Prækvalifikation vedr. ansøgning om boligsocial helhedsplan for Randers Nordby 2017-21 Indledning Bestyrelsen for boligorganisationen Møllevænget og Storgaarden fremsender hermed på vegne af boligorganisationerne i Randers og Randers Kommune en ansøgning om prækvalifikation til en boligsocial helhedsplan for Randers Nordby 2017-2021. Prækvalifikationen er udviklet på baggrund af erfaringer fra den hidtidige helhedsplan og mere konkret blevet til gennem en lang dialog- og udviklingsproces med grundige indspil fra styregruppen for helhedsplanen, beboerrådet, beboerdemokrater og et meget bredt felt af lokale kommunale samarbejdspartnere. Udviklingen af selve helhedsplanen vil foregå med fortsat bred inddragelse, ligesom der vil blive bygget videre på erfaringer fra andre områder i Danmark og fra udlandet. Helhedsplanen dækker over tre adskilte udsatte boligområder, der ligger som et bælte på tværs af Nordbyen i Randers. Boligområderne består af Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området, der fysisk er adskilt af en stor trafikvej, samt af Vangdalparken, der ligger ca. 2 km mod vest. De tre boligområder omfatter i alt 1.713 lejemål og 3834 beboere (jf. KÅS, januar 2015), samt 17 afdelingsbestyrelser. Helhedsplanen vil bygge videre på erfaringerne fra den nuværende helhedsplan og den generelle evidensbaserede viden, der er opnået indenfor det samlede boligsociale felt og vil indeholde en vekselvirkning mellem velafprøvede programmer og nytænkte pilotprojekter. Randers Kommunes boligsociale monitoreringssystem vil samtidig være understøttende for helhedsplanens initiativer. Monitoreringssystemet vil løbende frembringe relevante og nødvendige boligstatistiske nøgletal, således at udviklingen i boligområderne følges tæt. 1. Boligområdets problemkompleks Indsatsen i de tre boligområder vil have særlig fokus på de felter, hvor områderne markant adskiller sig fra resten af Randers. Der vil samtidig være fokus på en forebyggende indsats, som vil tage afsæt i de positive tendenser, der kan spores over den seneste 4-årige periode i de tre boligområder. Beboersammensætningen i de tre boligområder adskiller sig markant fra Randers som helhed på flere centrale felter, som sammenlagt er truende for en god udvikling. Boligområderne rummer en skæv beboersammensætning, hvor nedenstående indikatorer gør sig gældende. Herudover har de tre boligområder gennem de seneste fem år haft en flyttefrekvens på mellem 15-22%. Mange børn og unge vokser op i de udsatte boligområder Boligområderne rummer en overandel af børn og unge under 18 år, idet 31,5% af beboerne er under 18 år mod 20,8% for Randers som helhed (andelen er i Gl. Jennumparken 35,3%, i Vangdalparken 35%, i Glarbjergvej-området 26,1%). 45,9% af boligområdernes børn vokser op i familier med kun én forsørger mod 19,4% for Randers som helhed (i Gl. Jennumparken gælder det 48,5%, i Vangdalparken 20,8%, i Glarbjergvejområdet 51,8%). Opgørelser fra Randers Kommunes boligsociale monitorering i 2014/15 viser, at det ulovlige skolefravær i de tre boligområder ligger næsten dobbelt så højt som Randers som helhed. Herudover ligger andelen af anbragte børn for Glarbjergvej-områdets og Jennumparkens vedkommende 4-6 gange højere end den tilsvarende andel for hele Randers. Manglende ressourcer hos familierne kommer også til udtryk ved, at flere børn og unge, der færdes i områderne med en uhensigtsmæssig adfærd, skaber utryghed blandt de øvrige beboere og har i perioder karakter af konflikt mellem grupperinger. 1
En overandel af indvandrere og efterkommere Andelen af indvandrere og efterkommere i boligområderne ligger langt over Randers som helhed. I boligområderne tilsammen udgør andelen 36% mod 7,2% for resten af Randers. I Gl. Jennumparken er andelen på 43,6%, og i Vangdalparken er der sket en stigning fra 25,1% til 34,8% i perioden 2011-2015. Uddannelsesmæssigt efterslæb Der kan konstateres et stort uddannelsesmæssigt efterslæb, idet 39,8% af de 15-64 årige kun har grundskole som højest fuldførte uddannelse mod 19,9% for Randers som helhed. Der kan dog samtidig konstateres en positiv tendens mod især erhvervs- og kortere videregående uddannelser, hvilket indicerer at unge i boligområdet er i gang med at opnå et bedre uddannelsesniveau end deres forældre. Svag arbejdsmarkedstilknytning og lav indkomst Vedrørende arbejdsmarkedsstatus kan det konstateres, at 52,3% af det samlede boligområdes 18-64 årige beboere står uden for arbejdsmarkedet mod 25,2% for Randers som helhed. For Gl. Jennumparken er andelen 56,4%, for Glarbjergvej-området 52% og for Vangdalparken 46,7%. Herudover er de ledige fra det samlede boligområde i en betragtelig større grad ramt af langtidsledighed, end hvad der er gældende for det øvrige Randers. Vedrørende beboernes indkomstforhold kan det konstateres, at 54% af de fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover har en indkomst på under 200.000 kr. mod en tilsvarende andel for Randers i øvrigt på 38,1%. Kriminalitet og tryghed Det er en trussel for trygheden generelt, at der i boligområderne stadigvæk kan konstateres et større antal sigtede og sigtelser pr. 1000 indbyggere end i resten af Randers på trods af en moderat positiv udvikling. Der var således ved indgangen til 2015 vedrørende Gl. Jennumparken opgjort 29 sigtede og 73,1 sigtelser pr. 1000 indbyggere, vedrørende Vangdalparken omhandlede det 20,2 sigtede og 79,3 sigtelser, mens de tilsvarende tal for Glarbjergvej-området var på 16,2 sigtede og 32,3 sigtelser. For Randers som helhed var tallene 11,0 sigtede og 25,9 sigtelser. Der er derfor behov for en særlig kriminalpræventiv indsats i helhedsplanen. I en række af boligområdets afdelinger er der ydermere konstateret en række nabokonflikter og et temmelig højt konfliktniveau, hvilket har indflydelse på oplevelsen af tryghed i områderne. Opsummerende Ovenstående indikatorer peger på, at der især skal fokuseres på de mange børn og unge og deres familier, hvis en begyndende positiv udvikling på nogle af de væsentlige felter skal kunne fortsætte. Indsatsområderne vedrørende Forebyggelse og forældreansvar og Uddannelse og beskæftigelse skal danne ramme for et bedre liv for alle, således at den samlede indsats kan være medvirkende til at bryde med den negative sociale arv. 2. Indsatsområder På baggrund af ovenstående problemkompleks ønsker boligorganisationerne og Randers Kommune at igangsætte og videreudvikle boligsociale aktiviteter indenfor følgende tværgående indsatsområder: Tryghed og trivsel Kriminalpræventiv indsats Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar 2
Helhedsplanens aktiviteter vil blive iværksat i et tæt samspil mellem de kommunale og de boligsociale indsatser. 2.1 Tryghed og trivsel Indsatsområdet skal skabe grundlag og rammer for at fremme trivslen, fællesskabet og gode sociale relationer beboerne imellem. De konkrete aktiviteter vil sigte mod at styrke naboskabet og tilliden beboerne imellem, nedbryde fordomme og understøtte visionen om at skabe bæredygtige boligmiljøer. Dette vil også være understøttende for fysiske aktiviteter i boligområdet, herunder infrastrukturændringer og fysisk helhedsplan i bl.a. Glarbjergvej-området, hvor der gennem etablering af fysiske åndehuller skabes rammer for nye fællesskaber. Det vil være en central opgave at udvikle gode sociale relationer mellem beboerne og på den måde skabe en positiv udvikling. En vigtig drivkraft i denne proces vil være udvikling og understøttelse af lokale initiativer, herunder lokalt forankrede foreninger (aktivitetsforeninger, etniske foreninger, interesse-foreninger mv.), hvor der i givet fald også inddrages borgere fra øvrige Randers (jf. foreningen Nordre Fælleds Venner m.fl.). Gennem beboerdrevne aktiviteter og gennem boligsociale tiltag skal der skabes ejerskab til den gode udvikling i bred forstand og dermed til et godt fundament for fællesskaber. Kulturelle aktiviteter vil her være en løftestang, der understøtter det gode fundament for fællesskaber. De konkrete tiltag vil blandt andet omfatte forebyggende gadeplanstiltag særlig rettet mod børn og unge, så de ikke driver rundt på må og få og skaber utryghed i boligområderne. Indsatsen vil desuden indeholde netværksskabende aktiviteter for børn, unge og voksne i form af fælles oplevelser, opkvalificerende forløb, teenagergrupper, fællesspisninger mv. En central aktivitet under Tryghed og trivsel er hele understøttelsen af de lokale foreninger, der laver aktiviteter for beboerne i boligområderne. Det er hensigten, at de igangsatte aktiviteter ikke alene vil være fællesskabsbefordrende, men samtidig udgøre en vigtig rekrutteringsplatform for de øvrige boligsociale tiltag. Aktiviteterne skal danne grundlag for en øget tryghed i boligområderne samt være grobund for det gode naboskab. 2.2 Kriminalpræventiv indsats Helhedsplanen vil fokusere på en udvidet forebyggende kriminalpræventiv indsats. Der kan på den ene side over de seneste 4 år konstateres en begyndende positiv udvikling i forhold til kriminaliteten i de tre boligområder i Randers Nordby, men der er stadigvæk klart såvel flere sigtede som sigtelser pr. 1000 indbyggere end i resten af Randers kommune. Indsatsen på det kriminalpræventive felt skal ses i sammenhæng med de øvrige indsatsområder og forstærke den positive udvikling. Indsatsen vil derfor være flersidig og bliver udviklet i samspil med det hidtidige lokale samarbejde, som rummer både lokale beboergrupper og relevante samarbejdspartnere (SSP, Politiet mv.). En central del vil være særlig fokus på børn og unge. Der vil blive iværksat en opsøgende indsats, som vil have særlig fokus på at skabe rammer for, at børn og unge uden et aktivt fritidsliv kommer ind i mere trygge sammenhænge, således at de enten tilknyttes lokale/frivillige foreninger eller gennem brobyggende tiltag indgår i andre relevante fritidstilbud (ungdomsskoleregi mv.). Som en særlig metode vil der i denne indsats fortsat blive gjort brug af gruppebaserede tilbud, som har vist at have en god effekt i det hidtidige arbejde med at modvirke en negativ kultur hos grupperinger af unge. Hele denne tilgang vil også være med til at bygge bro til de mere håndholdte boligsociale tiltag og til de kommunale indsatser i øvrigt. Der bliver bagvedliggende for hele det kriminalpræventive indsatsområde udarbejdet en egentlig beredskabsplan i tæt samarbejde med Politi, SSP og de kommunale myndigheder i det hele taget. Beredskabsplanen skal være understøttende for hele indsatsområdet. 3
2.3 Uddannelse og beskæftigelse Indsatsområdet sigter mod at forbedre uddannelsesniveauet og arbejdsmarkedstilknytningen for såvel unge som voksne i boligområderne. Aktiviteterne vil rette sig mod unge og voksne og vil løbende blive afstemt med Randers Kommunes beskæftigelsesplan samt med relevante og håndfaste tiltag fra Jobcenter Randers, så der skabes sammenhæng med det omgivende samfund. Tiltagene skal understøtte uddannelse og dannelse af arbejdsidentitet hos udvalgte grupper. Dette vil blandt andet omfatte håndholdte lommepengeforløb/fritidsjobordninger mv. Sidstnævnte skal være med til at modvirke negativ social arv og styrke især unges fastholdelse i uddannelse. Der vil også blive igangsat initiativer omkring målrettede iværksætteraktiviteter, som bl.a. vil sigte på dannelsen af socialøkonomiske virksomheder. Aktiviteterne under Uddannelse og beskæftigelse vil også have fokus på det aktive medborgerskab i et bredt samfundsmæssigt perspektiv, hvor der blandt andet indgår frivilligt arbejde og foreningsarbejde, som skal være med til at udvide netværket for den enkelte i og udenfor boligområdet og samtidig modvirke isolation. Indsatsen bliver opsøgende i boligområdet og understøttende i forhold til kommunens indsatser. Der vil fortsat arbejdes på et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og vejledningstiltag som fremskudte indsatser. Som en central del af den samlede indsats vil der blive etableret fremskudte sundhedsindsatser i boligområderne i samarbejde med Randers Sundhedscenter. Disse vil være brobyggende med lokalt forankrede aktiviteter såsom sundhedsagenter, lær at tackle-kurser, røgfri indsats, sundhedsforløb for familier mv. Disse tiltag skal medvirke til at nedbryde den eksisterende ulighed i sundhed blandt beboerne, gøre dem mere arbejdsmarkedsparate samt være forebyggende i relation til især børnene. 2.4 Forebyggelse og forældreansvar Indsatsområdet har fokus på aktiviteter, som sigter mod at bryde en negativ social arv hos børn og unge i helhedsplanens boligområder. Det vedrører i særlig grad de relationer og adfærdsmønstre, der er i familierne, og som ofte fastholder børn og unge i en negativ udvikling. De konkrete indsatser vil i høj grad bygge på den gensidige brobygning og på et tæt samarbejde med eksisterende kommunale tilbud. De aktiviteter, der iværksættes, vil møde familierne bredt og omfatte tilbud til småbørnsfamilier og til børn og unge. Tilgangen til aktiviteterne er at se familierne i en helhed og på den måde understøtte familierne i at fungere som gode forældre/rollemodeller. Det omfatter bl.a. børnenes trivsel i skole/daginstitution og/eller i fritidslivet, samt øvrige trivselsspørgsmål. Der vil konkret blive lavet en tværgående aftale med lokale institutioner og skoler med henblik på tidlig opsporing og behandling af forældre med misbrug. Der vil være fokus på at skabe gode rammer for, at familierne får positive oplevelser sammen og oplever netværk med andre familier. Det vil være essentielt, at familierne oplever, at deres muligheder forbedres, og at samspillet mellem de boligsociale aktiviteter og kommunale tilbud sikrer familierne den rådgivning og vejledning, de har behov for. Under dette indsatsområde vil evidensbaserede programmer og fremskudte indsatser som f.eks. Familieklassen være centrale. 3. Organisering Det overordnede ansvar for helhedsplanen ligger hos bestyrelsen (styregruppen) for helhedsplanen, hvis sammensætning sikrer samspillet mellem boligorganisationerne i Randers og Randers Kommune på det administrative plan, herunder også i relation til de konkrete forvaltningsområder. Bestyrelsen består af medlemmer på direktør- og chefniveau fra både boligorganisationer og kommune. Den boligsociale indsats vil derudover følges af to følgegrupper for henholdsvis beboerdemokrater (beboerråd) og byrådspolitikere (politisk følgegruppe). Beboerrådet er et dialogforum, hvor beboerindflydelsen sikres i dagligdagen. Her får 4
beboerne mulighed for at give indspark til fokusområder og selv iværksætte initiativer. Den politiske følgegruppe sikrer et bredt politisk kendskab til den boligsociale indsats og samspil til det politiske niveau. Den daglige drift, udførsel og koordinering af den boligsociale helhedsplan vil forestås af områdesekretariatet Bysekretariatet, der er placeret lokalt i boligområderne med base i Jennumparken. Konkret vil Bysekretariatet sikre administration, økonomistyring, personaleledelse, evaluering, afrapportering til bestyrelsen og LBF, formidling samt samspil og synergi mellem de boligsociale indsatser og de kommunale indsatser. Væsentligt er ligeledes den daglige sparring til de boligsociale medarbejdere. Bysekretariatets rolle er i øvrigt at deltage i og bidrage til boligudviklingen og boligstrategien for Randers Nordby. Bysekretariatet skal være med til at åbne boligområderne op og skabe et bedre image for områderne. Dette skal blandt andet ske gennem udvikling af naturområdet i Randers Nordby Nordre Fælled. På taktisk udførende niveau etableres der to dialogfora (koordinationsplatforme). De to koordinationsplatforme vil repræsentere hhv. børn og unge (forebyggelse og forældreansvar) samt uddannelse og beskæftigelse. Koordinationsplatformene skal sikre en stærk lokal koordinering og udvikling af tiltag, der møder de udfordringer, der er i boligområderne her og nu. Deltagerne består blandt andet af ledere og medarbejdere fra de lokale skoler, institutioner, jobcenteret, SSP, sundhedsplejen m.fl. Organisationsdiagram 5. Medarbejderressourcer Administration og projektledelse Sekretariatsleder, 37 t. Administrativ medarbejder, 37 t. Projektleder, 37 t. Tryghed og trivsel Aktivitetsmedarbejder, 12 timer. Kriminalpræventiv indsats Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar Aktivitetsmedarbejder, 12 t. 5