AMU-faglæreruddannelse Kurser med digitale indberetninger hvordan gør vi og hvilket materiale kan vi anvende?

AMU-faglæreruddannelse Kurser med digitale indberetninger hvordan gør vi og hvilket materiale kan vi anvende? Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse AMU-faglæreruddannelse Kurser med digitale indberetninger hvordan gør vi og hvilket materiale kan vi anvende? Program Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15 for virksomheder Oplæg v/torsten Grunwald, Center for Digitalisering/Virk.dk - Og hvilke udfordringer afføder det for de private virksomheder? Oplæg v/jens Vadekær, statsautoriseret revisor 42748 Praktisk administrativ håndtering af sygefravær Oplæg v/lone Christiansen, Aalborg Handelsskole Lone vil fortælle, hvordan hun selv underviser i kurset, herunder hvordan hun underviser i digitale indberetninger til myndighederne som en del af kurset. Der er afsat tid til spørgsmål og udveksling af erfaringer. 40402 Planlægning og administration af uddannelse Oplæg v/birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter Birger vil fortælle, hvordan man på Tietgen KompetenceCenter vil tilrettelægge undervisningen på kurset, herunder hvordan man kan undervise i administration af uddannelse af medarbejdere, bl.a. i forhold til Efteruddannelse.dk. Der er afsat tid til spørgsmål og udveksling af synspunkter og erfaringer. Løn- og regnskabskurserne 40011, 40012, 40013, 40014, 45966 og 45968 Oplæg v/eva Bundesen, Campus Vejle Eva vil fortælle, hvordan hun selv underviser på løn- og regnskabskurserne, hvor digitale indberetninger til myndighederne indgår, som en del af kurserne. Der er afsat tid til spørgsmål og udveksling af erfaringer. Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Vesterbrogade 6D, 4. sal 1620 København K Tlf.: 33 36 66 00 www.haklnet.dk E-mail : hakl@uddannelsesnaevnet.dk

Erhvervsrettet digitalisering - med særligt fokus på Digitaliseringsstrategien 2011-2015 v/ Torsten Grunwald

Agenda Dagsordenen på erhvervsområdet og internettet Pejlemærker i den digitale udvikling Praktiske konsekvenser i regi af Virk.dk frem mod 2015 Et par andre digitale løsninger

Forbedre erhvervsvilkår

Bidrage til effektivisering

Internettet som columbusæg

Internettet og erhvervsrettet service Pionérbølgen 1998-2003 Spredte, selvstændige myndighedsløsninger Etableringsbølgen 2004-2010 Begyndende koordination og fælles løsninger som Virk.dk og digital signatur Implementeringsbølgen 2011-2015

Pejlemærke 1: 2012-målet Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt. For borgerne er der tale om en mulighed, ikke en pligt. I forhold til erhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger, ansøgninger mv. herefter kun kan sendes via digitale kanaler. [Regeringsmål 2006, jf. Fremgang, Fornyelse og Tryghed, ført videre i Digitaliseringsstrategien 2011-2015]

Pejlemærke 2: Digitaliseringsstrategien

Virk.dk Forsiden

Virk.dk Post (2.1)

Virk.dk - Mit Virk (2.2)

Virk.dk Mit Virk (2.2)

Virk.dk Født digital (2.3)

Virk.dk AnsætSelv (2.4)

Virk.dk Gratis data (2.6 & 10.4)

De to NemID er NemID privat lanceret foråret 2011 Borgere Selvstændige, fx på SKAT.dk Banker Offentlige løsninger, fx borger.dk Papkort-løsning NemID til erhverv lanceret sommeren 2012 Virksomheder Virk.dk mv. Papkort-løsning Nøglefilsløsning

Mobil indberetning

Agenda Digitalisering af årsrapporter m.v. V/ Jens Vadekær Statsautoriseret revisor

Hvorfor digitale regnskaber Der er oplagte fordele Øger adgang/tilgængelighed til regnskabsdata Gør det lettere at analysere regnskabsdata risiko for fejl mindskes. Mulighed for validering og kontrol af overholdelse af reglerne Øger sammenligneligheden på tværs af selskaber Mulighed for tilpasning af indhold til unikke målgrupper Generel proceseffektivisering Der er dog også nogle ulemper Standardisering af årsrapporter Reglerne skal digitaliseres Regnskabsproduktionen skal digitaliseres Regnskabsbrugerne skal kunne forbruge digitale regnskaber

Hvem bruger årsrapporterne i dag Regnskabsbrugere Meget få køber årsrapporten fra E&S i dag (pdf-version). Storforbrugere af årsrapporter køber årsrapporter via en mellemhandler, der har genindtastet udvalgte regnskabsdata. Øvrige interessenter Analytikere og registreringsmyndigheder Let tilgængelige regnskabsinformationer Revisorer, skatterådgivere, overvågningsinstanser Mere præcise informationer giver bedre proces Kreditbureauer og banker er meget opmærksomme på XBRL De kan spare mange indtastningstimer (eller købe data meget billigere) XBRL-rapporten indeholder flere detailoplysninger XBRL-rapporten forventes at have en højere datakvalitet pga. at det er selskabet (eller revisor), der har produceret den under ledelsens ansvar

Grundlaget for digitale årsrapporter Regeringens mål for digitalisering Al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektor skal foregå digitalt senest i 2012 Lovkrav om digitale årsrapporter Klasse Obligatorisk fra Afleveringsfrist B Årsrapporter med balancedato 31. januar 2012 30. juni 2012 C og koncern Årsrapporter der slutter efter 31. december 2012 Efter 31. maj 2014 D Årsrapporter med balancedato efter 31. december 2013 Efter 31. maj 2015

Regnskabsklasser oversigt Beløbsgrænser Klasse B ej revisionspligt Klasse B, revisionspligt Lille C Store C Klasse D Nettoomsætning 8 mio. kr. >8-72 mio. kr. >72-286 mio. kr. >286 mio. kr. Børstnoterede og Balancesum 4 mio. kr. >4-36 mio. kr. >36-143 mio. kr. >143 mio. kr. statslige aktieselskaber Antal ansatte 12 >12-50 >50-250 >250

Indsendelse af årsrapporten i XBRL BASIS kun Klasse B Regnskab BASIS 1. Login på virk.dk og indtast årsrapport 2. Gem årsrapporten på virk.dk og udskriv årsrapport 3. GF godkender udskrift 4. Login på virk.dk og bekræft, at årsrapporten er godkendt af GF 5. Virk.dk danner XBRL og sender den samt pdf til E&S Regnskab SPECIAL 1. Dan årsrapport i pdf og i XBRL i dit eget system. 2. GF godkender årsrapporten (print af pdf en) 3. Login på virk.dk. Upload pdf og XBRL (uden underskrifter) 4. Gem og luk

XBRL-rapporteringsprocessen Data opmarkeres: I eksisterende systemer Ud fra taxonomi Foretages kun en gang Al information er unikt ophægtet. Et datasæt pr. periode Effektiviserer genbrug og søgning mv Systemuafhængigt format Finansdata Taxonomi ajourføres af myndighederne Data orienteret Bruger guidance og egen-kontroller kan indbygges Taxonomi URI Rapporteringsformater kan auto opdateres med nye rapportdata Entydige data, perioder, enheder Kvalitetssikring kan indbygges Hjemmeside Trykt regnskab Noter, regnskabspraksis m.v. Specifikationer suppl. beretninger, ikke finansdata m.v. XBRL Instance Document Filtre kontrol E&S SKAT Brancheorg Banken

Hvor vigtig er XBRL-rapporten? Lad os se på hvad der sker efter indsendelsen til E&S Årsrapporten offentliggøres i både pdf- og XBRL- versionen Pdf versionen Den originale årsrapport Pdf en er et fastlåst billede, hvilket er nødvendigt af hensyn til revisors og ledelsens ansvar for at årsrapporten giver et retvisende billede Pdf en er den legale præsentation af årsrapporten XBRL version Årsrapport til analyse og kontrol XBRL en indeholder regnskabsoplysningerne i digitalt format Analyser af den enkelte årsrapport Analyser over flere år for den enkelte virksomhed Analyser for brancher osv.

Fremtiden i Danmark Løsninger besluttet Årsregnskaber B, C, D Selskabsselvangivelsen Regnskabsindberetning til Danmarks statistik Løsninger forventet Sambeskatningsselvangivelsen Kreditrapportering til finanssektoren Løsninger under overvejelse Selvangivelse personligt erhvervsdrivende R75 udtræk fra SKAT og aflevering til skat Udbytteerklæringer oktober 2011 Side 9

Andre indberetninger Lønoplysninger => E-Indkomst Pensioner Skat erhverv Indberetning af moms og afgifter Feriepengeoplysninger Sygedagpenge Danmarks statistik Intrastat

Regnskabsbrugers udfordringer Hvem skal indberette Administrations af brugeradgange og kodeord Medarbejdersignatur Hvem skal godkende adgange og data? Outsourcing? Bureau, Revisor eller Bogholder

Inspirations- og undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen 47378 Praktisk administrativ håndtering af sygefravær Lone Christiansen, Aalborg Handelsskole Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Ministeriet for Børn og Undervisning. 6. september 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Lone Christiansen, Aalborg Handelsskole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Inspirations- og undervisningsmateriale til uddannelsen 47378 Praktisk administrativ håndtering af sygefravær, 6. september 2012 udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Lone Christiansen, Aalborg Handelsskole.

Praktisk administrativ håndtering af sygefravær

Program 08.00 08.30 Introduktion Præsentation af underviser og deltagere Præsentation af program AMU formål og mål Forventningsafstemning 08.30 09.15 Lovgivning og håndtering Fakta Sygedagpengeloven Modtage og håndtere en sygemelding 09.15 09.30 Pause 09.30 11.45 Erklæringer m.v. Mulighedserklæring Lægeerklæring/fri attest Midtvejsevaluering Frister Hvad er NemRefusion.dk? 11.45 12.15 Frokostpause 12.15 14.00 Nemrefusion Hvordan bruges NemRefusion.dk? Afslutning af sygefraværssag 14.00 14.15 Pause 14.15 15.00 Procedurebeskrivelse i virksomheden Etik og det sociale engagement 15.00 15.25 Afslutning Evaluering og bevis

Procedurer Har I procedurer i virksomheden? Hvem tager imod sygemeldinger?

Sygemeldingen Hvad sker der med sygemeldingen?

Sygedagpengeloven http://www.ams.dk/borgerservice/sygedagpenge.aspx

Arbejdsgiverperioden Arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven er 30 dage pr. 1. januar 2012. Når virksomheden betaler løn under sygdom i henhold til funktionærloven, overenskomst, kontrakt eller kutyme, betyder det, at virksomheden fra 1. januar 2012 først kan få refusion af sygedagpenge fra kommunen efter 30 dage. Hvor der ikke er en forpligtelse til at betale fuld løn under sygdom, men sygedagpenge, skal virksomheden betale sygedagpengene i 30 dage, hvorefter kommunen overtager forpligtelsen.

Sygedagpengeloven Arbejdsgivers opgaver Alle arbejdsgivere skal holde en sygefraværssamtale med den sygemeldte senest fire uger efter første sygedag.

Sygedagpengeloven Arbejdsgivers opgaver Formålet med samtalen er, at både arbejdsgiver og jobcentret tidligt får en indikation af, om der skal sættes en kommunal indsats i gang for at hjælpe den sygemeldte eller om vedkommende er ved at blive rask og er på vej tilbage til sit arbejde.

Mulighedserklæring Arbejdsgivere har ret til få udarbejdet en mulighedserklæring, hvis det vurderes som relevant. Formålet med erklæringen er at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom. Der er tre parter om at udfylde erklæringen, nemlig arbejdsgiveren, den sygemeldte og lægen.

Mulighedserklæring En mulighedserklæring er en ny form for lægeerklæring. En mulighedserklæring skal udfyldes i fællesskab af arbejdsgiver og den sygemeldte, for at skabe klarhed over hvilke arbejdsopgaver der evt. kan løses på trods af sygdom. Arbejdsgiver kan kræve, at den sygemeldte møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis sygdommen forhindrer et fremmøde, har den sygemeldte pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. Når arbejdsgiver og den sygemeldte har udfyldt side et i mulighedserklæringen, medbringes erklæringen til lægen, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Efterfølgende afleveres mulighedserklæringen til arbejdsgiver efter aftale. Ved kort sygefravær Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring hvis han eller hun vurderer det er nødvendigt.

Mulighedserklæring www.ams.dk/viden/indsatser/sygedagpengeopfolgning

Fastholdelsesplanen Hvis en medarbejder forventer at være syg i mere end otte uger, kan han eller hun bede sin arbejdsgiver om en fastholdelsesplan. En fastholdelsesplan er en plan for, hvordan den syge kan fastholde sin tilknytning til arbejdspladsen. Mange sygemeldte bliver usikre på, om de risikerer at miste deres job, hvis de er syge i lang tid. Den utryghed kan en fastholdelsesplan modvirke. Planen kan indeholde elementer som: 1) nedsat tid, der gradvist skrues op for, 2) andre arbejdsfunktioner permanent eller midlertidigt 3) hjælpemidler som f.eks. ændret kontormateriel Planen giver medarbejder og arbejdsgiver mulighed for at afstemme forventninger og skaber tryghed omkring medarbejderens fremtid på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har dog altid ret til at afslå at udarbejde en plan.

Frister I NemRefusion er det muligt at modtage meddelelser, når det f.eks. er tid til at søge om refusion igen, når der er kommet en udbetaling fra kommunen eller ved andre relevante beskeder. Meddelelserne ses ved at klikke i venstremenuen på "Meddelelser". Er du ny bruger, er NemRefusion sat op til, at du er tilmeldt alt og selv skal melde meddelelser fra (for øvrige brugere er NemRefusion dog som standard sat op, så du ingen meddelelser modtager). For at modtage meddelelser kræver det altså at virksomhedens Virk-administrator logger på NemRefusion og i administrationsmodulet vælger hvilke meddelelser der skal abonneres på. Læs mere på www.virk.dk om rettigheder og brugerprofiler

Digital indberetning af syge- og barselsdagpenge www.virk.dk Let i gang med www.nemrefusion.dk

Procedure Opgave: Hvad skal en procedurebeskrivelse indeholde? Udarbejd en procedurebeskrivelse for administrativ håndtering af sygefravær.

Dialog i klassen Etik og det sociale engagement

Inspirations- og undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen 40402 Planlægning og administration af uddannelse Birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter og Steen Møller Christensen, Niels Brock Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Ministeriet for Børn og Undervisning. 6. september 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter og Steen Møller Christensen, Niels BrocMaterialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Inspirations- og undervisningsmateriale til uddannelsen 40402 Planlægning og administration af uddannelse, 6. september 2012 udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter og Steen Møller Christensen, Niels Broc.

Planlægning og administration af uddannelse Kursus skitse

Introduktion På TietgenSkolen har vi endnu ikke afholdt kurset Planlægning og administration af uddannelse derfor er udgangspunktet til dette oplæg hvordan vi vil gribe det an når vi skal afholde kurset. Vi har lavet en kursus skitse. Som blot er at vi har struktureret målet i 4 hovedemner. Hvert emne er kort beskrevet med det mål der er med emnet. Der er fundet noget materiale der kan understøtte disse emner, samt lidt henvisninger.

Relaterede Amu mål 40399: Administration af MUS 1 dag 40402: Planlægning og administration af uddannelse 40403: Anvendelse af personaledatabaser 1 dag 40404: Valg af kompetenceafklaringsværktøjer 1 dag 40405: Kompetenceafklaring af medarbejdere 1 dag

Målformuleringen Deltageren kan planlægge og administrere intern og ekstern uddannelse af medarbejdere, herunder varetage kontakten mellem medarbejderne og de afdelinger eller uddannelsesleverandør, der skal forestå uddannelsen. Deltageren kan udføre nødvendig ressourceplanlægning i forbindelse med uddannelser. Deltageren kan registrere uddannelsesønsker med henblik på at opbygge en oversigt over medarbejdernes uddannelsesbehov samt tilrettelægge gennemførelsen af uddannelsen. Endvidere kan deltageren overfor leverandøren følge op på kvaliteten af de leverede uddannelser. Deltageren kan varetage uddannelsesopfølgning overfor såvel medarbejdere som leverandører.

Spørgsmål på www.viskvalitet.dk I hvilken grad kan du efter kurset registrere uddannelsesønsker med henblik på beslutning om intern eller ekstern afholdelse? I hvilken grad kan du efter kurset koordinere og samarbejde med uddannelsesdeltagere og afdelinger, der afholder intern uddannelse?

Kursus skitse 1. Registrering af uddannelsesønsker og behov 2. Opbygning af uddannelsesdatabase 3. Ressourceplanlægning 4. Evaluering

Kursus skitse 1. Registrering af uddannelsesønsker og behov Der skal udarbejdes en systematik i registreringen af uddannelses ønsker og behov. Fx i forbindelse med MUS, omkring jobfunktioner, indførelse af ny teknologi, nye maskiner mm.

Kursus skitse 2. Opbygning af uddannelsesdatabase Der skal overvejes hvilke elementer databasen skal indeholde og hvilket udgangspunkt: kompetence eller jobfunktion.

Kursus skitse 4. Evaluering Der beskrives rutiner og systematikker til kursusopfølgning ved afdeling/medarbejderen og hos leverandøren. Den opfølgning der gennemføres hos medarbejderen er grundlaget for den evaluering der efterfølgende gennemføres på leverandøren.

Kursus skitse 3. Ressourceplanlægning Nu er indholdet af kursusønsker og behov klarlagt. Der skal laves plan for kommunikation både den interne og eksterne. Detaljerne i planlægning skal på plads, hvem skal af sted, hvornår samt en backup plan. I forbindelse med brug af AMU kurser vil det være nødvendigt at bruge efterudannelse.dk, det vil formentlig også være nødvendigt at kunne vejlede medarbejdere og afdelinger i forbindelse med løntabsgodtgørelse.

Udfordring: Hvis vi på et kursus skal prøve nogen indstillinger, tilmelde / framelde deltagere, så vil det være i det rigtige system med de risici det giver. Det vil være muligt at oprette et test hold på efteruddannelse.dk, hvor deltagerne tilmelder sig selv. Men mht. VEU og administration af virksomhedensside, vil der være en række problemstillinger ved at bruge det rigtige system der skal bruges et nøglekort på kurset ved en fejl kan et VEU skema sendes til A kassen. der kan laves utilsigtede ændringer på Virksomhedens side

Ressourceplanlægning På www.efteruddannelse.dk har vi følgende muligheder : Søge efter kurser Tilmelde deltagere Virksomhedens sider Arbejde med VEU ansøgninger Men inden man kan gå i gang skal Digital signatur og rettigheder være på plads

Ressourceplanlægning Digital signatur medarbejdersignatur og efteruddannelse.dk Overvej hvilket id der skal bruges Find lokaladministratoren Evt. Installere signaturen Hvordan bruges signaturen Tjek dine rettigheder på efteruddannelse.dk rettigheder på efteruddannelse.dk

Ressourceplanlægning Søg efter kurser på efteruddannelse.dk Kursussøgning og tilmelding Adgang og rettigheder på portalen Åbne del Lukket del virksomhedens side Fremsøgning af kurser indsnævring af søgeresultater kviknr. Øvelse hvor og hvornår kan du få en medarbejder på: Amu mål: 44346, Design og automatisering af regneark + flere øvelser

Ressourceplanlægning Søg efter kurser på efteruddannelse.dk Kursussøgning og tilmelding log på som kursusadministrator tilmelding af deltagere reservere pladser (unavngiven) Navngiv enkelt deltagere Navngiv flere deltager (masseoprettelse) ( Eksempel regneark ) Overblik over kursusaktiviteter kommende kurser afholdte kurser kursister

Ressourceplanlægning VEU ansøgning Digital VEU ansøgning Log på som kursusadministrator opret ansøgning til enkelt medarbejder tjek ansøgning, signer, send opret ansøgninger for flere medarbejdere masseredigering status: ikke udfyldt, udfyldt, afsendt returneret modtaget, under behandling Afsluttede ansøgninger Det er vigtigt at virksomhedens administratorer har en systematik omkring behandling af VEU skemaer

Ressourceplanlægning Virksomhedens sider Indstillinger Skal dine medarbejdere kunne angive virksomheden som betaler, når de selv tilmelder sig kurser på EfterUddannelse.dk? Faktureringsoplysninger Faktureringsadresser og EAN Kontaktform

Spørgsmål

Inspirations- og undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen 40402 Planlægning og administration af uddannelse Birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter og Steen Møller Christensen, Niels Brock Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Ministeriet for Børn og Undervisning. 6. september 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter og Steen Møller Christensen, Niels BrocMaterialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Inspirations- og undervisningsmateriale til uddannelsen 40402 Planlægning og administration af uddannelse, 6. september 2012 udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Birger Brandt, Tietgen KompetenceCenter og Steen Møller Christensen, Niels Broc.

Spørgsmål

Undervisningsmateriale til kurset 40402 Planlægning og administration af uddannelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 15. december 2010 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Steen Møller Christensen, Niels Brock. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale til 40402 Planlægning og administration af uddannelse` 15. december 2010 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Steen Møller Christensen, Niels Brock.

Indholdsfortegnelse dias præsentation: Dias 1: Forside Dias 2: Opbygning af materialet Dias 3: Kursets opbygning Dias 4-8: Inden vi går i gang Dias 4: Opgave: Hvordan skal vi uddanne? Dias 5: Målet med uddannelsen Dias 6: Adfærd Dias 7: Inden du går i gang Dias 8: Dialog Dias 9-23: Kompetencebehov Dias 9: Nuværende kompetencer Dias 10: Den grafiske opstilling Dias 11: Jobbeskrivelse Dias 12: Case M.I.R. Dias 13: Fremtidige behov Dias 14: Kompetenceønsker Dias 15: Eksisterende kompetenceniveau Dias 16: Kompetencebehov Dias 17: Motivation og holdninger Dias 18: Spildt undervisning! Dias 19: Kompetenceafklaring Dias 20: Uddannelsesbehov Dias 21: Uddannelsesbehovet Dias 22: Uddannelseskontrakt Dias 23: Case: Kompetencebehov Dias 24-38: Planlægning og administration Dias 24: Planlægning og administration Dias 25: Opgave: Planlægning og administration Dias 26: Læringstyper Dias 27: Hvem skal uddanne? Dias 28: Eksternt Dias 29: Valg af leverandør Dias 30: Interne muligheder Dias 31: Opgave valg af uddannelsestype Dias 32: Overvejelser Dias 33: Opgave: Intern/ekstern uddannelse Dias 34: Ved intern undervisning Dias 35: Ved ekstern løsning Dias 36: Briefing af underviser Dias 37: Overblikket Dias 38: Eksempel på overblik Dias 39-42: Evaluering Dias 39: Evaluering Dias 40: Erfaringsindsamling Dias 41: Mere uddannelse Dias 42: Opsummering

40402 Planlægning og administration af uddannelse AMU mål: Deltageren kan planlægge og administrere intern og ekstern uddannelse af medarbejdere, herunder varetage kontakten mellem medarbejderne og de afdelinger eller den uddannelsesleverandør, der skal forestå uddannelsen. Deltageren kan udføre nødvendig ressourceplanlægning i forbindelse med uddannelser. Deltageren kan registrere uddannelsesønsker med henblik på at opbygge en oversigt over medarbejdernes uddannelsesbehov samt tilrettelægge gennemførelsen af uddannelsen. Endvidere kan deltageren overfor leverandøren følge op på kvaliteten af de leverede uddannelser. Deltageren kan varetage uddannelsesopfølgning overfor såvel medarbejdere som leverandører. Den røde tråd: Kurset 40405 Kompetenceafklaring af medarbejder vil være et naturligt valg at tage inden eller som supplement til dette kursus. 40405 går mere i dybden med kompetenceafklaringen, som også er en del af 40402. Uddannelse skal anspore en adfærdsændring hos medarbejderen, typisk baseret på at der skal tilføres viden og færdigheder. Det er vigtigt at adressere motivation og holdninger hos medarbejderen, da det kan begrænse det en medarbejder får ud af at deltage i et kursus. Virksomheden finder ud af, hvilke kompetencer en medarbejder skal bruge nu og i fremtiden. Det konstateres hvilke kompetencer medarbejderen allerede har og hermed hvilke kompetencer, der skal udvikles og hvor meget. Det besluttes, om virksomheden selv vil står for uddannelsen internt, eller om en ekstern partner skal anvendes. Uddannelsen planlægges, gennemføres og evalueres. Inspiration er hentet i: Strategisk kompetenceudvikling en praktisk værktøjsbog, ISBN 87-990526-0-1 Brugen af materialet: Materialer er lavet med henblik på, at det er en dialogbaseret undervisning, hvor en stor del af dias bygges op som en del af en diskussion med kursisterne. De er ikke meningen med materialet, at underviseren alene gennemgår materialet. Der er løbende indlagt små opgaver og små summegrupper, hvor emner kort diskuteres med sidemanden inden det diskuteres i plenum. En del af opsummeringerne kan med fordel gøres på flipover, white board eller tavle, hvor underviser noterer kursisternes svar og selv supplerer med informationer fra materialet.

40402 Planlægning og administration af uddannelse Side1

Opbygning Til de fleste dias er der tilknyttet uddybende kommentarer til brug for underviseren. De fleste dias har tilsvarende et mål, som skal forstås, som den konklusion underviseren kan drage inden man går videre til næste dias. Tilsvarende er der eksempler på spørgsmål, der kan fremme dialogen og bygge op til konklusionen på de fleste dias. Side2

INDEN VI GÅR I GANG Kursets opbygning 1. Inden vi går i gang lidt om adfærd 2. Kompetencebehov 3. Planlægning og administration 4. Evaluering Side3

INDEN VI GÅR I GANG Opgave: Hvorfor skal vi uddanne? Sammen med sidemand i 2-3 minutter Find gode grunde til at bruge ressourcer på uddannelse i virksomheder. Opsamling på tavle Side4

INDEN VI GÅR I GANG Målet med uddannelse Målet med uddannelse er gennem en adfærdsændring hos den uddannede at opnå et bedre resultat i virksomheden. Side5

INDEN VI GÅR I GANG Adfærd Adfærd styres af: Viden det du ved Færdigheder det du kan Motivation det du vil Holdninger det du tror på Personlige egenskaber den du er Side6

INDEN VI GÅR I GANG Inden du går i gang 1. Hvad er virksomhedens forventninger? 2. Hvem er målgruppen for uddannelse? 3. Virksomhedens erfaringer med uddannelse? Side7

INDEN VI GÅR I GANG Dialog Hvem bestemmer hvad medarbejdere skal uddannes i? Hvorfor det? Hvilket forum bliver medarbejderens uddannelsesbehov diskuteret i? Hvem prioriterer uddannelsesbudgettet? Side8

KOMPETENCE BEHOV Nuværende kompetence behov De nuværende uddannelsesbehov tager udgangspunkt i: 1. Hvad er virksomhedens nuværende mål? 2. Hvilke indsatser skal udføres for at nå disse mål? 3. Hvilke ressourcer, herunder kompetencer skal medarbejderne have for at udføre disse indsatser? Side9

KOMPETENCE BEHOV Den grafiske opstilling Mål Indsatser Ressourcer inkl. kompetencer Side10

KOMPETENCE BEHOV Jobbeskrivelse En medarbejders mål, indsatser og kompetencer (MIR) indgår direkte i medarbejderens jobbeskrivelse, så der sikres en 100% relevant beskrivelse, der afspejler medarbejderens hverdag. Side11

KOMPETENCE BEHOV Case M.I.R. Lav en MIR for en salgsafdeling med udkørende sælgere i hele landet, der sælger herre- og damebælter til tøjforretninger. Virksomhedens salgspris er kr. 500. Målet er en omsætning på kr. 10 mio. om året. Hver sælger kan typisk besøge 5 kunder om dagen. Kunderne køber normalt 10 bælter hver. Hvilke ressourcer skal bruges og hvilke kompetencer skal de have? Side12

KOMPETENCE BEHOV Fremtidige behov Fremtidige behov konkretiseres efter samme model, hvor det er fremtidige mål, indsatser og kompetencer, der afklares. Side13

KOMPETENCE BEHOV Kompetenceønsker De samlede kompetencer virksomheden ønsker er summen af de nuværende og fremtidige ønsker: K (ønsker) = K (nutid) + K (fremtid) Side14

KOMPETENCE BEHOV Eksisterende kompetenceniveau Det eksisterende kompetenceniveau afdækkes i forhold til de ønskede kompetencer. Afhængig af de ønskede kompetencer kan det gøres ved hjælp af samtale, ledervurdering, egen vurdering, test eller en kombination af disse. Afdækning af motivation og holdninger sker gennem samtale. Side15

KOMPETENCE BEHOV Kompetencebehov Kompetencebehovet er differencen mellem de ønskede/nødvendige kompetencer for at lave de nødvendige indsatser og de kompetencer virksomheden/afdelingen/individet har. K (behov) = K (ønsket) K (nuværende) - også kaldet kompetencegabet. Side16

KOMPETENCE BEHOV Motivation og holdninger Hvis du konstaterer, at I har den ønskede viden og færdigheder, men ikke den ønskede adfærd. Så nytter det ikke at uddanne med mere viden og færdigheder! Så skal motivation og holdninger bearbejdes! Side17

KOMPETENCE BEHOV Spildt undervisning! Hvis du ikke har styr på viden, færdigheder, motivation og holdninger hos dem, der skal ændre adfærd, risikerer du at du ikke opnår de ønskede resultater! Side18

KOMPETENCE BEHOV Kompetenceafklaring Det ønskede kompetenceniveau måles op imod det nuværende niveau Eks. på næste side, hvor X er ønskede niveau og O er nuværende behov. Det nuværende fastsættes af medarbejderen selv eller i samarbejde med en leder eller kollega. Side19

KOMPETENCE BEHOV Uddannelsesbehov Kompetence Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Udd. Beh. Regneark x o behovsafdækning o x produktkendskab Kundetilpasning o x produktpræsentation o x o x Grøn markerer uddannelsesbehovet. Rød er på ønsket niveau eller over. Side20

KOMPETENCE BEHOV Uddannelsesbehovet Uddannelsesbehovet findes for kompetencerne. Det afgøres, om der skal bearbejdes motivation og holdninger inden en eventuel uddannelse. Uddannelsesbehovet er lig kompetencebehovet indenfor viden og færdigheder, når holdninger og motivation er bearbejdet. Side21

KOMPETENCE BEHOV Uddannelseskontrakt Der laves en aftale med medarbejderen om at følgende kompetencer skal udvikles: Behovsafdækning fra niveau 2 til 5 Kundetilpasning fra niveau 3 til 4 Produktpræsentation fra niveau 3 til 5 Så det er klart for både virksomheden og medarbejderen hvad succeskriteriet er. Side22

KOMPETENCE BEHOV Case: Kompetencebehov 1. I grupper af 4 personer skal I først afdække, hvad de vigtigste kompetencer er for en receptionist i en virksomhed. Arbejdsopgaverne er: svare telefonen, fordele post, frankere post og forefaldende kontoropgaver 2. En fra gruppen spiller en potentiel receptionist og I afdækker personens kompetencer i forhold til ovenstående 3. Hvor ligger behovet for kompetenceudvikling? 4. Lav en grafisk fremstilling af udviklingsbehovet. Side23

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Planlægning og administration Her taler vi om: valg af læringsform valg af leverandør uddannelsesplanlægning på tværs Side24

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Opgave: Planlægning og administration Sammen med sidemand i 2-3 minutter Hvilke opgaver er der i forhold til planlægning og administration af uddannelse? Opsummering på tavle Side25

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Læringstyper I forhold til forskellige læringsmetoder, hvad passer så bedst til medarbejderen. Skal de: Se - visuelt Høre - auditivt Føle - taktilt Prøve kinæstetisk Eller en blanding af flere Side26

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Hvem skal uddanne? Basalt set to muligheder: Internt Eksternt Herunder flere forskellige muligheder Side27

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Eksternt Hvilke muligheder er der for ekstern udvikling? Eks: Privat kursusudbyder konsulentfirma Skole, herunder fagskoler E-learning Coaching Bøger og tidsskrifter Side28

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Valg af leverandør Kursus- og konsulentjunglen er stor, På internettet finder du dem alle Vælg en du har tillid til Det er ofte en god ide at søge hjælp i ens eget netværk. Hvem har de brugt? Hvem har de hørt godt om? Hvad er deres erfaringer? Præsenter dine behov for udbyderen for at sikre, at de kan leverer det du ønsker. Jo mere præcist jo bedre. Side29

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Interne muligheder Hvilke muligheder er der for intern udvikling? Eks: Coaching Kursus Møder Jobrotation 1-til-1 oplæring E-learning Beskrivelser af interne processer Deltagelse projekter eller udviklingsprocesser Sidemandsoplæring Tildeling af nye opgaver Side30

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Opgave: Valg af uddannelsestype Sammen med sidemand i 2-3 minutter Hvad skal man overveje inden valg af uddannelsestype? Hvorfor? Opsummering på tavle Side31

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Overvejelser Skræddersyet kursus fast kursusindhold Uddannelsens niveau i.f.t. forventninger Niveau i forhold til medarbejder og medarbejdere fra andre virksomheder ved eksternt kursus Indhold kontra de præcise forventninger fra uddannelseskontrakten Økonomi: deltagelse, materialer, transport etc. Tidsforbrug for deltager Hvis ikke alle uddannelsesbehov dækkes et sted, hvordan kan resten tilføres medarbejderen Side32

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Opgave: Intern/ekstern uddannelse Sammen med sidemanden i 2-3 minutter Hvad er fordelene og ulemperne ved henholdsvis intern og ekstern uddannelse? Hvad er de 3 vigtigste beslutningskriterier (i prioriteret rækkefølge) for valg af ekstern leverandør - og hvorfor? Opsamling på tavle Side33

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Ved intern undervisning Hvis I har valgt en intern uddannelsesløsning skal I sørge for følgende: Afstemning af forventninger mellem deltager, underviser og leder/hr Uddannelsesform (se interne muligheder) Koordinering af uddannelsestidspunkt Løbende opfølgning Efterfølgende evaluering Side34

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Ved ekstern løsning Her skal I planlægge følgende: Tidspunkt for kursus Økonomi, betalingsbetingelser, etc Tilmelding, udfyldelse af formularer etc. Evt. ansøgning om tilskud Side35

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Briefing af underviser Når undervisningsformen er fastlagt, briefes underviseren om forventningerne til kompetenceudviklingen. Hvad er fordelen ved en dialog med underviseren? Side36

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Overblikket Hvis du har flere medarbejdere, der skal have uddannelse bør en person have overblikket over alle. Ofte er der flere i en virksomhed, der skal have tilført samme kompetencer og her kan opnås en synergieffekt, hvis de er på samme kursus Side37

PLANLÆGNING OG ADMINISTRATION Eksempel på overblik AA Excel- Pivotabeller Sidemandsoplæring BB Opsalg Salg 2 (Niels Brock) CC Kundeservice Coaching (AB Consult) Navn Kompetencer Uddannelse Dato Ansvar Økonomi Status Side38

EVALUERING Evaluering Efter endt uddannelsesforløb, dvs. efter selve uddannelsen og tid til at øve de nye færdigheder, laves kompetenceafklaring, som før uddannelsen, for at vurdere effekten Er den ønskede effekt opnået? Side39

EVALUERING Erfaringsindsamling Efter afsluttet uddannelse tages en samtale med medarbejderen for at indsamle erfaringen Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad skal gøres anderledes næste gang? Erfaringen bruges næste gang en lignende uddannelse skal finde sted Side40

EVALUERING Mere uddannelse Hvis det ønskede kvalifikationsniveau ikke er helt opfyldt, dvs. at der stadig er forskel på de ønskede kvalifikationer og det nye niveau af kvalifikationer, startes uddannelsesprocessen forfra. Side41

Opsummering Hvilken adfærdsændring skal der ske? Hvad er de ønskede kompetencer? Hvad er de nuværende? Er der holdninger eller motivation, der skal bearbejdes? Skal uddannelsen ske internt eller eksternt? Hvem skal udføre den? Hvad skal planlægges? Hvordan evalueres uddannelsen? Side42

Inspirations- og undervisningsmateriale til AMU-uddannelserne 47379 Udarbejdelse og afstemning af lønsedler 40012 Personalejura i lønberegning 40013 Lønberegning og lønrapportering 47380 Overenskomster mm. i lønberegning 47381 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport 47382 Anvendelse af periodisk beregning og registrering Eva Bundesen, Campus Vejle Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Ministeriet for Børn og Undervisning. 6. september 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Eva Bundesen, Campus Vejle. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit videre-bearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Inspirations- og undervisningsmateriale til uddannelsen 47378 Praktisk administrativ håndtering af sygefravær, 6. september 2012 udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Eva Bundesen, Campus Vejle.

Løn og regnskabskurserne HAKL s faglæreruddannelse 6. september 2012 V. Eva Bundesen, kursuscentret, Campus Vejle ebu@campusvejle.dk, tlf. 72162737

Program for oplæg Introduktion Den digitale verden er her NU. Målsætninger AMU hvilke mål er inddraget her? Hvem er min målgruppe i hverdagen? Hvad er de fremtidige krav til mig som underviser? Hvilke behov er der for Teknologi/IT støtte i undervisningen? Debat & Afrunding

Den digitale verden er her NU Digitaliseringen er landet!! Og det digitale fly med indberetninger fra www.virk.dk er godt lastet men er vi klar til at losse det ude hos os?

Målsætning AMU Målene før og nu. Teori til praksis.

Web Indberetning til skat, feriekonto og Atp. 40011 Udarbejdelse og afstemning af lønsedler 40012 Personalejura i lønberegning 40013 Lønberegning og lønrapportering Web Quest Lønafregning http://www.danlon.dk/

Løn- og gageadministration 40014 Overenskomster mm. i lønberegning 45968 Anvendelse af periodisk beregning og registrering 45966 Bilagsbehandling med efterfølgende kasserapport

Hvem er min målgruppe? Forudsætninger??

Fremtidens krav til mig som underviser.? Den digitale underviser.

Hvilke behov er der for Teknologi/IT støtte i undervisningen? Kan vores teknik levere varen Hvis ikke hvad så?

Afrunding. Hvad kan jeg/vi gøre for at løfte fremtidens opgave : At give vore deltagere nøglen til digitale danmark for erhvervslivet.

Opgave opgøre ferie ved fratrædelse af medarbejder Beskrivelse Vi skal have fratrådt vores salgsassistent, Per Jensen pr 31-03-2012. Per, der er funktionær, har fået nyt arbejde, så vi skal have hans ferie opgjort og indberettet til feriekonto. Du har følgende oplysninger om hans optjente løn sidste år: 360.000,00 Kr Han har haft en lønstigning i år, så indtil 01-03-2012 har han optjent 64.000,00 Dertil kommer marts måneds løn. Afholdt ferie Vores medarbejder har afholdt sin restferie for ferieåret 2011-2012. Han skal have feriepenge indsat på feriekonto for 2012-2013, samt for 2013-2014.

Opgave 1 Find ud af hvornår du skal indberette feriepenge for fratrådt medarbejder. Du kan finde information om dette på Feriekontos hjemmeside. Link til Feriekonto http://www.atp.dk/x5/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/feriekonto

Opgave 2 Du skal først have beregnet feriedage for medarbejderen. Det kan du få hjælp til ved at anvende feriekontos beregner. Link til Sådan beregner du feriedage http://www.atp.dk/x5/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/feriekonto/saadan_beregner_du_ feriedage/saadan_beregner_du_feriedage.htm

Opgave 3 Nu skal du have beregnet feriepenge for medarbejderen. Det kan du også gøre på Feriekonto hjemmesiden Link til : beregn feriepenge for funktionærer https://erhverv.atp.dk/www/portal.nsf/mainfrms!readform&area=erhverv&expandalias=menu-arbn-feriekonto-feriepengefunktionaerer1&src=/wrr/fkflsbe3/regnemaskine1@regnemaskinetype=20@expandalias=menu-arbn-feriekonto-feriepengefunktionaerer1 Skal du bruge en vejledning i at udfylde skema, kan du se her: Eksempel på udfyldt ferieberegning

Eksempel på udfyldt ferieberegning