Alarm symptomer på kræft i befolkningen



Relaterede dokumenter
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Pakkeforløb for kræft

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Stinne Holm Bergholdt 1

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Somaliere er dyre - polakker er billigere

At være pårørende...

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

6. Børn i sundhedsvæsenet

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Forskningsenheden for Maritim Medicin

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Diabetes Impact Study

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Forum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: svaam@rh.dk &

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Patient- information

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

København, 27. maj Polske lønmodtagere i Storkøbenhavn - kvalifikationer og opholdsmønstre

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

PenSam's førtidspensioner2009

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

CANCERREGISTERET 2008

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Mødesagsfremstilling

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Anne Illemann Christensen

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Transkript:

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk Finansieret af Novo Nordisk fonden. 1 30. nov 2011 Rikke Pilsgaard Svendsen

Hvorfor interessere sig for dette? Fordi kræft er almindeligt! 35.000 nye kræfttilfælde årligt i DK 1 Incidens og prævalens er stigende 1. Hyppigste dødsårsag i DK 2 1. 2. 2

Vi klarer os ikke så godt i Danmark Vi får hyppigere kræft Der er større sandsynlighed for, at vi dør af det. (Engholm et al. 2010) 3

Hvordan nedsætter vi Mortalitet? Morbiditet? 4

Kræftplan II har til formål at styrke forebyggelsen af kræft og forbedre grundlaget for, at danske kræftpatienter kan tilbydes udrednings og behandlingsforløb, der iværksættes tidligt, opleves sammenhængende af patienterne og har høj international faglig kvalitet. 5

(R.P. Hansen, et al., 2010) 6

Der bør satses på tidlig opsporing af kræft. Tidlig opsporing øger muligheden for helbredelse. Hvis dette skal realiseres, må befolkningens viden, awareness, om symptomer på kræft øges Informationsindsatsen bør særligt omfatte de væsentligste symptomer på kræft, de hyppigste kræftsygdomme En øget forebyggelsesindsats over for voksne i særligt udsatte grupper, og grupper, der ikke nås ved den generelle forebyggelsesindsats 7

Men Forløbene er baseret på ALARM-SYMPTOMER Man ved ikke ret meget om symptomer i BEFOLKNINGEN 1, 2 1: Holtedahl 1991 2: Eslick 2009 8

Brian R McAvoy. MJA 2007; 187 (2): 115-117 9

Formål: Beskrive forekomsten af alarmsymptomer blandt befolkningen på 4 hyppige kræftformer: Mamma cancer Lunge cancer Urinvejs cancer Colorectal cancer 10

Tværsnitsstudie 2007 Spørgeskema Registerdata fra Danmarks statistik 20.000 tilfældigt udvalgte voksne. alder: 20+ 11

Har du inden for de sidste 12 måneder: Følt en knude i brystet? Hostet i mere end 6 uger? Set blod i urinen? Set blod i afføringen? 12

Studie population: Respons rate 69,4% 13

Resultater, antal symptomer registreret: (R.P. Svendsen et al. 2010) 14 2 December, 2011 Rikke Pilsgaard Svendsen,

Konklusion, studie 1: Alarmsymptomer på kræft er almindelige i befolkningen Ca. 14% af den voksne, danske befolkning har registreret mindst ét alarmsymptom inden for de sidste 12 måneder Burde alle disse indgå i et kræftpakke-forløb? Søger de læge? Information - forskellige behov? 15

Studie 2: Hvad karakteriserer disse personer? Udtræk fra Danmarks statistik, via CPR-numre Uddannelses-niveau Indkomst Tilknytning til arbejdsmarkedet Samlivsstatus Tidligere kræft-diagnose (spørgeskema) 16

Resultater, foreløbige: Sandsynligheden for at registrere et eller flere symptomer: Øget for kvinder Falder med stigende alder Øget, hvis man er førtidspensionist, arbejdsløs eller kontanthjælpsmodtager Nedsat, hvis man bor sammen med en partner Øget, hvis man tidligere har haft en kræft sygdom 17

Resultater, enkeltsymptom Sandsynligheden for at registrere en knude i brystet: Øget for kvinder (odds ratio 4.63) Øget, hvis man tidligere har haft en kræft sygdom Falder med stigende alder 18

Perspektivering: Lægesøgnings adfærd Hvem søger læge? Cancer-registeret Hvem udvikler kræft? Symptom komplekser? Fortolkning af symptomer? 19

Tak! Syddansk universitet, Odense Forskningsenheden for almen praksis Ph.d. studerende, læge, Rikke Pilsgaard Svendsen J.B. Winsløws Vej 9A DK-5000 Odense C Denmark www.sdu.dk/ist/almenpraksis rsvendsen@health.sdu.dk 20

21

Uddannelses kategorier < 10 år (folkeskolen) 10-12 år (erhvervsuddannelser og gymnasiet) >12 år (videregående uddannelser) Tilknytning til arbejdsmarkedet I arbejde (inkl. studerende) Efterlønnere, pensionister Ikke i arbejde (kontanthjælp, førtidspensionister, sygedagpenge) 22

Generaliserbarhed Lidt flere kvinder Flere i alderen 40-59 og 60-79 år Højere uddannelses-niveau Flere med høj indtægt Flere pensionister og færre ikke i arbejde 23