på, at koncentrere detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne, så der skabes flere tilbud centralt. Der peges også på at der bør skabes flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping f.eks. flere muligheder for cafébesøg og udespisning, der vil sikre aktivitet i en større del af døgnet. Oplevelser i en større del af døgnet, også om aftenen, kan f.eks. ske ved nye funktioner som biograf, bowling m.m. og med bredere udbud af caféer og restauranter. Desuden bør placering af dagligvarebutikker ske centralt i bymidterne, så de bedst muligt understøtter de eksisterende udbud. Dette skal sikres ved, at koordinere og udveksle aktiviteter mellem byerne yderligere centralisering af butikker i bymidterne og tilpasning af lokalplaner registrere tomme butikslokaler identificere mulige samarbejdspartnere inden for turismen, idrætten og andre foreninger udvikling af byrum og byinventar der gives mulighed for udeservering og andre midlertidige kommercielle aktiviteter i bymidterne 6 I Analyse af detailhandlen 2015 er detailhandelsområderne opdelt i bymidte, by i øvrigt og hele området / oplandet, se kort på modstående side.

7 Oversigtskort detailhandelsområder i Vejen Kommune

Julebelysning i Vejen Vejen Vejen er kommunens hovedby og er karakteriseret ved at have mange attraktive butikker, samt et godt og bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Vejen har potentiale for udvikling og for at tiltrække nye butikker og butikskæder. Det er en fordel at de store supermarkeder er placeret centralt i bymidten. Vejen skal fortsat fungere som det primære udbudspunkt i Vejen Kommune. For at styrke Vejen yderligere skal der arbejdes på, at koncentrere butikker og kundefunktioner i bymidten styrke bymidten med flere spisesteder styrke bymidten med andre funktioner, f.eks. kunst eller kulturoplevelser sikre gode parkeringsforhold i bymidten undersøge hvordan der kan skabes nye muligheder for varegrupper og butikker der kræver meget butiksareal og lagerplads og som ikke naturligt finder hjemme i en bymidte Dette skal sikres ved, at udvikle byrummene omkring Rådhustorvet, Banegårdspladsen og området syd for banen, fra det nye bibliotek til borgerskolen. Rådhustorvet udvikles med fokus på dannelse af torvemiljø, med opholdsmuligheder og udeservering Banegårdspladsen omdannes med henblik på skabelse af flere parkeringspladser og for at opnå en større helhed i området. Området syd for banen udvikles med fokus på nye udendørs muligheder i forbindelse med det nye bibliotek og øvefaciliteter for Vejen Garden. fokusere på omdannelse og koncentration, ved placering af nye butikker i bymidten. fastholde og udbygge mangfoldigheden i oplevelsesmulighederne i bymidten. 8

Oversigtskort detailhandelsområder i Vejen Kommune 9

Begivenhed i Vejen Oversigt over eksisterende butiksarealer og muligheder for omdannelse til butiksformål Område Centerområder Aflastningsområder Områder til særligt pladskrævende varegrupper Rammeområder 1.C.01, 1.C.04 1.C.05, 1.C.06 1.C.03 1.E.22 1.E.04 1.E.06 1.E.07 1.E.13 1.E.15 1.E.16 Maksimale bruttoetageareal (m 2 /butik) Eksisterende bruttoetagearealer (m 2 ) Maksimale bruttoetageareal (m 2 /området) Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (m 2 ) 3500 m 2 for dagligvarer 2000 m 2 for udvalgsvarer 22.000 m 2 35.500 m 2 13.500 m 2 1.500 m 2 3.360 m 2 2.000 m 2 0 m 2 1.500 m 2 3.756 m 2 1.244 m 2 5000 m 2 5000 m 2 5000 m 2 1.500 m 2 6.900 m 2 2.450 m 2 4.050 m 2 1.500 m 2 1.500 m 2 0 m 2 20.000 m 2 10.000 m 2 1.500 m 2 32.000 m 2 10

1.E.16 Torvedag på Rådhuspladsen 1.E.06 1.E.22 1.C.03 1.C.01 1.C.06 1.E.07 1.C.04 1.C.05 1.E.15 1.E.13 1.E.05 1.E.04 Rammeområder udlagt til detailhandel i Vejen Signaturforklaring Bymidteafgrænsning Lokalcenter og aflastningsområde Særligt pladskrævende varegrupper Målforhold 1 : 30.000 11

Torvet Brørup Brørup er karakteriseret ved at have et bredt udbud af især dagligvarer og i mindre grad udvalgsvarer. Det er en styrke for bymidten at dagligvarebutikkerne er placeret centralt. Der findes desuden enkelte attraktive udvalgsvarebutikker i byen og byen har en god beliggenhed ved motorvejen. For at styrke Brørup yderligere bør der arbejdes på, at: fastholde de eksisterende butikker udnytte e-handel yderligere fastholde det gode lokale samarbejde udnytte potentialet fra Brørup Marked Dette skal sikres ved, at løfte bymidten ved, at omdanne lukkede butikker til boliger sikre gode parkeringsforhold til de eksisterende butikker gennem arbejdet med udviklingsplanen for Brørup, undersøge hvilke tiltag der kan gøres for at løfte bymiljøet langs hovedgaden skabe en stærkere sammenhæng mellem Brørup Marked og bymidtens butikker, ved en tydelig skiltning til bymidten 12

Detailhandelsbutikker i Brørup 13

Søndergade, med baneunderføringen i baggrunden Oversigt over eksisterende butiksarealer og muligheder for omdannelse til butiksformål Område Centerområder Områder til særligt pladskrævende varegrupper Rammeområder 2.C.01 til 2.C.07 2.E.05 2.E.06 2.E.07, 2.E.11 2.E.12 2.E.13 2.E.16 Maksimale bruttoetageareal (m 2 /butik) 3500 m 2 for dagligvarer 2000 m 2 for udvalgsvarer 12.000 m 2 3.000 m 2 12.000 m 2 Eksisterende bruttoetagearealer (m 2 ) Maksimale bruttoetageareal (m 2 /området) Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (m 2 ) 9.600 m 2 12.900 m 2 3.300 m 2 1.900 m 2 1.000 m 2 4.300 m 2 0 m 2 3.400 m 2 20.000 m 2 18.000 m 2 1 52.400 m 2 14

2.E.12 Detailhandel på Engvej set fra Koldingvej 2.E.05 2.E.06 2.E.16 2.E.05 2.E.13 2.E.07 2.E.11 2.C.06 2.C.04 2.C.05 2.C.01 2.C.07 2.C.03 2.C.02 Rammeområder udlagt til detailhandel i Brørup Signaturforklaring Bymidteafgrænsning Lokalcenter og aflastningsområde Særligt pladskrævende varegrupper Målforhold 1 : 30.000 15

BILLEDE Rødding Vestergade Rødding Rødding er karakteriseret ved enkelte stærke og unikke butikker, men også en stigende grad af tomme butikslokaler. Der er relativt langt til større detailhandelsudbud og der er et stærkt lokalt opland omkring byen. For at fremtidssikre Rødding bør der arbejdes på, at etablere yderligere en dagligvarebutik centralt i bymidten understøtte og fastholde de unikke butikker i bymidten koncentrere butikker og kundefunktioner udbygge og fastholde det lokale samarbejde Dette skal sikres ved, at indgå et mageskifte for at sikre en bedre placering af en evt. kommende ny dagligvarebutik i bymidten og dermed skabe bedre parkeringsforhold centralt i bymidten løfte bymidten ved, at omdanne lukkede butikker til boliger 16

Butikker i Rødding midtby 17

Rødding bymidte Oversigt over eksisterende butiksarealer og muligheder for omdannelse til butiksformål Område Centerområder Områder til særligt pladskrævende varegrupper Rammeområder 4.C.01 4.E.01 4.E.03 Maksimale bruttoetageareal (m 2 /butik) 3500 m 2 for dagligvarer 2000 m 2 for udvalgsvarer 5000 m 2 5000 m 2 Eksisterende bruttoetagearealer (m 2 ) Maksimale bruttoetageareal (m 2 /området) Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (m 2 ) 12.400 m 2 3.500 m 2 15.900 m 2 2.800 m 2 300 m 2 6.900 m 2 18

Den nye type butik til det internationale marked 4.E.01 4.E.03 4.C.01 Rammeområder udlagt til detailhandel i Rødding Signaturforklaring Bymidteafgrænsning Lokalcenter og aflastningsområde Særligt pladskrævende varegrupper Målforhold 1 : 30.000 19

dagligvareudbud i Holsted Holsted Holsted er karakteriseret ved at have to bymidter, en i Holsted by og en i Holsted St. Begge bymidter indeholder enkelte stærke dagligvarebutikker, men også mange tomme butikslokaler. Den nordlige bymidte indeholder dog også enkelte unikke butikker. For at bevare interessante bymidter i Holsted bør der arbejde på, at: fastholde det gode dagligvareudbud koncentrere butikker og kundefunktioner i de to bymidter Dette skal sikres ved, at: udvikle mulighederne for aktiviteter i den nordlige bymidte løfte bymidterne ved, at omdanne lukkede butikker til boliger 20

Butikker i Holsted bymidter 21

Holsted Stationsby Oversigt over eksisterende butiksarealer og muligheder for omdannelse til butiksformål Område Centerområder Aflastningsområder Områder til særligt pladskrævende varegrupper Rammeområder 3.C.01, 3.C.04 3.C.02, 3.C.03 Maksimale bruttoetageareal (m 2 /butik) 3500 m 2 for dagligvarer 2000 m 2 for udvalgsvarer Eksisterende bruttoetagearealer (m 2 ) Maksimale bruttoetageareal (m 2 /området) Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (m 2 ) 7,600 m 2 7,900 m 2 300 m 2 3.E.05 0 m 2 3.E.02 3.E.03 900 m 2 1.800 m 2 7.300 m 2 22

3.E.06 Der skal planlægges for alle transportkatagorier 3.C.04 3.C.01 Holsted by 3.E.02 3.E.05 3.E.03 3.C.03 3.C.02 Rammeområder udlagt til detailhandel i Holsted Holsted Stationsby Signaturforklaring Bymidteafgrænsning Lokalcenter og aflastningsområde Særligt pladskrævende varegrupper Målforhold 1 : 30.000 23

Aflastningscenter Vest i Vejen Udvikling af aflastningscenter Vest i Vejen I byer med mindre end 20.000 indbyggere er der, i henhold til planlovens 5q, ikke mulighed for at etablere nye områder til særligt pladskrævende varegrupper eller for at etablere ny aflastningsområder. Der er dog tilkendegivelser fra staten om en liberalisering af detailhandelsbestemmelserne i planloven og en revideret planlov ventes at træde i kraft primo 2017. Derfor vil det være en fordel, hvis kommunen allerede har gjort sig nogle overvejelser og formuleret en målsætning for, hvad der ønskes, hvis der åbnes op for nye muligheder for områder til særligt pladskrævende varegrupper eller aflastningsområder. I Analyse af detailhandlen 2015 er det i anbefalingerne for Vejen by beskrevet, at de store udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidten, bør koncentreres yderligere. Vejen Kommune ønsker at samle større og mere pladskrævende butikker i ét område, ved motorvejsafkørsel 68 i Vejen, når planloven giver mulighed for det. Dette skal sikres ved, at den tilladte grænse for areal udlagt til detailhandel, i rammeområde 1.E.06 og 1.E.22, øges. der fastsættes en minimumsstørrelse for butikker på 500 m 2 sikre arbejdsdeling mellem butikkerne i bymidten og i aflastningscentret der ikke gives mulighed for placering af dagligvarebutikker i området at der gives mulighed for særligt pladskrævende varegrupper og butikker der kræver meget butiksareal og lagerplads og som ikke naturligt finder hjemme i en bymidte etablere en samlet plan for udbygning med fælles, central p-plads udvidelse af rammeområde 1.E.22 kan ske mod syd og mod vest 24 J.f. Planlovens 5n er særligt pladskrævende varegrupper defineret som butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, samt møbler.

Butiksarealer i rammeområder 1.E.22 Vestermarksvej Asbovej Ådalen Kort Evt det med arealer? Virksomheder med arealer der anvendes til butiksformål Virksomheder uden arealer til butiskformål Arealer der anvendes til butiksformål: 3756 m² Arealer til omdannelse til butiksformål: 1244 m² 25

Organisering af samarbejde mellem de fire centerbyer De fire centerbyer i Vejen Kommune; Vejen, Brørup, Rødding og Holsted har alle et aktivt handelsliv og der er etableret handelsstandsforeninger eller udvalg under erhvervsforeninger i alle fire byer. I Vækststrategi 2020 er det beskrevet at Vejen Kommune vil være en attraktiv vækstkommune og derfor er det væsentligt, at kommunen har et spændende byliv med en driftig detailhandel. Målet er at styrke og fastholde detailhandlen i kommunen og øge omsætningen. En konkret handling for at sikre dette kan være, at skabe et tæt samarbejde mellem detailhandlen i alle fire centerbyer og den kommunale forvaltning. De fire centerbyer i kommunen har tidligere set hinanden som konkurrenter om kunderne og der har været en tendens til at kæmpe for sin egen sag. Men verden har ændret sig og konkurrenterne er nu de større byer, storcentrene og ikke mindst nethandlen. Et styrket samarbejde kan være med til at styrke detailhandelen og dermed øge attraktiviteten for at arbejde og bosætte sig i de fire centerbyer i Vejen Kommune. Målet er at skabe et tæt samarbejde mellem de fire centerbyer. Dette sikres ved, at: skabe synlighed med fælles markedsføring og fælles branding lave en fælles shopping guide og gavekortløsning koordinere events og aktiviteter, som byfester, open by night, udsalgsstart m.m. f.eks. med en fælles aktivitetskalender 26

sikre sparring og problemløsning i forretningsforhold skabe kontakt til nye interessenter og samarbejdsparter for at udvikle detailhandlen sikre bedre udnyttelse af synergier fra VIC, Brørup Marked, Højskolerne m.m. Samarbejdet kan med fordel udmøntes ved, at engagere en fælles citymanager. Disse mål sikres ved at samarbejdet, i 2. halvår af 2016 formaliseres med en konkret aftale, med henblik på ikrafttrædelse primo 2017. 27

Udvikling af butikkernes kommercielle potentiale Målet med at udvikle de enkelte butikkers kommercielle potentiale er, at fastholde og tiltrække flere lokale kunder og styrke omsætningen og øge butikkernes attraktion. Dette sikres ved, at etablere fælles markedsføring med fokus på service og oplevelser samarbejde om bogholderifunktioner mv. samarbejde på tværs af brancher fælles drift undersøge muligheder for e-handel i de enkelte butikker fokusere på at have elevpladser i butikkerne efteruddannelse af medarbejderne i butikkerne udbygge mulighederne inden for ungdomsuddannelser i Vejen evaluere åbningstiderne 28

Tiltrækning af nye butikker og butikskæder Det ønskes at tiltrække nye butikker til de fire centerbyer for, at skabe et komplet udbud af varer og for at øge opholdstiden i byerne. Dette sikres ved, at opstille en liste over manglende butikker og brancheområder opstille en liste over manglende servicefunktioner registrere tomme butikslokaler fremstille en brochure til brug for markedsføring af byerne udvælge og kontakte potentielle lejeremner 29

30