Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af såvel de indre som de ydre læringsmiljøer på kommunens skoler samt skolens overgang til anvendelse af digitale medier. Denne kvalificering finder sted efter en længere proces, hvor skolens parter har været i dialog om indhold og proces. Børne- og Ungeudvalget ønsker nu en videre drøftelse af skolens anliggender og har derfor besluttet at iværksætte en bred drøftelse af en mulig kommende skolestruktur med vægt på indholdsmæssige aspekter. De 2 drøftelser skal tilsammen give os en skole der kan gøre eleverne klare til at være en del af en verden i konstant forandring. I den kommende drøftelse indgår også byrådets 2 beslutninger af 11.10.2010 vedr. budget 2011 og overslagsårene 2012-2014: 1. Vedr. specialundervisningen skal der søges andre og billigere gerne lokale undervisningssteder og flere elever skal enkeltintegreres i den almene undervisning. 2. Der iværksættes et udredningsarbejde om tildelingsmodeller, niveauer for tildeling og fordeling af budgetter mellem de enkelte områder. Målet er at videreudvikle skolerne, så de i endnu højere grad kan tilgodese følgende forhold der skal medvirke til en endnu bedre læringssituation: Folkeskolens egen værdi Et fælles grundlag for resten af livet. Skolernes bidrag til det videre forløb: uddannelsesparathed. Faglige personlige sociale kompetencer Målet er også en endnu bedre ressourceudnyttelse i folkeskolen. Børne- og Ungeudvalget lægger derfor op til nytænkning af f.eks. forstærket indskoling og mellemskole på vej mod en anderledes overbygning og udskoling, fx i form af toningsmuligheder, profilskoler, yderligere udvikling af læringsmiljøerne, udvikling af ungdomspædagogik, vedkommende læringsressourcer/ undervisningsmidler og tæt samarbejde om overgangen til ungdomsuddannelserne. Børne- og Ungeudvalget vil derfor iværksætte en proces bygget op i 3 niveauer, men med det fælles formål at Byrådet i den sidste ende kan vurdere om gældende organisering og skolestruktur er den rette. De 3 niveauer er adskilte drøftelser, men også sammenhængende for at få den nødvendige helhedsdebat. Drøftelserne omfatter udformning af Vores skolesyn : 1. drøftelse: Skolestruktur, organisering, indhold 2. drøftelse: Skoledistrikter 3. drøftelse Ledelse og arbejdets organisering
Et skolesyn tegner de overordnede linier for elevernes læring, for ledere, lærere og pædagogers arbejde, og ikke mindst fortæller det forældre og skolebestyrelser, hvilken retning vi bevæger os i. Børne- og Ungeudvalget ønsker, at skolens parter er med i hele processen og håber, at alle fordomsfrit vil gå ind i en nytænkning af vores skole. Derfor indbyder Børne- og Ungeudvalget deltagerne i skolebestyrelsernes møder, byrådet, FællesTR for BUPL og formand for Helsingør Lærerforening til et åbningsmøde lørdag den 2. april på LO-skolen, kl. 08.30 16.00. Mødet er et oplæg til den videre proces som søges afsluttet på byrådets møde den 26. september med henblik på iværksættelse fra 1. august 2012 jf. efterfølgende tids- og procesplan. Mødet den 2. april er tænkt som et laboratorium for syn og nysyn, for ideer og idespredning, som en første del af vejen mod en fælles afklaring. På mødet den 2. april vil blandt andet følgende emner/ temaer vil blive bragt til drøftelse for folkeskolens 0. 9. klassetrin efter korte oplæg: 1. De indledende skoleår, 0. 6. klassetrin (ændret faseopdeling?) 2. De afsluttende år, 7. 9. klassetrin (ændret faseopdeling?) 3. Rullende skolestart, klassedannelser og holddeling som fleksibel tilrettelæggelsesform 4. Undervisningsassistenter (Forsøg slutter til sommer med evaluering) 5. Særlig tilrettelagt undervisning/ undgå udenkommunale placeringer samt inklusion/ eksklusion specialundervisning (Arbejdsgruppe afleverer til maj) 6. Helhed og sammenhæng/ længere skoledag (undervisning og fritid) 7. Alle forældre støtter op om skolen Mødet vil forme sig som plenum med fælles oplæg og en række inspirationsrum, hvor enkeltemner tages op til drøftelse efter et oplæg. Skolebestyrelsernes medlemmer spredes ud på alle inspirationsrum, og er ikke specielt sammen denne dag. Der vil være en referent i hvert inspirationsrum for at samle på ideer og tanker. Notaterne udsendes efterfølgende til hele deltagerkredsen. De enkelte skolebestyrelser og Børne- og Ungeudvalget samler selv op på den viden de har fået i de forskellige inspirationsrum. Skolens ledelse er ansvarlig for en løbende drøftelse i A-MED, ligesom Centercheferne for Dagtilbud og Skoler samt Børn, Unge og Familier er ansvarlig for drøftelser i Center-MED Forslag til videre tids- og procesplan: 6. april Børne- og Ungeudvalget drøfter åbningsmødet og evt. særlige opgaver til seminaret den 7./8. april 7./ 8. april 2 dages seminar for skoleledelserne og TR (både undervisning og fritid) med drøftelse af åbningsmødets ideer og tanker. 2 April maj Centrene for Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier arbejder videre med de forslag der foreligger og drøfter dem løbende med en referencegruppe (se nedenfor) 27. april Børne- og Ungeudvalget samler op på processen indtil nu og drøfter rammer og indhold for mødet den 18. maj 18. maj Heldagsmøde i den samlede skolelederkreds om struktur
25. maj Børne- og Ungeudvalget drøfter arbejdsgruppens resultater og udkommet af mødet den 18. maj. Indhold og rammer for mødet den 31. maj tilrettelægges. 3 31. maj Kl. 19.00: Forslagsmøde, hvor Center for Dagtilbud og skoler samt Center for Børn, Unge og Familier fremlægger forslag og tanker for de indbudte til åbningsmødet den 2. april 8. juni (ex.ord.) 17.00: 1. behandling af sagen i BUU sagen sendes i høring. SKB aftaler ex. ord. møde i uge 25 og fortsat drøftelse i august. Skolens ledelse er ansvarlig for en løbende drøftelse i A-MED, ligesom Centercheferne for dag og skole og Børn, Unge og Familier er ansvarlige for drøftelser i respektive Center-MED 15. august 19.00: Aftenmøde for de indbudte til åbningsmødet den 2. april. Skolebestyrelser præsenterer deres overvejelser til drøftelse i plenum. 25. august Høringsfrist for skolebestyrelser, A-MED, Center-MED m.fl. 7. september 2. behandling af sagen i BUU efter høring. Fremsendelse til BY 19. september Sagen behandles i økonomiudvalget 26. september Byrådet beslutter evt. ændringer af skolernes organisering 10. Oktober Byrådet vedtager budget 2012 og overslagsårene 2013-2015 13. Oktober Børne- og Ungeudvalget vedtager den evt. videre proces 1. august 2012 Ny organisering træder evt. i kraft. Referencegruppen består af: Repr. fra Center for Dagtilbud og Skoler samt Børn, Unge og Familier 2. repr. (forældrevalgte) fra Skolebestyrelserne (vælges blandt de fremmødte den 2. april) 1. repr. fra Helsingør Lærerforening 1. repr. fra Skolelederforeningen 1 repr. fra BUPL
Undervisningsministeriets omtale om holddannelse: Med vedtagelsen af lov nr. 369 af 26. maj 2008 gælder bestemmelserne om holddannelse også for børnehaveklassen. Herefter kan undervisningen i børnehaveklassen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. I børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold efter to hovedprincipper: Den praktisk begrundede holddannelse og den pædagogisk begrundelse holddannelse Praktisk begrundet holddannelse For børnehaveklassen vil det især være aktuelt i det omfang, hvor dele af undervisningen finder sted i faglokaler, hvor lokalernes størrelse udgør en oplagt mulighed for at undervise to klasser sammen, f.eks. i skolens idrætshal. Det kan på samme måde være nødvendigt at danne mindre hold i de tilfælde, hvor undervisningen foregår i et faglokale eller lignende lokaliteter, hvor antallet af arbejdspladser kan gøre det nødvendigt at opdele børnegruppen i mindre grupper. Pædagogisk begrundet holddannelse For børnehaveklassen vil denne form for holddannelse være aktuel i forbindelse med tema- og emneuger, der omfatter flere klasser. I forløbet skal børnene vælge sig ind på særlige emne-, tema- og værkstedsforløb, der går på tværs af klasserne. Det kan ligeledes være pædagogisk hensigtsmæssigt at danne hold, der i kortere forløb gør det muligt, at piger og drenge undervises hver for sig. Som en del af den pædagogisk begrundede holddannelse kan også den løbende evaluering af børnenes udbytte af undervisningen inddrages som en del af grundlaget for holddannelse. I disse tilfælde kan holdundervisningen kun ske i form af kortere kurser, således at børn, der har behov det, kan få trænet specifikke færdigheder i et koncentreret forløb. Eller holddannelse kan tilgodese, at børn, som har særlige forudsætninger inden for et fagligt område, kan blive fagligt udfordret. Folkeskoleloven - bekendtgørelsen 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. 17, stk. 1. På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 7. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. 12, stk. 3. Stk. 3. For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske samordning af dele af undervisningen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin. Stk. 4. I børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk. 1. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i 4
30. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5