PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

Relaterede dokumenter
Resistente bakterier

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Campylobacter hvor står vi?

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Antibiotikaresistens, hvad,er,landbrugets,rolle. John*Elmerdahl*Olsen Institut*for*VeterinærB og*husdyrvidenskab Københavns*Universitet

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Salmonella i svinekød i detailslagterforretninger håndteringens betydning J. nr.:

Antibiotika til dyr i Danmark

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Den nye personaleomsætningsstatistik

temaanalyse

Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

Antibiotikaresistens generelt

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Stigende pendling i Danmark

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Peter Harremoës Mat A eksamen med hjælpemidler 15. december f (x) = 0. 2x + k 1 x = 0 2x 2 + k = 0 2x 2 = k x 2 = k 2. k 2.

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2008

Rapport om kontrol i 2010 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 6: Hypotesetest 1

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

4. Byggeri, teknik og Miljø

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Børne- og Ungetelefonen

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser

Transkript:

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist E. coli ESBL i dansk producerede slagtekyllinger og -kød. Sammenlignet med danske svin og kvæg samt kødprodukter heraf, er forekomsten af E. coli ESBL højst i kyllinger. I opdræt af kyllinger i Danmark har der de sidste ti år ikke været anvendt antibiotikatypen cefalosporiner, som anses som den primære årsag til udvikling af ESBL resistens. Det har derfor været overraskende, at der er en relativ høj forekomst af E. coli ESBL i netop dansk kyllingeproduktion. Man mener nu, at det kan skyldes, at producenterne af forældredyr anvender cefalosporiner. I Danmark indføres forældredyr fra andre EU-lande. E. coli er generelt ikke en direkte sygdomsfremkaldende bakterie såsom eks. salmonella og det er primært andre typer af E. coli ESBL, der påvises i kyllingekød end de typer, der kendes fra humane sygdomstilfælde. Men ESBLproducerende bakterier udgør et væsentligt resistensproblem i verden og derfor har Fødevarestyrelsen fokus på disse bakterier. ESBL producerende bakterier er resistente overfor antibiotika, som er vigtige til behandling af svære infektioner hos mennesker. FORMÅL Formålet med undersøgelsen var at kortlægge E. coli ESBL forekomsten i dansk slagtefjerkræ umiddelbart før slagtning og i kødprøver udtaget efter slagtning og partering fra de samme flokke for at se hvilken sammenhæng der var mellem fund i de levende kyllinger og det spiseklare kød.

I undersøgelsen indgik både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse for forekomsten af E. coli ESBL i kyllinger og kød. Data fra den kvalitative undersøgelse af kyllingerne er sammenlignelige med data fra tidligere undersøgelser foretaget af Fødevarestyrelsen. Den kvantitative undersøgelse af ESBL forekomster i kyllinger og i kød var medtaget for at øge viden om omfanget af ESBL bakterier i de undersøgte prøver. Disse data forventes at kunne bidrage til en vurdering af, om E. coli ESBL i dansk fjerkrækød har en betydning for fødevaresikkerheden. METODE Projektet blev gennemført i perioden fra 1. maj 2012 til 30. april 2013. Undersøgelsen af E. coli ESBL forekomst blev udført med såvel kvalitative og kvantitative metoder. Prøverne er udtaget fra 20 slagtekyllingeflokke. Kvalitativ analyse af forekomst i slagtekyllinger - Der blev udtaget en poolet prøve fra i alt 20 kyllingeflok. Prøverne blev undersøgt kvalitativt ved selektiv opformering og efterfølgende blev der udført genetisk bestemmelse af ESBL isolaterne. Analyse af forekomsten i slagtekyllinger og kød fra samme flok - Forekomsten af E. coli ESBL blev ligeledes undersøgt i kød fra de samme flokke i enden af slagtekæden umiddelbart efter slagtning og opskæring. Der blev udtaget skindprøver fra vinger. Kødprøverne blev analyseret semikvantitativt ved selektiv opformering i en fortyndingsrække. RESULTATER Sammenligning af forekomst af E. coli ESBL-positive slagtekyllingeflokke i 2010 og 2012 Der blev i 2010 undersøgt 197 flokke for forekomst af ESBL producerende E. coli. I 2012-undersøgelsen blev der undersøgt 20 flokke ved samme metode. Tabel 1 viser resultatet af de to undersøgelser. Selvom der er en højere gennemsnitsforekomst i 2012 af E. coli ESBL er tallene ikke signifikant forskellige, da omfanget af undersøgelsen var meget mindre i 2012 end i 2010.

2010 2012 Antal flokke Antal E. coli % E. coli ESBL Antal flokke Antal E. coli % E. coli ESBL testede ESBL positive flokke testede ESBL positive flokke positive positive 197 53 26,9 % 20 9 45 % Tabel 1: Forekomst af kyllingeflokke positive for ESBL producerende E. coli i 2010 og 2012 ESBL isolaterne blev genetisk undertyppet i begge studier. I både 2010 og 2012 var CMY-2 det mest prævalente ESBL gen tilstede i 89 % af isolaterne i begge år. I 2010 var de sidste 11 % bl.a. SHV-2 mens det i 2012 var bl.a. CTX-M-1 (1 isolat), men begge er ESBL gener, der tidligere er fundet i kyllinger eller kyllingekød. Forekomst af E. coli ESBL i kyllingeflokke og kød fra disse kyllingeflokke Tabel 2 viser E. coli ESBL forekomst i kyllingeflokke samt i kødprøver fra samme flokke. Det ses, at de fleste flokke var negative (7 ud af 20). Det ses af tabellen, at der generelt påvises E. coli ESBL i færre kødprøver, hvis kødet er fra flokke med ingen eller lav forekomst af E. coli ESBL.

% E. coli Antal % af % positive ESBL flokke flokke kødprøver fra positive denne gruppe kloakprøver kyllingeflokke 0% 7 35% 8.5% 10% 0 0% - 20% 1 5% 0% 30% 2 10% 55% 40% 2 10% 100% 50% 1 5% 60% 60% 0 0% - 70% 1 5% 80% 80% 1 5% 90% 90% 3 15% 70% 100% 2 10% 95% Ialt 20 100% 51% Tabel 2: Fund af E. coli ESBL i kyllingeflokke og kyllingekød Sammenligning af antallet af E. coli ESBL bakterier i kødprøver fra positive respektive negative kyllingeflokke I tabel 3 er fund af E. coli ESBL i kyllingeflokke sammenlignet med antallet af E. coli ESBL, der blev påvist i kyllingekød fra de samme kyllingeflokke. For de negative flokke, hvor der ikke blev påvist E. coli ESBL i dyrene før slagtning, var de fleste kødprøver negative men der kunne påvises E. coli ESBL i 8 ud af de 62 kødprøver (8.5 %). En enkelt af disse prøver havde et indhold på 10-100. Ud af de i alt 51% positive kødprøver indeholdt; 27% (0,2-1 ) 37% (1-10 ) 29% (10-100 ) 6% (100-1000 )

% E. coli ESBL positive kloakprøver % positive kødprøver Kvantificering af ESBL i kød fra de samme flokke <0, 2 CFU /g ]0,2-1] ]1-10] ]10-100] ]100-1000] 0% 8.5% 62 4 3 1 0 10% - 0 0 0 0 0 20% 0% 10 0 0 0 0 30% 55% 9 7 2 2 0 40% 100% 0 3 12 5 0 50% 60% 4 4 2 0 0 60% - 0 0 0 0 0 70% 80% 2 0 2 5 1 80% 90% 1 2 5 2 0 90% 70% 9 3 3 11 4 100% 95% 1 5 9 4 1 ialt 51% 98 28 38 30 6 Tabel 3: Sammenligning af fund af E. coli ESBL i kyllingeflokke med mængderne af E. coli ESBL, der blev påvist i kyllingekød fra de samme kyllingeflokke Selvom der generelt var en højere kvantitativ forekomst i kødprøver fra flokke med 70-100 % positive dyr, blev der også fra disse flokke fundet negative kødprøver. Men generelt havde flere af de positive kødprøver højere indhold af E. coli ESBL, hvis de var fra flokke med 70-100 % positive kloakprøver. I figur 1 vises data fra tabel 3 grafisk. I figur 1 er vist hvor mange E. coli ESBLbakterier, der blev påvist i kød fra henholdsvis E. coli ESBL positive og negative flokke. Der er statistisk signifikant færre kødprøver, der er E. coli ESBL positive fra flokke med negative dyr sammenlignet med kødprøver fra flokke med positive dyr. I de tilfælde, der blev detekteret E. coli ESBL i kødprøver fra de negative flokke, er forekomsten generelt lavere end i kød fra positive flokke.

90 80 70 60 50 40 30 negative flokke positive flokke 20 10 0 <0,2 0,2-1 1-10,0 10-100 100-1000 Figur 1: % af positive og negative flokke som sammenlignet med den kvantitative forekomst i kød fra de samme flokke KONKLUSION OG VURDER ING I undersøgelsen blev der påvist en tendens til en stigende forekomst af E. coli ESBL i danske slagtekyllingeflokke fra 2010 til 2012. Denne stigning er kun en tendens, da data fra de to år ikke er signifikant forskellige. Undersøgelsen viste, at kyllingeflokke som er E. coli ESBL positive før slagtningen, har større sandsynlighed for, at flere udskæringer af kyllingekødet også har E. coli ESBL bakterier end kødet fra kyllingeflokke, hvori der ikke er påvist E. coli ESBL. Endvidere viste data, at hvis forekomsten af E. coli ESBL er høj i en kyllingeflok, så er der signifikant højere antal E. coli ESBL på kødprøverne. Der findes ikke grænseværdier for E. coli eller for E. coli ESBL i kyllingeflokke eller i hele kødstykker af kylling. De kvantitative data, der er opnået i denne undersøgelse er imidlertid vigtige i forhold til fremover at kunne vurdere en mulig eksponering og sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Men på dette tidspunkt, kan Fødevarestyrelsen ikke konkludere om de påviste mængder er kritiske eller ej for forbrugeren. Kød steges normalt og det vil derfor primært være i håndteringen af det rå kød, som måske kan udgøre en risiko for forbrugeren. De typer af E. coli ESBL, der blev påvist i undersøgelsen, er tidligere fundet i kyllinger eller i kyllingekød. Der er indtil videre ikke data, der kan be- eller

afkræfte om E. coli ESBL i kødprodukter udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Se endvidere DANMAP 2012, hvori data også er publiceret. Charlotte Thrane og Gitte Bjerager, Fødevarestyrelsen Yvonne Agersø, DTU-Food Sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord